Den skjulte fæstning ja tænk at hun var endt her, det var ikke så tit hun begav sig herop omkring, faktisk var det meget sjældent. Men en gang skulle være den første som man sagde, så hvorfor ikke nyde tiden når hun var her. Zaika havde slet ikke noget imod der slå sne overalt, det var rart, og især når snefnuggene bare landede på hendes hud. Kulden var noget hun var vant til, og noget hun nød ret meget, alt det varme og sol var slet ikke hende, kunne hun undgå det gjorde hun det. Hele stedet her var fyldt med sne, og det dalede ned, ingen vind, intet regn kun sne i massevis. Det var et smukt syn, og hun stod blot i en bunke af sne og kiggede rundt, hendes øjne faldt så hen på den skjulte fæstning, hun kiggede lidt på det, hun vidste godt hvem der boede derinde, eller hun havde hvertifald hørt nogle få snakke i kroge omkring det. Dog havde Zaika også mødt denne person der boede derinde før, hvis det var ham, hun kunne undre sig over om det nu var ham.



Hun var iklædt nogle stramme bukser, en hvid tætsiddende top, udenover hang der bare en sort stof jakke. Hun betragtede omgivelserne, og ud fra hendes syn kunne hun ikke få øje på nogen, der var hvist kun hende. Zaika begyndte så at gå en smule rundt, hun kiggede rundt, nu havde hun godt nok et godt syn og gode sanser, så hun skulle nok få øje på nogen hvis der var nogen, eller hvis der nu ville komme nogen. Efter at hun havde gået lidt videre i sneen stødte hendes fod ind i noget, hun kiggede ned, og bukkede sig en smule ned for at se hvad det kunne være. En rod...Simpelthen en tyk rod der havde fanget hendes fod, og næsten havde fanget hendes fod, hun prøvede at hive den fri men indtil videre gav det intet håb. Det var dog også typisk, hun fik et næsten irriteret udtryk på ansigt, og blev efterhånden træt af den rod, så hun fik endelig hendes fod fri, og valgte at gå væk fra det område, fordi der var sikkert flere rode hvor de kom fra. 


Så stod hun stille et øjeblik, og nød sneen igen... Sneen der bare smukt dalede ned over hele stedet, og pludselig mærkede hun noget skarpt mod hendes ryg. Hvad var det nu for noget, hun kiggede sig over skulderen og fik øje på en mand der bare kiggede på hende med et sulten og arrigt blik. Zaika smilte for sig selv lidt, og skulle til at vende sig rundt, men han holdte hende i et stramt og næsten umuligt greb, med det der føltes som en kniv mod hendes ryg, han kunne skære hende dybt hvis han gad, så Zaika ville ikke risikere noget, selvom hun bare havde lyst til at give ham en ordenlig omgang. Var der ikke nogen der kunne hjælpe hende, bare dræbe denne mand, eller noget i den stil"Vampyr se det her er min gode dag"sagde mand så med et hånligt grin. Zaika kiggede rundt, der måtte da være en eller anden der lige kunne få hende væk fra denne mand her, hun ville slet ikke prøve på at angribe ham, eller gøre noget ved det, mest fordi kniven skarpt var rettet mod hendes ryg. 

Ra's fæstning lå langt nord på og det havde krævet en del at begive sig herpå, på grund af kulden og vejret Ra havde altid vagter der var gemt væk og blot stod for at holde øje med folk der nærmede sig hans fæstning, Ra sad som reelt altid på sin trone inde i den store sal som var i hans fæstning, en af hans vagter kom åbnede døren ind til den store sal hvor han sad, " Herre der er en kvinde og en mand inden for vores grænser, hvad gør vi " blev der sagt roligt, Ra kørte hans hånd igennem hans hår, hvor efter han rejste sig på fra hans stol, og normalt ville der gå femten min før man var ved porten der førte dem ud fra fæstningen, men Ra's fæstning havde mange små genveje som førte ham hurtigere frem og ud for at se alt balladen der var.

Ra stod fra en god afstand og holde øje, for ide han var kommet ud i det fri, så han at manden havde opsøgt den kvinde der også var til stede hvor han nærmest stod med en kniv i ryggen på hende, Ra fik en af hans bueskytter til at sigte med en pil på manden og kvinden, men da Ra så at denne kvinde faktisk var en han havde mødt tidligere, blev vagten bedt om at sænke hans bue hvor efter Ra selv begik sig ud i sneen og over imod manden, hvor efter han stoppede få meter fra manden.
" lad kvinden gå " sagde han roligt og lige ide manden vende sig om imod Ra hyggede han hoved af ham, uden at tøve et sekund.

Ra stod blot og kiggede på manden som lå adskilt fra sit hoved, hvor efter han rystede på sit hoved hvor efter hans blik blev rettet over på kvinden " er de ikke langt væk hjemme fra, om man må spørger også i disse omgivelser, det ligner ikke vampyre at søge så langt væk fra blod og føde, så hvad bringer dem her op på disse kanter " 

Ra var meget overrasket over at hun befandt sig her oppe , for normalt var der ingenting for en blodsuger at leve af her oppe omkring så at hun var her, var ham meget ufostålrigt men alligevel var han da nysgerrig over hvad hun ville her oppe, hvad søgte hun eller nærmere hvad søgte hun ved ham, for han vidste hans klan var det eneste levende her oppe så enten var hun på flugt eller så havde hun med vilje opsøgt ham.

