Det gamle værksted var noget at et syn. Udefra, hvor solen i øjeblikket stod højt på himlen, lignede det de andre huse på Hovedgaden. Gardinerne blev først trukket fra ind på formiddagen og til tider stod vinderne åbne og derfra kunne ses røg og duftes besynderlige, søde lugte.
Når man trådte ind gik man direkte ind i værkstedet. De fire vægge derinde var svære at se for de mange reoler, som var fyldt til randen. Nogle steder stod der bøger skrevet på forskellige sprog, andre steder flasker og krukker med håndskrevne mærkater, som indikerede deres indhold. På de, der blev brugt mest, var skriften næsten gnedet af. Ejeren havde dog intet problem med at huske, hvad der engang havde stået derpå, og rakte ofte efter disse.
Den bagerste væg var fuldkommen fri. Det var nemlig her, man kunne finde pejsen. Over ilden, som aldrig syntes at brænde ud, hang der som regel noget og simrede. Dette var dog ikke tilfældet i øjeblikket.
Midt i rummet stod et stort bord. Stolene var for det meste skubbet hen foran pejsen, hvilket de også var nu. På bordet flød det med ting – opslåede bøger, papirer og diverse beholdere lå spredt ud over det hele, og der lod ikke til at være nogen orden i det. Der lå også et lille bundt Elverrod, som endnu ikke var blevet pakket ordentligt væk. De skulle senere bruges til at hjælpe en kunde på søvnløse nætter.
 
Blandt dette rod kunne man finde Ella Rosewood. Som altid var hun klædt i en gammel skjorte, der var blevet plettet af en ukendt væske, samt et par løse bukser. Skoene havde hun efterladt ved døren, da hun foretrak at arbejde uden, så hendes fødder var nu kun dækket af et par sokker. Håret sad løst, hvilket egentlig var noget upraktisk. Derfor blev hun ved med at stryge hårlokker om bag ørene, men de blev der aldrig længe af gangen.
 
Ella var i færd med en mindre opgave. Den var ikke synderligt udfordrende, og opskriften på denne bestemte eliksir havde hun for længst lært udenad. Hun gik derfor og nynnede lidt for sig selv mens hun arbejdede. Det var ikke noget, hun gjorde bevidst, snarere en gammel vane.

Elasha var iklædt en kappe med elvertøj inden under. hun havde dækket sine øre til så man ikke så hun var elver. og endda fra elverly. Elasha havde sin morv med som gik roligt ved siden af hende. hun kom til den elikser butik. hun havde brug for en lille smule mod hoste da hun jo tit var syg. og derfor havde brug for lidt mod det.
hun kom til døren og bankede på. hun ventede roligt på at der blev åbnet og imens så hun på sin morv der slå med halerne og sin rubin der skindede klart som solens stråler.
Elasha led hver dag af forskellige symptomer på sygdom men hun vidste ikke selv hvad hun fejlede dog vidste hun at eliksir butiken havde lidt af det hele hun kunne bruge.

Ella stoppede brat med at nynne da hun hørte det bankende på døren. Hendes stamkunder, så at sige, havde vane for bare at gå ind. Denne høflighed var derfor noget anderledes, end hun var vant til. Alligevel gik hun hen og åbnede døren, hvor hun så en kappeklædt kvinde. Den fremmede var noget højere end hende selv, så hun måtte læne hovedet en anelse bagover for at kunne møde hendes blik.

”Goddag. Kom endelig indenfor,” sagde Ella og trådte til side. Hun kastede hurtigt et blik på dyret ved den fremmedes side, men stillede ikke nogen spørgsmål. Gennem sit liv havde hun set en del forskellige dyr, men det var flere år siden hun havde set et væsen som dette. Så vidt hun huskede havde hendes lærermester vist hende en Morv da de havde været på visit hos en adelig kunde.

”Hvad kan jeg hjælpe Dem med?”

Adriel kom gående ned af gade i hans normale fine tøj og kunne se hvordan folk undgik at støde ind i ham, men det var ikke noget nyt. Da han kom længere ned af gade, så han en eliksirmager, hvorefter han stoppede op for at gå der ind, der han manglede noget beroligende til folk, han teleporter. Han åbnede døren og gik ind, men måtte bukke hoved lidt for ikke, at ramme dørkammen.

