Det var efterhånden begyndt at blive køligt da solen var gået ned, og elverkvinden trak sine halstørklæder tættere om halsen og skuttede sig lidt. Koldt ja. Smukt? Umådeligt. Keone sad på ryggen af sit ridedyr, hvor hun havde levet i den sidste stykke tid på vejen hen over Rubiniens ørken som hun endelig havde formået at krydse, bjergene på vejen og nu var hun omringet af så meget grønt at hun næsten ikke kunne håndtere det! Hvor var her smukt! Og der var floder omkring nogle af markerne, eller var markerne omkring floderne? Hvem skulle vide det.

Ørkenelveren stoppede dyret og hoppede af, mens hun tog den i tøjlerne og satte sig på knæ og strøg hånden over de forskellige græstrå, hendes øjne skinnede af iver over de nye følelser. På vejen dertil fra Rubinien havde hun knapt nok turde at stoppe op i frygt for slavehandlerne, men nu, sikkert over grænserne fra ørkenen til det sydlige Medanien følte hun faktisk at hun kunne stoppe op og betragte sine omgivelser.

"..hvor mon jeg kan købe et kort over den her del af landet dog?" Hun rynkede lidt på panden. Hun havde vidst groft i hvilken retning hun skulle rejse for at komme ud af Rubinien, men derefter var hun godt nok på bar bund. Og der så ikke rigtigt ud til at være så meget i nærheden, end .. grønt.

Hun skød underlæben lidt frem.

Det kunne hun måske godt have haft overvejet lidt bedre!

Det var endnu en af de nætter hvor Elios ikke fik meget søvn, det var nærmest blevet en vane af hans at rejse rundt om natten når han ikke kunne sove, hvilket desværre var tit. Det var ved at være alt for mange år siden Elios sidst havde en god nats søvn. 
Elios gik en tur badet i månelyset med hans sædvanelige lysebrune skjorte, med en mørkere brun vest udenover, et rødt halstørklæde sat lidt ligesom et slips, sorte bukser, sorte støvler der gik op til knæene, en lang rødbrun frakke der gik ned til hans ankler og som prikken over i'et havde han som altid sin store ragede hat på.

Elios valgte at han ville tage lidt mere syd på den her gang, det var ved at være noget tid siden han havde været i den del af krystallandet. Som altid sagde han ordene og knipsede og pludselig opstod der en portal foran ham. Elios tog et skridt igennem portalen og mumlede ''Dipsy'', hvorefter portalen forsvandt. Han var erfaren nok med sine portaler til at vide at det var en dum ide at lade dem stå åben.
Elios tog et par skridt ude på den store eng da han hørte noget bag sig, han vendte sig hurtigt om og fik øje på en ørkenelver der stod der. Elios så lettere overrasket ud da han ikke havde regnet med at støde på nogen, men han fik hurtigt fatningen tilbage hvorefter han kort nikkede mod Keone. ''Halløj, mit navn er Elios, hvad hedder du og hvad laver du så langt væk fra alting?'' sagde Elios i et meget roligt og venligt tonefald.

Ørkenelveren havde stået lidt i sine egne tanker, og funderet over hendes næste problemstilling med at finde et kort, da pludselig hun så noget forme sig i luften i en af markerne.
"..Hvad pokker er det?" Hun rynkede panden og strammede grebet i tøjlerne da hun rejste sig, og ridedyret tog et halvt skridt bagud, da der med et stod en .. mand .. midt .. i en mark? Hva'?
Hun så paf på ham, munden på vid gab, da han sagde noget og gjorde en bevægelse der fik den port-lignende genstand til at forsvinde. Det var ikke kun det, hans tøj var også omtrent så anderledes fra det normale ørkenelvertøj, at det drog kvindens blik hen på det, og hun tog alle detaljerne ind, særligt hans hat, så meget speciel ud. Keone løftede den ene hånd lidt, for at pege, mens hendes mund stadig sagde et lydløst hvad, da han så fik øje på hende og så mindst lige så overrasket ud.
Da han så talte til hende, var det første hun udbrød: "Hvordan gjorde du det?!" Før hun dækkede sig for munden, og så lidt forlegen ud, tog sig et øjeblik og fjernede den igen, og i stedet pillede ved det store silketørklæde om hendes hals, "Ah, hej, øh, Elios, jeg er Keone," Hun skiftede vægten på sine fødder til at stå lidt mere selvsikkert, "Jeg er på gennemrejse! Hvad .. Øh, hvad med dig selv?"
Elverens nysgerrighed og iver overskyggede nærmest alt andet dog, mens hun så på Elios, han lignede ikke nogen hun nogensinde havde set før, og så var han ovenikøbet venlig. Det var da slet ikke den værste start hun kunne have fået, ved at møde nye personligheder!

