Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Solari Seravill Sølvtunge
Kaldet: Hvis man vil være ironisk, Sol.
Køn: Kvinde
Alder: 1678
Fødselsdag: 11. september.
Tilhørsforhold: Neutral Ond
Tro: Nalish’ra | Zaladin
Erhverv: Ypperstepræstinde.
Civilstatus: Enlig
Seksualitet: Biseksuel
Nuværende levested: Omrejsende - Nalish'ra hovedtempel.
Race: Mørkelver

Udseende

Højde: 186 cm
Vægt: 65 kg
| Slank | Skarp | Piercet | Mørkhudet | Tatoveret |

Det første mange lægger mærke til når de ser Solari, er de hvide øjne. Gennemborende hvide øjne, hvis intensitet afspejler sig i resten af hendes personlighed, og på den måde er et udmærket spejl til mørke elverens plettede sjæl. Hun ser kort sagt skarp ud, og er dækket i en tætsiddende men dog stadig mobil rustning der dækker hendes overkrop, med mere lystsiddende bukser. Solari bærer lange handsker samt støvler.
Som mange andre af sin race, har Solari en karakteristisk mørk hudfarve med en skærende hvid hårfarve. Som regel er hendes hår flettet, men det kan henne at hun lader det hænge løst - i det tilfælde vil det gå ned til omkring midt på ryggen. Siderne af hendes hoved er dog kortklippet.

Det andet mange lægger mærke til når de ser Solari, er de ekstravagante krops dekorationer i form af sirlige. elegante tatoveringer, ansigtsmaling og en del ansigts-piercinger. Imens at hendes piercinger primært at centreret omkring hendes ansigt, forsætter tatoveringerne ned af hele kroppen, og strækker sig både langs hendes arme, ryg og ben.

Sidst men ikke mindst, bærer ypperstepræstinden sine farver uden skam og bærer gudinden Nalish'ra's symbol på det tørklæde der er viklet om hendes liv - en gave fra hovedtemplet da hun blev indsat som ypperstepræstinde.

Magi

Magisk evne (1): Aura | Solari har en aura af magi omkring sig, som kan fremprovokerer negative følelser og optrapper konflikter. Denne cirkel strækker sig 3 meter ud fra hende, og kan inkludere følelser såsom:

Vrede - Din karakter bliver vred og i iltert humør, og kan nemt provokeres.
Afmagt - Din karakter rammes af afmagt og sorg.
Jalousi - Din karakter bliver jaloux anlagt, kan også være over ting der er sket for længe siden.
Frustration - Din karakter oplever uforklarlige frustrationer over små ting.
Smålighed - Din karakter bliver smålig og ondskabsfuld, og kan tage alt meget personligt.
Grådighed - Din karakter oplever grådighed og gerrighed for materielle ting, men også kærlighed, venskaber etc.

Væsner med høj mental udholdenhed bliver påvirket i minde grad, men dog stadig påvirket.
Det kan også være andre følelser end de ovennævnte, hvis det er hvad din karakter reagerer mere negativt på.
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Magisk evne (2): Illusioner | Solari kan skabe illusioner der føles utroligt ægte. Disse illusioner dannes igennem fysisk berøring, og et lille strejf er som oftest nok. Der er forskellige former for illusioner Solari benytter sig af.

Fysiske illusioner - Illusionen om at din karakter fx. har trådt på et søm, og det gør forbandet ondt. Nerverne i karakterens krop vil reagere på illusionen, og din karakter vil opleve smerte deraf.
Psykiske illusioner - Illusioner din karakter selv "danner". Denne illusion tager fat i hvad din karakter frygter, ønsker sig, elsker osv. og skaber det.

Har man høj mental udholdenhed, vil de psykiske illusioner være nemmere at bryde ud af end de fysiske.
Har Solari først opnået fysisk kontakt med sit 'offer', er illusionen forholdvis nem at holde imens hun koncentrere sig om andet også.
Solari kan ikke danne en illusion der dækker hele ens syn, men kun tilføje elementer til virkeligheden.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Personlighed

Styrker:
| Hurtig | Veltalende | Kreativ | Manipulerende | Vedholdende | Religiøs |

Svagheder:
| Arrogant | Dumdristig | Snæversynet | Overfladisk | Grådig | Kynisk | Brutal |

Generel beskrivelse af personlighed:

Et langt liv har formet Solari til en tiltrækkende, veltalende men kynisk kvinde.

