Turen var Hovedstaden til Medanien havde altid været lang, men det var sjældent at Romulus selv oplevede det, da han sjældent havde forladt Hovedstaden. Det var dog på tide at åbne verdenen op på en hel ny måde. Både for Romulus, men også for Sadik-brødrene. De havde allerede fået godt gang i produktionen og distributionen af Nox i Hovedstaden, og nu så de videre ned mod syd. Det var dog klart at Remus måtte blik i Hovedstaden for at forsætte produktionen, og Romulus var også bedst til at snakke med potentielle sælgere. De to brødre var jo så forskellige som de kunne være.
Han var for nyligt ankommet til Medanien i den noget stille landsby. Han havde et par enkelte kontakter allerede som kunne være interesseret, og ellers ville han lige holde udkig efter om der var nogle nye, selvom han tvivlede. Folk her virkede mere rolige og nok ikke ligeså tilbøjelige til at flygte fra virkeligheden som dem i Hovedstaden havde. Dog var det vel bare et spørgsmål om en at sælge det rigtigt. Det var i hvert fald hvad han mente, for Nox var jo for alle der var interesseret i et lile fix til hverdagen. Måske Romulus selv også var blevet afhængig hvis det ikke var fordi at det havde en meget sølle effekt på ham.

Han var på vej mod kroen, for at få måske en sidste øl her til aften, og i værste tilfælde finde en varm krop til natten. Han kunne jo forsætte med at lede hernede de følgende dage, for dette var vidst begrænset hvad han kunne finde nu, og dem han kunne finde var nok på kroen. Han måtte jo tage tingene et skridt ad gangen. 

Der var intet at lave i landsbyen længere, nu havde hun gået gade op og gade ned, flere gange og der var sket absolut ikke en skid nogen af gangene og hendes fader var ikke til at finde nogle steder, men der var der ikke noget nyt i alligevel, så hun havde efterhånden lært at underholde sig selv. Et suk undslap hende som hun rettede blikket mod kroen ”Igen igen…” mumlede hun og trak på skuldrene før hun begyndte at gå i retning af kroen. Det var næsten altid her hun endte, hvis ikke hun gik ned på skibet og brugte hendes tid på at irritere skibskokken eller nogle af de andre mænd, for hun vidste de ikke ville gøre hende noget, eftersom de kendte hendes faders temperament og hun havde selv et der kunne springe ud uden varsel. Som hun nærmede sig mærkede hun en hånd på sin skulder og vendte sig hurtigt og uden at tænke over noget så sendte hun en knyttet næve mod personens ansigt. Da hun så hvem det var, skulle hun virkelig holde inde for ikke at kaste op af grin ” Ej… For… Ej” hun vidste ikke hvad hun skulle sige og brød i stedet ud i grin. Det var en af mændene fra skibet og sågar en af dem hun egentlig ikke havde noget imod ”Undskyld Jerico.. Hvad er der?” spurgte hun og småfniste stadig som Han begyndte at tale ”Din fader bad mig sige du står for vagten på skibet i morgen” mere sagde han ikke og så på hende med et kækt smil ”Var det alt? Ugh… Du skal måske have noget is på næsen… Den er… Ehm” hun betragtede Jerico og bed sig i næsen ”Møgunge” sagde han og blinkede til hende som han forsvandt og hun atter kunne gå mod kroen. Hendes blik faldt ned på hendes knoer, de var rene så hun skulle ikke finde et sted at vaske dem… Gudskelov.
 
Som hun trådte indenfor var der blikke der satte sig på hende og fulgte hende som hun gik til baren ”Hvad end der er ordentlige procenter i… ” sagde hun og tog imod glasset og skulede ud over stedet, i forsøg på at finde et sted at sidde. Hun fandt et bord i afkrogen af baren og gik mod det. Hun fik sat sit glas på bordet og smed sig nærmest ned i stolen og lænede sig frem for at gribe om glasset og lænede sig derefter tilbage og smed de støvle beklædte fødder på bordet uden så meget som at give en eneste fuck for hvad de andre tænkte. Hun sippede til drikken og sukkede opgivende. Skulle der virkelig ingenting ske denne dag?

