Røgen flød fredeligt rundt i den klare luft denne stjernefyldte nat, fra den umildbart fredeligsindede mand der sad tilbagelænet på en knirkende bænk med hovedet hvilende på husets væg bag sig. Normalvis ville han være at finde på en kro, men i Medanien var de så fintfølelsen omkring slåskampe, og da han var blevet fragtet under protester ud første gang, så han ingen grund til at vende tilbage til den tynde øl man fik på de mere snuskede steder. Nej, i stedet fremvidste han en mere rolig side ved at sidde med en pibe ud af mundvigen, mens velduftende urterøj forlod hans mund og næse i rolige bevægelser med hans vejrtrækning.

Til trods for den fredelige og tilbagelænede stilling, skilte Logan sig stadig tydeligt ud i den fredsommelige bondeby. Trods rejsende ofte tog igennem disse kanter for at købe proviant eller besøge familie, var der oftes ikke mange af gangen der bar netop Logans karakter. Det skadede øje gemt bag en klap, der ikke tilnærmelsesvist skjulte det arede ansigt, den tattoverede krop, der var synlig steder hvor den slidte læderrustning og andet tøj ikke dækkede. Han var beskidt, men mest af alt bare meget solbrændt, og kvaliteten af hans våben afslørede ligeledes tydeligt at han var af krigerisk natur der slog fra sig.

Her sad manden længe, nærmest i trange mens den velduftende røg kredsede lunt og døsende omkring hans hoved, mens det raske øje så op på den smukke nattehimmel. ja man kunne jo gå hen og blive helt gammelfar agtig i denne stilling. Men stigende uro inde fra kroen, gjorde ham endvidere mere opmærksomhed på sine opgivelser, og hovedet blev drejet til den ene side. Enten var nogen uenige eller også skete der andre spændende ting derinde som han tydeligvis ikke måtte være en del af. Bare fordi Medanien tilfældigvis også husede nogle, efter Logans mening, mere uheldige typer han foretrak at få banket noget fornuft ind i snarest. Om de var på denne kro, eller lavede andet lusk i de mindre mere skumle gader, var som altid et mysterium.

Inde på kroen henne i et hjørne lidt væk fra mængden af folk, sad en kvinde ved et bord, gemt væk så godt hun kunne. Hun var igang med noget vigtigt, og sad helt koncentreret og fokuseret, mens hendes øjne var rettet på nogle fyrer hun ikke kendte, men de fyrer så ud til at ville slås med de fleste inde på kroen. Grunden til det vidste hun ikke, men de udstrålede næsten kampgejst, og magt, og de så heller ikke særlig venlige ud. Denne kvinde ved navnet Zoey betragtede fyrene, hun havde spioneret dem i noget tid nu, mest for at se hvad de var ude på, for i hendes øjne så det ud til de havde planer om noget, måske også havde nogle skumle planer. Hun sørgede for de ikke kunne se hende, så hun ikke blev afsløret eller taget i at spionere på dem. Grunden til hun bare havde holdt øje med dem, var mest fordi hun havde en dårlig fornemmelse omkring dem, hendes mavefornemmelse fortalte hende også at hun var nød til at holde øje med dem. Hvem kunne vide hvad de fandt på at gøre, og det så også ud til flere gange at de var ved at starte en slåskamp med nogle af folkene der var herinde på kroen. Det ville ikke ende godt, især hvis de folk ikke var stærke, eller havde nogle evner de kunne bruge mod de fyrer. 
 
 
Et tænkende blik var tydeligt at se på Zoey mens hun betragtede fyrene nøje, og iagttog deres bevægelser. Heldigvis for hende havde de ikke set hende, og det betød bare hun havde gemt sig et godt sted, eller generelt bare fundet sig et sted væk fra dem. Hun håbede ikke de ville få øje på hende, men tit så det ud som de havde opdaget hende. Efter at hun havde siddet der lidt, besluttede hun sig for at få sig noget at drikke, så hun gik forsigtigt op mod baren på kroen. Hun var lidt lusket, så turen op til baren gik som smurt, fyrene havde ikke fået øje på hende, og hun holdte stadigvæk lidt øje med dem fra baren hvor hun stod afslappet op ad. Hun var iklædt en tætsiddende sandfarvet top, en skrå lårkort sort nederdel, og på fødderne sad der et par mørkegrå sandaler med en lille hæl på. Hun var en meget køn kvinde, tiltræk ikke så mange beundrende blikke på kroen, men det gjorde hende ikke noget, hun holdte sig også lidt skjult for ikke at blive opdaget. Pludselig hørte hun noget og vendte sig rundt, til hendes store overraskelse var det en af fyrene der havde fået øje på hende. Og den anden havde fornemmet at hun spionerede på dem, så den ene fyr greb fat rundt om hendes håndlæd, og kiggede vredt på hende"Tssst tror du virkelig du kan spionere på os to du må være dum" Zoey kiggede på fyren, og prøvede at komme væk, men efter 4 forsøg trak fyren hende med udenfor kroen"Gider du godt slippe mig dit kryb!"råbte Zoey mens hun ivrigt prøvede at komme fri. 
 
 
 
Da fyrene så kom udenfor, og fyren der havde grebet om Zoey, begyndte de begge to at kigge på hende den ene med lysten til at straffe hende, og den anden med et blik der sagde han bare kunne voldtage hende her og nu. Hun vidste slet ikke hvad hun skulle gøre, de var stærkere end hende, og havde et stramt greb omkring hendes håndlæd. "Se det her bliver sjovt"sagde den ene fyr hvorefter han skubbede Zoey ind mod en væg tæt ved kroen, han holdte hendes hænder op over hendes hoved, mens den anden fyr slikkede sig rundt om munden med et sultent blik. "I kan godt glemme det!"råbte hun i håb om at nogen bare havde hørt det ene eller det andet, bare en der havde opdaget det eller set det, som kunne hjælpe hende. Fyren med grebet om Zoey lænte sig tæt på hendes ansigt, mens den anden skulle til at løfte hendes ben op, så han kunne stå imellem dem, men det nåede han ikke før Zoey havde sparket ham så hårdt hun kunne på hans skinneben. Det virkede dog også han ømmede sig og faldt hurtigt til jorden, men det så ud til han ikke gav op. 
 
 
"Når jeg kommer op herfra er du færdig tøs!"råbte fyren der var i smerter ved benet, som bare knælede på det ene ben. Zoey kiggede væk fra fyren der havde lænet sig mod hendes ansigt, hun gad bestemt ikke kigge på ham. Hun håbede og bedede til der var en eller anden der kunne hjælpe hende af med disse to idioter. Fyren fik drejet hendes hoved så hun igen kiggede på ham, og hun mærkede hvordan fyren kærtegnede hendes hår, hals, og kind. Hun var slet ikke med på det, og gad ikke finde sig i det, så hun sendte ham et bredt smil hvorefter hun spyttede ham i ansigt. Så kiggede hun bare på fyren der stadigvæk havde grebet om hende men strammede det bare endnu mere af at hun havde spyttet ham i ansigtet."Seriøst, slip mig så!!"råbte hun højere. 