Hun er utrolig intelligent og dertil en hurtig tænker - to træk der ofte har reddet hende ud af mange ubehagelige situationer, og hjulpet hende afsted i ly af skyggerne når flugt var den eneste mulighed. Dertil er hun som mange andre mørkeelvere manipulerende, og kan med sit afvæbnende smil og smukke ord næsten tale guldet ud af en dværgs lomme!
Man lægger ikke nødvendigvis mærke til hende som den første i rummet, og Solari gør ikke meget ud af at tiltrække sig unødvendig opmærksomhed... i løbet af sit liv, har hun efterhånden mistet behovet for andres velvilje og bekymrer sig sjældent om hvorvidt andre kan lide hende, medmindre hun skal bruge dem og deres velvilje til noget.

Solari keder sig; og endda ret ofte. Derfor er det ikke uden grund, at hun gerne optrapper en konflikt for at få noget til at ske, eller få noget at lave. Et lidt for stort ego gør hende utrolig dumdristig i sådanne situationer, og dertil kan hendes naturlige arrogance virkelig sætte fut i et blussende bål. Hun bekymrer sig sjældent om de konsekvenser der måtte komme af konfliktoptrapningen, og har et meget kynisk forhold til livet generelt. Et veltalende ydrer er bare en god forklædning.

Man kan nemlig ikke komme uden om at Solari er en utrolig brutal kvinde, og vil nok altid være det - et testamente til hendes opvækst og opdragelse. Selvom hun pakker sig selv ind i bløde ord, perlende latter og venlige smil, kan hun ikke frasige sig hendes hensynsløse holdning til liv, ærer og værdighed, som ofte kommer frem i et moment af pludselig og voldsom blodrus. Det kan være forskellige ting der flipper kontakten på hendes ellers meget afbalancerede indre, men destruktiv imod sig selv såvel som hendes venner er hun i sådan et øjeblik.

En stor motivation for Solari er friheden til at gøre hvad der passer hende, hvilket også er den filosofi hun praktiserer sin religion igennem. Selvom gudinden næppe er en velset gudinde, er hun - og hendes følgere, en nødvendig ondskab der skubber livet fremad i stedet for at holde det i stilstand. Solari er utrolig religiøs, og tager gerne en ærlig og civiliseret snak om guderne skulle nogle ønske det, og her vil man også se en meget mere eftertænksom side af den lunefulde elver.

Baggrundshistorie

| De unge år |
Solari blev født ind i rækken af nogle af de tidligere mørkeelver afkom og er derfor vokset op dybt under jorden, skjult i Amazonitskovene. Som så mange andre af sin art, var bardommen næppe en barndom man taler om idag, og Solari blev opvokset i streng diciplin, systematisk manipulation og udnyttelse, hvilket formede hende til en ud af mange soldater for dæmonerne. De hårde odds var en garanti der sikrede hendes evner, og de første årtier blev brugt på at nedbryde empati og fremelske vold. Skal hun være ærlig, husker Solari ikke hendes barndom mere konkret end det, og hendes tidligste tydelige minder starter i en alder af omkring 120 år.