Da manden s hoved pludselig nu lå i sneen adskilt fra kroppen kunne hun slet ikke lade vær med at kigge op, da hun hørte en velkendt stemme. Ra ja ham havde hun mødt før, godt nok til et bal, men det var ligemeget, hun huskede godt hvordan det var, hvordan det føltes det var dejligt, føltes på en underlig måde tryggende. Hendes øjne hvilede sig på hans ansigt, og han så præcis ud som hun huskede ham, og hun var glad for at se ham igen. Og i det mindste døde manden, hvilket var godt, fordi så slap hun da for ham, han var da godt nok også irriterende, og det havde været dumt af ham at havde fulgt efter en vampyr som hende. Men sådan var nogle jægere åbenbart, de ville gøre alt for at finde det de var ude efter, og denne mand her havde været ude efter Zaika, han ville have taget hende med, men det ville hun ikke tillade, og hun var glad for Ra hvist heller ikke havde planer om det."Lang tid siden Ra"sagde hun bare, og gik et skridt tættere på ham, hvorefter hun bare stod og strakte sig en smule, hvorefter hun rettede på tøjet og kiggede kort ned på den afdøde mand.


"Tusind tak fordi du reddede mig fra ham..Jeg ved virkelig ikke hvad han havde gang i"sagde hun med et undrende blik og mine på ansigtet. Ja gad vide hvad han havde planer om, sikkert det de fleste jægere havde, eller mænd, men det var jo ikke til at vide. I det mindste lå han død, og hans afdøde krop og hoved passede jo fint til sneen. Og her stod hun bare foran Ra det havde været lidt tid siden at hun havde set ham, så på en måde var det rart nok. Dog havde han sikkert ikke set det komme at hun ville stå her udenfor hans hjem og kigge på ham. Et bredt smil bredte sig over hendes læber, og hun trådte forbi ham, stoppede op og rykkede sit ansigt tættere på hans øre"Skal jeg være ærlig så ledte jeg efter dig...Jeg ville blot se dig, efter midsommer ballet var der en lyst til at lære dig at kende og se dig"sagde hun næsten hviskende ind i hans øre. 


Det var heller ikke så tit Zaika var heromkring, men specielt ikke mange gange hun havde været her, nej det var hvist Ra s hjem det her, og her havde hun aldrig været her, så det var ret spænende for hende. Dog var her meget smukt, alt den sne, og kulde var lige noget for hende. "Hvad laver du enlig her"spurgte hun så undren, og i håb om at finde ud af om det ikke godt nok var hans hjem hun var endt udenfor. 

Denne vampyr havde gjord et godt indtryk på ham, efter de havde danset til ballet og det var nok også derfor  han havde valgt at redde hende, for ellers kunne han blot have dræbt dem alle sammen, men nu havde han jo valgt anderledes i forhold til hvem som stod her, han fulgte hende med øjne som hun gik op på siden af ham og viskede ham i ørne, at hun faktisk havde ledt efter ham en meget overraskene bekendelse, men han kunne lide det, men hvordan hun ville kende ham vidste han ikke på nogen måde, og hvordan hun havde fundet hans palæ vidste han heller ikke, men han skulle nok finde ud af det.

" jeg redder gerne en kvinde med sådan et kønt ansigt som dem, men hvis de virkelig gerne ville se mig og lærer mig at kende, så må jeg vel heller invitere dig med hjem til mit palæ, hvis de måske har lyst til det eller de fortrækker måske at stå her ude og kigge " sagde han og smilede til hende, som han vende sig om med ansigtet imod hende, hvor efter han selv begynde at gå en omgang rundt om hende, som hun lige havde gjord ved ham.

han gjord nærmest det samme ved hende som hun lige havde gjord ved ham, for Ra lænede sit hoved imod hendes øre " jeg bor her skam " viskede han til hende inden han fjernede hovede igen og gik hen og stillede sig foran hende, hvor efter han løftede armen frem sådan hun kunne tage hans arm og følge med ham ind i hans fæstning, for hun fik ikke lov at komme ind med mindre Ra gav hende lov, men han gik ud fra hun gerne ville med så han fulgte hende hen til porten hvor den åbnede og de gik ind, han stoppede dem begge da de var kommet ind og porten var lukket " du for lige dette bind på " sagde han hvor efter en vagt kom og bandt et bind om øjne på hende sådan hun ikke så smut vejen igennem laburanten der var i fæstningen som gjord det umuligt at komme ind til stedet hvor Ra befandt sig, og efter noget tid blev bindet fjernet fra hendes øjne og døren til den store spise sal åbnede sig, hvor efter de gik ind sammen, til ventre for hende var et stort marmor bord dækket op med alt hvad hjertet begav, Ra satte sig ned på den ene side af bordet og ventede på hun ville sætte sig.

