Sted: Bag en kro i Det Nedre Bydistrikt
Tid: Eftermiddag
Vejr: Solskin og lunt

Høet prikkede og spredte en dejlig hjemlig duft omkring Randall. Som barn havde han brugt meget tid med at rode rundt i leg ude i laden med høet. Ikke at han havde tid til at lægge mærke til sine omgivelser lige nu, han havde gang i en helt anden form for leg. Tøsen under ham fniste, som hans hænder var gået på opdagelse ned over hendes krop. Jep, det var tid til at hygge sig. At det var midt i en baggård bag en af de små kroer i hovedstaden rørte overhovedet ikke Randall. Han havde ikke krystaller til et værelse, og en høstak var et helt fint sted til fysiske aktiviteter. Selvom det stikkede lidt hist og her.
Tøsen havde nærmest overfaldet ham inde i på kroen, rimeligt snaldret, så der havde ikke været noget arbejde i at overtale hende til denne idé. Hun havde nærmest hevet ham herud selv. Jo jo, han kunne et eller andet med tøsebørn!

Han havde været i hovedstaden i nogle uger og det drænede som altid hans beholdning af krystaller. Ret hurtigt. Så når han var færdig her i høstakken, var det ved at være på tide af finde sig en hest og smutte ud af byen inden udgangsforbuddet trådte i kraft. Han havde for travlt med at holde øje med byvagter i byen til at kunne foretage sig noget synderligt produktivt. Der var flere krystaller at hente ude i resten af landet, både med røverier, indbrud og lidt dusørjagt. Og hvad der nu ellers dumpede ned i hans skød, han var ikke kræsen. Som gammel lejesoldat var det ikke at til at være kræsen.

Hurtigt udviklede tøsens fnisen sig til helt andre toner, noget tøj kom af, eller halvvejs af, hvad angik Randalls bukser, og tingene udviklede sig til noget mere energisk. Lydløst var det ikke og man var ikke i tvivl om, at de involverede parter nød det, som støn, latter og diverse fnisen spredte sig i baggården. Det var en blød høstak og diverse bevægeler fik dem kun til at synke længere ned, så til sidst var det kun ryggen af Randalls røde læderjakke og hans hvide, smalle røv, der stak ud af høstakken. Om det var et kønt syn, det kunne sikkert diskuteres, som at se fuldmånen overtage nattehimlen. Men Randall var skidehamrende ligeglad om folk kunne se hans røv. Han var travlt optaget af noget helt andet og havde glemt, hvor de befandt sig.

Efter en runde med de nye rekrutter, var der ikke så meget for hende at gøre den dag i dag. Så hun havde valgt at tage sig en spadseretur igennem hovedstaden. Dog stadig klædt i hendes vagttøj, så hun kunne vise at de stadig var synlige. Det var nu et godt rum tid siden, at den sidste plage havde hærget over Krystallandet, og selvom man nu burde føle at tingene var på vej op og stå igen. Var der idioter som synes de skulle til at brænde ting ned, som om de ikke havde nok af genopbygning at tage hånd om. Hun gryntede lidt misfornøjet, mens hendes ben tog hende ned af trapperne og hun ende til sidst i det nedre bydistrikt. 

Allerede nu var det tydeligt at se, at hun ikke var synderlig velkommen. Folk veg fra gaden for at gå over på den anden side, trak skyggen af deres hat lidt længere ned over ansigtet så hun ikke kunne se hvem det var. Selvfølgelig var der også dem, som allerede havde fundet vejen ned i bunden af deres flaske, og slet ikke vidste hvem de lige var gået ind i. Jo længere tid hun gik, jo mere misfornøjet blev hun egentlig også. Og dagen var ellers startet så godt ud. Med en tvær grimasse rundede hun et hjørne, hvor lyden af noget hun helst ikke ville høre, ramte hendes øre. Anann stoppede brat op, og fik mere eller mindre lyst til at banke sit hoved ind i stenmuren ved hendes venstre side. Hvorfor var det så svært at finde et værelse at gøre sine - eskapader færdige i!? 

Nej, måske havde de bare vinduet åben. De kunne da umuligt - tankestrømmen stoppede bræt, da hun kom hen til gården, og kunne se den blegeste røv hun længe havde set, stikke frem fra en høstak. Hendes næse udviste hurtigt hendes afsky, det skulle simpelthen være løgn. "Ved alle guder." mumlede hun irriteret, mens hun med lange skridt bevægede sig hen imod festlighederne. "Hvad foregår der her?" prøvede hun først med en autoritær stemme, men det så ikke ud som om det havde nogen effekt. Skulle hun virkelig - røre ved dem? Hendes mund trak sig sammen, det her var simpelthen den værste måde at afslutte den her dag på. Selvom hun havde handsker på, valgte hun alligevel at trække sværdet ud af skeden. "Den... herre!" før der kom nogen videre reaktion, prikkede hun lige for en god ordens skyld den blege røv med sværdets spids.