| Forandring |
Da hun var i i midt 120'erne, blev hun og hendes mindre gruppe mørkeelvere for første gang sendt ovenjorde. Den anden store krig var lige afsluttet, og i kølvandet der fulgte blev den gruppering Solari var en del af, sendt afsted på hvad der egentlig skulle have været en selvmordsmission for at skabe plads til nye og bedre soldater i deres rækker.
Det skete dog ikke, da gruppens leder tog en beslutning om at søge tilflugt i stedet for at følge ordrer, og den mindre gruppering bosatte sig på grænsen imellem Amazonitskovene og Tusmørkedalen. I skyggerne af de enorme bjerge gemte de sig, og med tiden opstod et glemt lille samfund. Lederen, senere selv-udnævnt præst af guden Zaladin var dybt troende og i ly for nysgerrige øjne, blev en kultisk tilbedelse af de yngre guder under Dæmonkongen skabt. Flere mindre templer blev her rejst, og et stort til Zaladin selv.
Denne tilbedelse af Zaladin var voldsom, brutal og blodig - og utrolig manipulerende. Solari var kun en ud af mange mørkelvere hvis loyalitet blev vendt imod den karismatiske og besnærende præst af klanen og hun fulgte ham blindt i flere år. Ofrer af blod, liv, smerte og hvad end der ellers skulle til blev givet uden tøven, og i takt med at klanen voksede, blev grebet om dets medlemmer strammet. Det var ikke frihed, det var kontrol igennem hengivelse; hvilket ingen af dem indså. Solari følte sig fri, hun følte at hun havde enhver mulighed foran sig og tog glædelig imod den komfort hun fandt i vaner og traditioner. Hun skabte sig tætte venner og familiebånd i de foreløbende år.

| Offerlam |
En af de faste traditioner klanen praktiserede og satte højt, var Jagten. En nat hvor at et tilfældigt offer ville blive jaget af alle dem i klanen der var i stand til at bærer en kniv, og symboliserede den stærkes ret til at dræbe de svage, kort fortalt. Offeret var som regel et menneske eller en uheldig omvandrende elver, men kunne i princippet være alt imellem himmel og jord - så længe præsten fandt det værdigt. Men dette år, skulle vise jeg at være anderledes. Intet potentielt offer syntes at tilfredsstille præsten, og da natten hvorpå Jagten skulle begynde kom tæt, summede det af aktivitet i klanen - hvem ville offeret blive? Det var sket enkelte gange at offeret havde været fra deres egne rækker, men det var årevis siden det havde været nødvendigt. Solari bekymrede sig dog næppe, og planlagde med sine nære hvordan Jagten skulle foregå i år.
De tidligere år havde hun sammen med sin elsker og makker, Zariel, været tæt på at vinde. I år ville det lykkedes, det var hun sikker på! Det var ikke uden grund at de to var iblandt de bedste krigere som klanen havde at byde på, og årtier i hinandens selskab og som hinanden sparringspartnere samt elskere, havde udviklet en tæt forbindelse imellem de to mørkeelvere. Men da natten faldt på og Jagten skulle til at starte, var det ikke Zariel der stod ved hendes side. Nej, fordi han var i midten af det hele, valgt til at være offeret.

Solari nægtede derpå at deltage, men fandt hurtigt ud af at det ikke var hendes beslutning at træffe. Ligesom det ikke havde været hendes beslutning at give blod til Zaladin. Og det heller ikke havde været hendes beslutning hvilke våben hun skulle bruge, eller hvem hendes fremtidige partner skulle være, fordi alt var styret af præsterne. Den nat blev hun straffet hårdt, det glemmer hun aldrig... men straffen fik hende ikke til at sky ilden, men pustede kun liv i oprørske flammer og skubbede ultimativt Solari til at søge væk fra klanen og ud i en forandret verden. Hun ville have magten og muligheden for at træffe egne beslutninger.

| Erkendelse |
Hun løb længe og langt førhen at hun endelig stoppede og overgav sig til udmattelsen. Da Solari vågnede igen, var det i et tempel i midten af ingenting. Her boede en kernegruppe af Aladrios tilbedere, der i et humant øjeblik havde taget hende med ind, og Solari brugte flere årtier på at heale fysiske såvel som psykiske skader i fred for omverdenen og fortiden. Der skulle dog ikke gå mere end et århundrede, førhen mørkelveren begyndte at kede sig i den stille tilværelse... kede sig meget, og så gamle vaner blomstrer op igen. Hun fandt det morsomt hvordan hendes nærvær påvirkede nogle af de tilbedere hun var omkring, og på trods af den venlighed de viste hende, kunne hun ikke lade værd med at studse over den betryggende og søvndyssende tro de alle hengav sig til, og Solari vidste at det her ikke var det liv guderne havde i vente for hende. Dette var ikke stedet for hende. De næste mange år vandrede Solari mest alene, inden at skæbnen ledte hende til Nalish'ra's tempel.
Frihed var ikke sjovt uden noget at bruge den på, og det var med den indstilling at Solari langsomt begyndte at tale, lyve, kradse og kæmpe sig længere op i rækkerne af dem der boede i templet. Dem hun ikke kunne fjerne med snilde, havde det med at snuble over knive i natten. De få der heller ikke kunne fjernes på den måde, udlevede hun med sin udødelighed. I sidste ende blev hun valgt til ypperstepræstinde for gudinden og tog imod med et smil på de mørke læber.

