Døren lukkede bag hende, som hun sneg sig ud. Dette var ilde set af hendes forældre, hvilket var grunden til at resten af huset sov og klokken havde placeret midnat. Det var mere end bare hendes hjem som sov, da hendes blik farede ned gennem gaden var de fleste af husene mørklagte, hvilket vidnede om at der ikke var mange som bevægede sig rundt på denne tid af natten. Hun vidste dog at når hun kom tættere på byen og nærmede sig de nedre distrikter, at livet ville bugne i de mange kroer og det var her hun søgte hen. Ikke for at drikke sig fuld eller på anden måde te sig, men Agnes var altid fristet af muligheder for at møde nye mennesker og nye udfordringer eller eventyr, og det var også det som trak i hende denne nat. Hun havde dog ingen idé om hvad der ville vente eller møde hende når enden var nær og hun nåede frem.

Hætten var slået op over hovedet, kun for at sikre sig at hun ikke ville blive genkendt, da hendes far havde mange bekendte rundt omkring i byen og de kendte til hende, men ikke omvendt. Hun skubbede den dog ned da hun nærmede sig gaden hvor kroerne lå. Hun havde hørt meget om ’Det halve Svin’ men aldrig selv været derinde, måske ville dette være første gang. Det var jo ikke velset at en kvinde af hendes status kom sådanne steder, ikke ifølge hendes familie og forældre, hvilket også var grunden til tøjvalget, så hun ville falde ind. Hun nåede dog ikke så langt som hun havde håbet, inden en fremmede kom imod hende. Hun var ikke utryg ved situationen, men havde dog sine sikkerheds foranstaltninger i orden, hvis der ville sket noget utrygt. Få hundrede meter fremme lå kroen.

Thanos havde ventet i skyggerne udenfor det store hus i nogle timer. Mørket havde knapt lagt sig, da han havde fundet sin plads i mellem en mur og et stort træ, et nøje udvalgt sted, hvor han kunne se de rigtige vinduer og hoveddøren. Tiden var gået, som han havde ventet på, at lyset i huset blev slukket og muligheden bød sig. Det havde taget sin tid og til sidst havde han måtte tage valget at vente lidt længere end forventet, som klokken nåede midnat og hans forbandelse slog til. Smerten fra arret var dog ikke værre end at han blev på sin plads med blikket rettet mod huset. Der var ingen skader den dag, ingen smerte overført til det nu røde og åbne ar, der stadig sved efter de minutters smerte, der kom hver aften uden undtagelse. En smerte der næsten ikke længere forstyrrede ham.
Lige som han havde besluttet sig for, at tiden var inde, var hoveddøren gået op og hans mål var listet ud, klædt i tøj, der var under hendes stand. Lidt overrasket så han hende gå af sted. Så hun skulle på sjov i natten? Et kort skuldertræk fra ham afslørede, at han var ligeglad med ændringen i situationen, som den gjorde det nemmere for ham. Så var han fri for at bryde ind.

Selvfølgelig var det et betalt job at skulle kidnappe den unge kvinde. Thanos var ligeglad med hende og hendes familie, som krystallerne for jobbet allerede lå godt og trygt i hans pung. Nu skulle han bare fange hende, kræve løsesum og derefter gøre det, som var nødvendigt - om pengene kom eller ej. Hvorfor det lige netop var hende, der skulle kidnappes vidste han heller ikke, men det kom heller ikke ham ved. 

Kvinden bevægede sig ned igennem gaderne og Thanos fulgte med som en skummel skygge, ude af syne når hun så sig omkring, men aldrig så langt væk, at han ville miste hende af syne i mange sekunder af gangen. Hendes rute ledte dem mod Det Nedre Bydistrikt. Godt. Perfekt faktisk, som hans gemmested til hende så i den fattigste del af byen, Skumringskvarteret. Han ville være fri for at slæbe hende så langt.

De nærmede sig Det Halve Svin, som så ud til at være hendes destination. Enten blev han nødt til at fange hende inden eller bruge natten på at holde øje med hende og satse på, at han ville få muligheden inden. 
Hele byen var heldigvis tom, som udgangsforbuddet stadig galt. Det måtte være lykkens gud, der tilsmilede dem begge, som de ikke stødte på hverken byvagter eller kilepræster.
Der kom en mand gående i mod dem og Thanos drejede ind i en skygge, som manden nåede frem til den unge kvinde. En kort brummen lød igennem natten, som han blot hilse og skyndte sig videre. Så snart han var gået forbi Thanos, smøg han sig lydløst ud af gyden og om bag kvinden. For at forhindre hende i at skrige, rakte han ud for at lægge en hånd over hendes mund, samtidigt med at den anden arm gled rundt om hende i et fast greb. Hans første mål var at gå dem væk fra gaden og ind i en gyde, hvor han kunne gøre hende bevidstløs, enten ved at kvæle hende eller slå hende ud, hvad der nu ville være mest behændigt. 