Adriel så nu to kvinder og en morv. Han kiggede på pigen som han mente nok arbejdet der, grundet pletter på tøjet og det vilde hår.
"Undskyld træffer jeg eliksir mesteren her". spurte han og kiggede rundt først nu så han hvor rodet der var i butikken.

Han satte sig nu på hug og kiggede på morven mere fascineret "Det er langtid siden jeg har set en af jer".
han drejede hovedet og kiggede på den anden kvinde, stadig på hug og sagde "Er det din morv?".

Elasha som stadig havde kappen over hovedet og så på denne lille skikkelse der åbnede døren  hun gik ind. hun så rundt. ja enrigtig rode butik. hun så på skikkelsen som var en ung kvinde. hun nikkede med et lille smil. "jo ser De jeg skal ha noget mod hoste. kraftig hoste." forklarede hun og så ned på marken. mange var facineret af den nok mest fordi dens krystal var så sjælen. men de var en uddøende race og helt uddød i naturen. kun i fangeskab fandtes de. Morven som hed Neila svang roligt med sine haler da den blev kigget på. den skubbede lidt til Elasha. lidt for at få hende til at forsætte. "ja og så tænkte jeg at De måske ville være intrasseret i en handel. jeg mangler krystaller til medicin, men har mange forskellige planter måske De kunne være intrasseret i at købe nogle. min have er fyldt med forskellige rødder og urter." Neila nikkede tilfreds med at få Elasha til at forsætte da døren gik op.

en fyr trådte ind. Elasha sank hovedet lidt for at skjule sine elver øre. han spurgte efter eleksirmesteren og pludselig satte han sig ned på hug og så på Neila. hun var en meget stædig og nemt fornærmende Morv. hun så godt hans facination og derfor ikke gjorde noget. da han talte til hende. Elasha så på pigen i butikken og smilte forsigtigt til der blev talt til hende. "øhm ja, det kan man vel godt sige." Morven var et meget selvstændigt dyr så derfor så Elasha Neila som værende sin ejen og ikke nogle. men hun boede jo hos Elasha så det kunne man vel godt sige hun var hendes.

Ella så på den nye mand, der trådte indenfor. At dømme efter hans pænere påklædning måtte han være af adelig baggrund. Ella selv stod i kontrast, med sine lettere kedelige klæder. Hun havde ganske vist et par kjoler i skabet ovenpå, men hun foretrak at lade dem hænge der. De blev kun taget frem til særlige lejligheder.
 
”De taler skam med hende,” fortalte hun manden og tørrede sine hænder af i skjorten. Eftersom hun for kort tid siden havde opvarmet en væske med sine evner var der stadig et par steder på fingrene, hun var forbrændt. Hun var dog efterhånden så vant til det, at hun ikke mærkede det. ”Hvis De ønsker at træffe den gamle eliksirmester må jeg skuffe Dem. Han gik bort for nogle år siden.”
 
Da den fremmede kvinde talte så Ella atter mod hende. ”Hoste…” gentog hun. Der formede sig en lille revne mellem hendes øjenbryn, mens hun tænkte over den mest passende behandling. ”Er der tale om en tør hoste?” Ella havde allerede et par idéer til, hvordan hun kunne hjælpe kvinden. Det krævede dog lidt flere detaljer.

”Vi kunne lave en byttehandel, alt efter hvilke planter, De har i Deres have.”

"Den er meget pænt din morv" sagde Adriel til kvinden med hætten og rejste sig op.
Han gik nu tætter på den anden kvinde og bukkede hurtigt "Navnet er Luminos, Adriel Luminos, og jeg har ikke haft fornøjelsen at have være her før." da han bukkede så han hendes hænder og genkendte brænd sårene, da han havde selv haft ligene sår.

