Sorín

Krystalisianer

Status: Inaktiv

Godkendt: 18.01.2021

Antal posts: 18

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Sorín
Kaldet: Sorín, Rín
Køn: Mand
Alder: 58
Fødselsdag: 28.3 år 1967
Tilhørsforhold: Retmæssig God
Tro: Smedana og Phoebe, til dels Avanya
Erhverv: Rejsende
Nuværende levested: Omrejsende - Strejfer rundt i Krystallandet
Race: Kentaur

Udseende

Højde: 206 cm
Vægt: 365 kg
Hudfarve: Lys
Hårfarve: Mørk brunt og sandfarvet
Øjenfarve: Havblå, men med et let sølvskær over hele øjeæblet

Fra livet og opefter er Sorín en ung mand med en lysebrun kulør og klare blå øjne, som altid er fyldt med venlighed og ærlighed. Hans halvlange hår er brunt og overstrået med lyse, sandfarvede totter. For at holde styr på håret, har han det ofte sat op i fletninger og en høj hestehale..
Hans menneskekrop slutter lige under navnlen, og bliver i stedet til en brunblakket hestekrop. Han er ikke specielt stor af en kentaur at være, og hans krop er spinkelt bygget omend stadig meget stærk. Pelsen er sandfarvet, med mørke ben og striber hen over knæene. Ligesom håret på hans hoved, er halen grå-brun og sandfarvet.

Som de fleste andre kentaurer er hans krop stærk og udholden, specielt når det kommer til at tilbagelægge store distancer.

Han går oftest klædt i en blå kofte holdt sammen om livet med et læderbælte.
Han bærer blå silkebånd på armene, i halen, på forbenene og bruger det ofte til at holde håret oppe.

Magi

Magisk evne (1): Træets Sjælesyn
Pris for evnens brug: Hans eget syn vil svækkes indtil han bliver helt blind

Denne evne er en del af en gammel velsignelse fra en jordelemental, som løber i hans families årer. Ved at lægge hånden på et træ, kan han træde ind i træets sjæl og derfra til de omkringliggende træers sjæle. Det gør ham i stand til at se, eller måske nærmere fornemme på et dybere plan, hvad der sker omkring træerne. Er han i et område med få træer, som står langt fra hinanden er billedet udvisket og svært at gennemskue. Men i tætte skove er billedet helt klart.
Evnen kan strække sig op til en radius på 2 km omkring ham i tæt skov, og rækkevidden bliver dårligere jo længere der er imellem træerne omkring ham.
Evnen gør ham ikke kun i stand til at se nutiden, men også til at træde tilbage i træernes sjæles erindringer. På den måde kan han 'se' et område, hvordan det var og hvad der skete for flere år siden. Han kan dog ikke se længere tilbage end træets levetid.
Jo større område han sanser, jo længere tid han bruger evnen af gangen eller længere tilbage i træernes minder han rejser, des mere af sit eget syn vil han miste. Når han en dag bliver blind vil hans evne forsvinde, fordi han ikke længere han betale for dens brug.

Synsnedsættelse: En svagt sølvskær dækker Soríns øjne. Han har derfor let nedsat syn. Han ser en lille smule uklart og farver står ikke så kraftigt for ham
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): Tågens Sjæleerindring
Pris for evnens brug: Evnen tærer på hans livenergi. Det forkorter hans levetid og gør ham svagere i lang tid efter brug

