Jinx 15.06.2017 21:07
Gå til post-link
Natten og mørket var faldet hen, solen og varmen var for længst gået bort, så nu var der en køllighed og en smuk udsigt til både sølvfloden, træerne, de få sten der var her og der. Der var dog også nogle få dyr spredt rundt omkring de var tydelige at høre, men der var ikke skygge af nogen, der var hvist kun hende hernede, hvis der havde været nogen havde hun slet ikke hørt eller set dem. vejret var overskyet, og det regnede, regnens dråber landede i floden, og det så næsten smukt ud som det lavede ringe i vandet, og så meget flot ud da regnen bare ramte floden. Der var mørkt, trods at det jo var nat, nattens mørke kunne man kalde det, og sølvfloden var meget smuk i mørkets skygge, og skønhed. Aldrig havde hun været hernede før, men en gang skulle jo være den første. Efter at hun bare havde siddet på en sten ved floden, og betragtet stedet syntes hun allerede hele stedet var smukt, og interessant. 
 
 
Hendes hår var vådt, som resten af hendes tøj, og det var lidt koldt for hende dog ikke så meget at hun ikke kunne holde det ud. Påklædningen bestod af en tætsiddende stram sandfarvet top, en sort skrå kort nederdel der gik til op over knæene, og ellers havde hun et par mørkegrå sandaler på med en lille hæl. Hun sad og beundrede floden, og hvor smukt det faktisk var, allerede bare ved hendes første øjekast blev hun fanget af flodens skønhed, hvordan stedet så ud, og det skulle ikke undre hende hvis hun kunne sidde her i mange timer. Zoey havde et lille smil på læben, og lænte sig lidt forover for at røre ved vandet,  det var så flot i hendes øjne, og det var på en måde ret underligt fordi hun fandt aldrig vand som noget smukt og fascinerende. Dog var der noget over vandet her, og hun kørte en finger rundt i vandet, hun sad der i nogle timer, før hun kiggede rundt dog stadigvæk med fingeren i vandet.
 
 

Der var ingen i nærheden, og hun kunne heller ikke høre nogen, det var vel også fint nok, men skulle der komme nogen forbi var de velkommen til at holde hende med selskab. Så trak hun hendes finger op fra vandet, og lænte sig lidt tilbage, hun sad ligenu bare på stenen ved floden, og lod blikket studere rundt i omgivelserne. Gad vide om der kom nogen forbi, eller bare en eller anden der havde lyst til at holde hende med selskab, lidt efter lidt valgte hun så at kigge op mod himlen, den klare nattehimmel dog med lidt stjerne her og der, og det føltes så dejligt når regnen bare landede ned på hendes hud, hun lukkede øjnene og nød det lidt. Hvor var det forfriskende, på en måde kunne Zoey godt lide regnen, hun kunne godt lide mørket, og hun kunne allerede godt lide floden. Efter at have holdt hendes øjne lukket lidt, kiggede hun på floden igen, og lagde mærke til nogle enkle dyr der rendte rundt ved kanten af floden på den anden side, det fik et stort smil frem på hendes læber, og hun fulgte deres bevægelser lidt, før hun kiggede ned på floden igen.