Adriel havde næsten glemt hvad har var i butikken for, så han måtte nok hurtig sige hvad det var han skal bruge "Jeg mangler noget beroligende til både dyr og menneske, Frøken." Efter han sagde det gik han tilbage til én af væggene for at give plads til kunden som var kommet før ham. Adriel kiggede på en bogreol som var ved væggen, og han genkendte nogle at navne på forfatterne da de var fra hans tid.
Han tog en bog ud, bogens titel "Nælders egenskaber til eliksir af A. Horngold" han slog hurtig op på en siden i midten og læste.

Elasha så på kvinden som var eliksirmester og så på manden. hun så så på kvinden igen og smilte forsigtigt men også lidtskamfuldt. "jo det er faktisk lidt alla alle slags hoster, og en byttehandel lyder rimeligt. jeg kan skaffe alle mulige planter. fra normale til magiske" hun så ned på morven. det var jo dens evne at finde planter og urter. Elasha var villig til at dele ud af sin have vis hun kunne få noget mod sine sygdomme. hun tog hånden til munden og hostede lidt men ikke voldsomt... endnu.

Elasha så på manden da han sagde det var en pæn morv. hun så ned på Neila der rettede sig stolt op. hun var meget stolt af sig selv.  Elasha så på eliksirmesteren. "jeg har en meget stor flot have. jeg kan få alt til at gro hvor og hvornår det skal være. jeg skal bare bruge en del af planten" sagde hun med et venligt smil. hun ville helst ikke sige hun kom fra Elverly, hun ville jo ikke ha folk ledte efter hende eller hendes have. Morven så på manden mens dens rubin/krystal i panden lyste svagt op. den tog hovedet ned til jorden og begyndte at snusse.

Ella nikkede kort mod manden, som havde præsenteret sig som Adriel Luminos. Hun menes ikke at have hørt navnet før og vidste derfor ikke, om han var menneske eller af anden race. Der var ikke nogen særlige kendetegn, som afslørede ham. Ikke at det gjorde nogen forskel for Ella. Hun tog imod stort set alle kunder, så længe de betalte en rimelig pris.
”Ella Rosewood.”

Der var stille i rummet et kort øjeblik, mens Ella vurderede forskellige muligheder for at kunne hjælpe hr Luminos. ”Jeg kan hurtigt få lavet en eliksir, der kan hjælpe Dem, hr Luminos. Det tager ikke særlig lang tid, så jeg håber ikke, De har noget imod at vente.” Hr Luminos havde imellem tiden taget en af hendes bøger fra hylderne, så Ella tog dette som tegn på, at han gerne blev. Herfra kunne hun ikke se titlen, men at dømme fra dens placering i rummet skulle den meget gerne handle om brug af diverse planter.

Ella vendte sig endnu engang mod kvinden, som endnu ikke havde præsenteret sig. ”Hvilke magiske planter har De til rådighed, frøken -” Hun sagde ikke mere, i håb om, at kvinden ville fortælle sit navn. I mens gik hun hen til hylden til venstre for kaminen. Her lod hun venstre hånd glide over diverse beholdere, inden hun trak en kande af keramik frem. Der sad en prob i, for at indholdet ikke skulle fordampe.
Det var ikke unormalt, hun havde brug for noget mod hoste. Især i vintertiden kom mange kunder forbi, fordi et familiemedlem var blevet ramt af hoste. Derfor havde hun altid lidt af denne eliksir.
Denne kande satte Ella ned på bordet, for blot at fortsætte hen til en anden hylde. Herfra tog hun en først en lille, tom flaske, men ved nærmere eftertanke satte hun den tilbage og tog en, der var lidt større. Den blev taget med tilbage til bordet, hvor hun fyldte den op med krukkens indhold.

Mens Ella arbejdede nævnte kvinden, at hun kunne få enhver plante til at gro, så længe hun havde en lille del af den. Dette kunne vise sig at være til stor nytte. Hun havde efterhånden brugt en del penge for at få fat i specifikke planter, og det blev bestemt ikke billigere, hvis det ikke var fuldkommen lovligt.

