Nyssa havde befundet sig i Tusmørkedalen i nogle dage, mest fordi hun ventede en på en mission, men også for at opfange nyheder. Og hun altid syntes at de bedste nyheder var at finde her på kroen. Ikke at det ikke fandtes andre steder, men blot fordi at mange skumle typer befandt sig her. Deriblandt vampyrer men også andre typer, mon hun ville møde nogle af disse i her til aften.

Nyssa var gået ind i kroen iført en en kort kjole med en længere let kappe udover. Nyssa havde allerede fået nydt sin aftensmad, men sad nu og nød et glas rødvin, imens hun betragtede kort de forskellige gæster på kroen. 

Andras knækkede nakken en gang da han stod foran kroen og kiggede på døren. Han var lige kommet ned fra bjergene, han trængte til at der skete noget. Hans mundveg trak sig op i den ene side, og et skævt smil formede sig på hans læber. Han rettede en gang på den store pels krave før han gik hen og åbnede døren, han måtte bukke sig en smule for at passe helt under.
Han rettede sig op og kiggede rundt. Ynkelige vampyrere, dem var der sq altid mange af her. En enkelt trak sig længere ind i et mørkt hjørne da han fik øje på Andras.

Andras gik igennem kroen og direkte op til baren. Nogle gulvbrædder knirkede, som de let gav sig under hans fødder. Bartenderen kiggede på ham med et roligt blik og hentede så en stor fadøl. Andras tog den og satte sig på bænk hvor han kunne se ud over kroen. Han tog glasset op til sine læber, men nåede ikke og tage en tår før nogen fangede hans opmærksomhed. En pige i en kort kjole, hun så bekendt ud. Han tog en tår af sit glas imens han uden at skjule det holdt øje med hende. Lagde mærke til hvordan hendes læber ramte glasset når hun drak sin vin.
Irriteret over ikke og kunne huske det, rejste han sig op og gik uden tøven hen og satte sig ned overfor hende. Han kiggede på hende med et tomt blik, og sagde ikke noget i et stykke tid. Han lænede sig så tilbage, "Såå Lille Frøken, noget siger mig du ikke er uvandt i disse områder." Han var NØDT til at finde ud  af hvem hun var!

Nyssa bemærkede ligesom så mange andre gjorde en skikkelse komme ind på kroen, det var ikke til undgå de karakteriserende horn i hovedet. en dæmon tænkte hun, og begyndte at spekulere om hun kendte denne person. Han virkede lettere bekendt. Måske de havde brugt noget tid sammen i Kzar Mora. Det var slet ikke utænkelig, det var i hvert fald det eneste sted hun umiddelbart kunne placeret ham. Eftersom hun ikke havde set ham til nogle af klan møderne eller de forpligtende ting der var med klanen. Selvom hendes blik var på ham i noget tid, søgte det hurtigt væk i igen. Hun havde alt for travlt med at lytte til en samtale i nærhedens af hendes bord. Denne omhandlede omkring det der var sket ved da Dronningen endelig havde vist sig igen og udråbt en fra Kile som sin talsperson. Nyssa havde hørt få rygter om denne dag, men at en Lysets kriger var blevet angrebet var interessant og faktisk lettere morsomt, hun håbede næsten at denne person faldt, det ville være en mindre klanen skulle kæmpe imod. Som hun lyttede satte skikkelsen fra før hen til hende. Længe blev der ikke sagt et ord og hun så med lettere rolige øjne på ham uden som om at afsløre hvor hun gættede på hvor de kendte hinanden fra. ”Nåh, så det tro du ikke, du har måske set mig før?” spurgte hun en anelse drillende igen. Det var ikke til at sige at de havde mødt hinanden hvor hun havde været på mission, hvis det var tilfældet ville hun nok ikke kunne huske ham, da hun ofte havde et stort fokus på sin mission og hvem der var omkring hende, de skulle da ikke opdage noget, men det gik jo hellere ikke at hendes fokus forsvandt fra den person hvis liv skulle slutte.  