Elios stod og betragtede Keone som hun snakkede, det var længe siden han sidst havde været i kontakt med en ørkenelver, det var nu også ved at være længe siden at han havde været så langt syd som han var nu, så det gav nu mening nok.
Da Keone spurgte ham hvordan han havde gjort det stod han og vurderede lidt hvad han skulle svare, hvorefter han bare kort sagde, ''man kan vel sige at det er en gave jeg fik af min far for mange år siden''. Som han sagde dette fik han lige for et sekund eller to et leterre sørgmodigt ansigtsudtryk hvorefter han straks begyndte at smile til Keone igen.

''Keone siger du, det er da et flot navn.'' Elios stod tog sin hat af mens hun snakkede og børstede lidt støv af den, hvilket virkede lidt nyttesløst når den tydeligvis havde været i brug i mindst et årti mere end den havde godt af. Elios valgte endnu en gang at stå og tænke lidt over hendes spørgsmål, hvorefter han valgte at svare med den enkle sandhed, ''Jeg kunne ikke sove, så jeg tænkte at jeg lige ville gå en tur, hvorefter jeg stødte på dig her. Du siger du er på gennemrejse? Jeg er tilfældigvis en professionel portalist, hvilket vil sige at jeg imod en mindre betaling vil tage hvem som helst hvor som helst hen. Medmindre de er i livsfare eller lignende selvfølgelig, så er turen gratis.'' Elios blinkede kort til hende da han nævnte det sidste. Portalist var jo hans job så han kunne ikke bare gøre det gratis for alle, men hvis han fandt nogen i problemer så ville han uden tvivl hjælpe dem, og når han gjorde det forventede han aldrig betaling for det.

Keone så på Elios, nysgerrig og meget fascineret over denne Portalist som han kaldte sig selv. Hvor lød det dog spændende! Hun lagde også mærke til det kort sørgmodige udtryk i hans ansigt, og smilede skævt, "Det må du være meget glad for, kan jeg forestille mig?"

Ørkenelveren tog lidt bedre fat i halstøklædet igen med sin venstre hånd, og snoede tøjlerne på sit ridedyr lidt bedre om sin højre hånd, mens han så talte videre, han virkede ærlig, det kunne hun nu godt lide. Og hun var oprigtig interesseret. Elveren rakte lidt tunge af ham efter hans sidste kommentar om at det ville være gratis hvis man var i fare og sådan, men smilede så varmt.

"Det er godt at hjælpe andre hvis man kan."

Ridedyret løftede hovedet lidt igen, og hun trak det blidt tættere til sig, da den ikke skulle til at få sjove ideer. "Du kender landet ret godt, så? I forbindelse med dit arbejde?" Spurgte hun. Keone var ikke helt sikker på hvor hun reelt set gerne ville ende henne, men hvis hans pris ikke var for høj, kunne hun da godt finde på at spørge om der var et sted han kunne anbefale! Hun havde noget med sig trods alt. "Og hvor meget ville det koste?"