Agnes kunne fornemme glæden, larmen og fuldskaben fra kroen og glædede sig egentligt til at stifte bekendtskab med dette sted. Manden som kom imod ham viste sig at være harmløs, og hilste blot på hende med en lav hilsen. Det var klart at folk var på afstand af hinanden på grund af udgangsforbuddet, og det var også derfor at Agnes havde måtte snige sig ud at huset. Hun ville komme i enorme problemer, hvis nogen fandt ud af at hun var ude på dette tidspunkt, når byen var så usikker som den var lige for tiden. Manden gik forbi hende og hun hilste selvfølgelig igen og var glad for at han ikke kendte hende og hun kunne forsætte uden problemer. Næsten da.
 
Agnes havde ikke registeret personen som gik bag hende. Ikke før det var for sent og hun mærkede en hånd gribe fat i hende. Den ene hånd blev lagt rundt om hendes mund. Første tanke var forvirrende, det hele skete meget hurtigt og hun anede ikke helt hvad der skete, før det var for sent. Den anden arm greb rundt om hendes liv, og holdt hende tæt. Hun bed så hårdt som hun kunne i hånden, men manden var standhaftig og måtte have bidt det i sig, for hånden blev ikke fjernet. Hun måtte gøre et eller andet, ingen ville kunne hører hende og hun havde nok ikke kræfter til at skubbe sig fri, men alligevel kæmpede hun som en gal; vred sig, bed og sparkede så meget som hun kunne, men lige lidt virkede det og kort efter blev Agnes slæbt ind i en gyde ved siden af. Hun var en stærk person, men alligevel kunne hun mærke tårer presse sig på, men ville ikke vise sig at være svag, så hun pressede dem tilbage og kæmpede noget mere. 

Thanos fik uden problemer fat i tøsen og begyndte at trække hende tilbage i gyden. Fornemmelsen af tænder, der borede sig ind i hans hånd, næsten hårdt nok til at få blodet til at flyde, fik kun en kort trækning til at glide over hans ansigt. Han slap hende ikke men strammede blot sit greb. Som hun dog strittede i mod, det bette nips. Hans skinneben blev sparket og han måtte koncentrere sig om at holde ved hende. Hvad der føltes som timer, tog kun sekunder, som han fik hende ind i gyden, ude af syne, hvis der var andre, der brød forbuddet og bevægede sig rundt i byens mærke gader.
Hurtigt smækkede han hende op i mod muren, masede hende med sin egen krop, så han kunne slippe hendes om livet og i stedet trække en af de små kasteknive, han havde til at sidde i bæltet. Hårdt pressede han den mod hendes ribben, lige under den ene kvindelige, bløde bule.

"Stop med at kæmpe i mod. Så længe du ikke stritter i mod, gør jeg dig ingenting." Han havde sin mund ud for hendes øre og snakkede i et roligt tonefald. Ingen vrede, ingen ophidselse, bare ord uden følelser. Hans greb om hendes mund var stadig hårdt og han var klar til at lukke for hendes vejrtrækning, hvis hun ikke ville slappe af. På den ene side ville det være lettere at gøre hende bevidstløs med det samme og slynge hende over skulderen, men trods byens tomhed, var det nemt at blive opdaget på den måde, især med de ekstra byvagter. Kunne hun selv gå, ville det være nemmere at kamuflere, at hun gik med ham mod sin vilje. Han var ligeglad. Det betød ikke så meget.

Trods manglen på følelser i hans stemme, talte han sandt. Han kunne lyve uden at blinke, men talte oftest sandt, når det var lige så let. Lige nu ville han ikke gøre hende noget. Senere hen, tjah, det kom an på så meget. Hans arbejdsgiver havde ikke krævet, at hun skulle leveres tilbage, det havde været helt op til Thanos. Og hvad han ville, det ville vise sig. Det kom an på, hvor besværligt det hele var. Og om han fik et ønske om at få noget ud af hende. 
Han var ikke en gentleman. Han var brutal. Og lige nu ventede han bare på hendes svar, så han vidste om det skulle blive på den lette eller den hårde måde.