Det var egentlig en dejlig stille nat. Bønderne i byen var for længst gået til ro, hvis man så bort fra dem som stadig skummede øllet inde på kroen. Enkelte steder stod et lys i vinduet stadig for at oplyse et rum, men ellers virkede alt fredeligt. Logan havde forventet mere, især efter at havde fået for øre at ulveklanen var ved at vokse sig til en tilpas størrelse i området efterhånden - men denne så ikke ud til at genere sine naboer i nattens mørke. I hvert fald ikke i nat. Det var næsten ærgeligt at Logan var dømt til at sidde tilbagelænet og ikke få mere spænding denne aften.

Den tanke kom vidst for hurtigt. Nærmest bedøvet af at havde siddet så afslappet i lang tid, vendte han langsomt øjnene mod døren, hvor lyden af en kvindestemme skar igennem. Hun lød ikke videre tilfreds. Logan rettede sig langsomt op fra den tilbagelænede tilstand for i stedet at lade albuerne hvile på sine knæ, stadig uden at tiltrække sig synderlig opmærksomhed, mens han kiggede på de nyankommende. To mænd og en kvinde, tydeligvis med intentioner kvinden ikke brød sig om. Logan lod piben nå frem til læberne endnu engang, hvorefter røg flød frem igen. Gad vide hvornår mændene opdagede at deres leg blev iagtaget. Hvornår gik det op for dem, at det var Logan der sad der. En som de ikke havde en alt for heldig fortid med i forvejen.

Logan mærkede et fnys der løbe frem over sine læber, for at skjule at han egentlig havde lyst til at grine over hvordan den nærgående mand faldte på knæ beskyttende om sine ædlere dele. Han burde nok havde været en gentleman og blande sig noget før, men hele kvindens måde hårdnakket at håndtere sagen på, trods han kunne se frygten, var inspirerende. Men nok måtte også være nok. Logan lagde piben fra sig på bænken og rejste sig, trak ryggen og tog en dyb indånding. "Nå drenge... Ser man virkelig så dårlig ud, at man er nødt til at tvinge kvinder til at nyde jeres nærvær." de mørke øjne fæsnede sig på manden der stadig var oprejst, der i øjeblikket udgjorde den største trussel. "Næsen er da også blevet lidt skæv, efter vores sidste møde, hva James? Sikke en skam.. du var jo.. nej det vil være løgn, du var næsten køn at kigge på før" Et lusket smil gled over Logans læber, mens han strak armene ud, motiverende sine muskler til at gøre klar til at det muligvis udviklede sig til en mere spændende omgang. "Skal hun gentage? Hvad var det du sagde søde? Nå ja.. Slip hende" Logan knækkede knoerne for derefter at knække nakken til den ene side.
Logan var ikke just en gentleman. Han havde lovet guld og grønne skove til mange kvinder i sit liv, for derefter at forsvinde sporløst. Men han havde aldrig brugt magt til at tage nogen uden deres vilje. Det var uværdigt.

Fyren ved navn James der havde godt fat i Zoey kiggede over skulderen, han genkendte ham godt Logan åh hvor han dog hadede ham, deres fortid var ikke for køn, og det var da også sjovt at han var her ligenu, af alle steder i hele verden. Zoey hørte navnet, og kiggede blot hen over hans skulder hen på fyren der så ud til at ville give dem en ordenlig lærestreg. Ham kendte hun ikke, gad vide hvem han var."Ser man det Logan Hallow tænk at jeg skulle støde ind i dig igen, sidste gang var ikke kønt"sagde han efterfulgt af et ligegyldigt fnis. Zoey lyttede efter hvad de snakkede om, det lød da til de kendte til hinanden, og hun så da også en mulighed for at slippe fri eftersom at fyren der åbenbart hed James som holdte hende havde fokus, og koncentrationen på denne fyr ved navn Logan. Så hun bed ham hårdt i den ene hånd, og dukkede sig under hans arme, dog var James bare hurtig til at få fat i hende igen, han tog fat rundt om hendes håndlæd, mens han kiggede på Logan og Zoey"Hahaha hvor er du sød troede du virkelig du kunne slippe væk tøs"grinte han bare hånligt, og blinkede hen til Logan"Giv mig en grund til jeg skulle give slip på hende Logan"sagde han hvorefter han kærtegnede Zoey s hår igen, men hun drejede hovedet væk fra ham, hun var bestemt blevet træt af ham, og ville bare fri fra hans greb. "Du er virkelig irriterende!"råbte hun bare og prøvede at komme fri fra hans greb, mens hun ikke havde tænkt på Logan var klar til at give James en lærestreg, den anden fyr der bare lå halvt ned på jorden af smerte så ikke ud til at være et stort problem ligenu. 
 
 
Efter lidt tid kiggede hun så på denne fyr ved navn Logan hun lod hendes øjne hvile på hans ansigt, hun fik et blik af hvordan han så ud, han lignede bestemt ikke en der var svag. Hun stod med kroppen vendt mod ham, og sagde ikke noget lod blot hendes øjne finde hans fra den afstand der var. "Denne kvinde her interessere mig yderst meget"sagde James så, hvorefter han snoede en hårtot af Zoey s rundt om hans ene finger, hvilket for hende var irriterende, generelt var han bare en der skulle lade hende være."Og det er jo ikke hvergang man støder ind i en spion"sagde han og trak hende lidt tættere ind til sig, så hun stod med brystet ud mod Logan, og ikke anede hvad denne James ville gøre ved hende, men hun ville ikke finde ud af det, hun skulle fri på den ene og den anden måde. "Bare så du ved det, skal jeg nok komme fri for hvis ikke..."sagde hun med en pause, hvorefter hun ned i jorden men op på Logan igen"Så skal han nok få mig fri, det er jeg sikker på"sagde hun så bestemt. 
 
 

"Logan"sagde hun bare med blikket på ham og et seriøst ansigtsudtryk, der gik lidt tid, før hun skiftede ansigt for hun havde bare stået der, med ryggen til James, men fanget i at han havde fat om hendes håndlæd. "Lov mig du gir ham nogle tæsk fra mig af"sagde hun og sendte ham et lille smil. "Tsst ham tæske mig hahaha det må være dagens joke"grinte James hånligt. Zoey holdte hendes blik på Logan, han så bestemt ikke svag ud, og efter de ting han havde sagt lød det til han ville få hende fri fra James, men denne James var hvist en der var for stædig til at give slip, måske gjorde han det med vilje, måske fordi han ikke gad give slip. "Jeg tror på ham"sagde hun så, hendes øjne hvilede sig lidt på hans ansigt, før hun var spændt på hvad han ville gøre.

Som han da snakkede. Og ikke nok med det, var han møg irriterende at høre på. Alt lå i munden, men bare få skridt Logan bevægede sig tættere på var nok til at denne James ubevidst begyndte at trække sig i en mere beskyttende stilling, trods han forsøgte at virke stor og stærk. "Tænk at du stadig kan huske det. Du lå ellers i rendestenen og drev den af et par timer, så vidt jeg husker" med blod ned af ansigtet og en fint brækket næse som han ikke så ud til ligefrem at havde fået rettet ud igen. Havde han, skulle han da bestemt kræve pengene tilbage fra healeren.