Denne evne er en del af en gammel velsignelse fra en jordelemental, som løber i hans families årer. Fra elementalen fik han evnen til at frembringe jordens og træernes erindringer i en en fortælling af tåge. Det vil sige at han, næsten som en film, kan fremmane tåge og lade den udspille en scene fra fortiden, hvor tågen danner livagtige former som alle kan se. Han ser kun den sande fortid, idet træernes sjæle hverken lyver eller husker forkert. De klareste billeder skaber han på steder hvor naturens kraft er stor og gamle træers sjæle er der til at fortælle om fortiden. Det er muligt for ham at frembringe tågebilleder kun ud fra jordens minder, men disse er ofte mere utydelige. Der er dog en undtagelse til dette; hvis blod er blevet spildt på jorden vil denne sjæls tågebillede være ekstra tydeligt.
For at bringe træernes og jordens erindring til live i tågen ofrer han en del af sin egen livsenergi, og denne pris bliver højere jo længere tid illusionen skal opretholdes, eller jo længere tilbage i historien han skal gå.
Dygtighed til at kontrollere evne: Lidt trænet

Personlighed

Styrker:
• Håbefuld
• Beslutsom
• Passioneret
• Uselvisk
• Loyal

Svagheder:
• Naiv
• Usikker på sig selv
• Sensitiv
• Perfektionistisk
• Svært ved at forstå andres følelser

Generel beskrivelse af personlighed:
Som person er Sorín meget glad og smilende. Han er meget venlig og imødekommende overfor fremmede, og tror altid på det bedste i andre. Han har et stort ønske om at hjælpe andre, og er ikke bleg for selv at tage skade, hvis det er det der skal til. Han er sjældent i dårligt humør, og bliver så godt som aldrig vred - selv hvis nogen gør ham fortræd. Det eneste der får hans vrede i kog, er hvis en af dem han holder af er i fare, bliver såret eller på anden vis gjort ked af det.
At andre føler sorg, vrede eller lignende over hverdagen eller personlige hændelser er noget Sorín har svært ved at forstå. I hans verden er det kun de vigtige personer - hans familie, venner og kentaurne fra hans landsby - som betyder noget.

Derudover kommer han fra et samfund, hvor han aldrig har haft indflydelse på store beslutninger. Han har blot lært at følge andres ordre. Han vil altid sætte en ordre fra sin familie over alt andet, men generelt retter han sig efter hvad andre siger - specielt kvinder, da det er dette han er opdraget til. Han stoler meget på autoriteter eller autoritære personer, og sætter ofte sin lid til dem fremfor sin egen dømmekraft. Også hvis det betyder at han skal gøre ting, han normalt ville syntes var forkert.

Baggrundshistorie

Sorín er født af hoppen Iolina Silveira, og for at forstå hans historie må man først forstå Sileira-familien. Den begynder for mange generationer siden, hvor en mægtig jordelemental havde søgt tilflugt i Amazonitskoven, i nærheden af sumpene. Dette skete samtidig med, at de første kentaurere var begyndt at bosætte sig i sumplandet.
De fleste var frygtsomme overfor elementalen, men en enkelt hoppe ved navn Tsarina Silvera fornemmede at denne fremmede ikke var fjendtlig. Hun var en ærlig og godhjertet hoppe, og derfor drog ud hun for at finde elementalen.
Hun ledte i flere dage i skovens udkant og fandt til sidst frem til dens skjulested. Tsarina forstod med det samme at den havde været i kamp og måtte være blevet frygtelig såret. Hun besad kun svage helende evner, men tilbød alligevel at hjælpe elementalen. Det krævede alle hendes magiske kræfter og til sidst også en stor del af hendes livsenergi, at heale elementalen. Men da det var gjort belønnede den hende med en velsignelse som tak for hjælpen.
"Fra denne dag og alle dage fremover, vil din familie blive belønnet med stærke magiske evner. Men der vil være en pris at betale for evnernes brug. For kun en væsen så godhjertet som du Tsarina, der har betalt for din magi med dit liv, har gjort sig fortjent til disse kræfter" Sagde elementalen, og med disse ord forsvandt den ind i skoven, for aldrig at blive set igen.