Det var bestemt en utryg situation som hun var kommet ud i og hun havde intet overblik over hvad der skete, eller hvem denne person, som åbenbart ville hende det ondt var. Men det var klart at der var psykopater i byen, og lige nu med udgangsforbuddet var det nok dem det talte mest til og nærmest lokkede dem frem fra deres skjul. Det tog ham ikke lang tid at slæbe hende med ind i gyden, som han havde udset. Men hun kæmpede ihærdigt for at slippe fri, hvilket resulterede i smagen af blod hendes mund, hvilket ikke var særligt lækkert når det kom fra en person som ham. Ækel og ulækker, bestemt.
Hun kunne selvfølgelig ikke gøre andet end at tage imod stødet da han slog hende op ad muren, og pressede sin krop op imod sig. Dette var ubehageligt, og at have en mand som ham så tæt på sig var ikke særligt rart, men det var jo nok derfor han gjorde det. Men igen ville hun ikke vise svaghed, dog så kom det tættere og tættere på. Især da kniven kom frem.
 
Utroligt nok så slappede hun lidt mere af da han begyndte at snakke. Hun lyttede til hende, men der var ikke megen fornuft at spore i hende, fordi at hun egentligt gerne ville fri af hans klør. Hans greb om hende var hårdt, og hun ville ikke have nogen mulighed for at svare hende, men det var bestemt heller ikke nødvendigt for at gøre gengæld. Hun havde ingen idé om hvad han intentioner var, om dette var et job for penge afpresselse eller om det bare var en sindsygs gerning. Meget afhang af dette, og om han ville gøre hende noget på nuværende tidspunkt hvis hun gjorde modstand. Han var sikkert syg nok til at gøre hende noget, på et eller andet tidspunkt.
Men hun havde ingen intentioner om at vente på dette, og begyndte derfor at kæmpe igen og endte med at sende et knæ mod hans ædle dele. Et punkt, som forhåbentligt ville ramme ham.

For et øjeblik virkede det til, at pigebarnet enten lyttede eller havde respekt nok for den spidse kniv, der prikkede hende i siden, for hun begyndte at stritte mindre i mod. Men det godt hun et øjeblik og der kom et let grynt fra Thanos, da hun gik efter hans skridt. Hun ramte ikke lige på og hårdt, men det var lige meget. Smerten ville have gjort ham vred, hvis han havde haft evnen til at føle den slags, men irritationen var dog mere end virkelig nok. Hurtigt slap han hendes mund, greb fat i hendes hovede og knaldede det hårdt i i muren. Ikke for hårdt, hun skulle ikke dø, men nok til at hun ville blive slået ud i første slag. Hurtigt greb han den slappe krop og lod den glide ned langs muren for at sidde på gydens beskidte underlag, hvilende mod muren. Kniven i hans hånd forsvandt hurtigt tilbage på plads, der var ikke brug for den lige nu.

Der var blod på hans anden hånd, men han kastede ikke et eneste blik på den, som bidsåret allerede var helet og smerten væk. Det samme gjaldt smerten fra skridtet. Begge dele ville komme tilbage natten efter, men det var til at bære. Småtterier.
Han hev en klud op af lommen, foldede den ud med et hurtigt ryst og bandt den så rundt om hendes hoved så den gled mellem hendes læber og tænder, en smule stramt, så hun ikke ville kunne lave så mange lyde, skulle hun vågne. Fra en anden lomme fiskede ham noget tyndt reb op bandt hendes hænder sammen på ryggen, igen en smule stramt. Han var ligeglad med, om hun ville få ondt. Fuldstændigt ligeglad. Dernæst bandt han hendes ankler. Ingen grund til at lade hende løbe nogen steder.
Til sidst kunne han bukke sig ned og smide den slappe krop over sin højre skulder i en brandmandsgreb. Venstre hånd fri, så han kunne trække sit sværd om nødvendigt. Og så kunne turen til hans midlertidige gemmested begynde.