Han kiggede på hende imens hun elegant undlod og svarer på hans spørgsmål, eller var nok nærmere indirekte spørgsmål. Han lod sin tungespids glide langsomt henover sin overlæbe imens han lænede sig tilbage med sin øl i hånden. Han tog en god tår af den, før armen der holdt den hvilede på ryglænet. Noget ved hendes stemme, han vidste ik hvad det var, men den havde en speciel klang, hvor havde han hørt den før.
Han gav hende uden at skjule det elevatorblikket, før han fangede hendes blik med sit eget og holdt øjenkontakten lidt. "Shame on me, hvis jeg har set dig før og ikke har hilst på dig." Han prøvede virkelig og finde ud af hvor det var fra, havde han slået nogen ihjel hun kendte? Nej det var det ikke, der var noget ved hende her, hun var ikke et typisk offer. Han stillede sin øl på bordet som han lænede sig frem og kiggede intenst på hende, studerede hendes ansigtsstruktur, faktisk så gjorde han ikke noget for at skjule han gjorde det. Hans ene hånd rækkede frem, og tog et tag i hendes hage imens hans tommelfinger kørte over hendes læber. Havde han knaldet hende? Neeej... Det ville han bestemt kunne huske. "Du virker utrolig rolig, når man tænker på du er i selskab med mig." Han sendte hende et halv flabet smil, men hans øjne havde et helt andet glimt. Hvis man kiggede i dem kunne man sporer den flirt der lå gemt bag ordene også. Han slap hendes hage stille og roligt og satte sig godt lænet tilbage igen. Jep der var noget ved hende her, og det begyndte og pisse ham af han ikke kunne placere hende.

Nyssa betragtede ham som han sad og slikkede sig om munden, hun kunne dog ikke helt beslutte sig for hvad det egentligt var han havde gang i. Forsøgte han mon at gøre sig til? Nej. Måske spekulerede han på det samme som hende. Som hun tænkte ændrede hun sin tankemønstre idet hun lage mærke til at gav hende elevatorblikket, men som han gjorde det kom hun i tanke om hvor hun havde set ham! For han nemlig givet hende det blik før og det var i Kzar Mora. De havde dog aldrig rigtig snakket sammen, men efter hvad hun huskede så havde deres fædre et venskab så hun havde vist set ham til par fester eller to, samtidig havde han vist også brugt meget tid sammen med sin far på at træne sine færdigheder, ligesom hendes far havde trænet hende. Hun kunne dog tage fejl, men umiddelbart var Nyssa ret sikker på at dette var hvor hun havde set ham. Nyssa kom ud af tankestrømmen som han endelig sagde noget til hende ”Måske havde du bare for travlt” svarede hun lidt drillende.

Nyssa så lettere mistroisk på ham imens han studerede hende nøje, det blev næsten lidt vammelt og det blev ikke lige frem bedre at han tog fat i hendes hage. Nyssa brød sig ikke ligefrem om at han sådan tog fat i hendes hage. Hun kneb øjnene sammen imens han holdte fast i hende og vis han så i dem ville han nok ane den dæmoniske glød der befandt sig i dem. Det var ikke altid til at se det, men kom man i den rette vinkel ville dette kunne ses. Nyssa valgte at blive kæphøj og åbne sin mund som hans tommelfingre strøg hende over læben og bed let i det. Dels for drille ham og dels for at vise at han kunne ikke bare komme og tage hende. Nyssa var en fri person og var ikke ligefrem glad for at føle sig så underlegen som han fik hende til føle ved at tage sådan fat i hende. ”Det samme kan jeg sige til dig” svarede hun med et lille kæphøjt blik i øjne idet hun fornemmede den flirtende undertone, Nyssa var bestemt ikke kvinden der lod sig kue af andre, og slet ikke en som så var så lettere kæphøj og en anelse arrogant. Hun blev siddende med ryggen rank som han endelig slap hendes hage, hvorefter hun tog en tår af hendes vin.  