Hun var fyrig. Logan løftede fascineret et øjenbryn, selvom hendes angreb desværre ikke havde været nok til at slippe væk fra stoderens greb. Logan nåede ikke at besvare spørgsmålet før ildsjælen råbte af ham, og Logan kom med en brummende latter. "Prøv med at hun ikke kan li' dig" Logan stoppede op omtrænt en meter fra James, og værdigede kun den anden et kort blik, før den ynkende skabning blev stærkt uinteressant. Han foldene armene over brystkassen og lod imponerende nok James tale ud. "Spion siger du? Kæft hvor spændende.." blev der sagt med en stemme der tydeligt afslørede at Logan ikke fandt det en skid spændende hvad undskyldning James havde haft for denne opførsel.

Logan mødte hendes blik. Det var en underlig følelse at nogen stolte på en til at ordne sagerne hvis hun ikke selv kunne komme fri. Hvad hun unægteligt desværre ikke så ud til at kunne komme nu kødhovedet havde slået sig fast på at beholde hende. Logan bredte sig op i et kækt smil, og blinkede til hende. Logan lod armene forlade overfoldningen over brystet, og højre knytnæve blev sendt gennem luften og lige ind i synet på James. Tydeligt havde den anden ikke regnet med denne voldsomme tilgang fra først slag, for han sprudlede noget og tog sig til ansigtet. "Som du da snakker" Logans venstre hånd greb fat om James frie, drejede den omkring skubbede op indtil den var holdt i et smertefuldt hjern op af James ryg, som Logan nu stod ved siden af. Håndleden var faretruende tæt på at poppe ud af led i denne stilling, men det gjorde ikke Logan mere nådig. "Skal vi prøve igen? Gi' slip på den søde dames håndled"

Med et mirakel gav James slip på Zoey, så hun da kom fri fra hans greb, det var en lettelse hun kunne også mærke hvor stramt han faktisk havde haft fat i hende. Men det betød ikke så meget ligenu, hun trådte så lidt væk fra både Logan og James, eftersom det så ud som om Logan var godt igang, så hun ville slet ikke forstyrre desuden trængte James også til at få lidt fornuft ind i hovedet. Det var nu meget sjovt de kendte hinanden, godt nok hadede hinanden men stadigvæk lidt sjovt de rendte ind i hinanden. Det var også tydeligt at se James var i smerter, og han lignede mest af alt en der ikke kunne gøre så meget."Du er et mareridt Hallow ved du godt det!"råbte han arrigt, og prøvede at give ham nogle slag både med benene og det var da også tæt på han var ved at nakke Logan en skalle. Zoey stod lidt bagved Logan, og betragtede James hun var tilfreds nok over at se ham i smerte, og desuden var det godt at Logan havde taget over, og fået hende fri fra grebet. "Hahaha!"grinte James så pludselig mens han kiggede på Logan"Tror du det der er nok til at holde mig hen du burde kende mig Logan"sagde han og sendte Zoey et blink, hun sendte ham blot et koldt blik.
 
 
 
Den anden fyr var efterhånden også begyndt at komme sig langsomt efter at have været i smerter fra før, han rejste sig langsomt op, og tog sig lidt til knæet der blev ramt af Zoey fra før. Han kiggede rundt og skulle se hvad der var sket, og hvad der var igang, før han kunne sige noget lagde han mærke til Logan havde grebet om James"Årh du må være Logan James har skam nævnt dig"sagde han med et bredt smil, og stod halvt bøjet over mens han kiggede fra Logan hen mod Zoey. Det gav ham et overrasket udtryk på ansigtet"Hvordan kunne du lade hende slippe væk James"sagde han så med rynkede øjenbryn, James kiggede over skulderen"Jason tænk ikke på hende ligenu men kom med lidt hjælp her!"råbte han til ham, hvorefter at Zoey smilte af det hele, det var lidt morsom at se, hun vidste godt Logan havde fat om James, så han kunne ikke gøre så meget. Den anden fyr var hun sikker på Logan også kunne klare, enlig var hun ikke så sikker på hendes egen evne ville være nok. 
 
 
 
Jason som den anden fyr hed, kiggede på Logan og James, men virkede mere bange i det, og havde enlig ikke lyst til at nærme sig Logan"Men han ser ret stærk ud og ret farlig ud"sagde han næsten i bange anelse, og med ryst i stemmen. Han stod bare henne ved væggen lidt væk fra både James og Logan. Men der var også et eller andet i ham der var tæt på at gå hen mod Zoey, men det der så stoppede ham fra det var at Logan ikke ville tillade det, det var han sikker på. Zoey lyttede så lidt til Logan, og det han sagde, og at han ikke fandt det at være spion spændende var hun ligeglad med, man kunne jo ikke forvente alle fandt det ligeså spændende og interessant som hun gjorde. Hun elskede at være det, og kiggede ned mod hendes håndlæd der var mærker fra James, hvilket irriterede hende, det var typisk han skulle stramme hans greb så hårdt at det ville efterlade mærker. "Hmmm"mumlede hun for sig selv lidt, mens hun bare stod og kiggede på hendes håndlæd, hun håbede det ville gå væk, for det ville være træls hvis de blev siddende der, det så ikke ligefrem pænt ud.
 
 
"Grrrr.... Hallow du tror du har fanget mig i dit spind men jeg har nogle tricks til dig"sagde James efterfulgt af et lille skævt smil, og et koldt blik. Derefter prøvede han bare at komme fri, men det var faktisk rimelig svært fordi Logan havde så godt fat, og havde ham i et greb der var svær at komme ud ad. Han vidste ligenu ikke hvad han skulle gøre, Logan ville sikkert også gøre de af med ham, eller hvertifald give ham så mange slag, at han ikke ville stå oprejst, ja måske bare ville flygte væk fra byen. 

Zoey kiggede fortsat på hendes håndlæd og kiggede så på Logan som han stod foran hende godt nok med ryggen til, men han var stærk, det var ret tydeligt at se. 

Der var fysiske grænser for hvor langt man kunne presse en anden mands arm før noget gik i stykker, og det så ud fra de anstrængte ansigsudtryk ud til allerede at gøre godt rigeligt ondt. Logan kunne ikke undgå at fryde sig over at tallerkenen var vendt for ham denne aften. "Oh ja, dit værste mareridt, James" svarede han underholdt over den arrige tone, og pressede armen længere op af som et spark ramte ham over skinnebenet. Logan skiftede hånd, således han nu stod om bag James, og tog fat i hans nakke i et hårdt greb. "Oh jeg kender dig.. Du har så vidt jeg husker altid et irriterende es oppe i ærmet du tror redder din røv."