På en måde var det heldigt med udgangsforbuddet, for byen var dejlig tom. Det skete kun to gange, at han måtte springe ud af syne for personer i de mørke gader. Han var stærk og hun vejede ikke ret meget, så han havde ingen problemer med at slæbe hende. Og der var ikke så langt som forventet.
Nøglen gled rundt i låsen og han kunne skubbe døren op til det meget lille hus, der lå mast op i mod bymuren i den mest skumle og forladte del af Det Nedre Bydistrikt, den værste del af Skumringskvarteret. Ingen ville røre en finger for at hjælpe andre her, nærmere vente som gribbe på bytte. Det kunne han godt lide.
Der var kun ét rum i det lille faldefærdige hus. En indbygget alkove, en pejs og et enkelt bord med en stol var alt, hvad rummet havde at byde på. Alkoven var fyldt med gammelt hø, men et nyt tæppe og han smed den bevidstløse unge kvinde derind. Hans egen søvn ville foregå på gulvet foran døren, som var den eneste vej ud. Vinduerne var ikke andet end glughuller. 

Men lige nu havde han ikke lyst til at sove, så han tændte for et par tællelys, han havde anskaffet sig sammen med tæppet, satte sig godt til rette i stolen og fik roligt gang i sin pibe, hvorefter han nydende trak røgen ned i lungerne og betragtede pigebarnet, dder åbenbart var mange penge værd.

Hun var ikke rolig længe, før hun igen begyndte at kæmpe imod at denne mand skulle gøre noget ved hende. Det var ikke sådan hun ville ende denne aften, ikke at hun regnede med at han ville gøre noget ved hende. Med mindre han var psykopat, men det var han måske alligevel. Det virkede ikke til at hendes stød mod hans skridt, gjorde ret meget skade, hvilket måske ikke var helt det hun havde planlagt og vidste at der ville ske. Normalt ville det skabe en grim smerte, når dette var målet for et slag eller spark, men ikke denne gang. Det var klart at denne mand ikke ønskede at hele byen skulle hører hvad der skete, hvis hun lykkedes med at få hans hånd væk fra hendes mund og det var nok goså derfor at det resulterede i at hendes hoved blev slået mod muren. Hun mærkede hvordan blodet begyndte at strømme ned over hendes ansigt, fra en flænge i hovedet og hun efterfølgende besvimede.
 
Da hun vågnede op var det med en smerte i hovedet. Hun anede ikke hvor hun var, og det tog lidt tid for hendes øjne at registrere noget. Hun kunne ikke genkende det lille hus som hun nu var i, sengen var ikke videre behagelig. Det første hun registrerede var hendes mund som var kneblet, og så var hun bundet på hænder og fødder, og kunne ikke rigtig gøre andet end at dreje sig i sengen hun lå i.
Hendes øjne kørte rundt i det lille lokale, som virkelig ikke bestod af ret meget. Hun ville hvert fald ikke bryde sig om at bo sådan et kedeligt og faldefærdigt sted som dette. På gulvet sad personen som havde bortført hende, det var det første blik hun havde af ham og videre køn var han bestemt ikke. Hvis hun ikke var kneblet for mundne, var der mange spørgsmål som hun ville stille. Men hun kunne intet gøre.

Thanos sad lidt i sine egne tanker og nød smagen fra piben. Det var en speciel tobak han havde anskaffet sig fra en elver og den havde en meget skovagtig smag. Han kunne lide den. Der var ikke mange ting, Thanos gik op i, men af en eller anden grund havde han en ting for at ryge en god pibe tobak. Så han var altid på udkig efter nye blandinger. Nogle gange blev han skuffet, andre gange var den god, som i dag. Men sådan var livet generelt og det måtte man tage med.
Hans tanker kredsede sig lidt om hans sidste besøg hos Valkar, en engel han havde fået til opgave at holde lidt øje med. Det samme gældende for en halvdæmon. De to var som pot og pande, selvom de havde fået den sjove idé at være i krig med hinanden. Thanos var ikke interesseret i at blive blandet ind i det, men en ordre var en ordre og han gjorde det uden alt for meget brok.

Endeligt var der bevægelse ovre i sengen og de brune øjne blev nærværende igen. Tøsens grå øjne stirrede på ham, som han sad der i stolen, og for et øjeblik stirrede han bare tilbage med et unaturligt følelsestomt blik, men med et svagt smil i den ene mundvig, som morede han sig. Eller var det mere som et rovdyr, der betragtede sit næste offer? Det kunne godt være lidt svært at vurdere.
Efter at have siddet og set lidt på hende, pustede han en smule røg ud og tog den lange tynde pibes spids ud af munden.
"Frøken Baker. Du kan godt gøre dig det behageligt, denne lille hytte er dit hjem de næste par dage, mens jeg får en løsesum ud af din fader. Hvis jeg får en løsesum." Det sidste blev sagt i en let tænksom tone og han stak piben mellem læberne igen, mens han fortsatte med at betragte hende. Lige nu var der ikke så meget at lave end at ryge færdig og derefter få noget søvn. 