Andras havde moret sig lidt over hun bare sådan havde bidt i hans finger. Den var ny, men han blev ikke sur på nogen måde, faktisk gav det ham en vis respekt for hende at hun sådan uden videre bare gjorde det.
Som han sad der roligt og kiggede på hende begyndte nogle minder at vende tilbage. Havde han ikke set hende i Kzar Mora? Det kunne forklarer hendes opførsel, det var ikke normalt at andre racer turde svare igen, i hvert fald ikke til hans orientering. Men hvis hun var dæmon, så var det da klart han ikke havde lagt mærke til hende. Da han var der havde han ikke haft tid til meget andet end træning med sin far. Eller jo der var da nogle fester, men dem havde han ofte brugt på at være godt fuld, slåskamp eller forfører en eller anden simpel dæmon. Med den smule fritid han havde, var han ikke gået efter de kvinder der havde den her aura om sig, som kvinden foran ham havde.
Han tog en tår af sin øl som han tømte, og rejste sig roligt. "Undskyld mig et øjeblik." Han sagde det på en kold og nærmest kynisk måde, men det var trods alt bare sådan han snakkede. Han gik op i baren, og fik fat i bartenderen. Da han kom tilbage bar han på 2 glas. Et med hans øl, og et glas rødvin som han stillede foran hende før han satte sig ned. Han havde lagt mærke til at hendes var stort set tomt, og med den attitude hun havde, så fortjente hun sq et nyt glas. Det var ikke fordi han havde gjort det for at være venlig, nej fra hans side var det et tegn på respekt, selvom det måske ikke var det folk så.

Han stillede sit glas og sad roligt lænet tilbage med et lille skævt smil på læben. "Ikke så tit man møder andre dæmoner her." Han sagde det bare roligt uden tøven og kiggede på hende imens han ventede hendes reaktion. Det var ingen hemllighed han var dæmon, det var tydeligt med de horn han havde, men andre dæmoner reagere meget forskelligt på at nogle kaldte dem ud for det de var.

Nyssa morerede sig en anelse over at der ikke var den store reaktion fra ham, som hun bed i hans finger.  Nyssa prøvede at finde rund i ham, og med den berøringen han havde givet hende kunne hun også fornemme at han virkede undersøgende og det garanteret omkring hende. Hvilket bekræftede i at han sad nok med præcis de samme tanker som hende, hvilke præcis kunne hun ikke mærke. Der var stille imellem dem i et øjeblik hvorefter han rejste sig væk. Nyssa kort efter ham, men vendte så tilbage sit glas og tømte det sidste vin inden hun fik taget den sidste bid af aftensmaden.

Som han vendte tilbage havde han medbragt et nyt glas til hende, hun smilede drillende og spurgte ”Er du ude på at drikke mig fuld?” med en drillende undertone. Selvom Nyssa næppe ville blive fuld af to glas rødvin. Vidste hun ikke hvad aftenen ville bringe og han havde vist et ry for at ville have bestemte kvinder. ”Tja, det kan være til tider svært at bedømme på andre” svarede hun med roligt smil, Nyssa lage ikke skjul på overfor ham at hun var en dæmon, men overfor andre skjulte hun sin identitet ikke fordi hun skammede sig, men fordi mange endnu havde visse meninger om dæmoner, hun bearbejde dem ikke hun var jo en af dem som levede op til nogle af disse mareridt. 

Et grin forlod ham da hun spurgte til og drikke hende fuld. Han kiggede på hende med et smil på læben, som rent faktisk var oprigtigt. "Du en voksen kvinde, tænker du selv kan styre det. Desuden..." Han lænede sig henover bordet og kiggede direkte på hende. Hans øjne havde fået et glimt af flirt, og hans stemme var også i en mere flabet og flirtende tone "Jeg behøver ikke drikke kvinder fulde for at få hvad jeg vil." Han sendte hende et skævt smil før han satte sig ret op igen og kigggede rundt på folkenen i kroen.