Adriel ledte meget bestemme i bogen efter noget, han ramte en side og stoppe op og fik sagt måske lidt højt "AHA!" og gik hen og lagde bogen på skranken og drejede den så hun kunne se den rigtig "Lumi Eliksir til bruge mod forbrændinger og brænd sår". Adriel peget så i bunden af siden og sagde "Gode gamle Alistair Horngold lavede denne Eliksir til mig, for godt 260 år siden, som en tjeneste til min familie." Nederst på siden var der samme våbenskjold som på Adriels ring.

Adriel hånd gik nu i flammer mens han holdte den oppe "jeg tro du har samme problem som mig." sagde han så til Ella med et smil på læben og slukkede hånden. Han gik derefter hen til vinduet og satte sig i en af to stol.

ELasha stod roligt da Ella som hun hed snakkede til manden. Neila så på Ella som hun snakkede til Elasha der så på alle de mange krukker. Neila skubbede til Elasha da hun fik spørgsmålet angående planter. det var nemmere at fortælle hvad hun ikke havde. da hun så sagde frøken så Elasha på Neila der nikkede. "Wynnter, Elasha Nie Wynnter" sagde hun og var ikke nogle kendt navn. hun var ikke af en rig adelig familie. hun var jo bare en lille have nissse. 

hun så hvordan Ella gik rundt og ledte efter krukker og flasker og måtte satte hånden på bordet da hun blev lidt svimmel. hun satte sig ned på hug lige så stille og Neila gik over til Ella og puffede til hende så hun kunne se at Elasha lige som faldt mere og mere sammen ned mod gulvet. Elasha havde tit hoste ture og svimmelhed, men hun havde længe ikke haft noget svimmelhed så det var lidt underligt at blive svimmel.

Det var heldigt, at Ella nåede at få sat en prop i den lille flaske, for ganske kort efter udbrød hr Luminos en høj lyd. Et øjeblik var hun forskrækket, men faldt hurtigt til ro igen. Hun lænede sig over bordet og skimmede siden. Opskriften var beskrevet ned i mindste detalje.
”Kendte De Horngold?” Ellas hoved var stadig rettet mod bogen, men hun skulede op mod hr Luminos. Hun havde studeret mange af hans bøger og kunne ikke undgå at beundre hans arbejde.
 
Ella kastede endnu et blik på siden, inden hun atter rettede sig op. Hun smilte svagt da hr Luminos fremkaldte ilden, hvilket fik hendes ansigt til at fremstå en anelse blødere. ”Jeg håber nu ikke De selvantænder i tide og utide. Eliksirens effekt vil desværre ikke gøre mig immun overfor ild, så jeg kan ligeså godt heale sårene på egen hånd.” Der var en undertone i hendes stemme, som tydede på at hun havde opgivet at finde en eliksir til at løse problemet. Hun havde skam prøvet.
   
Eftersom Ella var distraheret af samtalen med hr Luminos, lagde hun ikke mærke til, at den tredje person i rummet fik det dårligt. Hun blev først opmærksom på det, da morven skubbede til hendes ben. Hun så kort ned på dyret, men fik da øje på frøken Wynnter. Hurtigt fik hun lagt tingene i sine hænder fra sig, og med et par hastige skridt var hun hende ved den anden kvinde, hvor hun ligeså satte sig på hug.

”Frøken Wynnter,” prøvede hun og ledte efter den andens blik. ”Kan De fortælle mig, hvad der er galt?” Ella kunne ikke umiddelbart se nogle problemer og afhang derfor af, hvad frøkenen kunne fortælle.

"ja, jeg kendte skam Horngold, han var en ven af familien." svarede Adriel "og nej jeg har fuld kontrol over ilden, så ingen pludselig selvantændelse."

Adriel så nu frøken Wynnter få det dårligt og begyndte at falde sammen, han rejste sig fra stolen for at hjælpe hende. Adriel satte sig på hug ved siden af hende og kunne se hun ikke havde det så godt og sagde "De ser ikke ud til at have det så godt frøken Wynnter, nu skal jeg nok hjælpe dem over og sidde ned" let som ingenting løftede Adriel hende op og satte hende i en af stolene.

Adriel sad nu på hug foran stolen og tog et vandskin frem fra hans taske og en smule chokolade og rækte det til hende "her tag det, de vil føle dem bedre af det."