Det kunne godt at være at oppe i Hovedstaden, der var midtpunktet i kroen. Han fik respekt hvor end han gik hen, og damerne var mere end villige. Men dette var ikke hans område. Det varr ikke her han havde fået respekt og det vidste han udemærket godt, så han gik ind i denne kro og ikke en eneste ænsede ham. Han var blot en bydreng fra Hovedstaden, så nu måttte han huske hvordan det var da han var i det nedre lag i miljøet i så mange år. En ting der ikke bare blot blev glemt for en som Romulus.
Han trådte med tunge skridt mod baren og bad om en øl før han kiggede omkring. Var det bare bønder der sad herinde, eller var der måske nogle andre? Nogle han kunne bruge til enten det ene eller andet. Hans øjne faldt på en kvinde med fødderne på bordet. Hun var nok det der stod mest ud, som han måske kunne få noget ud af. En distributitør? En varm krop til natten? eller bare lidt simpel nydelse? Det skulle han jo nok finde ud af.

Han gik over til kvinden med en øl i sin ene hånd. "Er denne her plads ledig?" kom den dybe stemme, og de blå-grå øjne kiggede intenst på kvinden. Dog var der et svagt smil på læberne på ham, et selvsikkert smil. Han lignede trods alt ikke de fleste bønder og bumser der sad herinde. Der var selvfølgelig lidt skidt på hans tøj, men det var ikke fra hårdt arbejde, men fra at rejse, og ellers så hans nyt brugt ud, men i god stand. Han kunne finde ud af at holde sig selv i stand.

Hendes blik rettede sig mod døren som den gik op. Det var et sjældent syn, manden der var trådt ind, mindede bestemt ikke om en der kom fra den lille landsby, men måske mere en hovedstads fyr? Hun rynkede kort på næsen. Han var sikkert så fandens fisefornem som alle de andre hun var stødt på der kom fra hovedstaden. Hun brød sig normalt ikke om de folk, men denne mand havde en anden form for aura omkring sig og næsen virkede ikke til at være vendt mod skyerne. Hun sukkede som satte glasset for sine læber og sippede til væsken før hun faldt hen i sine egne tanker. Det var efterhånden længe siden hun havde hængt ud med gutterne fra skibet, jo der var lige Jerico der fra tid til anden holdt hende med selskab, men de andre blev som regel på skibet, fordi de ikke turde trodse Kaptajnen, hvilket i og for sig var hundrede procent forståeligt, da han var en morbid satan.

Hun blev revet ud af sin trance og så mod personen der talte. Provins fyren? Hun sendte ham et kækt smil ”Ser det ud til der sidder nogen? Sæt dig” sagde hun og sippede igen til drikken i hendes glas. Han stemme var egentlig ret behagelig at lytte til, dyb og ret så sexet, men hun ville ikke lade sig narre, specielt ikke når hun stadig var nogenlunde ædru, men når hun en gang havde fået nok alkohol, så ville denne mand sikkert finde ud af hvordan egentlig var. Hun så på ham med et kækt smil "Hvad laver en storby mand her omkring disse øde kanter?" spurgte hun og tømte glasset og signalerede til bartenderen at hun ville bede om en ny, der hurtigt blev leveret ned til bordet og hun tog imod glasset og rettede igen blikket mod manden der havde slået sig ned ved bordet. Hun havde endnu ikke taget fødderne af bordet og gjorde det sikkert heller ikke, med mindre bartenderen bad om det, eller manden foran hende havde noget spændende at fortælle.

Romulus tog et sæde ved siden af hende og skævede til hende, før han tog en slurk af sin øl. Han kunne dog heller ikke lade vær med at se at hun da også tog for sig at alkohollen. Det interessante med andre væsner kom normalt frem når de havde fået lidt indenbords, og mon ikke også denne kvindes sande kulører ville vise sig. Det var i hvert fald sådan at Romulus normalt fik en masse kvinder med i sengen, selvom der gik et rygte om hvilken slags person han trods alt var. Et pænt udseende kunne selvfølgelig også snyde de fleste, og mon ikke at det havde snydt de fleste.