Der var okay med folk nu, men klokken var også ved at være mange. Han opdagede en attraktiv blondine der kiggede på ham, som da hun så han opdagede det, rødmede vildt og kiggede ned i bordet. Han drejede bare roligt sit blik tilbage på Nyssa. Han slappede rent faktisk af, det var ikke så tit det skete, måske det var fordi hun også var en dæmon? Nahhh var nok mere fordi han havde mødt hende før. Han tog sin jakke af, den blev for meget for ham herinde. Han bar en hvid tanktop inde under, og hans skuldre havde nogle nye rifter, der dog ikke var særlig dybe. Han lænede sig tilbage med sin øl i hånden. "Hvad bringer så dig til et sølle sted som dette? er ikke just de mest interessant personer der normalt er her.. Arbejde?" Det sidste sagde han efter en kort pause.

Nyssa kneb kort øjnene sammen som han nævnte at det var hun nok gammel nok til selv at styre og gav ham et lettere drilsk smil. ”Sandt, men man ved aldrig med jer mænd” svarede hun kort tilbage, Nyssa vidste der fandtes forskellige urter som kunne bruges til at hæmme ens dømmekraft. Dog havde hun ikke tanker om at han kunne finde på den slags og slet ikke efter den reaktion han efterfølgende. Nyssa så roligt på ham stadig uden at bevæge sig hun ville ikke vige fra ham og vil vise at hun var en kvinde der ikke lod sig kue af andre. Dog spekulerede hun imens han kom nærmere om han igen ville tage fat i hende. Mon han prøvede at ligge an på hende, med hans tone og blik, den leg kunne Nyssa godt være med på tænkte hun og sendte ham et drillende smil. ”Nå da, det lyder næsten farligt” svarede hun drillende igen.  

Nyssa valgte at beholde sin kappe på endnu, da hun ikke ønskede at tiltrække for mange blikke. Imens han så på udvalget begyndte Nyssa at spekulere om han overhovedet kunne huske hende, han endnu ikke nævnt noget selvom de kort havde været inde på emnet. ”Jeg venter på arbejde, og dig?” svarede hun venligt. Hvilket arbejde ville hun ikke komme ind på. Efter en tid kom et lettere drillende smil frem imens hun spurgte ”Du har trænet ikke Kzar Mora sammen med din far ikke?” hvis ikke han ville indlede samtalen omkring dette, ville hun ikke holde sig tilbage. 

Andras løftede et øjenbryn da hun rent faktisk svarede igen. Det blev mere og mere tydeligt han kendte hende fra gamle dage. Han grinte lidt "Tror sq ærligt du er farlig nok i dig selv. Det behøver du vist ikke mig til." Han sendte hende et skævt smil, som på samme tid virkede tomt.

Han rettede blikket imod døren da der kom et par unge gutter ind, men kiggede så straks på Nyssa igen. Venter på arbejde. Hun forstod og holde kortene tæt til kroppen, det var en af de få ting Andras respekterede. Det viste bare at det var noget hun gik op i. Han stillede roligt sit glas da hun spurgte til fortiden og hans træning. Han viste ikke rigtig nogen reaktion, men betragtede hende bare roligt. "Det lidt kært du forsøger og teste om jeg kan huske dig, når du tydeligvis kan huske mig. Ville du blive såret hvis jeg ikke kunne?" Han så roligt på hende, men gav hende ikke tid til at svarer før han fortsatte. "Det er mange år siden jeg trænede med min far. Det var dengang jeg ikke havde så mange andre muligheder, og man skal trods alt starte et sted." Han trak lidt på skuldrene. "Du burde også vide at den træning bar frugt. Skulle mene jeg har reddet din røv en gang eller 2." Hans øjne hvilede kort på hende, men en ung mand og kvinde der skændtes fangede hans opmærksomhed. Det var vist noget med hun havde været ham utro, og han var tosset over det. Han smilte lidt, hun var tydeligvis vampyr, og han var ikke. Ynkelige små skabninger.