Følelsen af at hun fik bind for øjnene gjorde ikke rigtigt noget, hun var mere nysgerrig for hvad der nu skulle til at ske, gad vide hvad han havde i tankerne, men før hun fik tænkt tanken lidt længere blev hendes bind for øjnene fjernet, og hun kiggede med næsten store øjne og et overrasket ansigtsudtryk, det syn hendes øjne mødte var utroligt, og virkelig smukt. Spisesalen var stor, virkelig stor, aldrig havde hun set noget så flot, og helt unikt. Og aldrig havde hun været på en fæstning så det her var første gang, men allerede ved første øjekast kunne hun lide det, og kiggede i øjeblikket slet ikke på Ra' da hendes blik var helt optaget af de flotte omgivelser, og det lange bord der stod lidt længere fremme. Og da han havde sat sig ned ved bordenden, og så ud til at vente på hende, var det nok en god idé at sætte sig ned, så de kunne få sig noget at spise, men det var som om Zaika var alt for opslugt af alle de smukke omgivelser, og de var virkelig meget at se, næsten alt for meget. 


Efter at have stået der i noget tid, og næsten var glad for hun blev reddet af ham udenfor hans hjem, valgte Zaika at gå ned mod stolen der var for den anden side. Da hun gik forbi ham, stoppede hun kort op, rykkede sit ansigt tættere på hans øre"Du bor meget flot Ra hvem havde troet det"hviskede hun lidt drilsk, hvorefter hun trak sig lidt tilbage, og fortsatte med at gå hen mod hendes plads på den anden side af Ra. Zaika håbede at få en rundvisning af ham, fordi hun var blevet nysgerrig efter at se hans hjem, se de spændende rum han havde, og bare se sig lidt omkring. Han havde hvist også boet her i lang tid, men det var også et sted de sikkert passede meget godt til ham"Jeg kan huske dig fra ballet...Jeg nåede aldrig sige at jeg håbede at se dig igen før vi begge to var væk fra hinanden"sagde hun med et lille smil på læben. 


Så lagde hun det ene ben over det andet, og satte sig til rette på stolen, mens hun lod øjnene falde på bordet, selv bordet var flot, og det havde sin helt egen skønhed, ligesom resten af stedet..Godt nok havde det også sin skønhed udefra, men indeni var her ligeså flot, og spændende. Zaika holdte hendes blik hvilende på Ra"Det er næsten alt for lang tid siden vi så hinanden...Jeg havde lyst til at se dig igen, så jeg tænkte jeg ville dukke op heromkring, tænkte det måske var dit hjem"sagde hun og fjernede ikke blikket fra ham. Ra så stadigvæk godt ud som hun huskede ham fra ballet. 

Som han sad og ventede på hun satte sig ned, gav det ham chancen for at betragte hende uden hun ville ligge mærke til det, ikke at det gjord noget hvis hun skulle ligge mærke til det. men stadigvæk hun var tydeligvis imponerede over meget gamle ting som havde sin helt egen måde at se ud på, og det behagede hendes syn, hvilket på en måde gjord Ra tilfreds i forhold til hvor han boede, ide hun satte sig ned men lige stoppede og viskede ham i ørene fik det ham til at smile, og ide hun gik videre forbi ham fulgte hans blik hver en bevægelse hun fortog sig, dog fik hun ham til at smile idet hun åbnede munden og snakkede til ham, " Ja den dag gik meget hurtigt, og at møde dem igen var en tanker der også dukkede op i mit hoved, så at de dukkede op foran min hoveddør det er noget af et sammentraf, hvor mit sted ligger så langt nord på at du på en måde måtte søge her ud for nogle grunde, så sig mig søgte du virkelig her ud for at se mig igen " sagde han roligt, og tog et æble fra skålen og hev en kniv frem og begynde stille at rolig at skære stykker fra æblet og spise det mens hans blik stadig var på hende.

Denne kvinde var virkelig noget bestemt og det kunne han virkelig godt lide, men han var nød til at være klar i hovedet " men man kan sige du er heldig over at være i live for havde jeg ikke været hjemme på min fæstning og ude så havde mine folk dræbt jer begge to, også havde dit yndig ansigt jo gået til spilde" smilede han til hende hvor efter han rejste sig op, og gik hen til hende og stillede sig foran hende, hvor efter han rakte hans hånd imod hende " skal jeg vise dig rundt på dette sted " sagde han roligt og afventede hende.

"Jeg ville se dig igen, så jeg tænkte jeg ville finde herud, og jeg var heldig at finde stedet selvom der havde været lidt problemer med det, eftersom det ikke er hver dag at jeg kommer herud omkring"sagde hun ærligt, og kiggede hen mod frugt skålen, hun greb ud efter et æble, og satte tænderne ned i det, og en bid og kiggede så hen på Ra igen. Det var noget tid siden at hun sidst havde set ham, så det var rart at være i selskab med ham igen - hun huskede tydeligt ballet hvor han havde inviteret hende ud at danse, hvilket hun ikke havde troet men blev glad for det. I hendes øjne skulle en smuk kvinde da heller ikke stå helt alene og kigge på, nej hun skulle vises frem, og vise hendes skønhed, det mente Zaika hvertifald.  "Det var som om du forsvandt lige pludselig under ballet"sagde hun så, og valgte at tage en bid mere af æblet, hvorefter hun tog en tår af glasset ved sig, der var sikkert blod eller vin i, det var jo Ra, og han vidste sikkert godt hvad hun var, eller hvad kvinderne godt kunne lide. Ellers var det godt gæt, at der enten var vin eller blod i.



