Elaina havde endelig fået det hele på plads, eller det praktiske i hvertfald. Elaina havde blandende følelser den morgen. Hun vidste hun skulle se Talion igen, manden som havde taget hendes første kys. Manden som stor set havde stjålet hendes hjerte. Endnu havde jo ikke fortalt Hektor om ham. 

Selv hendes bonus havde rådet hende til at komme ren. Det var da også planen, men Hektor havde ikke været hjemme i så lang tid. Hvilket gjorde det nærmest umuligt at få tingene sagt. Det var jo ikke ligefrem det man beskrev i et brev. 

Elaina havde taget en lettere bevægelig kjole på. I et elegant let stof, der vel ikke afslørede for meget vurdere hun i spejlet. Før en tjener kom op i hendes gemakker og fortalte at han befandt sig nede i gården. 

Elaina gik med rolige skridt ned til gårdspladsen, og da hun så ham kom et lille smil frem. Hun true næsten ikke at vise for meget af sine sande følelser til ham, i frygt for han havde de samme eller om andre så hendes begejstret for at se ham.  

Talion havde oplevet en del på hans vej siden han sidste møde med Elaina, men hans tanker havde været på hende omkring mange ting omkring hendes forhold til Hector, omkring om hun havde fået sagt tingene som der var sket imellem dem til ham, ting der gjord at han var nød til at se hende igen, og han havde jo også lovet hende at han ville træne hende så det var jo lidt en undskyldning for at ses igen, han havde hevet i nogle tråde for at finde ud af hvor hun boede, så Talion havde fået hans stald dreng til at sadle hesten op, hvor efter han var hoppet i noget silke ligende tøj, men et grønt mønster der formede sig som et træ der gik op af ventre side af ham.

Hesten var klar og han havde taget hans bue og pile med, og selvfølgelig og nogle pile og en bue til hende, hesten satte afsted og han red imod stedet hvor hun befandt sig, og efter noget tid var han ankommet til stedet det hele var flot, men hvad havde han regnedet med selvfølgelig skulle hun have det som blommen i et æg, en stald dreng tog imod hans hest som han hoppede af den, og straks blev der gjord signal til at de skulle infomere Elaina om at han var her, og det blev der gjord for der gik ikke længe før hun kom ned til ham nede i gården, hans blik fangede hende med det samme som hun kom gående, et smil kunne ses på hans læber som hun kom tættere på ham, men mest af alt så vidste han ikke hvordan hun havde det, og hvordan hun havde tænkt sig at være overfor ham.

Da hun kom helt hen til ham, bukkede han og smilte igen " Hej, du ser fortrinlig ud idag Elaina, hvad skyldes den ære " sagde han og fangede hendes øjne med hans med det samme, og sluttede det hele med et smil

Elaina bemærkede blikket, men stadig en anelse nervøs for om andre kunne se det. At alle de ville gætte det, og derfor lage hun log på sig selv. Hun så nærmest kølig ud, som hun kom gående.

Elaina gav ham dog alligevel et svagt smil, ved hans kommentar. Selvom kjolen var ganske normal, eller nok mere normal for hende end for ham. ”Tak, jeg tænkte jeg ikke kunne tage en større kjole, hvis vi skulle træne” svarede hun roligt.

”Vi kan være henne i Hektors træningsplads” Sagde hun roligt og begyndte at gå, med forventningen om at han ville følge efter. Det lå ikke langt fra gårdspladsen, området var lettere afspærret, så man kunne træne i fred. Området havde en høj hæk, område var delt om efter de forskellige behov for træning, der var blandt andet målskiver og en lille arena til træne sine sværd færdigheder. Hektor havde virkelig gjort noget ud af stedet. Elaina havde aldrig rigtig befundet sig der, det havde jo været noget behov før nu. Som de kom der ind, var kjolen måske alligevel ikke det klogeste valg. Det var tydeligt at se at mange træning sessioner havde fundet sted, da nogle af stederne var mudret og beskidte. Slet ikke et sted for en fin hertuginde. 