Nyssa rystede let på hovedet, med et lille smil som nærmere var et lille grin af hans kommentar ”Nå da, hvorfor skulle jeg ønske selv at drikke mig fuld, også i dit selskab?” afsluttede hun drillende med et drilsk blik. Hun betragtede dog det skæve smil, som blot gjorde at hun undrede sig om der var noget galt. Minder, måske?

Det virkede til at fortiden hørte til fortiden i forhold til hans reaktion, men måske havde han også set spørgsmålet komme og forberedt sig selv på den. Hvad vidste Nyssa, selvom de havde set hinanden før havde de jo et godt kendskab og dermed kunne hun hellere ikke vurdere hvorvidt fortiden betød noget eller ej. ”Syntes du?” svarede hun med et lille kært blik, blot for at drille ham. ”Ville du blive ked af, hvis jeg sagde at du er let genkendelig?” svarede hun ham endelig med et drillende smil. Det var ret svært at glemme de horn, men også hans personlighed, men den del ville hun ikke fortælle ham.

”Din far var en god mand, ligesom min” sagde hun lettere opmuntrende, hun så ikke sin far som et sted at starte, som hun havde brug for bedre træning. Han havde trods alt gjort næsten alt for at hun skulle lykkes godt. Så dæmoner igen kunne få en overhånd i Krystallandet. Nyssa måtte grine da han nævnte at han havde reddet hende ”Du glemmer vist også at jeg har reddet dig” svarede hun med et lille blink i øjet. Hvorefter hun satte sig tilbage i stolen med rødvinsglasset i sin ene hånd. Hun drejede kort vinen rundt i glasset og tog en lille tår. Nyssa ignorere det skænderi der befandt sig tæt på dem. Det var ikke tid værd at bruge på disse skabninger. Nyssa havde umiddelbart intet imod vampyrer så længe de holdte deres tænder fra hende, men det de havde gang i var næsten at synke for lavt. Nyssa bemærkede at den såkaldte kæreste smed en drink i hovedet på hende af frustration hvorefter han endelig forlod rummet, om det var toilettet eller ud bemærkede hun ikke. 

Andras smilede bare. Han kunne ikke se hvorfor hun skulle drikke sig fuld for at nyde hans selskab. Han var da godt selskab, ingen grund til at være fuld for det. Men han svarede hende ikke, det var bare tanker der gik igennem hans hoved.

Et grin forlod ham da hun spurgte om han ville blive ked af det. Andras var ikke en person som blev ked af det, ej heller var han en person som havde noget imod at folk kunne kende ham. Ville han ikke genkendes skulle han nok sørge for det, men der var en grund til han havde sin horn. Han ville gerne kendes, han ville huskes. Det passede ham ganske fint når folk vidste præscist hvem han var. Han rystede derfor let på hovedet. "Tværtimod. Jeg er ganske tilfreds med hvem jeg er, og desuden... Han rettede sig let op og kiggede på hende med et flabet blik "En dæmon som ikke vil genkendes, medmindre der særlige forhold. Well.. Spørger du mig er de ikke noget særligt." Han trak let på skuldrene som var det ingen ting.

Andras nikkede blot da hun nævnte hans far. Jo han var vel en god mand, Andras var ikke en der var involveret i følelser, ikke engang hos sin egen familie, han havde trods alt slået sin bror ihjel i koldt blod. Men hans far kæmpede for dæmonerne, han havde lært Andras en masse, og han var ikke bleg for en kamp. Det gjorde han vel til en god mand.
Han løftede et øjenbryn da emnet om at redde ham kom op. Han sad lidt før hans ene mundveg trak sig let op, og med et skævt smil kiggede han på hende. "Intet er glemt. Jeg er ikke typen der bare glemmer ting. Slet ikke når det indeholder flabede kvinder."