Zaika fik spist æblet, og kiggede på Ra da han rækte hånden frem mod hende, og hun tog imod den, lidt rundvisning var hun frisk på, hun ville også se mere af hans hjem. Hun rejste sig op, og var klar til at blive vist rundt"Du har boet her i lang tid har du ikk"Spurgte hun undrende og en smule nysgerrig, men dog med et bredt smil på læben. Zaika var lidt spændt på hvad han ville vise hende først, og hun var spændt på hvordan denne aften her ville gå."Jeg er glad for at du var hjemme, jeg kunne slet ikke forestille mig hvordan det havde været hvis der ar blevet enten krig, eller vagterne havde angrebet mig"sagde hun med ærlig stemme, og kiggede en smule rundt, før hendes blik faldt hen på ham igen.



"Jeg er meget glad for du er hjemme, men er det tit du ikke er hjemme, men måske andre steder"Spurgte hun så af ren nysgerrighed, og mest fordi hun ville vide det, Zaika der stod ved siden af ham med sin hånd i hans, ventede blot på at han ville vise hende rundt, og at han ville begynde på rundvisningen, som hun faktisk glædede sig meget til. Dog virkede det enlig også til at Ra ville se hende igen, hvilket var en god ting da. 

Ra lyttede til hendes ord og smilte venligt det var som om når han var i selv skab med hende, var han mere venlig og rolig og meget imødekommende, hun var nok den første der havde fået lov at få en rundvisning rundt på hans fæstning, for den havde som sagt en masse hemmeligheder gemt og skjult som havde været der i mange år, da hun tog hans hånd løftede han armen op sådan hun kunne kører hendes arm igennem hans som de gik, så de ende med at gå arm i arm igennem de mange gange imens Ra forklarede sig. "havde jeg ikke været her havde du været død, og ja som måske ville komme som et chok for dig er jeg ikke velkommen alle steder i dette land, for når man han en klan som min som gør de de gør så blir man som person efterlyst af lyset, og det er også en af grunde til at mit sted ligger her som det ligger, ser du jeg er en meget gammel dæmon som har levet her i rigtig mange år flere ind jeg huske, jeg har boet her selv da dæmoner blev forvist til Kzar mora, og der valgte jeg at trodse alt og blive her og lede min klan, ser du som mange ikke ved så består denne klan kun af dæmoner og hver dag mister jeg dæmoner som er ude på opgaver, men jeg tager også ny til så det hele går i et og hver en dæmon ville død for mig, og det er det vigtigste i denne klan at adlyde mig, og gør hvad jeg siger og er du først en del af denne klan kan du ikke bare smutte igen. " fortalte han som de kom gående ned af de mange lange gange, gangene som på hver side havde gemakkerne hvor de forskellige dæmoner sov i, hver en havde deres egen.

" her nede er alle gemakkerne hvor mit folk sover, der er plads til alle folk og vil skyde på vi er omkring 777 folk der er i min klan, med speciel i hver deres opgave men det er en side af sagen, længer nede og til højre er mit værelse men der kan du komme ned på et andet tidspunkt" sagde han og blinkede til hende, som han forsatte med at gå igennem en masse gange og ud til et meget stort åbent område, det var nærmest utroligt så stort rummet var, det gav næsten ekko med kæmpe søjler og statue der skilte sig og for enden en labyrint der blot signaleret hemmeligheder langt væk. " som du nok ikke ved er det en labyrint som viser vejen til mit sted, og de gange vi lige er gået igennem er hemmelige genvej hen til mit sted, og det er derfor ingen nogensinde har fundet mig her oppe, de er kommet her til og er blevet drabt i labyrinten så derfor er dette så godt som sikkert for mig " sagde han og vende hans hovede og krop imod hende og betragtede hende meget åbenlyst, der var bare noget virkelig unikt ved hende, som hun stod der ved siden af ham.

" De er virkelig noget for dem selv " sagde han og kørte hånden igennem hendes hår på den ene side af hende, at en vampyr søgte ham var ham en gåde, men det gjord ham intet han nød hun var her, men han var nød til at passe på sig selv i forhold hvad hun virkelig ville, for hun kunne være ude på noget uden han vidste det.

"Men så er det godt at du var her, så jeg ikke ville ende med at være død"sagde Zaika kort, hvorefter hun sendte ham et blik og bredt smil. Mens de gik videre rundt, fik hendes øjne fat på de forskellige ting som der var på hans hjem, og generelt indenfor i hans hjem. Det var spændende at høre om det, og det var lidt interessant at få lov til at se det, det var pænt af ham at gøre det. Og mens de gik sammen, og hun lyttede kunne Zaika slet ikke undgå at lægge mærke til gemakkerne, og de mange spændende ting de gik forbi, aldrig havde Zaika regnet med at det ville se sådan her ud, hun havde måske haft tanker her og der omkring, hvordan et dæmon hjem ville være, men på den anden side havde hele stedet her set smukt og interessant ud udefra, men det var ligeså smukt og interessant indenfor. Hun lod hendes øjne betragte omgivelserne, og hun sendte ham et smil, som hun gik rundt med ham. "Det er ret mange folk, det er vildt at de kan være her allesammen, bliver det slet ikke svært at have plads til dem allesammen"Spurgte hun nysgerrigt og med hovedet en smule på skrå mens hun fortsatte med at gå sammen med ham. 