Denne dag havde Talion ventede på spændt, og nu var den kommet, som hun snakkede til ham smilte han til hende og lyttede til hendes ord, hvor efter han fulgte efter hende over på trænings banen som ikke var langt fra dem, Talion havde taget eller leder lignede taske med, hvor han havde en bue og pile i plus to træ sværd, han lagde tasken fra sig roligt i det de kom frem til stedet, han kiggede rundt og måtte nok sige der var gjord noget ud af dette sted, hans blik vende sig imod hende med et smil “ har faktisk en lille gave til dig “ sagde han roligt hvor efter han gik over til hans taske hvor han hev den anden bue op, buen havde han fået specielt lavet til hende, den var snittet af det fineste træ, som var utroligt stærkt men uroligt let samtidig, plus han havde fået snittet hendes navn på den samtidig, sådan man kunne se den tilhørte hende, måske ikke en gave hun ønskede sig men stadigvæk, han telte den ud imod hende og smilede “ her den er til dig, tænkte vi kunne bruge den til at træne med, eller nærmere du kan bruge den sagde han roligt og meget smilende, han havde virkelig savnet at se hende igen, men stadigvæk var han lidt nervøs over deres sidste møde.

Han gik hen for at finde pile frem hvor efter han gik over imod målskiverne “ nå skal vi starte sagde han og satte pilene i jorden nogle mester fra skiverne, han kiggede over på hende og smilte endnu engang, ” hvis subtraher din bue og stille der her ved siden af og tager i pil fra jorden og prøver at spænde den

Talion vidste godt hun var ny til dette og han skulle nok hjælpe hende når det kom der til, han ville blot se hvad hun kunne selv og hvad hun ikke kunne selv, også ville de tage det der fra.

Elaina vendte blikket imod ham, som de var kommet helt ind på pladsen. Hun så en anelse nysgerrig ud, som hun så hvordan han gik igennem sin taske. Mon det var nogle redskaber de skulle bruge til træningen. Da hun hørte hvad han sagde, blev hun overrasket og anelse smigret, hun mærkede en vis varme i kinderne, men det kunne lige så godt være vinden. ”Det havde du altså ikke behøvet” svarede hun med et lille smil. Elaina håbede ikke at Hektor tog dette forkert, afhængig af hvad gaven var. Elaina så på buen, det måtte da have kostet ham en del krystaller. Elaina bemærkede også at hendes navn stod på den, det var utrolig pænt af ham. Hun smilede glad som hun tog imod buen. Det var næppe det en hertuginde ville ønske, men ikke desto mindre var hun rigtig glad ved den. ”Tusind tak Talion, det e.. det er virkelig sødt af dig” fik hun sagt færdigt med et kærligt lille smil.

Elaina nikkede og gik hen til hans side, med buen i hånden. Elaina stillede sig hvor han sagde, tog en af pilene op og forsøgte at få enden ad pilen til at ramme snoren. Efter kort tid lykkes det, det svære var at stramme buen, hun kunne mærke hendes arm dirre en anelse for at få buen til at være strakt, hun begyndte at blive nervøs for om pilen ville skyde afsted og ramme et eller andet.

som hun tog imod hans gave og tydeligvis var glad for den, fik det ham til at smile tilfredsstillende og ide hun tog buen og lagde an til at skyde stillede Talion sig helt tæt ind til hende bag fra, sådan hun roligt kunne mærke ham stå bag ved hende " du skal bare tag det helt roligt, træk vejret dybt og nærmest hold vejret og lige inden du skyder så lader du luften slippe ud af dig, " Talion lagde hans hånd på hendes hånd og hjalp hende med at trække buen ordenligt tilbage, sådan den fik den rigtige kraft, for når alt kom til alt havde det meget at sige om man kunne trække sin bue ordenligt tilbage.