Men problemerne begyndte at melde sig som den anden var ved at slæbe sig på benene igen. Ynkelige mandsling der åbenbart ville være med i kampen. Skønt. Logan var god, men to modstandere vil give sine problemer. "Sjovt, han gjorde ikke noget ud af at nævne dig." Logan så dette som et dybt underholdende scenarie, en som stod stadig og ømmede sig, og en anden der spjættede fribrilsk i et forsøg på at slippe væk fra Logans greb. Deres lille diskussion var endda nok til at Logan begyndte at grine. Sikke da en kammerat, der stod og rystede i bukserne. Selvfølgelig, Logan var heller ikke nogen lille mand og det benhårde udseende havde en skræmmeeffekt på de fleste. "Bland dig hellere udenom Jason.. Du kommer bare til skade"

Logan havde egentlig haft mest af sin opmærksomhed på Jason som der kunne sammenlignes med en kylling uden hoved, da ikke vidste hvad eller hvor han skulle bevæge sig hen. At gå hen til kvinden, fandt han hurtigt ud af nok var en dårlig ide, og hans tidligere udtalelse afslørede også at han ikke havde lyst til at springe i flæsket på Logan som det første. En smule forvirret kiggede Logan tilbage ned på den spjættende James der mente han havde tricks. "Ja det kan jeg se.. Hvad kalder du den dans?" men nok skulle også være nok. Han galpede jo op som en anden galning. "Jeg kan ikke rigtig li den" Brummede han muntert, inden han placerede et solidt spark i James knæhase, og hev op i armen som han kollapsede. Dette resulterede i et noget grumt pop som skulderen blev tvunget ud af led og nu han armen slaps ned af sidden på den knælende James, der skreg i smerte. Det gjorde også allerhelvedes ondt det trick. Det kunne Logan skrive under på. "Hvor slemt skal han tilredes, frøken? Det er dig han har gjort uret"

Se det spørgsmål stod hun og tænkte lidt over, fordi James havde fortjent en ordenlig omgang eftersom, at han havde opdaget hende inde på kroen, og derefter holdt hende nede i bardisken, for derefter at slæbe hende med udenfor. Så enlig stod hun og overvejede hvor meget han skulle have igen for alt det, Logan stod også klar til at gøre det alt efter hvad hun svarede. Hun kiggede på Jason og James, og vendte sit blik hen på Logan"Meget slemt, han fortjener en omgang smerte han ikke vil glemme"sagde hun så efter at have tænkt nøje over det. Hun brød sig ikke om ham, Jason var mere bange end modig, hvilket var sjovt at se, hun havde stået og troet at denne Jason faktisk ville hjælpe James, men det skete slet ikke. "Men hvor meget du vil give ham af smerte er helt op til dig"sagde hun så og kiggede i retningen af Jason. Holdte blot sit blik på ham lid, før hun lagde mærke til at han flere gange så ud til at han var på vej mod hende, hvilket hun ikke forstod han var jo i en smerte hvor han næsten ikke kunne stå på benene. 
 
 
Zoey smilte for sig selv over det hele, det var virkelig morsomt hvordan de begge to havde været så ih så stærke og modige, men bare ikke så modige og stærke når det kom til Logan. For hende så det meget sjovt ud, men så igen der var også grænser, hvis det endte med de begge to faldt død om, ville der blive snakket i krogene her og der, og det ville højst sandsynligt ende med hende og Logan i en fangekælder, eller hvad der ellers var af straffelse til dem.  Men dog kunne det også være disse to idioter her bare ville løbe ud af byen, måske ville de få så meget respekt for Logan, især James at de slet ikke ville sladre omkring det. Ja hvad de nu kunne finde på, det var tit nogle dumme ideer de havde, det havde Zoey allerede set, de var da ikke alt for kloge. 
 
 

Hendes øjne hvilede sig lidt på Logan og enlig var hun glad nok for at have stødt ind i ham, og at han var i nærheden, fordi så fikd e to fyrer sig da hvad de fortjente, godt nok var det jo mest James, men det var hvist også ham der var den værste af de to. "Jeg er glad for der er ingen der har hørt noget, eller løbet ud fra kroen for at se hvad der skete"sagde hun da hun kom i tanke om der sikkert var en masse folk på kroen, der måske ikke vidste hvad der skete udenfor, og at alt dette faktisk var igang og var sket. Zoey mærkede en stille brise greb fat i hendes hår, og hun kiggede lidt væk fra Logan, enlig havde hun aldrig været i byen her, hvis hun havde været her før kunne hun ikke huske det. Men hele byen var nu meget flot, afslappende og fyldt med liv. Og så vendte hendes opmærksomhed hen på James der var i en slem smerte det var ret tydeligt at se, og han sagde enlig ikke noget knurrede nærmest bare af Logan mens hans tænder var bidt sammen.  

Logan klappede hånden ned på James skadede skulder og klemte til. "Jeg må hellere give dig et lag mere end sidst - for du har tydeligvis en dårlig hukommelse af hvor ondt det gjorde" han havde godtaget hendes svar om at det var noget han ikke skulle glemme. Det kom han forhåbentlig heller ikke til, trods han præsterede at gøre en del modstand med spjæt, spark og endda bid ud til alle sider i sit desperate forsøg på at slippe fri. Logan havde modtaget et par skrammer hist og her, deriblandt et solidt slag i ansigtet der kunne skimtes over det ene kindben, men ellers intet af større interesse. Det gik snart over igen. James derimod lå forkrøblet og klagende på jorden, med en knurren af arrighed der aldrig fik frit løb på grund af kroppens begrænsninger.

Logan vendte sig mod kvinden der klogeligt havde valgt at holde sig på afstand af kampen og bag Logan for beskyttelse. "De er sgu ikke så modige på disse kanter.. Og så længe det er udenfor kroen er krofatter sgu ligeglad." Brummede Logan et kort foragteligt blik på krodøren. Selvfølgelig blandede han sig personligt heller ikke i alting, men oftes var det også store knægte eller grandvoksne mænd der var oppe og slås, og de trak som regel ikke kvinder med sig ud til anden motion. Muligheden for at et par enkelte gæster havde kigget ud af vinduet var der, men de var som regel for nervøse til rent faktisk at sige noget og hellere benytte det som sladder senere.

Logan vinkede Jason hen imod sig.. "Kom her.. jeg gør dig ikke noget" Jason var modvillig og kom ikke mange skridt, før Logan selv tog intiativet og bevægede sig tættere på den skælvende Jason der var så pisse bange at han end ikke kunne fygte. Logan daskede ham i nakken og tog fat om hans nakke, som en ulydig dyreunge, hvis mor desiplinerede ham. "Husk, knægt. Behandel kvinder med respekt og ser jeg dig luske omkring med spændt bukseklæde og famlende fingre på en kvinde der ikke ønsker det, så kastrere jeg dig. Forstået?" Han stemme var overraskende mild og rolig, selvom truslen hang tungt og farlig i luften. Logan klemte lidt på Jasons nakke, inden han med en skubbende bevægelse slap ham. "Det er så her, hvor I stikker af" fumlende fik Jason samlet de sørgelige rester af den gennembankede James op fra jorden, og småluntede kejtet med sin kammerat slaskende bag sig. Logan syntes bestemt at høre nogle lavmældte bandeord bag hævede læber, men smilte blot af dem. "Jeg tror ikke at nogen af dem kommer til at genere dig igen i den nærmeste fremtid"

Efter at James og Jason langsomt og næsten vaklende forsvandt væk, hvilket var godt fordi så slap både hun og Logan for dem, og for hende var det stadigvæk lidt interessant og sjovt, at både James og Logan kendte til hinanden, ja hun var meget nysgerrig omkring at vide noget omkring det, men vidste ikke om det var så god en idé at spørge ind til det, ja måske var tidspunktet der ikke endnu, eller øjeblikket. Men hun måtte huske sig selv på at spørge Logan omkring det, fordi i følge hende havde hun aldrig troet de kendte til hinanden, hun kunne slet ikke forstille sig det, især ikke hvis de havde den fortid som de måske havde sammen. Hun fulgte både James og Jason s bevægelser som de vaklede væk, hun var næsten helt lettet over at slippe af med dem, men det var så også kun takket været Logan. Hvis han ikke var kommet til hendes redning, ville de to idioter sikkert have gjort en masse ting ved hende, hun slet ikke kunne forstille sig. Zoey s blik var rettet på jorden mest fordi der var begyndt at komme nogle scenarier frem i hendes hoved omkring hvad der faktisk ville ske, hvis Logan ikke var grebet ind, men efter nogle minutter i de scenarier rystede hun på hovedet lidt, og sukkede. 
 
