Krystallandet
Lige som dæmoner og elementaler er Faes stærkt magiske væsner, men de har alle en personlig svaghed. Nogle Fae kan ikke nærme sig et hjem pyntet med lavendel, andre Fae skal tømme et fad med mælk hvis de bliver tilbudt dem, mens en helt tredje Fae skal tælle hver et blomsterblad på en orange rose. Disse svagheder er meget forskellig for alle Fae, og derfor en meget skattet hemmelighed. Disse svagheder er dog ofte knyttet til deres personlighed samt naturen, og meget kan læses i deres fulde navn, hvis man forstår det gamle sprog fra Fae, der minder ganske meget om Sylvan.
Generelle oplysninger
Levealder: 0-? Faes tæller deres år, fra det tidspunkt, de kom ud af Skyggerne.Levested: Dybe skovegne af Krystallandet.
Religion: Det siges, at Faes var Avanyas første børn, og de tilbeder derfor hende.
Sprog: Fae/Sylvan - Mange kan også kommunikere på Elvisk
Almindelig højde og vægt: Faes er slanke og elegante, men deres højde kan variere mellem en alfs størrelse helt op til en elvers. De vejer som regel væsentlig mindre, end deres udseende giver udtryk for.
Særlige racefordele
Dyretække: Fae har en naturlig affinitet med dyr.Evigt liv: Fae ældes ikke i denne verden.
Tiltrækkende: Fae har naturligt en tiltrækningskraft udover det sædvanlige.
Udseende
For en dødelig vil en Fae ofte forekomme smuk og tiltrækkende. De har en del ligheder med de racer, der med tiden er udsprunget fra Faes: alfer og elvere, men de virker ofte vildere og mere tilknyttet naturen og elementerne. Faes kan aldrig helt skjule deres overnaturlighed. Den kan komme til udtryk som gevir, hove, levende planter i håret, en kraftig duft af jasmin, hud der ligner bark eller andre fænomener. Jo mægtigere Faen er, desto flere overnaturlige tegn besidder de for det meste.
Historie
De gamle myter og legender siger, at Fae var de væsner, der eksisterede før elvere og alfer. Krystallandets dybe skove var deres domæne og de lavere racer, tilbad dem som ophøjede guder. Men som årene gik blev tilbedelse vendt til frygt, og Faes fjender bandlyste dem til det dybeste mørke af skoven: det sted, som Faes blot betegner som Skyggerne. Dette blev deres nye hjem.
Det, man kender til Faes er mest legender, for meget er gået tabt og glemt i Skyggerne. De fleste mener, at Faes er en form for forfædre til elvere og alfer - og det er derfor, deres sprog minder meget om Sylvan. Ind til bandlysningen til Skyggerne, levede de i tæt samhørighed med naturen omkring dem.
Skyggerne befinder sig i det dybeste mørke af Krystallandets skove, hvor solen aldrig trænger ind og tusmørket evigt hersker. Stedet blev skabt med magi af de andre racer, der frygtede den indflydelse, Faes ofte var i stand til at få over dem. Siden da har kun enkelte Faes gennem tiden brudt barrieren mellem Skyggerne og resten af Krystallandet - og deres minder om stedet og den tid, der er gået siden bandlysningen, er tågede, nærmest ikke-eksisterende.
De undslupne Faes indså, at meget af den kraftfulde magi, de i sin tid rådede over, ikke længere var mulig - i stedet søgte de mod naturlige egne, ofte i de dybeste egne af skovene, der ironisk nok minder dem om Skyggerne. Her bruger de primært deres tid på at drille de dødelige og lokke dem til at indgå aftaler. De færreste har en fornemmelse for, hvad der sker i resten af verden omkring dem.
Kultur
Faes føler en stor tilknytning til naturen, men særligt den magi, der befinder sig i den. De både værner om den og bruger den til deres egne fordele. Typisk skaber de sig et hjem i naturlige omgivelser - og oftest alene, for de undslipper kun Skyggerne enkeltvis. Faes kan dog godt sameksistere - det sker blot sjældent.
Faes bekymrer sig sjældent om, hvad der hænder i de dødeliges riger og ser sig selv som overlegne. Dødeliges intriger og deres krige er for dem ligegyldige - i stedet søger de ofte at bruge dødelige til deres egen fordel, nogle gange af simpel kedsomhed. De søger ikke nødvendigvis at gøre dem ondt, men det kan ofte være en konsekvens af en aftale mellem Fae og dødelig.
Forhold til andre racer
Faes har et nærere forhold til alfer, elvere, elementaler, satyrer og halvdyr, som lige som dem selv er født af naturen. Det afholder dem dog ikke, for stadig at plage dem med deres luner.
Skabt af: Sunny