"Er det så tydeligt at jeg ikke er herfra?" spurgte han med et skævt smil til kvinden, selvom han tog det som et kompliment. Han ønskede ikke at blive forvekslet med en af bønderne herfra. Han var i bedre stand end det, selvom han ikke ligefrem havde levet et glamourøst liv. "Jeg leder efter muligheder for at udvide mit familieforetagende," indrømmede han dog. Det var ikke ligefrem nogle nyhed, men de færreste på de her kanter ville dog kende til Sadik-navnet, eller Nox for den sags skyld. Det var vel ikke uden grund at han havde et par af flaskerne med. Den bedste måde at overbevise folk om at de skulle købe det, var jo at få dem til at prøve det. Det var jo ikke ligefrem fordi at det var dyrt at fremstille. Flaskerne var teknisk set det dyreste, selvom Romulus så Remus' velbefindende som det dyrebareste, men hvis manden alligevel havde behov for sit eget fix, så kunne de ligeså godt tjene penge på det.

Hendes blik var fast på ham, for der var et eller andet der sagde hende han ikke havde helt rent mel i posen. Hun var dog ikke en der skulle dømme folk, eftersom hun selv ikke havde helt ren på den konto, hvilket sikkert også kunne fornemmes på hende når alkoholen begyndte at sparke ind. Hun skiftede fuldkommen karakter, blev ret så modbydelig og var for det meste ligeglad med hvad andre syntes om det hun gjorde.

Hun så på ham og nikkede kort ”Både og.. Du ligner og dufter ikke som de andre her” sagde hun og sendte ham et kækt smil. Ikke at det var en dårlig ting at han ikke var som de andre, det var faktisk rart at støde på en der ikke lignede en der havde været på dødsdruk i fjorten dage og denne mand var nu ganske nydelig at se på. Som han atter talte, hævede hun et øjenbryn ganske kort, men lyttede dog nysgerrigt til ham ” Fortæl mig mere om dette familieforetagende” sagde hun og trak fødderne ned fra bordet og lænede sig derefter ind over bordet og hvilede hovedet på den ene hånd. Hun var oprigtigt interesseret, trods det måske ikke fremstod sådan, men denne mand fangede hendes interesse som ingen anden har kunnet i lang tid. Hun sippede til sit alkohol og smilede kækt til ham.

En næsten dovent smil spredte sig på Romulus' læber, men hvis man så efter var der også et hint af noget andet. Noget mørkere. Så han duftede ikke som de andre heromkring, han måtte vel tage det som noget godt. Han kunne i hvert fald ikke forstille sig noget andet, og selvom han måske ikke var så arrogant med sit udseende, så vidste han godt at der var ting der satte kvindernes lyst i gang.
"Jeg ved ikke om sådan nogle kedelige ting, er noget for en smuk kvinde som dig," sagde han næsten drillende og tog en ordentlig slurk af sin øl, som han skævede mod hende. Var hun oprigtig interesseret i at vide hvad det var? De fleste var ikke, men spurgte om det ud af kedsomhed, eller bare fordi de følte at de blev nødt til det. Han ville da ikke sige højlydt i en kro at han solgte stoffer, med mindre der var en grund til det. Folk var alligevel så yderst sarte.

Hun så på ham med et hævet øjenbryn og fnøs kort ”Smuk kvinde som mig, sødt…” sagde hun og sendte ham et skævt smil inden hun fortsatte ”Men er du nu sikker? Ganske vidst er jeg smuk uden på, men du ved intet provinsknægt” sagde hun og blinkede kort til ham. Hun legede med ilden, hvilket ikke var noget nyt, men hvad kunne der gå galt? Hun kunne få en på hovedet og så var det sikkert det, men det var ikke noget hun ikke havde prøvet før, så det ville hun blot tage med oprejst pande. Hun så sig omkring og smilede da kækt, måske var det heller ikke det bedste sted at snakke om sådanne ting, for hun havde næsten lugtet lunten om det ikke bare var et nyt bryggeri han holdt gang i, men noget der var mere kompleks, men hvad?