 
"Tusind tak for hjælpen, jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre hvis du ikke havde grebet ind"sagde hun og sendte ham et smil, hvorefter hun gik lidt hen til ham"Kendte du enlig ham James"spurgte hun så undrende, hun var meget nysgerrig omkring det, så hun kunne ligeså godt spørge ham. Selvom tidspunktet eller øjeblikket måske ikke var der, så var hun ligeglad, når hun enlig havde tænkt over det var det på tide at få det ud, hun håbede så han ville svare hende. Derefter nød hun den stille brise der ramte både hendes ansigt, men også fik det lange hår til at flagre, det var forfriskende lige hvad hun trængte til. Hun lukkede øjnene lidt, for at nyde det endnu mere, og stod bare med hænderne ned ad siden, men efter at hun så havde stået der lidt kom hun igen i tanke om noget, og åbnede øjnene for at kigge ned på hendes håndlæd"Tja jeg er da okay bortset fra de her mærker"sagde hun og betragtede mærkerne fra James der var på hendes håndlæd.
 
 

Hun var så glad for at både James og Jason var væk, og hun var glad for at de fik hvad de havde fortjent hun kunne ikke have gjort det bedre selv, så derfor kunne hun takke Logan mange gange, et smil kom så frem på hendes læber"Jeg forstår ikke hvordan sådan nogle kryb som dem kan behandle en kvinde så dårligt"sagde hun med lav stemme. 

"Ingen årsag" brummede han roligt, som han så ganske tilfreds efter de vaklede gutter. På et eller andet tidspunkt ville han nok forsøge at tage hævn over Logan. Sådan plejede de tosser jo at være. Logan var lidt mere nede på jorden hvad det angik, selvfølgelig var det aldrig rart at blive gjort pinlig til foran andre mennesker, men normalvis når Logan havde fået bank fattede han budskabet om ikke at ligge sig ud med den person igen. "Ja jo, vi er gamle venner." 'venner' var sagt med et gram salt. "Han plejede at hærge rundt i Tusmørkely en årgang. Kostede en kammerat livet" Det var efterhånden nogle år siden, og Logan vidste at ikke alle levede lige længe, så det så ikke ud til videre at påvirke ham mere.

Logan drejede hovedet og så ned på hendes håndled der gjorde antræk til tydelige mærker. "De skal nok gå væk igen. Noget salve på, med mindre du kender en healer" urter kunne rent faktisk hjælpe på mange ting når det kom til stykket. Logan tog en dyb indånding og vendte blikket tilbage mod det sted hvor James og Jason endelig var forsvundet, og der kun var ladt tomheden tilbage. Han bevægede sig over mod bænken igen, samlede piben, bankede asken løs og stoppede den i lommen. "Det er desværre ikke så unaturligt.. Knægte der aldrig har lært at respektere kvinder, eller som blot følger trop i hvad deres far gjorde." det var en kynisk kold kendsgerning. Logan kunne bare sætte pris på at han havde en højtråbende, bandende og kærlig mor der havde banket ind i knolden på ham at man respekterede kvinder af alle størrelser og slags. "Hvad foretog du dig, siden de blev så gale i skralden?"

Da hun hørte hvad de to fyrer faktisk havde gjort kunne hun ikke lade vær med at se lidt nedtrykt ud mest fordi han fortalte at det havde kostet en kammerat, og det gjorde hende trist at høre det. Men når hun tænkte nøje over det skulle det ikke undre hende, siden det var de to, de udstrålede simpelthen ballade på lang afstand. De var nogle kryb, og hun var dog også sikker på de ville have hævn, det kunne godt ligne dem, og hun kiggede rundt lidt, ja der var lidt tomt nu da de var gået, men Zoey havde allerede nogle ideer til hvad der kunne ske, hun gad ikke sidde og stene alt for lang tid, det var måske også mest fordi hun tit ville have gang i et eller andet, det var meget sjældent hun faktisk sad og nød stilheden, og bare sad for sig selv i for lang tid. Men måske var det noget hun bare skulle lære. Ja måske skulle hun lære sig selv det"Det er jeg ked af at høre"sagde hun så og satte sig ned ved siden af ham på bænken, det var trist det havde kostet en kammerat livet. Så lagde hun det ene ben over det andet så hun kunne sidde lidt bedre på bænken, og hun betragtede omgivelserne lidt.
 
 
 
Hendes øjne var derefter rettet på kroen, og hun lyttede til hvad han sagde, ja hvad han spurgte hende om, og det fik hende til at have et tænkende udtryk i ansigtet"Jeg sad og spionerede på dem fra afstand men da jeg så havde lyst til en drinki baren, opdagede de mig pludselig"sagde hun og lænte sig tilbage så hendes ryg mødte bænkens ryglæn. Hun sad meget afslappet og sad og havde et tænkende udtryk der bare sad fast på hendes ansigt"Men det undrede mig at de faktisk opdagede mig, jeg plejer at være meget forsigtig og lusket"sagde hun så, og sendte et blik i Logan s retning. Det var nu meget sjovt, men måske havde de bare været så gode eller måske havde hun kommet til at gøre noget som fik dem til at opdage hende. Men at den såkaldte James havde holdt hende nede i bardisken, var hun næsten ked af hun ikke fik gjort noget ved, men igen han var måske lidt stærkere end hende, så i sidste ende ville det ikke ende godt.
 
 
Derfor var det godt hun havde mødt Logan, og hun havde helt glemt at fortælle ham hvad hun hed, det var også fordi hun havde hendes tanker et helt andet sted henne, og der havde været alt det med James og Jason. Øjeblikket og tidspunktet til det, havde ikke været der. Men nu hvor de begge to sad på bænken, kunne det da godt være det var på tide, så Zoey drejede sit hoved lidt, så hun kiggede på ham, hun rakte så en hånd frem mod ham"Jeg hedder foresten Zoey"sagde hun med et smil. Og hun lyttede så til det han sagde omkring savle til hendes håndlæd, og det var en god idé, for hun kendte ingen healere. "Det lyder rigtig godt, det tror jeg at jeg vil gøre"sagde hun og nikkede. Og han havde helt ret i at de to fyrer nok ikke havde lært hvordan man skulle behandle kvinde, og hvordan man skulle respektere dem, men så var det godt at Logan da kunne banke noget fornuft ind i dem, eller hvertifald give dem en omgang så de faktisk var skredet. 
 

