Det var ikke første gang han havde gjort det, og det blev heller ikke sidste gang. At drikke sig fuld nede blandt de hårdarbejdene bønde, mens man legede lidt med bondepigernes skørter var ikke unormalt. Han gjorde det med tiders mellemrum og han morede sig altid kosteligt. Men grunden var egentlig ganske simpel. Han kedede sig.
Kieran elskede sin moders fantastiske herregård, men efterhånden var der ikke en eneste af tjenestepigerne der ikke havde haft deres ben omkring hans hofte. Ikke en lettere kønsnysgerrig mand i nærheden han ikke havde manipuleret til at give efter for sine inderste synder. Det blev måske en smule ensformigt, nu hans ynglings ikke var der. Kvinden han rent faktisk hungrede efter at være sammen med, og ikke bare valgte at udnytte. Hun var aldrig udnyttelse for hans Synspunkt, men den rene ambrosia.

Han slendrede sig hjem, igennem porten og kastede sig veltilfreds i en lænestol i det fine hus. Vejret udenfor havde været påvirket af en let regnbrise der havde gjort at det tykke let krøllede hår havde perler af vand i sig, og tøjet var blevet let fugtigt. Han var egentlig ikke ordentlig fuld. Han var bare påvirket, og faktisk en smule pirlig. En tjenestepige var kommet hen med et fad med lidt fint mad og en glas vin og et rødt blus i sine kinder. Han kunne mærke hendes ophidselse og længsel, men han viftede hende væk med en håndbevægelse. De kedede ham i dag. Hvornår kom hun hjem? hvornår vendte hun tilbage til ham? Han var snart ængstelig efter hende. Parat til at tage ud og lede. Men som altid ventede han pænt derhjemme på at hun kom til ham. Ventede på at skønheden vendte tilbage til de trykke rammer.

/inaktiv