Elasha led meget af mange sygdomme. ingen havde endnu svar på hvad hun fejlede. og det irreterede Elasha voldsomt. hun følte hele rummet snurrede rundt og hun så op da de tog fat i hende og barn hende over til en stol. hun så på eliksir mesteren og hendes øjne faklede rundt. "jeg.... jeg er voldsom svimmel. alt snurre, det er længe siden jeg fik sådan et anfald" hun så på manden adriel og så på chokoladen. noget hun aldrig havde fået i elverbyen. hun tog roligt vandet og det var tydeligt på hendes hånd at hun ikke lige kunne se hvor vandet var for hun startede med at gribe forkert.

Elasha tog lidt af vandet og måtte ligge hovedet noget tilbage. og da hun rettede hovedet op faldt hætten af og elver ørene kom til syne. samt det gyldne lokker hår. 

Morven satte sig bag dem og stirrede på dem uden at virke yderligere bekymret for Elasha. Neila vidste jo at mennesker kunne være søde og tage sig af henden, når de opdagede det. Elasha så lidt underligt på adriels chokolade og var ikke sikker på det var noget hun skulle spise. 
Neila så rundt i butiken og gik lidt rundt for at finde nogle bestemte rødder som Elasha ikke havde fået med sig idag. Morven gik over til en hylde og begyndte at rejse sig op på bagbenene så den blev høj som bare pokker. den tog en krukke ned fra hylden med en magisk rod i som var normal at se i naturen. den gik med hovedet på skrå over til Ella og lagde krukken ved siden af hende g brummede forsigtigt for at gøre opmærksom på krukken.

Ella rejste sig op igen, da hr Luminos løftede frøken Wynnter op på en stol. Hun skævede til chokoladen og havde ærlig talt noget svært ved at se, hvordan den skulle hjælpe. Hun kendte ikke til nogen af dens egenskaber, hvis de da overhovedet fandtes. Dog sagde hun intet om dette. Det var ikke den rette til at stille spørgsmålstegn til den slags.
 
Ella lyttede opmærksomt, da frøken Wynnter beskrev sine symptomer. Mentalt gennemgik hun hurtigt de forskellige midler, hun havde klar. Det var ikke mange, da eliksirer havde det med at fordampe hvis de stod for længe.
Eftersom Ella havde travlt med at finde en løsning, lagde hun ikke rigtig mærke til frøkenens udseende. Ikke, at det gjorde nogen forskel alligevel. Hun havde skam intet imod andre racer, så længe de ikke ville forsøge at spise hende eller noget lignende.
 
Endnu engang fik morven Ellas opmærksomhed. Hun kunne ikke huske dens navn, men det var for den sags skyld heller ikke så vigtig. Den var nemlig kommet med en lille krukke, som Ella satte sig på hug og tog, inden hun atter rejste sig. Mærkatet derpå var noget støvet, men hun kunne sagtens læse det og kendte med det samme dens effekt.

Låget til krukken sad godt fast, men det lykkedes Ella at få den åbnet. Hun tog en rod op, omtrent på størrelse med sin egen lillefinger, og gik hen til bordet. Her stillede hun krukken fra sig, knuste roden i en morter og blandede det op i en smule vand. Denne blanding tog hun med hen til frøken Wynnter. ”Her. Drik dette.” Hun havde tidligere set, hvordan den anden kvinde havde haft svært ved at drikke vand, så hun satte koppen op til hendes læber for at hjælpe.

Adriel så hun tog vandet, men med noget besvær. Han havde stadig chokoladen i hånd, men lagde det så på bordet mellem stolene. Han rejste sig og satte sig over i den anden stol, og kiggede tilbage på kvinden i stolen. Han så hendes hætte falde af og så at hun var elver, ikke at det gjord noget, Adriel kendte mange elver og havde ikke noget mod dem, som så mange andre åbenbart havde.

Adriel peget på chokoladen mens han kiggede på Elasha og sagde "Det vil hjælpe dem, med at få noget energi og farve tilbage i kinderne og hvis de skulle begynde at få kvalme."
Han tog nu nogle kiks op fra sin taske og tog nogle selv og lagde nogen på bordet så de andre også kunne tage for sig og lavede en værsgo at tage bevægelse.