Hun lænede sig tættere på ”Kom” sagde hun og blinkede til ham inden hun rejste sig fra stolen og smed nogle stykker jade på baren og gik ud. De måtte finde et sted og være alene, så han havde mulighed for at fortælle hende hvad det egentlig var han havde at tilbyde. Hun så sig kort over skulderen for at sikre han fulgte med og drejede så af, ned i en gyde, hvor der alligevel ikke kom nogle mennesker, så der kunne de være i fred. 

Han vidste intet? Det var meget let at sige, men Romulus havde lært at kvinder var mere at gøre bløde, hvis man gav dem komplimenter, og det viste sig måske også at give pote. Hun virkede i hvert fald interesseret nok til at stikke videre af ud af kroen, for at høre om det. At snakke om Nox i en kro var også kun at bede om ballade.
Så han tog hurtig og slugte resten af sin øl, før at han begav sig efter hende. Han kendte ikke byen specielt godt, men det gik ham ikke på. Han tvivlede på at hun ville lave et baghold på ham, og selv hvis hun gjorde, så kunne han i den grad kæmpe.

”Jeg er overrasket over at du opfangede det,” indrømmede Romulus, som de stoppede op, men han gjorde intet tegn på at snakke om det endnu, eller at finde en af de små flasker med Nox frem. Hun måtte selv tage første skridt.

Hun kunne godt lide komplimenter, men det var som regel ikke noget hun tog ret meget til sig, eftersom hun ikke brugte ret meget tid sammen med de folk der alligevel gav hende disse komplimenter, for nogle timer efter var hun som regel tilbage på sin faders skib og der blev hun behandlet som var hun en mand. Det var nok det bedste at de ikke sad inde på kroen og snakkede om hvad end denne mand ville lokke hende med ud i, for hun tvivlede på det var et tilbud om at komme ud og sejle sammen med ham, for han virkede på ingen måder som en pirat, plus hvorfor skulle en forstads knægt være pirat? Der var så mange andre ting han kunne og det han havde at tilbyde var sikkert noget af det man kunne som mand fra hovedstaden.

Hun så på ham med et hævet øjenbryn og grinede kort "Jeg er ikke helt dum.. Så fortæl mig hvad du kan tilbyde, for jeg tvivler på at det er et ophold på et skib med besætning du har" sagde hun og lod en hånd komme op og fjerne en af hendes mørke lokker af hår, som var kommet ind foran hendes ansigt. Han virkede interessant, måske fordi han var lidt dyster på en eller anden måde, den måde han så ud, samt måden han talte på, hård i tonen. Hun kunne lide det.

Et smil, der talte om grusomheder og ulykke, kom frem på Romulus' læber. Han kunne lide hvor direkte hun var, hvor intereseret hun var i at vide hvad det helt præcist var at Romulus havde. Især fordi at han vidste at der ikke var mange ting som Nox i dette land. Det var noget helt unikt for ham og hans bror. For Sadik brødrene.
”Jeg gætter på at du ikke har hørt om Nox, det er det helt store i Hovedstadens undergrund i øjeblikket,” sagde han og tog en lille flaske frem. Den var lille, simpel og fyldt med klar væske. Det kunne ligeså godt være vand der var i den, men nu virkede Romulus ikke ligefrem som en ville prøve at sælge vand som værende noget andet. Selvom det teknisk set var vand der var i flasken.

”Det lader folk gå ind i en drømmelignende tilstand. Folk elsker det. En lille tur væk fra det triste liv som fattig,” forklarede han. Hvis hun selv skulle drikke det, så var der jo ikke no gen grund til at fortælle hende om at det var yderst vanedannende. Hvis hun tilgengæld var interesseret i at sælge det, så kunne det godt være at hun lige skulle advares først.