Med piben i den ene hånd rejste han sig og rykkede kneblen af hende, ublidt, ligeglad med om det gjorde ondt.
"Du kan skrige alt det du vil, der kommer ikke nogen og redder dig her." Hans stemme var sikker, som var det en uomtvistelig fact og han trådte et par skridt tilbage og satte sig på stolen igen. Hun kunne agere underholdning indtil han mistede interesseren igen. Han skulle også sove lidt, inden han i løbet af næste dag ville tage hjem til tøsens rige far og forklare ham situationen.

Røgen fra hans pibe lå tykt omkring ham og bredte sig hurtigt i hele rummet. Ikke at hun havde noget imod det, hun var vant til den lugt og følelse af røg fra hendes eget hjem. Der gik noget tid før der egentligt skete noget, men hun blev alligevel overrasket over at han kendte hendes navn, hvilket måtte betyde at han havde holdt øje med hende længe og måske endda undersøgt sagen dybere, hun var måske ikke bare en tilfældig kvinde på hendes vej. At det her handlede om penge var hun så ikke overrasket over, for hvad skulle det ellers handle om? De var rige og især hendes far, men han var heller ikke dum og løse penge var nok den sidste løsning han ville gå efter for at få sin datter igen, når han først hørte at datteren var blevet bortført. Hun vidste at han ville sætte himmel og hav i gang for at få hende tilbage, nok var han streng og hård, men han var ikke følelses forladt.

Han rejste sig efterfølgende og gik over for at hive kneblen ud af munden på ham, ”Hvor længe har du holdt øje med mig? Hvor har du mit navn fra” hun var ligeglad med at hun bare kunne skrige, og hun var især ligeglad med standarden som adelig, og kalde folk for dem, de og deres. Han havde da bortført hende. ”Har du gjort alt det her bare for penge? Det er nok den sidste løsning han vil gå efter, for at få mig fri” han var nok ligeglad, men så vidste han det da. 

Lige så snart kneblen var ude af tøsens mund, kom der lyd ud af den. Ikke et skrig, men ord. Spørgende ord. Et svagt suk kom fra Thanos, som han gav sig god tid til at svare. En røgfyldt indånding. En røgfyldt udånding. De brune øjne slap hende ikke af syne.
"Jeg blev hyret til at kidnappe dig for en uge siden. Og jeg har holdt øje med dit hjem og jeres rutiner lige siden." Han kunne lige så godt fortælle det, som ikke havde nogen betydning. Sandsynligheden for, at hun faktisk kom ud af dette i live var ikke så stor, så nogle informationer gav han gerne. Andre holdt han for sig selv. Der kunne ske ting, der ikke var planlagt.

"Og nej, jeg regnede heller ikke med, at det ville blive let at få en løsesum. Men det er heller ikke pointen for denne kidnapning." Nej, krystallerne var ikke målet, men tøsens far var. Thanos havde ikke fået en nærmere forklaring, og han ønskede heller ikke en. Hans job var at kidnappe hende, give beskeden videre og så tage den derfra. At han gerne så, at der alligevel kom krystaller, var at han havde fået lov til at beholde dem, skulle faderen acceptere betingelserne. Ud over den løn, han selvfølgelig allerede havde fået. Han gjorde sjældent et job uden at have fået betalingen først og det var vidt og bredt kendt, at han altid gjorde det, han var hyret til. Og de få gange, hvor han af en eller anden grund ikke kunne, afleverede han krystallerne tilbage igen. Han var til at stole på. Medmindre nogen betalte ham mere end hvad han havde fået, selvfølgelig.

Han sugede endnu en mundfuld røg ud og pustede den roligt ud igen.
"Du må hellere håbe, at han vælger at opfylde de betingelser, der er givet, så kommer du sikkert hjem igen." Måske. Løgnen var ikke til at se på ham, som han ingen følelsesmæssige tegn havde. Men det var sikkert, sagde hendes far nej, ja, så var dette rige pigebarn Thanos' og han kunne gøre med hende, hvad han ville. Nu måtte de se, hvor meget manden holdt af sin datter. En snert af tilfredshed ved tanken var at se i hans øjne og det svage smil blev en kende mere tydeligt. Og mere uhyggeligt.