han duftede kort til hende meget diskret da han var helt tæt ind til hende, han smilte lidt " kig efter den de halm baller og slip først når du synes du har den på kornet og ikke et skeund før, det hele ligger i vejr trækning og om du kan fokuser " sagde han meget roligt og en venlig stemme så det nærmest lød let det hun skulle til at gøre, der var gået noget tid siden de sidst havde set hinanden, og der var sikkert også sket en del man han ville lade denne træning være en start helt forfra, ikke at han vil glemme det der var sket mellem dem, men han var sikker på hun havde sit at se, til med både mand osv for Talion ville helst ikke ødelægge noget eller tvinge hende til noget hun ikke vil, men dog vil han forsøge at komme hende tæt ved for han synes stadig rigtig meget godt om hende.

Som hun mærkede at han kom helt tæt på hende, gav det et kort sæt i hende og var lige ved at fyre pilen afsted. Elaina havde ikke lige regnet med at han allerede ville være så tæt på hende, det gjorde ikke noget – det var behageligt at have tæt på. Elaina gjorde som han sagde, en dyb vejrtrækning igennem næsen helt ned i maven og ud igennem munden.

Elaina gav nærmest slip som da hans hånd kom hendes hånd, heldigvis havde han godt fat så pilen alligevel ikke slap væk. Ela tog endnu en dyb vejrtrækning og prøvede at koncentrere sig om det hun lavede og ikke at han stod bag ved hende. Hun lukkede det ene øje for bedre at koncentrere sig om målet og efter få sekunder fløj pilen afsted – hun lukkede sine øjne og true ikke at kigge, tænk hvis hun havde ramt forkert. Heldigvis var de på en træningsbane hvor sandsynligheden for at nogen kom til skade ved bue træningen var meget lille. 

Pilen fløj afsted den lyd der kom fra pilen som fløj igennem luften, det lød så rigtigt og selvfølgelig havde hun ramt lige i midten, Talion fjernede sig lidt fra hende og kiggede hvor efter han gik ned for at hente pilen igen, på hans vej tilbage kunne han ikke lade være med at se på hende, den måde hun stod der helt uskyldig og yndefuld, der var intet at sige til at han havde gjord som han havde gjord.

Et smil kunne ses som han stolede foran hende ” mega flot det kan du sagtens finde ud af du skal bare øve og øve og øve, så blir du ligeså god som jeg er “ sagde han og gav hende pilen, så nu skulle hun bare øve ” så bare kom igang “ sagde og lagde hans hånd på hendes skulder, hvor efter han hørte en hest komme nærmere, det var en budbringer der var brug for Talion et sted, Talion fik et brev hvor det hele stof beskrevet, han vende sig om mod hende ” blir nød til at smutte pligterne kalder, men øv dig til vi ses. Igen “ sagde han og gik helt hen til hende sådan de stod tæt op af hinanden hans øjne omfavnede hendes som han stod og kiggede på hende, inden han vende ryggen til og tog den hest der var kommet og red der fra.


// out

Afsluttet ;)

Elaina kunne næsten hoppe op af glæde, som pilen ramte lige i midten af skiven! Men hun havde nok ikke kunnet det uden hans hjælp. ”Tak, det lover jeg” svarede hun med et smil, eller hun ville det i det omfang hun havde tiden til det.

Elaina gik i gang med at tage en ny pil til buen, men inden hun nåede at sætte den op kom en budbringe imod dem. Elaina troede først, at det var til hende, men det viste sig at være til ham. Hun nikkede roligt, dog en anelse trist over at han allerede skulle afsted igen han var jo nærmest lige kommet og de havde knap nok snakket om det der skete sidste gang. Men hans arbejde i at beskytte landet var vigtigere. ”Vi ses” hun så ham ride væk. Hun træk vejret dybt og håbede der ikke ville gå for længe. Hun forsatte træningen i et par timer. De første skud gik ikke lige så godt som det første, men de sidste der ramte hun da skiven. Til sidst gav hun lidt op og gik indenfor igen.