Smilet på hans læber fik hende selv til at smile, ikke et af de kække eller uskyldige, men mere lusket. Som han begyndte at tale lyttede hun interesseret og rystede kort på hovedet "Nej, ikke umiddelbart... Jo jeg har hørt noget om der var et eller andet der florerede rundt, men hvad det var, fik jeg ikke helt fat på" sagde hun og smilede da han tog en lille flaske frem. Hun kom tættere på og betragtede den lille flaske. Det lignede vand, men et eller andet sted havde hun tiltro til denne mand og tvivlede på han ville være så dum at sælge vand, som var det en form for drugs. Hun lyttede til ham som han atter talte og rettede så blikket mod ham "Jeg går ud fra du selv har prøvet det? Eller observerer du blot?" sagde hun og sendte ham et kækt smil. Måske havde han blot set på folk der havde indtaget denne væske og så set hvordan folk langsomt havde forsvundet ind i dem selv og til deres egen drømmeverden, hvilket hun sikkert også selv ville have gjort, hvis det havde været hende der var kommet op med ideen.

Hun gik helt op til ham, så det handlede om der var omkring tredive centimeter mellem dem "Men du må havde udset mig for en grund" sagde hun og smilede kort "Lad mig gætte, du vil udvide salget og derfor kom du til mig?" konstaterede hun og blinkede kort til ham. Hun var provokerende, direkte og ville sikkert ende med at få sig selv selv i  problemer, men det var hun alligevel så vandt til, så det ville ikke være noget nyt, hvis hun skulle kæmpe sig ud af et nyt.

Et smul spredte sig over hans læber, som hun spurgte ind til det. Remus havde prøvet at tage hans energi før, og han havde da også prøvet Nox i det tidlige stadie, men der var intet der virkede på ham. Han var komplet immun. En måske uheldig ting, men i sidste ende god. Han kunne ikke blive afhængig af det her stads, hvilket var godt, når han havde en bror der var afhængig af at tage drømmeenergien der lå i disse flasker.
"Det eneste du behøver at vide er at det er afprøvet, og når man først får en kunde, er det sjældent de forlader en igen," sagde han med et lumsk smil på læberne. Hun behøvede jo ikke at kende til hans evne, desuden solgte man det bedre hvis de ikke vidste at der var nogen der var immune. Få, men det var muligt.

"Jeg så en mulighed for det, og når jeg ikke kommer herfra, må jeg tage de muligheder jeg ser," svarede han. Var han sikker på at hun var lavet af stoffet til at kunne gøre det? Absolut ikke, men hun var et forsøg værd, og de tjente alligevel styrtende på dette, når det enste de havde behov for var flasker, vand og Remus.

Hun så på ham med et hævet øjenbryn. Det var testet og virkede, men han havde vidst ikke selc prøvet det... Sådan lød det i så fald ikke på ham, men det kunne også nemt være hende der tolkede forkert. Et kækt smil bredte sig på hendes læber ”Alligevel så effektivt? Hmm ikke at jeg selv er ret meget i den boldgade, der har jeg alkoholen i stedet” hun lød nærmest stolt over hun drak, men sådan var det vel at være pirat og være ombord med mænd.

Hun trak kort på skulderen, da hun godt kunne følge ham i at tage det første og det bedste. Et kækt smil bredte sig igen på hendes læber ”Men hvad ville jeg få ud af denne deal?” ikke at hun forventede guld og grønne skove, men eller anden fortjeneste måtte der vel være? Om det så var at hun fik lov til at drikke alkohol på deres regning, så ville det også være bedre end ingenting! Men hvis der var andet indblandet... Klagede hun da heller ikke.

I det mindste lød hun interesseret. Om hun faktisk ville ende med at være nyttefuld, det vidste han ikke, men han tog hvad han kunne få. Desuden var det aldrig så stort et problem at skille sig af med sælgerne igen. Bare stop med at give dem flere, og måske få dem til at blive afhængige af Nox… hvis ikke bare at smadre dem. Det kom an på humøret og hvorfor de var ubrugelige.
”En del af overskuddet går naturligvis til dig. Det er måske ikke så meget til at starte med, men jo mere du sælger, jo mere overskud er der også. Det er et nemt job med lette penge, det er derfor de fleste af vores sælgere har taget det,” indrømmede han uden forbehold for om det var en god salgstale eller ej. Der var ikke mange goder andet end nemme penge i lommen.