Hvis han havde regnet med at han ville slippe for ord fra hende, så kunne han godt tro om. Hun ville pine ham, hvis muligt og hun ville kæmpe for hendes frihed lige så snart hun kunne, hvilket ikke var lige nu, eftersom hun stadig var bundet flere steder. Det lettede måske lidt fra hendes hjerte at han var blevet hyret for at kidnappe hende, for hvis det havde været spontant kunne det have været meget værre; tortur, overgreb, voldtægt osv. men hun regnede ikke med at han ville være sådan, det kom så meget an på hvordan hun skulle leveres, eller hvad han havde fået besked på. Hun svarede ham ikke rigtigt, for hun havde ikke rigtig noget at sige til ham, ikke lige nu. Men det var da et svar på hendes spørgsmål.
 
Hun blev dog en smule overrasket over at det ikke var pointen, for hvad var så? De havde sgu ikke rigtig andet end penge. Det var lidt deres ting, men de havde da også nok af dem. ”Så, hvad er så meningen, om jeg må spørge?” spurgte hun hårdt imod ham. Hun kunne ikke rigtig forstå hvad meningen var, og derfor kunne hun selvfølgelig godt blive en smule bekymret for det, eftersom at dette nok gav ham flere muligheder for at gøre som han ville, altså hvis han ikke havde nogen standard hun skulle leveres i. Men hun ville kæmpe meget imod, hvs han ville gøre hende noget.

”Tja, eller han sætter himmel og hav i gang for at finde mig” sagde hun spydigt, hun ville ikke lade sig påvirke af hans ord, for hun var klar i sine tanker om at hun nok skulle komme hjem, og hun kendte hendes forældre og de elskede hende over alt. Deres eneste barn. ”Hvorfor skulle han gå med til betingelser, hvis han bare kunne tage mig?!” hun vidste godt at han ikke vidste hvor de var henne, men hvis der blev sat en masse i gang, skulle de nok finde ud af det.

Thanos kunne tyde en let lettelse i hendes ansigt, som han sagde, at han var hyret til at kidnappe hende. Hvis hun havde vidste, hvem han var, havde hun nok ikke været så lettet. "Dødens håndlanger" som nogle yndede at kalde ham. Opblæst og unødvendigt, men det skabte en form for ry omkring ham, som kun var til gode for ham.
Han smilede lidt, som var hun langsom i hovedet, da hun spurgte ham, hvad der så lå bag kidnapningen, hvis det ikke var krystallerne.
"Politik. Hvad ellers?" Og det var alt, hvad han havde at sige om det. Hendes fader var en tydelig figur i det adelige samfund og manden, der havde ansat Thanos, ville have noget fra ham. Igen, Thanos havde ikke spurgt ind til det. Han var ligeglad. Han havde fået et stykke papir med kravene på, hvilket passede ham fint. Jo mindre han vidste, jo bedre.

Hendes ord så ikke ud til at bekymre Thanos, der kastede et blik ned i piben for at se, hvor meget tobak, der var tilbage. Ikke meget. Om lidt ville han banke den ud, sætte kneblen tilbage på pigebarnet og derefter lægge sig.
"Han skal være velkommen til at grave hele hovedstaden op. Inden han vil komme til dette fjerne hjørne, vil du være død og jeg forlængst borte. Med eller uden løsesum." Han stak piben tilbage i munden og lænede sig afslappet tilbage. Selvsikkerheden skinnede ud af ham, som han ikke var i tvivl om sine egne evner til at fuldføre denne opgave. Han havde gjort det så mange gange før. Var trænet til det. Hans følelsestomme og logiske hjerne var velegnet til det, som ingen følelser kunne forstyrre ham. Han følte intet for sine ofre, han følte lige så meget for stolen han sad på som pigen i sengen. De var blot ting, man kunne bruge. Og når de ikke var til nogen nytte mere, tjah, en stol kunne man brænde i et bål. Pigebarnet... andre ting. Han røg videre. Med et ubehageligt blik på hende og det evindelige smil i mundvigen.

Det kunne sagtens være at Agnes ikke vidste at om hende forældre, og det havde hun heller ikke ret til eller lyst til, så der kunne sagtens være noget politisk i det her, selvom hun ikke hvad. Så meget magt havde hendes far heller ikke, så meget vidste hun da om ham. ”Politik? Jeg tror i har fundet den forkerte, men okay” sagde hun roligt og kæmpede for at komme op og sidde. Det var bestemt ikke nemt, når hun var bundet så meget som hun var. ”Nu er det ikke fordi at han kender Dronningen eller sådan” nej Agnes kunne ikke helt vde hvad det var, men det var heller ikke sikkert at fyren som sad overfor hende vidste hvad hendes far skulle bruges til.