Da han fortalte hende at hun var noget for sig selv kunne hun slet ikke lade være med at stoppe op, vendte hendes krop mod ham, hvorefter hun langsomt lænte sig lidt ind mod ham, hun stoppede få centimeter fra ham"Jamen Ra hvis jeg ikke tog fejl vil jeg sige du prøvede på at charmere mig"sagde hun og sendte ham et kækt smil, og blinkede til ham. Men følelsen af hans hånd der blev kørt igennem hendes hår fik hende til at betragte ham lidt mere, hun sagde ikke rigtigt noget, nød måske bare den afslappet stilhed der var, og hans øjne havde fanget hende ligepludselig. Så ligenu stod Zaika bare og kiggede på ham, fangede måske nogle enkle gange hans øjne, og det var nok sikkert at han ikke ville kigge væk.


Medmindre han havde noget i tankerne, eller måske ville vise hende noget, det var ikke til at vide jo. Hendes smil på læberne blev større, og hun blinkede nogle gange med øjnene, før hun kiggede kort væk fra ham, men hendes øjne faldt hurtigt tilbage på ham"Du har et flot hjem, og det jeg har set har kun fået mig til at beundre det endnu mere"sagde hun efterfulgt af et smil. Zaika skulle også næsten lige til at gå lidt videre, men hun ventede til at se om Ra havde nogle planer, eller tanker om han havde lyst til noget, eller vise hende noget som hun bare skulle se."Jeg er glad for du kom til redning, eller ja at du reddede mig fordi ellers tror jeg at jeg havde været sten død"sagde hun og fjernede hendes blik fra ham. 

Hun var sjov på sin helt egne måde det kunne han godt lide, hun var ikke som de andre vampyre der findes rundt i dette land, nej hun var mere anderledes mere rolig eller det virkede hun til at være, " din død ville ikke gavne mig så derfor er du i live nu, " sagde han roligt som de stod der, befolkningen af dette sted var stor og der var plades til omkring 2000 dæmoner, men så heller ikke mere " men jeg regner med når jeg har nået mit mål med dette land, så blir dette sted blot en fæstning som det er nu " sagde han roligt, for når alt kom til alt ville Ra ikke være her for evigt han ville reagere over dette land, og han vil se Lysets dronning falder foran ham på et tidspunkt, det var blot et spørgsmål om tid.

Da hun lænte sig helt tæt på ham og nærmeste beskylde ham for at charme hende, smilte han blot til hende lumsk men roligt " jamen Zaika jeg kunne nærmest aldrig finde på sådan noget, jeg er en dæmon og jeg charmer ikke " sagde han og blinkede til hende, og førte hende videre der ud af til de kom til porten der ville før dem ud igen, der stoppede han og kiggede hende direkte i øjne " dette er vejen ud som du nok ved, så sig mig en ting hvad vil du helst lige nu og jeg lover dig det måske sker " sagde han meget bestemt og roligt, at hun var kommet her var som sagt stadig ham en gåde, og lige nu havde hun chancen for at fortælle ham hvad hun virkelig ville, og hvorfor hun var her måske var det for at se ham, men det var virkelig langt at søge for en person som måske ikke var dette sted, men måske havde hun andre tanker men det var ting han ikke vidste, og det var det der gjord at Ra var nød til at tage sine forholds regler, for jo han synes virkelig om hende og han kunne sikkert også sagtens have ladet hende dø, men hele hendes aura var en anden hun var en vampyr, og vampyr levede ikke på disse kanter så for ham var det mærkeligt at hun var her.

En af Ra mænd kom hen til ham hvor efter han bukkede kort " herre deres rum er klar " Ra nikkede som et tak hvor efter han vende blikket imod hende igen afventene på hendes svar 

Da han så pludselig kiggede hende direkte ind i hendes øjne kunne hun ikke fjerne hendes øjne fra hans, så hun stod bare der og holdte øjenkontakten med ham. Hun var automatisk også stoppet med at gå videre med ham, og først undrede det hende hvorfor han stoppede op, men hun kunne ikke lade være med at kigge på ham, og lytte til hvad han sagde. Hvad hun allerhelst ville ligenu, ja der var mange ting, dog var der bestemt en ting hun havde i tankerne, men på den anden side ville hun også gerne drille ham lidt, så hun lænte sig lidt ind mod ham, nærmede sig hans ene øre hvor hun hviskede"At smage dit blod må være en af de ting jeg er lidt interesseret i"hun bed ham så drilsk i øreflippen, hvorefter hun trak sig lidt tilbage men var stadigvæk i nærheden af hans øre"Men der er også mange andre ting jeg har lyst til, måske finder du ud af det...Det kunne være det var de samme ting som dig"hun trak sig så helt tilbage hvorefter hun holdte hendes øjne på ham.



