Aron havde efterhånden mistet overblikket over, hvor mange gange han egentlig havde været her på værtshuset. Eller det vil sige, han kunne huske alle gangene, han havde været her, men han gad ikke tælle dem, for det var rigtig mange. Det var et hyggeligt sted, som Aron yndede at overnatte på, når han var i området, for det var relativt stille og roligt, og han kunne nemt sætte sig i et hjørne med en kop te og nedfælde de oplevelser, han havde haft i løbet af dagen. Selvom det vist ikke var almindeligt at se alfer på disse kanter, lod folk ham for det meste være i fred, hvilket nu var meget rart. Aron brugte det meste af sin dag på at tale med folk og fæ, og derfor var det meget rart med lidt stilhed om aftenen. Det kunne selvfølgelig også blive
for stille, men det ar heldigvis ikke en af de aftener.
Aron smilede lidt for sig selv. Han havde fået fingrene i en rigtig god historie i dag; en historie om utroskab, ikke gengældt kærlighed og et uægte barn. Aron kunne ikke skelne mellem "gode" og "onde" oplevelser, men for ham var det altid godt, når en oplevelse eller minde indeholdt en masse følelser. Aron elskede følelser, for de var i stand til at få folk til at gøre de mest utrolige ting. Det var ret fantastisk...
Aron nippede til sin varme te og tyggede lidt på enden at sin pen, inden han begyndt at skrible ned i sin lille lommebog. Hans store, tunge bog lå trygt og godt i hans lædertaske.