Mens Zoey s øjne hvilede på hans ansigt lidt, og hånden rakt frem mod ham, kunne hun ikke lade vær med at have et smil på ansigtet"Jeg takker dig virkelig mange gange for at have grebet ind og hjulpet mig, kunne ikke komme fri uden din hjælp så mange tak"sagde hun.

Logan bemærkede det nedslående udtryk i kvindens udstråling, og kunne ikke undgå at smile beroligende til hende. "Det skal du ikke tænke på. De bedste dør altid først" det var et ordsporg i hvert fald, omend det ikke altid var sandt. I dette tilfælde slog Logan sig imidlertid fast. Hans kammerat havde været en langt bedre kaliber end Logan, omend stadig et møgsvin hvad regler angik. Nok også grunden til han var endt i slagsmål til at starte med. Med de tanker, kunne Logan ikke undgå at lade sit blik følge kvindens ben som det blev lagt over det andet, som hun sad på bænken ved siden af ham. Det var ikke et stirrende blik, men man var ikke i tvivl om at han havde set det bare stykke ben. Alligevel kunne han ikke lade være med at more sig over det - hun var lige sluppet ud af grebet på to mænd der forsøgte at udnytte hendes krop, og så sad han her lummer og lusket, uden plig i livet og lod blikket tage for sig. Forskellen lå selvfølgelig i at Logan kun kiggede uden at spørge om tilladelse.

"Rart at møde dig, Zoey, omend jeg foretrækker at møde smukke kvinder under mere varme og lune forhold end disse" Logan rettede sig lidt mere op, ragte hånden ud og tog imod hendes langt mindre og utrolig meget blødere end hans egen. Han så på hende med et bestemt blik, som han lagde den anden hånd ovenpå hendes han havde modtaget. "Ingen årsag - skulle det være en anden gang" hans blik gled over i et mere kækt og charmerende glimt, inden han gav hendes hånd et blindt klem, slap den og rettede sit blik tilbage mod kroen.

Hendes blik hvilede sig på ham mens han snakkede, og da han havde taget imod hendes hånd trykkede hun en blidt, hvorefter hun sendte ham et smil. Det var rart på en underlig måde at sidde her i luftens friskhed, og sidde og nyde omgivelserne og stedet, hun fortrød næsten at hun aldrig havde været her før, for her var godt nok flot. Hun lod sit blik studere omgivelserne en smule, og blikket kunne da ikke lade vær med at finde hen til kroen, hun fik en god idé og håbede at Logan var frisk på det, og enlig kunne hun godt se han havde ret, det måtte da være bedre at møde kvinder på et varmt og dejligt sted, dog var hun heldig at rende ind i ham, eller ja at blive reddet af ham, så gav hun slip på hans hånd, og kiggede på kroen, et smil bredte sig over hendes læber."Jeg håber da ikke de kommer igen, men de virkede til at være sådan nogle typer at man aldrig kan vide om de dukker op igen"sagde hun som svar til ham, og lod igen hendes øjne hvile sig på ham, hun lagde hovedet på skrå, og lænte sig lidt forover"Ved du godt du har nogle flotte øjne"sagde hun så og blinkede lidt til ham. 


Derefter var der stadigvæk nogle gode ideer i hendes hoved, hun var allerede frisk på det ene og det andet, og selvom James og Jason havde spoleret det gode første møde for hende og Logan, så skulle det ikke stoppe hende. Og det skulle bestemt ikke ødelægge noget som helst, hun strøg en hårtot ombagved det ene øre, og før hun kiggede væk fra Logan lænte hun sig lidt ind mod ham"Hvad siger du til en tur ind på kroen"spurgte hun så med et smil på læben. Den idé om at tage derind havde siddet i hendes hoved lidt, og hun var sikker på det sikkert nok skulle blive hyggeligt, der var så hyggeligt på kroen, og så afslappende."Fik jeg enlig spurgt dig hvad du laver her i byen"spurgte hun mens hun langsomt rejste sig op fra bænken, hun børstede lidt blade væk fra hendes ben, hvor de pludselig var kommet fra anede hun ikke, sikkert fra nogle træer i nærheden. 


Hun kiggede lidt rundt, ja tænk at hun aldrig havde været i byen her før, hvordan kunne hun gå glip af så smuk en by, det var underligt. Så kiggede hun på Logan, stod lidt afslappet lidt foran ham, og så rakte hun igen en hånd frem mod ham"Hvad siger du er du frisk på en tur på kroen"spurgte hun så og sendte ham et blink og smil.  Hun håbede han var frisk, og måske havde de også chancen for at få noget at drikke, og måske en enkel dans, hvis der var god musik, det var aldrig til at vide."James og Jason skal ikke ødelægge noget, og vi skal ikke lade dem ødelægge vores aften vel"sagde hun efterfulgt af et mildt grin. 

Logan grinede brummende og rystede på hovedet. "De får bare et lag tæsk mere hvis de gør. Desuden er Jason alt for bange" han var jo heller ikke andet end en stor knægt, så det var nok meget forståeligt. Logan løftede et øjenbryn af hende, men besvarede hende med et smil. Flotte øjne ligefrem. Det var ikke noget han desideret hørte ofte, mest af alt fordi det ene oftes set var dækket af en klap, og ellers blindt takket været sine tidligere kampe hvor klingerne kom tættere på den uerfarne kriger, der heldigvis nu var i stand til at klare sig selv uden at få alt for mange knubs.

Logan havde siddet og kigget lidt ud i aftenvejret med en meget rolig og afslappet mine. Faktisk var han næsten faldet i staver, da Zoey talte til ham. Han drejede hovedet til siden. "Jeg er mest bare på gennemrejse" svarede han med et smil, inden han rettede sig op til en anden siddende stilling end at læne sig fremad. "Såfremt de har glemt jeg lavede påstyr derinde senere, siger jeg da ikke nej til en tur ind på kroen" hvor der var mulighed for en omgang øl og andet godt til ganen. Dertil, nød man jo det nydelige og dejlige selskab!

Efter at have kigget lidt på kroen udefra, og lidt på Logan, nikkede hun og efter at hun havde lyttet til ham, gengældte hun hans smil, og tænkte dog lidt over hvad der faktisk ville ske, hvis Jason og James dukkede op igen, men på den anden side, var Logan stærkere end hende, hun kunne altid prøve at hjælpe til, uden at havne som en skøn jomfru i nød, men om det så ville virke og hjælpe vidste hun ikke helt.  Men det måtte tiden vise sig, hendes øjne faldt rundt på omgivelserne, der var så fredelige at det gav hende et lille smil frem på læberne"Men jeg beundrer din styrke, og mod"sagde hun så med et blik hen på ham, mens hun lod vinden rive lidt i det lange hår. Da hun så kunne se hans ansigtsudtryk ændrede sig lidt, kunne hun slet ikke lade vær med at beholde smilet, og strøg en hårtot væk fra ansigtet, så hun bedre kunne se ham"Er du ikke vant til sådan en kompliment"spurgte hun undren, hvorefter hun ventede med at gå hen mod indgangen til kroen. Mest af alt fordi hun bare stod og nød luften udenfor, nød hvordan vinden tog fat i hendes hår og fik det til at flagre, når man tænkte over det var det nok ikke så tit man så nogle kvinder med sådan en hårfarve som hun havde, men det gjorde hende vel bare mere unik. 
 