Da han så nævnte hendes død ikke ville gavne nogle, kunne hun ikke lade være med at få et smil på læben, og hun stilte sig med en arm rundt om livet på sig selv, mens hun også valgte at stille sig lænet op ad porten de var ved"Jamen det er jeg glad for at du siger, jeg er glad for du ikke valgte at angribe mig, eller dræbe mig da du reddede mig"sagde hun og blinkede lidt til ham. Zaika kiggede så lidt væk fra Ra et øjeblik, hun kiggede rundt på de omgivelser de var ved, porten hun stod ved var fin nok at stå op ad, men gad vide hvor Ra ville følge hende hen, det var vel en del af rundvisningen det her, så hun kunne vel ikke andet end bare at følge med. 
"Måske undre du dig også over hvorfor jeg valgte at komme til dit hjem, ja hvorfor jeg valgte at opsøge dig igen"sagde hun og lagde den anden arm rundt om livet på sig selv. 


Hun stod stadigvæk afslappet op ad porten, og holdte nu øjenkontakt med Ra igen, helt uden at sige mere, hun havde et bredt smil på læben, og det så ud til at Ra måtte undre sig over hvorfor hun måske lige var dukket op ved ham igen, og hvad hun enlig ville, men det var måske ikke til at undgå selv hun ville undre sig hvis det havde været hende.



 

Hendes møde her med ham at hun havde opsøgte ham af vise grunde vidste han ikke, men nok snart ville finde ud af havde hans interesse på en meget bestemt måde, og der var som sagt et eller andet over hende, og ide hun lænet sig ind til ham og viskede at hun ville smage hans blod, fik det ham blot til at smile, selvfølgelig vil hun det hun var vampyr jo, og han dæmon " så mit blod vil du smage siger du, hmm "sagde han roligt men stod med fronten til hende og tæt på porten, hvor efter han med et hurtigt ryk fik presset hende hårdt op af porten, efterfulgt af hans holde hendes fast på hver sin side af porten, imens han ansigt var helt tæt på hendes, for ja selvom han havde reddet hende skulle hun ikke bare tro at hun var i sikkerhed her, med mindre Ra lovede der intet ville ske hende, han lænede sig ligesom hende hen imod hendes øre og viskede tilbage " og du ville ikke vide hvad jeg vil " sagde han og slikkede sig om læberne inden han fjernede sig fra sine øre, men var dog stadigvæk tæt på hendes ansigt med hans, så det eneste hun nærmest ville kunne se var hans sorte øjne.



Ra som havde grebet om hendes hænder fik med den anden hånd hendes arm over den anden sådan hun stod med krydset arme over hendes hoved, imens Ra havde den ene af sine hænder fri så han med den anden kunne bevæge den frit rundt over hendes krop, hvor han roligt startet fra hendes lår af og kørte hans hånd op af hendes side, imens hans øjne var helt dybt i hendes.


At Ra ikke havde drabt hende var der helt andre grunde til, men det var ikke noget han syntes hun skulle vide endnu med mindre hun selvfølgelig gerne ville vide det, men han var sikker på hun nok godt kunne regne ud hvorfor hun ikke var død, og faktisk var her lige her og nu med ham i hans palæ, Ra's hånd stoppede oppe ved hendes kind hvor han roligt aede kinden, imens han prøvede på at regne hende ud og hvad hun ville mere ind blot smage hans blod vil hun dræbe ham, det vidste han ikke men hun skulle da have lov til at prøve, men af en eller anden grund så var det nok heller ikke det hun ville, men inden denne dag var omme var han sikker på de var et helt andet sted.

Følelsen af hans greb omkring hendes hænder gjorde ikke noget, hun hade intet imod det tværtimod kunne hun godt lide det, det gav en dejlig følelse faktisk, og det gjorde bare at hun var mere nysgerrig og spændt på hvad han havde tænkt sig at gøre, måske havde han nogle planer og ideer som hun selv havde, det var aldrig til at vide. Dog var hun faktisk meget glad for at han ikke havde dræbt hende, eller prøvet på det, hvis han havde ville hun blot prøve at stå imod og give ham tilbage, dog var der ingen grund til det eftersom han slet ikke havde prøvet på at dræbe hende, men sikkerhed følte hun stadigvæk ikke, der var sikkert mange ting der kunne ske på hans fæstning her.  Hun gad ikke gøre modstand ved hans greb på hendes hænder men fik derimod et legende udtryk i øjnene mens han gjorde det, og stod der med følelsen af ikke at kunne gøre noget, og da hans hånd så rørte ved hendes krop kunne hun ikke undgå at læne hovedet tilbage så hendes hoved mødte porten, det føltes dejligt det fik hende til at bide sig hårdt i underlæben, hvad var denne dæmon mon ude på, det var ret interessant og havde gjort hende nysgerrig.

Øjenkontakten blev dog brudt da Zaika havde lænet hovedet tilbage hun lagde hovedet lidt til den ene side, hvorefter hun næsten bed hårdere fat i underlæben, det føltes dejligt, og dog ville hun ikke fremstamme nogle støn den nydelse ville hun ikke vise ligenu, men da han så pludselig stoppede kunne hun slet ikke lade være med at vende hovedet tilbage så hun kiggede ham ind i øjnene igen. Han aede hende på kinden, hvilket fik hende til at næsten kigge overrasket på ham, det havde hun slet ikke regnet med, men det fik hende til at sende ham et stort blidt smil. "Ra hvad er du ude på"spurgte hun uden at fjerne hendes blik på ham, hendes øjne var begravet ind i hans øjne, og hendes hænder var stadigvæk op over hendes hoved, og kørte så drilsk og lokkende hendes ben op ad hans ene ben mest for at give lidt igen. Hun håbede ikke at han ville have noget imod det, øjeblikket var der, så hvorfor ikke fortsætte lidt mere, hun havde et smil på læben, og lagde hovedet på skrå mens hun kørte hendes ben lidt længere op ad hans ben"Jeg vil meget gerne vide, hvad du vil"sagde hun så med en nysgerrig stemme. 

