det var aften og Arlayna var lige kommet hjem til troldeskoven fra sin første dag i healerhuset som lærling. hun havde for få år tilbage opdaget hun kunne heale med vand. Noget hun var glad for at ha lært. hun havde fundet en god ven i healerhuset. hendes læremester som var en kvinde.
Ayna som hun blev kaldt gik roligt hjem af mod sit og sin brors hjem. hun glædede sig til at fortælle ham alt om sin dag og hvad hun havde oplevet hun kunne. hun kunne ikke bare heale sår med vand men også knogler når sårne var åbne. hun var rigtig stolt. hun gik forbi troldene og sagde hej før hun gik ind i huset. "Elios? er du hjemme?" spurgte hun højt og så rundt i huset.

Elios, eller Eli som nogle folk kaldte ham, var lige kommet hjem efter et køligt besøg oppe i nordens kolde bjerge, han havde været i gang med at hjælpe en landsby deroppe med at flytte alle dets folk og goder inden de blev angrebet af deres naboer. Efter at have teleporteret hjem igen valgte han at tage sig en lur, så han lagde sig på slagbænken, vippede sin hat lidt over ansigtet og faldt hurtigt ind i et stadie af søvn.
Elios vågnede først da han hørte sin søster kalde på sig, af ren forskrækkelse hoppede han op i luften og kiggede rundt i luften blot for at få øje på sin kærlige lille søster.
''Hey Ayna, ja, som du kan se er jeg hjemme'', sagde han med et drilsk smil hvorefter han lavede et halvt klumset halvt galant buk for hende.

Ayna skyndte sig ind til slagbænken hvor hendes bror lå. hun så hans klumsede buk og grinte lidt. "jeg har fantastiske nyhedder. efter jeg opdagede min vand healing evner har jeg fået lærling plads" hun var helt elektrisk over denne nyhed. hun var glad og helt oppe at køre. nu kunne hun hjælpe folk der var kommet tilskade. og også sin bror vis han kom til skade.
Ayna hun satte sig ved ham og smilte varmt. "lyder det ikke bare godt" hun var virkelig glad for at ha mulighed for at hjælpe sårede sjæle og fortabte folk.
Ayna havde altid været glad for at hjælpe folk der ikke havde meget og blev udnyttet. og nu kunne hun rede deres liv vis de blev såret. det mente hun selv var fantastisk.