”For det ville nemlig være smart at dræbe, sit bytte objekt, ikk? Du tænker ikke helt smart, gør du?” spurgte hun nysgerrigt og provokerende, om det ville bide på var nok tvivlende. Han så selvsikker ud i hans blik og det smil som han havde kørende, men hun gjorde sit for at ikke at blive alt for meget påvirket over ham, selvom det selvfølgleig var svært. Men med mindre han var godt dum og ikke havde noget at bekymre sig over, overfor personen som havde betalt ham, så ville han nok ikke slå hende ihjel.

Pigen vidste tydeligvis ikke noget om sin fars politiske liv. Ikke at Thanos gjorde heller, selvom han da havde hørt navnet før. Men det var lige meget. Hans arbejdsgiver vidste nok, hvad han kunne få af denne mand for den elskede datter. Et svagt brum kom fra ham, som hun nævnte dronningen, noget der var et udtryk for morskab. Hun var en smule morsom med den rappe mund. Gad vide, om hun var rap til andet end at kæfte op? 
Endeligt gav han op på piben, rejste sig og gik hen til den døde pejs. Der var koldt i huset, men han agtede ikke at tænde op. De var begge klædt i overtøj og pigebarnet havde et tæppe, hvis hun kunne rulle sig selv ind i det med bagbundne hænder og fødder. Omhyggeligt og forsigtigt slog han gløderne ud af den og med en dertil lavet metalrenser gjorde han pibehovedet rent, inden han stak den tilbage i lommen. Han svarede ikke på noget af det hun sagde, som han gjorde dette, men virkede mest til bare at være i sin egen verden under det lille ritual.

Men så snart piben var tilbage i sikkerhed i inderlommen, greb han kneblen, bandt knuden op og gik over til hende. Her lænede han sig ind over hende, så hvis hun ville væk fra hans nærhed, måtte hun læne sig tilbage eller endda lægge sig ned igen. Hans brune øjne så ind i hendes og det følelsesløse var udskiftet med noget der kunne minde om fornøjelse. Ond fornøjelse, der kun blev forstærket af smilet, der nu var tydeligt. Et rovdyrs smil.
"Hvem har sagt noget om en byttehandel? Jeg er ikke blevet bedt om at levere dig tilbage." Hurtigt bandt han kneblen om hendes hoved igen, effektivt stoppende hendes ord. Derefter gav han hende et let klap på kinden og rettede sig op igen.
"Sov. Du slipper ikke ud herfra alligevel. Jeg sover ikke så tungt." Han greb sin oppakning og smed sine tæpper foran døren. Sværdet spændte han af og lagde ved siden af sig, inden han slukkede tællelysende og kravlede under det ene tæppe. 

Det gjorde ham intet at skulle sove på jorden, det var han så vant til. Han var altid på farten, havde ikke et hjem. Ikke rigtigt. Havde ikke behov for et. Søvn var sjældent et problem for ham. Og der gik heller ikke længe, før han gled ind i den. Men ikke dybere end at han underbevist registrerede alt omkring sig. Lyde udefra, hendes bevægelser og vindens susen i det faldefærdige tag. Det var ikke drømme, han havde mest af og han bevægede sig ikke så meget, når han sov. Han snorkede heller ikke, som han selv i søvne var klar over, at unødige lyde kunne være farlige. Trænet til at være et rovdyr i alle aspekter af sit liv.
Om hun sov var han ligeglad med. Nu havde han i hvert fald givet hende noget at tænke over, skulle søvnen ikke indfinde sig.

Hun var rap i kæften, selvfølgelig var hun det og hun havde heller ikke rigtig tænkt sig at være andet, når hun var bagbundet sådan et sted som dette, sammen med en af byens grimmeste. Han svarede ikke rigtig på hendes ord, men kom i stedet med brummen og små grin over hendes få ord. Hun fulgte ham som han gik hen mod pejsen og slukkede resterne. Den lille hytte var kold, men det virkede ikke til at det var noget han ville gøre noget ved, men det var måske også iorden. Hun havde overtøj, hun havde et tæppe og kunne sagtens holde sig varm, for alt i verden ville hun ikke vise nogen svaghed overfor ham. Selvom det måske var svært af og til, men hvis han alligevel ikke havde tænkt sig at gøre hende noget endnu, så kunne hun godt slappe af og ike være bange.
 
