Sted: Ved bymuren, på vej ud af byen.
Tid: Formiddag, omkring klokken 12.
Vejr: Det er rimelig koldt, der er overskyet og det regner.

Snefnug kom ud fra nogle halmballer. Hun havde sovet der hele natten imens hun havde passet på den kasse som en mand dagen før havde bedt hende om at levere. Han havde sagt at hun ville få hele 2 jadestykker! Det var hvad hun fik på halvanden uge, siden mange der ville have leveret ting var nærige. Snefnug havde været så begejstret at hun slet ikke havde tænkt det igennem og sagt ja til at levere kassen. Kassen var sort med en skinnede kæde på. Den så ekstremt dyrebar ud. Kun rige folk kunne have råd til sådan en kasse, troede hun.
Hun bevægede sig med hurtige skridt hen mod bymuren. Stedet hvor kassen skulle afleveres var nemlig en adresse lidt udenfor Hovedstaden. Det var vist 20 minutters gåtur fra bymuren, det havde ham manden i hvert fald sagt. Han havde også fortalt hende præcist hvor hun skulle dreje. Det lød jo meget godt, siden mange folk bare gav hende en adresse og så måtte hun selv finde ud af hvor det var henne. Nogle gange kunne det være et problem for hende at finde stedet, fordi så god var hun ikke til at navigere med et kort.
Hun nåede hen til bymuren og stillede sig der, imens hun ventede på at vagten skulle få øje på hende. Hun kunne mærke små regndråber bevæge sig ned af hendes kind og kulden der gjorde hendes ører røde. Efter et stykke tids stilhed, rømmede hun sig. "Undskyld mig?" sagde hun for at få vagtens opmærksomhed. Det var rimelig koldt, så hun ville gerne have det overstået.

Eliot var kommet på murens vagt. han var ellers byvagt men han havde taget over for en der ikke var kommet på arbejde. Eliot havde en slidt kappe på og en fugl på skuldren. han så ud over byen og så ud for bymuren. han havde ikke set denne pige nærme sig. så han fik et chok da hun rømmede sig. han så ned på hende og sagde med en høj men rolig stemme. "hvor skal du hen lille ven" hans stemme virkede ikke fjendelig men virkede bestemt. 
Eliot var en meget venlig sjæl men han kunne slå fra sig når det endelig var. han havde sit sværd i siden og sin klæder over rystningen. han havde vinger inden under. kappen så de ikke var synlige. han vidste ikke helt hvad  denne pige ville uden for byens mure men han kunen skimre den skindene kæde og overvejede lidt hvad der var i der. *hende må jeg hellere holde øje med* tænkte han da han kunne se på æsken den var sort.

Snefnug kiggede på vagten. Havde han lige kaldt hende lille? Altså Snefnug vidste jo godt at hun var lille, men at kalde hende 'Lille ven' syntes hun var over strengen. Især med den halvseriøse tone. Hun syntes det virkede lidt groft. Hun skulede til ham en smule inden hun svarede ham. "Jeg skal levere den her kasse til en mand ved navn Dreyson Mell." sagde hun stolt og smilende. Hun var ikke fornærmet over vagten længe. Det var bare sådan hun var, selvom hun nogle gange ville ønske at hun kunne være mere stædig. "Adressen jeg skal levere den til ligger lidt udenfor bymuren, altså ude ved landevejene." fortsatte hun forklarende. Hun ville gerne være så detaljeret som overhovedet muligt, da hun troede at det ville øge hendes chance for hurtigt at komme igennem. Det regnede jo stadig på denne formiddag.

lille ven var ikek betegnet på hunvar lille. men at han var meget ældre end hende. han så på hende da hun sagde navnet.  Det navn var vis en han skulle holde øje med vis han huskede rigtigt. han fik over til kanten og hoppede ned som var han han ude på at dø.
han foldede vingerne ud og lavede et bask så han ikke landte for hårdt. han landte lige bag hende. han foldede vingerne ind igen og så på hende og kassen derefter.
"hvad skal han med den kasse? hvad er indholdet?" Eliot var nød til at sikre sig det ikke var noget farligt. han så på hende med alvorlige øjne. hun måtte da vide hvad hun bar rundt på. tænk nu vis det var noget der var stjålet eller noget der kunen små nogle ihjel. Eliot var ikke sikker på hvordan han skulle få pakken fra pigen. men en ting var sikkert. hun kom ikke igennem denne bort med en bakke til denne Dreyson Mell.!!

Snefnug kiggede måbende på vagten, da hun kunne se et glimt af nogle vinger. Selvfølgelig var der mange folk i Hovedstaden der var ikke-mennesker, men hun havde ikke regnet med at denne vagt havde vinger! Måske var han endda en engel? Hun vidste det dog ikke. Hun kunne kun gætte. Pludselig forstod hun at han havde stillet hende en spørgsmål, som ikke bare var et spørgsmål, men ikke som hun ikke kunne besvare. Manden havde jo ikke oplyst hvad den skulle bruges til og hvad der var i. Det havde hun helt glemt at spørge ham om i sin iver. Snefnug trak på skuldrene. "Jeg ved det faktisk ikke, hvis jeg skal være ærlig." sagde hun ærligt. Hun kunne lige så godt sige det som det var. "Han oplyste det ikke." sagde hun. Snefnug havde ikke regnet med at det var noget specielt at vagten spurgte hende om det. Det var sikkert bare rutinetjek.

Eliot vidste ikke andet end denne mand var eftersøgt. han så på pigen med nøje øjne og håbede hun talte sandt. "jeg kan desværre ikke lade dig passere. hvad end der er i den æske er det ihvertfald ikke godt siden den er låst inde."  Eliot ville gerne se hvad der var i men skulle først ha æsken fra pigen og det var hun jo nok ikke enig i. 
"hvad skal der til før du giver mig æsken." spurgte han ærligt og måtte jo hellere vise hende han ikke ville ondt. men beskytte hende mod hvad end det var der var i den æske.