Hun så undrene på chokoladen. Hun havde aldrig smagt chokolade eller arbejdet med det. " jeg kender ikke dets magiske egenskaber eller det natur så jeg ved nu ikke rigtigt om jeg ved nu ikke rigtigt" sagde hun og så over på Ella der var igang med at lave en drik til elasha.
Neila gik med ella rundt og kunne faktisk godt lig at være her men ville ikke svigte Elasha som havde passet på hende så længe. Hun så på ella da hun satte drikken for munden på Elasha of drik det roligt. Det smagte ikke godt men det ville virke vidste hun jo. Morven fik over til elasha og lagde sig tilfreds ned. " god pige Neila." sagde elasha og klappede og strøg neila over hovedet.
Elasha sad lidt og ventede på drikken ville virke. Denne rod kunne man også trygge men det smagte værre synes de fleste. Elasha så på adriel og ella og smilte forsigtigt. " tak for hjælpen. hun vidste at menneskerr var onde men også at nogle var gode der var bare sværre at se på et menneske om de tilhørte en ond race eller ej iforhold til en elver der havde den onde race mørkelvere.

Efter frøkenen havde drukket, flyttede Ella sig. Hun stillede koppen fra sig på bordet. Hun flyttede lidt papirer, inden hun satte sig op på det. Det knagede en smule under hendes vægt, men kunne sagtens holde. Der var egentlig også flere stole i rundt omkring, men hun foretrak at være midt i rummet. På den måde havde hun et overblik og kunne se næsten alt, der foregik omkring hende. I hvert fald kunne hun i øjeblikket se alle andre væsner, der var til stede.
 
Ella blev siddende lidt og så på elveren. Hun havde før haft kunder af samme race, men de skrev som regel breve til hende om, hvilke slags eliksirer de havde brug for. ”De er velkommen til at blive, så længe De har lyst. Jeg skal alligevel ikke flere steder i dag.” Egentlig havde hun planlagt at tage på Markedspladsen, men det kunne sagtens vente til i morgen. Det virkede vigtigere, at frøken Wynnter kom på benene igen.

Ella var stille en stund, inden hun vendte hovedet mod hr Luminos. ”Vil De gentage, hvad De sagde tidligere? Var det noget beroligende?” Sådan som Ella så det, kunne hun ligeså godt få lavet den eliksir med det samme. Frøken Wynnter så ikke ud til at få det dårligere, og der var ikke meget produktivt i blot at fortsætte med at observere hende.

"Det var noget beroligende jeg skulle bruge, og det må gerne virke på både dyr og mennesker " sagde han til Ella.
Han tog en bog op af tasken bundet i hvid læder og med forgyldte sider og et rødt mærke af en vægt på, og begyndte og læse.
Mens han læste sagde han "Sikke et dejlig vejr vi har for tiden perfekt til at tage på skovtur eller picnic, synes de ikke?"

Adriel var begyndt at have det varmt så han tog sin jakke af, så han nu sad i en meget tæt siddende hvid skjorte så alle hans muskler kunne ses i gennem den. Han kiggede nu over på Elasha "har de fået det bedre" spurte han så.

Elasha smilte venligt da Ella sagde hun kunne blive så længe hun havde lyst. nok mere hvor længe hun havde brug for det. Hun så på dem da de begyndte at tale om beroligende til dyr og mennesker. hun så mod Neila og blev bekymret for hvad han ville med sådan noget. især når der var et sjældent dyr i nærheden af dem jo.

da der blev talt til hende igen så hun op og måtte lukke øjnene hårdt i for at åbne dem igen. "det går bedre. det snurre lidt endnu. men eliksiren skal lige virke." sagde Elasha og stolede på Ella havde givet hende det rigtige.

Elasha tog fat i stolen og prøvede efter 5 min at rejse sig op. hun kunne godt mærke det ikke var hendes dag idag, men hun forsøgte da at gøre alt for at virke rask nok til at kunne stå. selv om det var hårdt.