Han tømte sit glas før han rejste sig op, og før hun fik mulighed for at svarer trak han hende med op, og over på dansegulvet. Han lagde elegant armen om hende, og placerede sin hånd anstændigt på hendes ryg, og holdt hendes hånd i den anden. Han begyndte så roligt og bevæge dem rundt til musikken. Nej Andras var bestemt ingen gentleman, men det betød ikke at han ikke kunne opfører sig ordenligt. Det handlede helt om hvad situationen var.
"Vil du fortælle mig hvad dig bringer dig, til disse iglers område?" Han kiggede på hende med et roligt blik, imens han fortsatte med at fører hende rundt i dansen.

Da han ikke svarede på hendes spørgsmål, men hvor derimod fik et smil tog hun det som om, samtalen omkring at blive fuld var lukket. Uanset havde hun Nyssa ikke tænkt sig at drikke sig fuld og to glas ville næppe påvirke hende, selvom hun vidste at der ikke skulle meget til. Kendte hun alligevel sin grænse.

Da han begyndte at grine, smilede hun blot eftersom hun lidt havde regnet med en lignede reaktion fra ham. Han nok omtrent lige så kold som hende selv, så at være ked af det, lå naturligt ikke til dæmoner generelt. ”Nå da, det havde jeg slet ikke gættet” svarede hun drillende. Indvendig fnøs hun lidt over hans kommentar, hun mente at nogle gange var det fornuftigt at lade sig vente på sig. Ikke alle var lige fan af dæmoner, og Nyssa var ikke ligefrem den største både i højden, men også muskelmasse og derfor var det ikke noget hun pralede med, hun var dog stolt af sine rødder. Ingen tvivl der.  

Inden hun overhovedet nåede helt at svare ham, befandt hun sig selv i hans arme og henne på dansegulvet. Nyssa smilede og lod sig føre an ad. Hun begyndte at spekulere på hvorvidt han overhovedet kendskab til hendes berørings evne. Nyssa fik flabede smil frem overfor ham og svarede ham endelig ”Godt” så hun havde trods alt ret i, at han kunne huske hende selvom han nok ikke lige ville indrømme med det samme. Nyssa havde nok været lige så flabet dengang, som nu. Det lå til hendes natur at være drillende og især overfor nogen som kunne tåle det. Det var der hendes evne blandt andet var god for så kunne hun nemt fornemme hvor grænsen gik, selvfølgelig krævede det at hun rørte ved personen.

Ubevidst kunne ikke gøre for sin berøringsevne, mens hans følelser var roligt men sikkert begyndt strømme ind. ”Er du blevet lidt glemsom?” spurgte hun drillende med et flabet smil, da hun allerede tidligere på aften havde fortalt ham at hun ventede på noget arbejde, hvilket også var sandt, men hvilket slags arbejde ville hun ikke sige sådan et offentligt sted som her. 

Andras som bevægede dem roligt rundt i dansen, lagde ikke rigtig mærke til tingene omkring. Han sørgede da for de ikke ramte ind i nogen, men mere end det var der ikke behov for. Han fokus var på Nyssa som tingene var nu. 

Han løftede et bryn da hun spurgte til om han var glemsom, men fik så sit klassiske flabede smil på læberne. Nej han have ikke glemt det, men havde nok håbet at han kunne få mere at vide. Han slap hende kun for at svinge hende ud i strakt arm, og få hendes "rullet" ind til ham igen. Han hviskede i hendes øre da hun stod med ryg imod hans overkrop "På ingen måde". Han lod hende så svinge ud igen og ind i en piuette, før han igen lagde sin arm om hende som før. Han holdt blikket på hende, og fjernede ikke sit blik fra hendes øjne. "Du må indrømme at dette sted ikke er det bedste sted, tænker der må da være bedre jobs og hente."  Han trak let på skuldrene som for og lade emnet ligge, i sidste ende vidste han ikke hvad hun arbejdede med jo, og han havde selv haft en grund til at være der. I bund og grund var han nok egentlig ligeglad med hvad hun skulle, så længe det ikke ramlede sammen med hans ærinde. 