Tsarina Silveira fik et hoppeføl hvis magiske kræfter, ifølge fortællingerne, var store nok til at skabe hele skove med et enkelt fingerknips. Og efter hende kom mange andre, som alle besad elementalens velsignende evner. Og alle led de velsignelsens skæbne hvis de brugte evnerne for meget. De blev blinde, døve, miste forstanden eller hukommelsen. Straffene var mange, men ikke desto mindre blev familien betragtet med stor respekt af de andre sumpkentaurere. De anses stadig som en af de vigtige familier, og det siges at de står gudinderne Smedana og Phoebe nærmere end nogen andre.
Kun hopperne i familien fik lov at bære Silveira-navnet og hingstene har aldrig haft lov til at avle afkom. Kun hopperne blev anset som værdige nok til at bære slægten videre.

Og således var det da et lille hingsteføl blev født, stadig en forholdsvis lille familie. Hans pels var sandfarvet, samme farve som solen første morgenståler i den tågede dis. Derfor blev han navngivet Sorín, som betyder sol. De levede i en hytte lidt uden for sumpkentaurnes landsby og havde sjældent kontakt til de andre, medmindre det var til ceremonier eller store fester.
Han havde en storesøster ved navn Adelina Silveira og fik senere en lillesøster ved navn Ileana Silveira. Sammen med deres mor og lille familie, levede de en stille og rolig tilværelse. Men alt dette ændrede sig da Sorín var 12 år gammel.
Det var ingen hemmelighed at hans familie var velsignet med store kræfter, og allerede i en meget ung alder viste han tegn på at være i besiddelse af særligt store og sjældne kræfter. Der fandtes historier om Silveira-kentaurer som kunne fornemme fortiden eller fremtiden, men de var få og ingen af dem så kraftfulde som man mente, at Sorín en dag ville blive. Dette gjorde hans storesøster Adelina Silveira meget vred og så jaloux, at hun søgte hjælp hos en mørkelverpræstinde. Præstindens navn var Solari og hun lovede Adelina, at hvis hun bragte hende landsbyens hellige tågesten ville hun bruges stenes magi til at give Adelina de store magiske evner hun fortjente.
Få dage senere stjal Adeline tågestenen og afleverede den til Solari. Men i stedet for at velsigne hende med store kræfter, slog Solari hende ihjel. Og sådan gik det til, at Soríns landsby mistedede deres mest værdifulde helligdom - den sten de havde fået af selvsamme jordlemental, som gav Silveira-familien sine kræfter. Stenen fortryllede den tåge der indhyldede landsbyen og forhindrede ondsindede fremmede i at nærme sig den. Nu hvor stenen ikke længere var i landsbyen forsvandt deres vigtigste forsvar mod omverdnen.

Da både Adelina og landsbyens tågesten pludselig forsvandt, brugte Sorin sine evner til at genskabe fortiden. Men hans søster var rejst langt, og aldrig før havde han brugt sine kræfter i en sådan grad. Så prisen for evnens brug var højere end han havde regnet med. Hans øjne som før havde set alting klart, var nu dækket af et tåget sølvskær som slørede verden for ham. Siden da har han kun brugt sine evner sparsomt.

Efter Adelines død, blev hans familie mere udstødt af landsbyen. Mange af de andre kentaurer var vrede over, at tågestenen og deres magiske forsvar var væk, og de skød skylden på Soríns familie. Han forlod derfor landsbyen da han var omkring 35 år. De første mange år strejfede han om i skovene og holdt sig for det meste alene. Men efterhånden som han blev ældre vovede han sig ud i verden.
Han kommer nu kun tilbage for at besøge sin halv-lillesøster som han elsker meget højt. Hun er fascineret af 'verden udenfor', men er stadig alt for lille til at rejse rundt selv. Så derfor finder han smykker og spændende historier han kan vende hjem og fortælle hende om.

Familie:
Forældre
Mor: Iolina Silveira
Far: Doru

Søskende
Storesøster: Adelina Silveira
Lillesøster: Ileana Silveira

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Over middel
Smidighed: Under middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Middel
Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: jack
Lige nu: 1 | I dag: 1