Hun havde observeret meget længe. Hovedstaden havde både fået sig en ny talsmand og en ny lysets general. Ganske vidst havde det hele været begrænset til ord der kom fra folkemængden og de officielle opvisninger der havde været, men det var stadig nok til at se, at det måske ikke gik helt så godt som det burde. Ishtar kunne komme og gå som hun ville, og nu hvor hun havde taget sin mors plads som Dødssynden Hovmod, så var der ikke meget der stoppede hende fra at gøre... Sådan cirka hvad hun havde lyst til. Og hun havde lyst til at spionere. Finde ud af ting. Måske endda hjælpe lyset lidt i ny og næ, blot for at se hvordan det i sidste ende ville gå når lyset og mørket uundgåeligt ville ende med tænderne i halsene på hinanden igen.

Så efter at have set flere af lysets krigere gå efter orker specifikt, havde hun taget en beslutning om at "hjælpe". Fordi, hvorfor ikke? Hun havde ingen interesse i at få lukket Kzar Mora igen, og så længe hun hjalp her, kunne det endda være, at de senere hen ville se det på en god måde. Det ville nok tage tid at knuse dem, men det var i hendes planer. Det havde det været de sidste tusinder af år. Det var dem der havde været med til at spærre hende og utallige andre dæmoner inde i deres eget rige, og det skulle de naturligvis betale for. Men alting i sin tid.

For nu var der en lejr af orker der ventede på at blive dræbt nådesløst. Som hun gik gennem Dunkelskov, kunne hun sagtens høre dem larme. Og slås? Var de allerede i gang? Nå, det var alligevel alle sammen imbecile kreaturer, så hun var ikke specielt overrasket, og idet hun først kom til deres lejr virkede det næsten som om at det kun var én person de var oppe at slås imod. Hun havde ingen planer om at hjælpe personen. Hun ville blot tage sin del, så det var selvfølgelig det, hun gjorde, da hun forsvandt i en lilla tåge og dukkede op bag den første og bedste. Hendes kniv røg gennem hans nakke og ud af hans mund. Død på stedet, mens et iskoldt smil prydede dæmonens læber. Intet var bedre end at dræbe. Jo. At regere måtte og ville altid forblive bedre, men lige nu var drab lidt højere på prioritetslisten. Som en ny ork kom løbende, trak hun en kniv mere og kastede den i synet på ham, stadig med det dødsens kolde udtryk i ansigtet og smilet.

Grundet mangel på svar i lang tid lukker jeg denne.