Krystallandet
Hobbit 02.08.2017 11:11
Stilheden var en af de ting han elskede ved dette sted. Den stilhed og ro der fyldte hans krop så snart han trådte ind i det lyse tempel. Selvom det var tidlig morgen, var der allerede oplyst. Lysene stod roligt og bevægede deres flammer i takt med at en lille vind kom ind af døren, eller en bevægelse gik forbi dem.Baldwin gik forsigtigt hen af gulvet, mens han trak vingerne tættere til kroppen for at undgå en eventuel ildpræget situation. Der var blevet sat ild til rigeligt med templer efter generalens mening.
Baldwin nåede hen til et mindre alter, hvor forskellige lys i diverse farvekombinationer, tykkelse og højde stod placeret. Stedet hvor man kunne tænde et lys blandt mange, for at oplyse verdenen og tage kontakten til præcis den gudinde som Baldwin søgte. Han fandt et fint cremefarvet lys frem fra en lomme, tændte det uden besvær med hjælp fra krystallen der hang om sin hals, og satte den på bordet. Halvørnen satte sig på et knæ foran alteret og så intenst på lysets flamme nogle få sekunder inden han bøjede hovedet, og lod en stille bøn bevæge sig gennem hans krop og sjæl. Han var fortvivlet og kunne ikke ligge den vrede fra sig der var sprunget frem dagen for inden - men han kunne intet stille op. At så tvivl hos Kiles ypperstepræst, dronnings egen talsmand, var ensbetydende med at så tvivl i Dronnings beslutninger. Hvis bare hun var til at komme i kontakt med, og kunne sætte lys på alt det som foregik. Udgangsforbud, kilepræster der patruljere, brandstiftelse mod andre trosretninger, opildning af folket. Baldwin rynkede brynene mere sammen, stadig med lukkede øjne. "Isari, jeg be'r dig.. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.." hans stemme var ikke andet end en svag hvisken, inden han sukkede dybt. Baldwin åbnede langsomt øjnene for i stedet at kigge ned i det hvide klinkegulv, uden rigtig at tage sig nogen notice af det.