Imens de dansede ænsede han nogle mænd stå og snakke ved baren. De ville tydeligvis ikke have andre hørte det, og det vakte Andras interesse, en nysggerighed vælede ind over ham. Det kunne jo være de havde noget af værdi han skulle have fat i, eller noget information. Uanset hvad ville han vide hvad. Han kiggede kort på dem, og noterede sig deres udseende til senere, før han igen vendte blikket imod Nyssa. Han smilede drilsk, før han med hånden placeret sikkert på hendes lænd, svingede hen bagover så hun nu lænede imod hans hånd. Han holdt hende dog kun der et par sekunder før han igen førte hende op i dansen igen. Han kiggede på hende med et flabet smil. Musikken var stoppet, en fuld mand var væltet ind over musikerne, og det hele var kaos på nuværende tidspunkt. Andras var stoppet op, "Jeg var også blevet tørstig. Det tager sin mand at feje benene væk under en kvinde." Hans toneleje var kækt, men hans udtryk var rimelig koldt. Kun en med Nyssas evne ville kunne fornemme at han faktisk fandt dette ganske fornøjeligt for nu.

Nyssa befandt sig roligt i hans arme, imens hun lod sig føre an af ham. Hendes fokus befandt sig også på ham, og hendes øjne fandt hurtig hans som var helt hazel farvede øjne. Nyssa så hurtigt hans flabede smil. Han havde ikke glemt deres tidligere snak, måske han var nysgerrig efter at vide mere hvad hun lavede. Det var ikke til at sige om han også var en del af de sorte dæmoner. Men at nævne det her, ville næppe være en god ide. Før hun tænkte videre havde han ført hende væk fra sig i let bevægelse, imens de stadig holdt deres øjenkontakt. Nyssa undrede i nogle korte sekunder hvad han mon var ude på. Hun kunne umiddelbart ikke mærke nogle alarmende følelser fra ham. Hun smilede drillende og svarede ham ”Jeg venter også blot på en information, så forsvinder jeg herfra” hendes stemme var drillende. Hun tænkte at denne information blot måtte gøre ham mere nysgerrig omkring hvad hun egentlig lavede, selv var hun også lidt nysgerrig om hvad han egentlig lavede.

Nyssa bekymrede sig ikke om andres snakke, det sagde hende ikke så meget. De sorte dæmoner skulle nok finde hende og give de oplysninger hun skulle bruge for at finde sin stakkels ofre. Hun fornemmede hurtig hans drilskhed, både i hans smil, men også i hans følelser. Hvad mon han var ude på? Nyssa kneb kort øjende sammen mistænksomt. Hvorefter hun mærkede at han placerede sin ene hånd på hendes lænd. Den var tæt på ulovligt langt nede, syntes hun, men endnu sagde hun intet, da den heldigvis ikke rørte ved hendes numse. Nyssa åbnede roligt sine øjne og grinede svagt håbløst af ham, som han svingede hende. Nyssa lod nakken tilte bagover og lukkede kort sine øjne før, hun blev ført op igen. Hendes hår så næsten magisk ud som det fløj rundt i luften. De stoppede og hun grinte atter håbløst, da hun kunne mærke at følelser sagde det ene og hans krop noget andet. Måske han blot ikke ville vise hende at han faktisk morede sig. Hun valgte selvfølgelig at spille med på den. ”Nååh. Hvilken kvinde er det så?” svarede hun roligt tilbage. Selvom hun havde en god fornemmelse af at det var hende.  

// Inaktiv