 
 
Hun lyttede til ham da han fortalte, hvad han lavede heromkring, og det lød spændende i hendes ører, det var næsten ligefør at hun gerne ville vide mere omkring det, vide mere omkring hvilke steder han havde været henne, og hvad han havde oplevet. Zoey holdte hendes blik på ham lidt, lod hendes øjne falde på hans øjne, hvorefter hun godt kunne se han havde klap for det ene øje, det undrede hende, og fik da også hende til at betragte det en smule"Gjorde det ondt"spurgte hun så hentydet til hans klap for øjet. Mens hun fik et bekymret udtryk på ansigtet over det, aldrig havde hun set det før, og gad vide om det havde været meget slemt, og frygteligt.  Og at se han smilte overraskede hende en smule, mest fordi hun havde fået det indtryk af ham været alvorlig, mystisk, bestemt, og sådan en type der måske var sådan bad i det, så dem havde hun ikke troet kunne smile, men det var da rart at se, og det smittede da også.
 

Zoey puffede så lidt til ham mest for at drille ham en smule, og hun kunne nok ikke puffe så hårdt til ham så stærk var hun ikke i forhold til ham, dog skulle det ikke stoppe hende fra at puffe til ham, bare for at drille ham en smule"Så du kan faktisk smile... Du er andet end en mystisk skabning, med det bad look over sig"grinte hun mildt, mens hun blinkede til ham. Hun kunne ligeså godt skabe lidt hyggelig stemning og lave lidt sjov, i stedenfor tingene var så alvorlige. Derefter lagde hun hendes opmærksomhed hen på kroen, og trådte frem mod den, da hun så nåede hen til døren, ventede hun på hamEr du klar"spurgte hun med et smil, og holdte hendes øjne hvilende på ham. 

Komplimenter var altid dejlige at modtage, selvføgelig var de det, men han var ikke ligefrem vant til at modtage dem. Logan vidste udemærket godt at han lignede et stort brød der kunne banke fornuften ud af de fleste mennesker, og det skræmte mange mere end det gav en tryghedsfølelse. Forståeligt nok, taget hans arbejde og ikke mindst talenter for at holde sig på den forkerte side af love i betragtning. "Ikke just. Jeg ligner jo ikke ligefrem en prins charming" brummede han i en munter tone, og lod sit øje følge det røde hårs bevægelser i vinden. Hun var en smuk kvinde, og hun lød ikke ligefrem til at misbillige hans selskab - faktisk fik han følelsen af at være påskønnet med sin nærhed, og det skulle da ikke ændres i hans hoved. At snakke med en smuk kvinde, kunne redde enhver dag!

Logan trak lidt på skulderne. At indrømme noget gjorde ondt var et svaghedstegn, alt efter hvordan man sagde det, og det gjorde jo ikke ondt mere. Et antræk til et skævt smil kom frem på hans læber. "Det gjorde fandens ondt. Men det har sine fordele. Knægte som de to her, glemmer nok sjældent det syn der mødte dem" han pegede med tommelfingeren i retningen af hvor James og Jason var forsvundet.
Logan grinede og kom med et ganske lille puf tilbage, uden megen kraft på, men stadig nok til at markere sig. "Ellers ville jeg sgu også blive så firkantet" gav han hende ret, og bevægede sig efter hende hen imod kroen. Logan ragte forbi hende, for at nå håndtaget, hvortil han kom meget tæt på hende, så tæt at han rent faktisk kunne dufte hende. Han trykkede håndtaget ned og åbnede døren for hende. "Efter dig" Det så ud til at der var faldet ro på derinde, selvom Logan godt mærkede et blik eller to mod sig, der emmede af videnen om hvad der var sket udenfor. Men ingen gjorde noget og krofatter tørte sine hænder af i forklædet, klar til at tage imod sine kunder endnu engang denne aften.

Som svar til det han sagde med at han ikke just lignede prins charming, holdte hun blikket på ham lidt, og nikkede til ham, det forstod hun godt han syntes, men for hende betød det ikke noget, tværtimod var de typer der godt kunne ligne sådan en prins charming tit nogle kedelige typer, de fleste var også de helt store romantikere, hvilket til tider kunne blive alt for meget. Zoey holdte sit blik på Logan i nogle minutter, og lagde hovedet på skrå lidt, vinden greb igen fat i hendes hår og et lille smil bredte sig over læberne"Men det klær dig nok også bedre ikke at ligne en prince charming har jeg ret"sagde hun så og var klar til at gå ind på kroen med ham. Logan var bestemt en køn mand, havde sikkert også mange beundrere eller mange der syntes han var det, men han fangede så også hurtigt nogens opmærksomhed, det var hun næsten sikker på, fordi han var jo køn at se på. Selvom han lignede en af de farlige typer, så var der noget mystik, og spændende omkring ham.  Efter det blide puf han gengældte grinte hun mildt, og kiggede frem, som i det øjeblik de skulle til at gå ind på kroen.


Da han havde taget fat i håndtaget, og pludselig stod tæt på hende, holdte hun øjnene på ham, lod dem blot hvile sig på hans ansigt, hun sagde ikke noget, måske nød hun bare mest af alt at kigge på ham. Der var bare noget specielt over ham, måske var det også klappen for hans øje, hans udseende, aldrig havde hun set sådan en mand før. Men det gjorde ikke hende noget, at han var tæt på hende lige i det øjeblik, hun sendte ham et smil, og blinkede nogle gange med øjnene. Det var tydeligt at se. hun havde lange øjenvipper, dog ikke gigantiske, men lidt lange var de, sådan rigtig kvindeligt kunne man nok godt sige. Da han så bad hende gå først ind på kroen, som en gentleman ville sige, trådte hun nogle skridt frem ind mod kroen"Tusind tak"svarede hun ham så hurtigt, før hun var trådt ind på kroen. Blikket gled langsomt rundt på omgivelserne, og de forskellige folk der var herinde, og der var på en måde en afslappet stemning, og atmosfære herinde, der var generelt hyggeligt nok.  Zoey smilte for sig selv lidt, og fik øje på et bord henne ved barens højre side, bordet så ud til at være frit, for der sad ikke nogen, det var derhen hun havde sat hendes fokus, og opmærksomhed. Dog skulle de sikkert også have noget at drikke, men det kom sikkert hen ad vejen, de var jo lige kommet herind. 