Følelsen af hans hånd mod hendes kind fik hende til at finde ham mere og mere interessant, denne dæmon her som hun havde mødt kort før til et bal, ja der var allerede gået så lang tid siden dengang, men hyggeligt og sjovt det havde det været. Zaika fjernede stadigvæk ikke hendes blik fra ham, hun stod blot op ad porten han havde skubbet hende op ad og ventede på hans svar og hvad han ville gøre. Han havde enlig på en måde fanget hende ved at holde hendes hænder op over hendes hoved, og han var tæt på hende, det her skulle nok blive spændende, en vampyr og dæmon hvad mon der ville ske, dog var hun selv sikker på at i løbet af aftenen var de sikkert et helt andet sted henne end her ved porten. "Er det ikke indlysende næsten at en vampyr vil have blod"sagde hun drilsk, og sendte ham et smil. Dog kom hun så i tanke om noget, og det gjorde at hun slet ikke kunne lade være med at bide sig i underlæben igen"Men hvad er det du vil Ra"spurgte hun undrende. 

Som de stod der og var betaget i hinandens blikke, fornemmede han roligt hendes ben roligt kærtegnede hans, og han kunne ikke lade være med at smile over det, hun var virkelig noget bestemt og hun drømte ikke om de ting han ville gøre ved hende, han lyttede kort til hende inden han svarede hende på hendes spørgsmål " Jeg vil have dig lige her og nu " sagde han roligt og meget bestemt, Ra lagde på ingen måde skjul hvad han ville, for han var hverken genert eller noget som helst, mest af alt fordi han plejede at få det som han ville have det, og lige nu havde han hende foran sig og siden de mødes første gang, havde der bare været noget ved hende der gjord at han måtte have mere, Ra slikkede sig kort om munden og lænede sig helt ind til hende sådan deres læber lige næsten rørte hinanden, hvor efter han kørte hans hånd ned fra kanten af hendes bluse, og ned af hendes ene bryst og videre ned imod enden af hendes bluse eller kjole eller hvad hun havde på.

" så vil du have mit blod må du komme og tag det " sagde han med et drilsk og udirodrene blik, hvor efter han roligt pressede sig selv de sidste millimeter imod hende sådan deres læber mødes, imens kysset der blev givet fra hans side blev mere intenst og vildt, som han nærmest hungrede efter hende, at få hende mere tæt på sig.

Ra kunne virkelig ikke styre den lyst han havde for hende, det var en bestemt lyst når han var sammen med hende, en lyst som han ikke havde haft før ved nogen, men hvad var det for noget en ting var sikkert det var nyt for ham og det gjord at han følte sig sindsyg vild efter at få hende.

Følelsen af hans hånd der blev kørt ned af hendes bryst, og videre ned mod enden af den top hun havde på, gjorde at hun skulle til at bide sig i læben, hun lagde hovedet lidt tilbage. Da han så havde presset hans læber imod hendes kiggede hun næsten overrasket på ham, det havde hun slet ikke set kommet, dog lukkede hun øjnene langsomt, og holdte kysset. Hun lod hendes tunge lege en smule med hans, og mens han stadigvæk holdte hende op mod porten, og stadigvæk havde hendes hænder op over hovedet, var det klart at hun ikke kunne gøre noget, hvilket både var træls men også godt, mest fordi det gav en rar følelse, underligt ja men dejligt helt klart.  Så kørte hun hendes ene ben drilsk, og legende op ad hans ben, og hun stoppede ikke endnu, hendes ben kørte lidt længere op så det nærmede sig hans buksekant, der stoppede hun dog, og lagde hovedet en smule på skrå. Hun var fristet til at bide ham i læben, og bare give alt i at komme fri fra hans greb på hendes hænder, så hun kunne vende det rundt, så han stod op ad porten, dog vidste hun aldrig hvad han havde af tanker, og ideer. 

Dog var hun meget spændt på at finde ud af det, og hun holdte kysset lidt mere, lod hendes tunge lidt med ham under kysset, hvorefter efter lidt tid trak hun sig tilbage, og åbnede øjnene. Hun havde stoppet kysset, dog ikke fordi hun ville men fordi hun ventede på at se, hvad han havde tænkt sig, men da han havde nævnt at han havde lyst til hende her og nu, kunne hun slet ikke undgå at sende ham et bredt smil, og hun sank så nærmest hendes negle ned i hans hænder der holdte hendes hænder, dog vidste hun ikke om det var nok til at slippe, men der var også noget over den måde han holdte hende på, hun kunne godt lide det"Så må du jo tage mig her og nu"sagde hun med et lokkende blik, og hun holdte så øjenkontakt med ham, og lidt efter lidt slikkede hun sig rundt om læben, ja selvom hun ikke kendte Ra så godt endnu, og ikke rigtigt vidste noget om ham, så var han da godt selskab, og der havde bare været et eller andet ved ham fra første gang hun mødte ham, og så ham. Hun huskede det tydeligt, til ballet, de havde danset, og han havde faktisk budt hende op til en dans, gentleman ja, mystisk rigtig meget, men drilsk og lokkende var han skam også. Han virkede til at have mange gode ting, hun holdt blikket på ham, ventede spændt på hvad han ville sige, og hvordan han ville reagere.