Randall var dybt optaget af, hvad han havde gang i med tøsen, der trods sin fuldskab havde styr på, hvad hun lavede. Randall selv havde knapt nået at drikke tre krus øl, så han var for en gangs skyld rimeligt ædru. Og det afholdte ham absolut ikke fra at have en hyggestund til offentlig skue. Han var fuldstændig ligeglad med, om andre kunne se, hvad de havde gang i. De kunne bare glo den anden vej. 
Hyggestunden fortsatte, høet prikkede på den bare hud og tøsen bed ham i skulderen. Dagen var heldigvis lun, men selvom sneen havde væltet ned, havde det nok ikke været svært at holde varmen, som den fysiske aktivitet blev mere intens.

Pigebarnet krævede al hans opmærksomhed og han opdagede ikke, om der var folk der så til. Og han opdagede heller ikke, da der var nogen, der snakkede til dem. Eller, måske gjorde han, men han valgte helt overlagt at ignorere dem, i håb om at de ville gå væk igen. Kunne de ikke se, at han var travlt optaget?!
Og pludseligt var der noget, der stak ham i den ene balle, noget spidst og skarpt og det gjorde ved alle guder da ondt! Så det fik ham til at komme hurtigt på benene, en smule klodset, da hans bukser var blevet skubbet ned om hans ankler, inden han vente sig om mod synderen, uden noget til at dække for de mere private dele. 

Det var en byvagt. Som havde prikket ham i røven med et sværd. På den ene side burde uniformen nok advare ham, men at blive prikket i røven med et sværd, som man havde gang i en hyggestund med en ganske villig ungmø, det var simpelthen uacceptabelt! Udtrykket i de grå øjne var vredt, som han satte den ene hånd i siden og slog ud med den anden.
"Ved Zaladin, kan du ikke se, at jeg er midt i noget?!" Hans egen nøgenhed rørte ham ikke, der var ikke noget at skjule. Den kvindelige byvagt var selv ude om det. Hvis hun ikke kunne lide, hvad hun så, så måtte hun skride. Hvis hun derimod kunne lide, hvad hun så... ja, så var der plads nok i høstakken til en mere.

Der kom en brokkende lyd fra høstakken, som tøsen opdagede, at Randall havde flyttet sig.

Randall var dybt optaget af, hvad han havde gang i med tøsen, der trods sin fuldskab havde styr på, hvad hun lavede. Randall selv havde knapt nået at drikke tre krus øl, så han var for en gangs skyld rimeligt ædru. Og det afholdte ham absolut ikke fra at have en hyggestund til offentlig skue. Han var fuldstændig ligeglad med, om andre kunne se, hvad de havde gang i. De kunne bare glo den anden vej. 
Hyggestunden fortsatte, høet prikkede på den bare hud og tøsen bed ham i skulderen. Dagen var heldigvis lun, men selvom sneen havde væltet ned, havde det nok ikke været svært at holde varmen, som den fysiske aktivitet blev mere intens.

Pigebarnet krævede al hans opmærksomhed og han opdagede ikke, om der var folk der så til. Og han opdagede heller ikke, da der var nogen, der snakkede til dem. Eller, måske gjorde han, men han valgte helt overlagt at ignorere dem, i håb om at de ville gå væk igen. Kunne de ikke se, at han var travlt optaget?!
Og pludseligt var der noget, der stak ham i den ene balle, noget spidst og skarpt og det gjorde ved alle guder da ondt! Så det fik ham til at komme hurtigt på benene, en smule klodset, da hans bukser var blevet skubbet ned om hans ankler, inden han vente sig om mod synderen, uden noget til at dække for de mere private dele. 

Det var en byvagt. Som havde prikket ham i røven med et sværd. På den ene side burde uniformen nok advare ham, men at blive prikket i røven med et sværd, som man havde gang i en hyggestund med en ganske villig ungmø, det var simpelthen uacceptabelt! Udtrykket i de grå øjne var vredt, som han satte den ene hånd i siden og slog ud med den anden.
"Ved Zaladin, kan du ikke se, at jeg er midt i noget?!" Hans egen nøgenhed rørte ham ikke, der var ikke noget at skjule. Den kvindelige byvagt var selv ude om det. Hvis hun ikke kunne lide, hvad hun så, så måtte hun skride. Hvis hun derimod kunne lide, hvad hun så... ja, så var der plads nok i høstakken til en mere.

Der kom en brokkende lyd fra høstakken, som tøsen opdagede, at Randall havde flyttet sig.

Tråden lukkes på grund af inaktivitet. Jeg vil altid gerne genoptage den, hvis der en dag skulle blive interesse for det :)