Kulun svømmede rygsvømning i en lille, kølig sø hun havde udset sig. Det var en relativt varm dag, ikke ligefrem noget Kulun var en stor fan af, mest på grund af lyset der bragte med sig. Ild glødede ikke på samme måde i skarp sollys som det gjorde på regnende dage, så Kulun søgte som regel væk til mere mørklagte steder på sådanne dage.
I Sumplandet var der somregel træer der dækkede for lysets indtrængen og temperaturen dykkede også markant herinde, hvilket halvdyret satte pris på. Hun svømmede fraværende i cirkler imens hun beundrede tågen der dansede om hver en gren på de mange træer. Tågen gjorde stedet mystisk, hvilet hun bestemt nød, så Kulun lukkede træt sine øjne og tog et øjeblik til bare at lytte til vandet der dækkede hendes ører.
Den stille klukken kedede hende sjældent, men hun kunne mærke at der idag skulle noget andet til. Hun åbnede øjnene og så sig om lidt. Så brød hendes hænder overfladen og samlede sig over hendes bryst. Det tog hende et øjeblik at overveje hvad hun skulle lave... Det var et stykke tid siden hun havde eksperimenteret. Med et træk på skuldrene spredte hun sine hænder fra hinanden og lod store stikflammer flyve ud derfra.
Som de forlod hendes hænder lagde de sig i lag og begyndte at tage form. Kulun tænkte imens flammerne dansede: "Fire ben... Hove... Horn, to af slagsen... Lille..."
Det tog kun et minut før en lille han hjort stod foran hende, centimeter over vandet, glødende af ild og flammer. Kulun tog den i øjensyn. Hun var faktisk ret imponeret over sig selv, det måtte hun indrømme- KNAS!
Kulun rettede sig op og hjorteungen kiggede forskræmt efter lyden. Langsomt vendte Kulun sig om efter lyden, men slappede af igen da hun så hvad det var. En hjort, denne gang en rigtig en, stirrede med store øjne på Kulun og hendes kreation. Kulun smilede og løftede et øjenbryn.
"Hva glor du på?"
Hjorten stirrede videre i et sekund eller to, inden den gik videre ind imellem nogle træer. Kulun klukkede lidt og hjorteungen lagde sig ned i luften. Den begyndte at slikke sig, tydeligvis tilfreds med sin flammende eksistens og Kulun sukkede. Hendes tøj lå hen over en stor rod, inde ved bredden, selv var hun iført en undertrøje og et par underbukser.
Det var en stille dag... Den var næsten... Kedelig.
Hun lagde sig igen ned på ryggen og svømmede rundt, imens hun fra tid til anden skabte små sommerfugle af ild, der fløj op og blandede sig med tågen.

Ryse kom flyvende på hans vinger af ild, stadig såret efter den kampen mod dæmonerne. Han havde endnu ikke fået skaffet sig en ny skjorte eller jakke, så det eneste der dækkede hans overkrop var fjerne på hans venstre arm, og de hurtigt satte bandager der gerne skulle sørge for at der ikke gik betændelse i hans sår og hans fønix halskæde. Han kom til en sump og tænkte at han faktisk godt kunne bruge en svømmetur, så han landede nede ved breden. Han så en hjort komme gående langs breden. Han kiggede lidt på den, og den kiggede tilbage igen på ham, hvorefter den bare gik videre igen.

Ryse fik sine vinger til at forsvinde, hvorefter han strak sine arme ud til siderne og faldt direkte ned i vandet. I starten lå han bare der, tænkte over alle de ting der var sket inden oppe på bjerget, på kampen, på hvordan han havde gået amok, og hvordan han var blevet opslugt af ilden. Nej Ryse, lad vær med at tænke på det, bare slap af i stedet, du har fortjent en pause, så det gjorde han. Han lå bare der i vandet og slap af, mens han så småt flød den modsatte vej af hvor hjorten var kommet fra.