Zoey stod så lidt ved baren, og ved siden af Logan, der hurtigt så ud til at havde tiltrukket en masse beundrende blikke fra diverse kvinder herinde, hun fandt det interessant, men vidste også godt hvorfor de havde fået øje på ham."Der er et bord derhenne, hvor vi kan sidde"sagde hun så, og sendte ham et smil. Selvom han lignede den mystiske og måske lidt slemme type, så var der også noget elegant, og næsten forførende over ham. Zoey lod hendes fingre næsten snitte Logan s fingre, mest for at drille ham en smule, og derefter gik hun langsomt hen mod bordet. "Kommer du"spurgte hun med et blink, og en drillende stemme, hvorefter hun fandt hen til bordet, og før hun satte sig ned, kiggede hun lidt rundt, dog var det ikke så vigtigt om mændene kiggede på hende, måske aldrig havde set en med den hårfarve før, og udseende, men det gjorde ikke noget. Zoey fandt det bare som en god ting, at man så lidt anderledes ud, strålede på en helt speciel måde, bare havde den unikke gnist, og udstråling. Men det var vel også en god ting, hvis man tiltrak nogens opmærksomhed, og øjne det ville blot betyde at man så godt ud jo. Zoey stod op ad bordet, mens hun kiggede på Logan, hun sendte ham et stort smil  fra der, hvor hun stod. 

Logan tænkte lidt over det inden han med et lusket smil på læberne kiggede tilbage på Zoey. "Tror slet ikke Prins Charming er i stand til at leve mit liv.. Hans smukke hansigt ville bare gå i stykker" Logan foretrak sig egen arrede krop frem for pyntedukkernes rene hud og perfekte hår. Han selv havde været heldig med gener, og det gavnede ham ofte også at ligne noget der havde været i gang med at slås med et sømonster, når det kom til kvindeligt selskab. Han kunne bestemt ikke klage.

At være tæt på en smuk kvinde, skulle man ikke bruge mange undskyldninger til, og selvom dette havde været en ganske uskyldig gestus, var det nu også ganske fortrinligt at komme tættere på. Noget de nok skulle komme i løbet af aftenen, dog uden at Logan havde alt for mange skumle bagtanker. Han var vel en mand, og en lummer en af slagsen, så lumre bagtanker var der altid, men det var ikke hans hovedmål med at leve.

Små hints, drillende gestus ved at lade fingre løbe så tæt på at hun næsten rørte hans hud, den elegante måde hun gik med bløde bevægelser. Man skulle jo være et skarn for ikke at kigge. Så da hun vente sit blik for at spørge om han var med, var han nødt til at løfte blikket op fra hendes velformede krop for at møde hendes blik. "Lige bag dig" svarede han tilbage, gjorde tegn til krofatteren der opfangede signalet om at sende to øl ned, inden han bevægede sig ned mod bordet efter Zoey, sørgende for at notere sig om han skulle forvente sig konkurrence, selvom det var svært at holde blikket fra hende.

Da hun så kunne se han var ved henne, valgte hun at sætte sig ned ved bordet, rettede lidt på den skrå nederdel, og lagde så det ene ben over det andet. Blot for at sidde bedre, og nu sad hun sad også afslappet, og strøg en hårtot ombagved det ene øre, mens hun lod hendes øjne hvile sig på Logan s ansigt. Dog havde hun slet ikke set hans tegn til krofatter, men hun havde på fornemmelsen af at der var noget drikkelse på vej hen til dem. Hun vidste slet ikke, om hun skulle sidde ved siden af ham, eller overfor ham, så hun gik ud fra det første der bare lige poppede op i hendes hoved, og det var at sidde overfor ham. På en måde var det også fint nok, så kunne hun da se hans øjne, eller ja rettere sagt hans ene øje, det andet havde klap for. "Har det ikke været hårdt at bære smerten"hun med hentydet til hans klap for øjet, hun fik et lille smil frem på læberne, og sad med tankerne om hvor ondt måtte være, og hvordan det måtte føltes at kun have et øje man kunne se med, dog så det ud til at han klarede det meget godt, med kun at have et øje han kunne se med. Zoey lænte sig lidt tilbage, mens hun lod hendes hænder strejfe hendes lår, og hun lagde hovedet en smule på skrå, så håret bare faldt langsomt ned over både brystet og ryggen.
 
 
"Selvom du har en klap for øjet gør det dig ikke skræmmende... Måske nærmere mystisk, men det er vel en god ting ikk"sagde hun og sendte ham et bredt smil, og blink, hvorefter hun kiggede væk fra ham, der var da ret mange folk herinde på kroen på det her tidspunkt, nogle var ved at blive alt for fulde, så de vaklede rundt, og stødte ind i hinanden, ja de så helt ukontrolleret ud. Zoey betragtede så krofatter, og mens hun holdte blikket på ham, forsvandt hendes smil langsomt"Har på en fornemmelse med i kender hinanden...Eller hvertifald ved hvem hinanden er"hun med en rolig stemme, hvorefter hun sendte et smil hen til Logan, og pludselig vendte hun hendes opmærksomhed væk fra krofatter, så hun igen kiggede på Logan. Og det så da også ud til at deres drikkelse snart var på vej, det var lige hvad man trængte til, især efter de to idioter til James og Jason havde både fanget hende, og fået tæsk af Logan, det kunne jo gøre en helt tørstig jo. Efter lidt tid, kom krofatter så ned til dem med deres øl, som det var, hvilket var helt fint, havde hun slet intet imod. 
 
 
 
Før hun tog en tår kiggede hun på Logan, og lænte sig lidt ind over bordet mod ham"Men selv de stærkeste og modigste mænd har deres svagheder...."sagde hun og holdte en kort pause, hvorefter hun så holdte øjenkontakt med Logan, og bare smilte til ham, hvorefter hun så lod hendes fingre snitte hans fingre som før"Selv dig Logan...Selv du har svagheder, ligemeget hvor stærk og modig du måtte være...Vil der altid være en blødhed, et svagt punkt"sagde hun og sendte ham et smil, hvorefter hun holdte øjenkontakten lidt før hun trak hovedet tilbage. Derefter lod hun hendes fingre kærtegne øl krusets kant, og hendes øjne faldt rundt på de mange folk der var herinde, hun nød dog også Logan s selskab, hun klagede ikke, han var jo en yderst køn mand, og hun var da sikker på hu ville komme tættere på ham, dog tog hun det bare som det kom, men det virkede da til at de sikkert nok skulle komme lidt tættere på hinanden, ja hvem kunne vide måske ville det blive lummert, eller måske ville det blot blive mystik og begær. 
 
 
 

Zoey valgte så at tage en tår af øl kruset, og kiggede tilfreds på Logan, ja herinde på kroen var der sikkert mange konkurrenter, men hvem sagde de havde en chance, eller ville klare Logan, desuden skulle hun med glæde hjælpe til, hvis det kom dertil, hun ville bestemt ikke føle sig svag, men når det så skete kunne hun jo ikke gøre noget. Dog var det som om hun vidste at Logan ville redde hende, og det var underligt, men han havde jo som sagt allerede reddet hende en gang, så hvorfor skulle han ikke kunne gøre det en gang til. "Endnu engang tusind tak fordi du reddede mig fra James og Jason...Nok mest James men stadigvæk tak"sadge hun med et afsluttende varmt smil på læben. Så sad hun med begge hænder rundt om kruset der stod foran hende, og bare betragtede Logan lidt mere.