| Nu |
En skæbnesvanger nat brændte Nalish'ra's tempel ned til bunden, til stor smerte for hendes følgere og Solari selv. Rygterne svirrede om at brænden var påsat, og dette fik templets folk til at søge imod skyggerne og udkanten af Kzara-bjergene. Her ville de opbygge et nyt tempel for gudinden, og derfor har Solari og hendes nærmeste brugt lidt under et århundrede på dette - og det står nu bedre, flottere, prægtigere og mere robust end før! Tiden var inde til igen at vende sit blik og sin opmærksomhed imod Krystallandet samt dets politiske situationer. Med genopførslen af templet har ypperstepræsten nu frihed til at bevæge sig mere omkring, og kan findes i de mindre kroer; altid på jagt efter nemme ofre at spinde lokkende historier for.

Familie: Zyrell | Mor | Ukendt, men sandsynligvis død.
Atark | Far | Ukendt, men sandsynligvis død

Solari kan ikke huske meget omkring sin familie, da minderne er fortrængt med tiden. Hun kan sagtens have flere yngre søskende som hun ikke kender til.

Andet

Om Solari


Tatoveringerne | Solari's tatoveringer er en hyldest til både Nalish'ra og Zaladin. Mange fra hendes tidligere klan har dem også.
Piercingerne | Disse fik hun efter at være blevet indsat som ypperstepræst for Nalish'ra.
Våben | Solari er trænet i våbenbrug, og bruger to slanke dual-blades i kamp. Men efter hun blev præstinde, er de lagt mere på hylden. Udover det, har hun som udgangspunkt altid knojern på begge næver.
Reference | Fuld krop

Templet i Kzara-bjergene.

. . . . . . . Skyggernes kapel

I året 1926 brændte det oprindelige Nalish'ra tempel ned til bunden; en sort og sorgens dag for gudindens tilbedere. Rygterne gik at det ikke havde været et uheld, men derimod en påsat brænd, og det fik Solari og resten af templets folk til at søge imod sikrere egne for genopbyggelsen af den nye kirke.
I året 2019 blev arbejdet med det nye Nalish'ra tempel endelig færdiggjort, og det står nu skjult i Kzara-bjergenes lange skygge; navngivet efter selvsamme, og hedder til daglidag Skyggernes Kapel. Selve templet er bygget ind i bjergets sorte klippe, og kun få væsner foruden gudindens tilbedere kender dets præcise lokation. For mange småbønder og ulærte, er det ofte ikke mere end en myte.

Vejen til templet er besværlig for dem der ikke kender de sikre stier, og det er ikke umuligt at møde sin død imellem de smalle klippeafsatser, dybe kløfter og mørke dale. Dem der er bekendt med gudindens tempel, kan dog finde vej med de få markeringer der er på bjerget sider. For mange udefrakommende ligner det blot tilfældige revner eller skrammer i bjergsiden.

Mørkelverne og andre racer med forhøjet nattesyn, bevæger sig oftest med større lethed afsted igennem bjergene, og har nemmere ved at se markeringerne.

Skyggernes Kapel er bevogtet af et godt antal præster, tjenere og vogtere, der lukker dørene hårdt for dem der ikke hører til. Alle der med rimelighed mener de burde kunne finde templet, eller har midlerne til at finde information om det, kender som udgangspunkt til det.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Under middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Under middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Fantastisk
Chakra: Fantastisk