Der var bare et eller andet der fortalte hende at ligenu havde hun ligeså meget lyst til ham, som han havde til hende, dog nød hun også at drille ham. Mens hun stod op ad porten med ham foran sig og med deres ansigter meget få millimeter fra hinanden, sendte hun ham et større smil, og lod hendes tunge køre en smule hen over hans læber, før hun bed ham i læben, kun fordi hun ville drille ham, pirre ham en smule, bare for også at se hvad han ville gøre, og hvordan han faktisk ville reagere på det"Der er mange muligheder, både her op ad porten, men også andre steder"Sagde hun så, og kiggede kort væk fra ham, og trak sig lidt tilbage"Det hele kommer an på dig"sagde hun og fugtede hendes læber en smule. Hun havde givet op på at prøve at komme fri i øjeblikket, Ra var meget stærkere end hende, han var jo en dæmon, og hun var jo kun en vampyr. 

Dette moment med hende føltes som evigheder og alligevel ikke, en sult efter hinanden hænder mund og tunge som ikke kunne styres på nogen måde, dette stoppede ikke her på nogen måde dette ville ende med dem i seng sammen, eller hvor de måtte finde sted.

Ra smilede til hende mærkede hvordan hun længtes efter ham, men stadig og pirrede han sindsyg meget, men Ra måtte have kontrol med sit sind og sin hjerne men hun gjord det virkelig ikke nemt, han slap grebet om hende hvor efter han gik tre skridt tilbage og så på hende med et udfordrende blik, han hev sin frakke af sådan han Kun havde bukser på “ vil du have mit blod må du komme og tag det blev der sagt imens han hænder signalerede kom an hvis du tør.

Ra vidste ikke hvad han skulle forvente af hende nu, sprang han bare på ham som et vilddyr eller hvad, det måtte hendes næste træk afsløre en ting var sikker han var klar.

Da han ligefrem havde givet hende et kom an hvis du tør tegn, kunne hun slet ikke lade være, det så hun blot som en udfordring, dog betød det også at hun ville gå væk fra porten hun var blevet ført op ad, men det betød ingenting. Det var som om det var lidt sjovere den leg han havde gang i, en vampyr som hende, og en dæmon som ham, tanken om at smage hans blod det måtte være første gang sådan noget ville ske, især at smage dæmon blod, for det havde hun ikke prøvet før, så det ville være første gang. Zaika kiggede ned ad ham, og lagde hovedet lidt på skrå, hvorefter hun trådte nogle skridt frem mod ham, og trak hendes overtrøje af, så hun kun havde en stram top på, samt bukser, og sko. Hun gjorde det kun fordi hun vidste at det sikkert ville drille ham meget mere, men det var også meningen, hun nød det rigtig meget, og havde et smil på læben"Det er en interessant udfordring som jeg er med på"sagde hun og trådte nogle skridt hen mod ham, hun fjernede ikke blikket fra ham.

Ja skulle hun overfalde ham, hun kunne se en væg i nærheden og var hurtig henne foran ham, stod tæt foran ham, og pressede ham op ad væggen, hvorefter hun lagde hovedet på skrå og lod hendes øjne glide ned over ham, hvorefter blikket bagefter mødte hans"Du giver mig jo en farlig mulighed"sagde hun og slikkede sig kort rundt om munden. Zaika kunne godt lide denne leg han havde startet, men hun vidste også godt at han sikkert var langt hurtigere end hende, hun havde ikke set så meget dengang hun mødte ham først gang til ballet, men hun var overbevist om at han var meget hurtigere end hende, så det var et godt spørgsmål om hun kunne fange ham, eller om han mon ville give op med vilje, men havde han enlig prøvet at få drukket hans blod før, ikke det hele men noget af det.

Hun kiggede kort væk fra ham og mærkede hvordan smilet blev større, og hun trådte lidt tættere på ham mens hun pressede ham op ad den nærmeste væg. Om han ville kunne lide det eller ej tænkte hun ikke på, hun havde bare gjort det, men hun var dog også sikker på denne aften her nok skulle byde på en masse spændende ting"Hvordan kan jeg vide om du ikke har nogle planer for hvad du vil gøre mod mig"sagde hun med et tænkende udtryk på ansigtet, og hun lænede sig lidt ind mod ham.

Ra skulle til at forsætte som de blev afbrudt, af en af hans mange vagter " herre, den er helt gal og vi kræver din tilstede værelse " blev der sagt roligt til Ra hvor efter han kiggede på hende med et smil " pligterne kalder desværre mine folk vil vise dig ud, og bare rolig finder dig en dag " sagde han roligt og gik sin vej





//out

//Afsluttet//