Hun var interesseret, ikke i selv at blive afhængig, men i at sælge det for ham, for det ville der sikkert komme nogle goder ud af i sidste ende, eller det håbede hun i og for sig på. Som han talte nikkede hun ganske kort. Så der var faktisk nogle goder ved det og let tjente penge var altid de bedste tjente. Hun trak kort på skuldrene ”Så hvor mange kvinder har du lokket ud i det her?” spurgte hun med et hævet øjenbryn som hun lagde armene over kors. Hun var sikkert den eneste kvinde der skulle være deres dealer og hvis det var tilfældet følte hun sig da beæret... Han virkede til at have styr på det i hvert fald, men som bagmand var det også et must, så man ikke blev snuppet, men som det så ud nu, var hun in.

Romulus smil spredte sig bare mere da hun spurgte hvor mange kvinder han havde lukket ind i det. Hun specificerede ikke om det var som sælgere eller afhængige, men af afhængige havde Romulus ikke en anelse. Der var for mange til at tælle. De var jo så let medgørlige når man tilbød det for en lille pris. De fleste ville jo gerne vise sig, og fremstå som sej, hvis man kunne kalde dem det. De færreste kvinder Romulus havde fat i sagde i hvert fald nej, når han begyndte at bringe det på banen.
”Jeg taler ikke om mine forretninger med mindre det er nødvendigt,” indrømmede han, men man kunne tydeligt høre bag svaret at hvor mange end kvinder det var, så havde han ingen kvaler omkring det.

Hun nikkede ganske kort som reaktion på hans svar på hvor mange kvinde han havde lokket ind. Svaret var uden tvivl en indikator på hun ikke selv var den første, men det havde hun nu heller ikke regnet med. Metoderne på hvordan kvinderne så var kommet med ind over var sikkert en hel anden sag.. Egentlig ville hun ikke vide til de metoder han sikkert havde brugt på nogle af dem, men hun skulle nu ikke dømme folk på denne måde. Kort trak hun på skuldrene ”Så et par stykker..” sagde hun med et kækt smil på læberne inden hun fortsatte ”Men sikkert ikke alle sammen ved en samtale” sagde hun og blinkede da til ham. Fuck, hvad var det hun sagde... Hun håbede ikke han blev stødt af det og i så fald måtte hun tage det møgfald der fulgte med.

Et latter undslap Romulus, som Heather indikerede at det var mindre rene måder at han havde snakket med dem om Nox. Det var ikke helt forkert, men det var den mest nyttige måde. Kvinder var jo ikke godt for særlig meget. De var ofte bare et redskab, i hvert fald for Romulus, men når man havde fået indstillet dem rigtigt, så var de også ganske lydige. De begyndte før eller siden at blive lidt omklamrende, men med lidt sex var det jo fikset.
”Du virker meget interesseret i dette aspekt. Er du måske ked af kun at have fået en samtale ud af mig?” spurgte han. Selvom han havde haft en lang tur, så havde han ikke decideret noget imod at have en varm krop at ligge med for en nat. Ikke at man kunne sige at han var speciel blid når det kom til sengen.

Heather var ikke i tvivl om at den bedste måde var at snakke dem ind i det og ikke hive dem med i kanen, men det virkede sikkert også på en eller anden underlig måde. Bevares kvinder kunne også have tendens til at blive lidt for nærgående til sidst, men kunne sex virkelig holde dem på afstand så ? Nogle kvinder sikkert, men ikke alle sammen... Hun sendte ham et kækt smil og bed sig i underlæben ”Jeg er skam interesseret” sagde hun og stoppede da resten af hans sætning gik op for hende, at han egentlig hentød til om hun var ked af han ikke havde hevet hende med ind i gyden og overtalt hende efter en omgang sex. Hun sank klumpen i halsen og trak da på skuldrene ”Måske er jeg” sagde hun og blinkede kort til ham og havde fortsat det kække smil på læberne.