Elios valgte ikke at svare på hendes første spørgsmål om han var glad for det eller ej, han ønskede ikke at tænke på hvad der var sket dengang, de hændelser som var grunden til at han næsten aldrig sov og derfor bare tog ud til tilfældige steder i landet om natten i stedet for. 
Elios nikkede enigt da hun sagde at det var godt at hjælpe andre. Elios nægtede at se til når andre folk blev gjort uret, han hadet vold og han hadet når folk blev gjort uret på nogen måder, derfor forsøgte han altid at hjælpe så mange folk som han overhovedet kunne. Dette var også en af de grundene til at han altid tog ud om natten, så han kunne finde og hjælpe folk der havde brug for det, folk som ellers havde mistet alt håb i verden, for han elskede at se det i deres øjne, det der lille lys af håb når det gik op for dem at han var der for at hjælpe.

''Ja, jeg kender landet bedre end de fleste, jeg rejser nu også rundt omkring i hele landet, så der er ikke mange steder jeg ikke har set.'' Elios stod og tænkte lidt da hun spurgte hvor meget det ville koste, han havde aldrig været så forfærdelig god til det der med penge, han vidste selvfølgelig godt hvor meget han skulle bruge for at få mad, men han havde aldrig rigtigt kunne udregne hvor meget hans ydelser var værd. ''Hvor mange penge har du på dig? Måske vi kan komme frem til en aftale ud fra hvor meget du har at gøre af? Jeg vil nødig kræve for mange penge så du ender med ikke at have nok til mad.''

Keone smilede af Elios, og kunne ikke lade være med at tænke at det var ret fantastisk, at han kendte så meget til Krystallandet. Da han spurgte til det med hvor mange penge hun havde, stod hun i et halvt sekund, før hun tog sin pengepung frem. Det var da pænt af ham, at overveje det på den måde.

"Lige et øjeblik," Sagde hun, og åbnede den. "Vil tre Jadestykker være nok?" spurgte hun så, hun havde en rimelig mængde krystaller med sig, i det at hun havde sparet sammen af hvad hun tjente på sine tegninger og håndværk i sin hjemby. Hun var ikke helt sikker på hvordan priserne gik oppe i det midt-nordlige Krystalland, men hun ville heller ikke risikere at hun underbetalte manden for hans tjenester. Men hun var nu heller ikke sikker på om prisen ville være nok, hvis nu både hende og hendes ridedyr skulle med igennem en af hans portaler.

Elios stod kort og overvejede, hvor efter han gav et kort nik og svarede, ''Ja, det skulle gerne være nok, så længe du har noget tilbage til dig selv''. Elios gik hen for at tage imod pengene af Keone. Elios tog kort sin hat af, og børstede den lidt mens han spurgte Keone, ''Nå, hvilken del af Krystallandet ønsker du så at blive taget til?'' Elios tog sin hat på igen, tog et skridt nærmere Keone og begyndte at tale med en enorm passion, ''Måske du gerne vil hen til de travle gader af hovedstaden? De kolde Krystalbjerge i norden? Elverly i vesten eller måske endda Kzar Mora i østen hvor dæmonerne holder til? Blot nævn hvor du gerne vil hen og jeg vil tage dig der!'' Mens Elios talte lavede han alle mulige vilde fagter rundt i luften, grundet blikket i hans øjne var det nemt at se at det alt sammen var steder som han havde besøgt utallige gange. 

Elveren smilede, "Bare rolig, dét har jeg!", hun kunne godt lide mandens betænksomhed, og var taknemmelig for at han trods alt ikke ville rippe hende for alle sine krystaller. Da han begyndte at snakke om alle de forskellige steder de kunne tage hen, holdt hun hænderne op mod sit bryst hvor hun kunne mærke hendes hjerte hamre hurtigere i spænding! Så mange steder, så meget at se!
Tanken om dæmoner var lidt skræmmende for hende ville hun da gerne inddrømme, men alle de andre steder! Keone bed sig lidt i læben, før hun nikkede da hun havde taget sin beslutning, og grinede lidt af hans vilde fagter.

"Jamen så, Elios, vil jeg gerne til Hovedstaden! Jeg har altid drømt om at se den!"