Kulden var begyndt at tage rigtig fat i Lindeskoven, og det var ved at blive klart at vinteren var ved at være ankommet til Krystallandet. Det gjorde også at selvom der stadig var en masse elvere der arbejdede udenfor, og trænede, i tilfældet af krigerne, så var Melarue en af dem der havde trukket indenfor i varmen af hytterne.
Nogen ville mene at det hun havde gang i intet havde med hendes arbejde. Hun var en af elverne på elverrådet, forårets stemme, og her sad hun og legede med ler.
En figur var langsomt ved at tage form, men leren havde allerede sat sig op til hende albuer, og selvom det korngule hår var sat op, så havde materialet også sat sig i håret, og var langsomt ved at tørre ind. Hendes tøj var heldigvis noget af hendes mindre pæne, og det havde tegn på ofte at være blevet brugt til ting som disse, og et par rifter var også at se i det. Slidt, men stadig elsket.

Hendes koncentration blev dog brudt som der blev banket på døren ind på det lille værksted. Normalt var der ikke mange der kom herind, og de fleste vidste at de havde fuld tilladelse til bare at gå herind, men det var også typisk dem der selv brugte det. Folk der bankede på var derfor nogen som Melarue ikke selv talte meget til. Usædvanligt men det skete.
”Kom ind,” sagde hun og vendte sig om i sit sæde for at se hvem end det var der kom ind. En elver hun kendte ved navn og ansigt, men ikke personlighed og en anden elver, med nogle træk der ikke var ligeså typiske skovelver standarder. Især fordi at hun i hvert fald ikke kendte hvem end den elver var.

”Jeg har en af udvekslingselverne med,” sagde elveren som Melarue kendte, og et øjeblik af panik kom over Melarues ansigt, som det gik op for hende hvad det var der skete. En af de elvere hun havde sagt ja til at tage ind. Det havde været flere dage siden, og selvfølgelig havde Melarue lidt lagt det til side, men selvfølgelig skete det lige når hun var gang i sit mest beskidte arbejde.

”Jamen velkommen, undskyld, at jeg ikke er i pænere stand,” udbrød Melarue undskyldnende, og hurtigt skyldede hendes hænderne i noget vand hun havde stående ved siden af sig, inden at hun rejste sig op. Hun børstede sine våde hænder af i sine bukser, som hun gik over til de to elvere.
”Mit navn er Melarue Fellmirr, jeg er forårets stemme her i Elverly. Velkommen til,” sagde hun venligt, et stort smil på læberne, og rakte sin nu, nogenlunde rene hånd frem for at give elveren en hånd.


//Denne tråd er åben for en eller flere ørken- eller bjerg-elvere der gerne vil være en del af udvekslingen elver-lederen Daeralda har sat igang imellem skovelverne og de andre elver-racer.

//Afsluttet