Hendes blik fulgte ham atter engang som han nærmede sig. Hun rykkede sig ikke som han lænede sig ind over hende. Deres blikke og ansigter var ikke langt fra hinanden. Hans smil var ondskabsfuldt, og selvfølgelig kunne hun ikke lade være med at påvirker over hans ord, for at han ikke behøvede at levere hende tilbage, ændrede selvfølgelig på det meste af situationen, men igen så tvivlede hun på at han ville gøre noget nu, inden hendes far var blevet kontaktet. Denne gang var det hende der ikke svarede ham, men kiggede blot på ham som han hev kneblen rundt om hendes mund endnu en gang og lukkede hendes muligheder for at snakke. Måske skule hun bare gøre som han sagde og ligge sig til at sove?
 

 

Natten gik stille og roligt. En gang i mellem slog Thanos øjnene op og lyttede efter, men fandt altid søvnen igen kort efter. Ingen tanker forstyrrede ham, holdt ham vågen. Ingen følelser i klemme. Han havde aldrig haft problemer med at sove, selv i pressede situationer. 
Men så snart de første svage solstråler skar ind af sprækkerne i det faldefærdige hus, var han lysvågen, klar til at ordne dagens gøremål. Tæpperne blev foldet sirligt sammen og pakket væk, så han var klar til at forlade hytten med sekunders varsel og samtidigt ikke havde problemer med at få sine ting med. 

Han var ikke i humør til at snakke videre med pigebarnet, hvad ville der alligevel være at sige? "Åh, onde lejesoldat, du må ikke myrde mig?" Så han lod hendes knebel sidde i, men han hentede en spand frem til hende. Om hun havde lyst til at bruge den, mens han med korslagte arme så til, måtte hun selv om. Han løsnede hendes bånd om hendes ben, så måtte hun selv klare den derfra. 
Han bandt hendes ben sammen igen og denne gang bandt han også en snor fra hendes ankler til hendes håndled, bare for en sikkerheds skyld, nu han skulle efterlade hende alene, mens han tog ud for at snakke med hendes fader. Efter et "Jeg er snart tilbage" lukkede han døren bag sig, låste den og begrav sig af sted fra Skumringskvarteret til Det Øvre Bydistrikt.

Denne gang gik han direkte op til hoveddøren og bankede på. Trods sit erhverv og det grimme ar, var han ikke snusket at se på, med den mørkeblå jakke, sværdet og kluden i halsen. Han lignede det han var - en soldat. En der tog opgaver for alle lag i samfundet og derfor havde brug for at passe ind alle steder.
Tjeneren virkede ikke interesseret i at lukke ham ind, men da han med rolig stemme havde forklaret, hvad det handlede om, blev han ført direkte ind i stuen, hvor lord Baker tydeligvis var bekymret, siden hans datter ikke havde været hjemme om morgenen. Thanos fremlagde tingene som de var - som altid uden følelser, men ganske høfligt. Pergamentet med betingelserne blev leveret. Der var vrede, der var forfærdelse og der var bøn fra den adelige mands side, intet af det påvirkede Thanos. I stedet gav han manden en frist til om aftenen - skriv under på pergamentet eller se aldrig din datter igen. Og så gik han. Ingen forsøgte at stoppe ham, men selvfølgelig blev en tjener i al hast sendt af sted for at skygge ham. Det kom ikke bag på Thanos, faktisk havde han regnet med det, så han gav sig god tid. Besøgte markedet i den centrale bydel og fik købt noget mad. Så lidt på gøglerne, der intet sagde ham og begyndte stille og roligt at bevæge sig ind i nogle mere tomme gader. Hvor han til sidst overraskede tjeneren, truede ham med en kniv og bad ham huske lord Baker på, at hans datters liv var i hans hænder.

Endeligt kunne han vende tilbage til det faldefærdige hus, hvor han kunne låse døren op og gå ind i mørket. Roligt låste han døren bag sig igen og lagde sine indkøb på bordet.
"Din fader er meget bekymret for dig. Jeg skulle hilse." Han så roligt på hende og gjorde en bevægelse mod maden på bordet - to små tærter og noget frugt. "Og jeg købte noget mad til dig. Fordi du har opført dig pænt." Endeligt gik han over og løsnede rebet mellem hendes ankler og håndled og hev kneblen ud af munden på hende.

Afsluttes grundet inaktivtet