Snefnug kiggede undrende på vagten. *Hvorfor kan jeg ikke komme igennem?* tænkte hun. *Det her giver jo ingen mening!* Hendes hjerne arbejdede på højtryk. Kunne det være noget farligt? Noget ondt? Hun anede det ikke. "Hvorfor kan du ikke lade mig passere?" spurgte hun forvirret vagten. Pludselig spurgte han om hvad der skulle til før han gav hende æsken. *Hvorfor vil han have æsken?* tænkte hun undrende. Hun sukkede. "Du må godt holde den og undersøge den, men du må ikke undersøge den. Manden der ville have den leveret sagde at der ikke måtte være nogen der åbnede den." sagde hun ærligt med et bestemt blik. Hun ville helst ikke komme i problemer, men selv var hun faktisk lidt nysgerrig omkring hvad der var inde i kassen.

Eliot ville ikke give pigen problemer men han vidste det ikke kunne være godt. Pigen her kunne være i yderste fare bare at nærme sig manden. han så på æsken og rakte hånden frem for at få lov at undersøge den. han måtte finde ud af hvad der var inden i. måske han kunne få hende til at levere den tilbage til manden der havde givet hende den så han kunne følge med hende..? nej det måtte være risikabelt. han kunne simpel hen ikke finde ud af hvordan han skulle beskytte hende og alle andre. det var hans job og hans ærer der stod på spil.

Snefnug kiggede på hende en gang før hun rakte æsken til vagten. Han ville hende jo nok det bedste. Det var jo derfor han var der. Hun smilede til ham, imens hun tænkte på hvad der var galt, siden hun ikke kunne passere? "For min skyld må du gerne åbne den, men så får jeg bare tæv." sagde hun. For det var det hun regnede med. Hun havde før fået tæsk efter at hun har åbnet en æske af ren nysgerrighed. "Så du skal helst ikke åbne den." sagde hun med et suk. Hun var jo selv hammernysgerrig efter at vide hvad der var i æsken. 

Eliot så på hende da hun nævnte hun ville få tæv. det kunne han jo ikke ha. han tog imod æsken og så på den. han lagde en hånd på kæden for at se om han kunne få den op uden det blev opdaget. men det kunne han ikke. han så på pigen igen og så på æsken. "manden der gav dig denne æske. hvordan vil du beskrive ham?" spurgte Eliot ganske roligt. mest fordi han kunne få ham anhold vis han var i ledtog med denne mand pigen her skulle besøge eller besøge og besøge var så meget sagt. hun skulle jo bare aflevere æsken.
Eliot prøvede at få åbnet æsken med kæden på men det fungerede heller ikke. han måtte finde ud af hvad der var i æsken uden at skade pigen her. det var jo hans job at beskytte andre. nok var han ikke en lysets kriger  men byvagt var jo lige så vigtigt i følge eliot.

Snefnug kiggede på vagten imens han undersøgte æsken. Hun sank en klump da det lignede at han ville åbne den. Hun kiggede ned i jorden. Gudskelov kunne han det ikke. Snefnug tænkte på alle de tæsk hun kunne have fået. *Puha!* tænkte hun lettet. Pludselig kunne hun mærke øjne i nakken, så hun kiggede op på vagten igen. "Altså han havde halvmørk hud, sort hår med en lille hestehale i nakken, et spidst overskæg.. ehh.. hans øjne var smalle? Jeg kan ikke huske mere." svarede hun nervøst da vagten bad om en beskrivelse af manden. Gad vide hvorfor vagten spurgte om det? Var manden der havde givet hende æsken farlig? Hun håbede det i hvert fald ikke.

Eliot ville ikke gøre hun fik tæsk. men han ville virkelig gerne ha denne mand stået for ansvaret for flere forbrydelser. "vis jeg lukker dig igennem, går jeg med. ellers må du gå tilbage og sige du ikke kan komme ud af byen. da jeg ved at disse to mænd ikke er ufarlige, men har flere lovovertrædelser på halsen" sagde han til hende med en rolig stemme. han ville jo gerne sørger for hendes sikkerhed også. men vis han vidste rigtigt var denne mørkhudet mand meget utilregnelig. han skulle i arresten vis han blev fanget. og det kunne Eliot sørger for.

Snefnug kiggede måbende på vagten. Kunne disse mænd virkelig være så farlige? Jo mere hun tænkte det igennem, jo mere gav det mening. Den høje belønning og lokationen der lå langt væk. Hun nikkede til sig selv inden hun besluttede sig. "Okay, du kan tage med." startede hun med et bestemt blik. "På en betingelse." sagde hun seriøst til vagten og kiggede på ham med et fast blik. "Du skal gå langt bag mig så de ikke fatter mistanke." sagde hun og satte armene i siden imens hun kiggede på æsken i vagtens hænder.

han så undrene på hende da hun sagde på betingelse. han grinte da hun fortalte hvad det var for en.... Han var jo engel så han kunne flyve over hende.  så de ikke kunne se ham. Eliot så på hende og rakte hånden frem så. "aftale... selv om jeg jo kan flyve over dig" han så på hende og rakte roligt æsken tilbage og måtte virkelig bruge sin fornøft. han kom dig pludselig i tænke om noget. han så mod fuglen på sin skuldre og så på hende. "men du kan jo også få en spion til at følge med dig uden at de opfatter mistanke om mig." han tog fat i fuglen og nussede den på maven. "min ven her kan side på din skuldre og lytte med og flyve tilbage til mig og fortælle hvad der er i æsken."