Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Karim Bassem Al-Kazimi
Kaldet: Birdhat, Fugletossen
Køn: Mand
Alder: 110
Fødselsdag: 31.12 år 1914
Tilhørsforhold: Kaotisk Neutral
Tro: Chance, Haldis og Zerafina
Erhverv: Adelig på eventyr
Nuværende levested: Rubinien - Rubinien
Race: Menneske

Udseende

Højde: 178 cm
Vægt: 85 kg
Hud: Mørklødet, med en ru, næsten læderagtig tekstur efter mange år i solen.
Hår: Stålgråt og velholdt. Han holder sig et veltrimmet overskæg, og hans hår er velplejet. Håret er oftest gemt væk under hans turban, men går ham knap til lænden når det hænger løst.
Øjne: Karims øjne er lysebrune, med et let skær, som flydende rav.
Kropsbygning:Karim er normal af bygning, og i overraskende god form for en mand af hans alder.
Særlige kendetegn: Karim er ikke en person man tager fejl af. Var hans alder og prængende rubinske påklædning ikke nok, så kan han altid genkendes på mængden af fugle i hans nærhed. Om det er i området omkring, nær hans person, eller de roterende fuglefamilier der bor i hans turban, er han til at genkende.

Magi

Magisk evne (1): Tale med dyr

Karim kan tale med og forstå alle slags dyr, men han foretrækker til hver en tid fugles selskab.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Magisk evne (2): En mindeværdigt død

Karim er, i et hvis omfang, udødelig. Denne evne er dog meget begrænset i dens virke. Hvis Karim ser sin død i øjnene, rejser han til Kiles rige som alle andre, men så længe den er ham uset eller ukendt, vil han blot komme sig med imponerende hast.

Usete gifte, knive i ryggen og alderdom (så længe han ikke tænker for hårdt over det) vil ikke ende hans liv. Men dolker man ham i brystet eller på anden synlig og dramatisk vis, dør han.
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Personlighed

Styrker:
Kan (næsten) ikke dø
Alderens visdom
Er en snedig, manipulerende rad

Svagheder:
Alderens skavanker
Er totalt besat af fugle
En ved at blive en smule senil

Generel beskrivelse af personlighed:
Karim er en eventyrlysten mand, der ønsker at opleve verdens undere, men helst uden at ofte for meget komfort undervejs. Han udnytter gladeligt sit familienavn og alder til at påråbe sig andres gæstfrihed, være de adelige eller ej.

Derudover Elsker. Karim. Fugle.
Ikke blot finder han dem suveræne til alle andre racer af dyr, men også bedre samtalepartnere end de fleste mennesker.

Baggrundshistorie

Karim Al-Kazimi Bassem blev født som den syvende søn af en side-gren af Kazimi familien. Som adels søn var der mange forventninger til den unge Karim, men med så mange ældre brødre, blev der lagt meget lidt pres på den unge mange for faktisk at opfylde de forventninger, selvom Karims fader selv var den syvende søn, og kendte alt til det at have mange brødre.

Karim levede det søde liv. Med familiens betragtelige rigdom, og uden udsigt til nogensinde at arve, brugte han sin tid på at nyde livets goder, og kønnene, det modsatte så vel som sit eget. Alt imens plottede hans brødre, og kæmpede en blodig kamp om at blive arving. Mange af dem døde i disse interne stridigheder, og flere af dem forsøgte uden tvivl også at komme Karim til livs, men uden held. Karim var dem altid et skridt foran, advaret af dyrene i huset.

Da deres fader endelig gik bort, under mystiske omstændigheder, var det hans fjerde søn, Kasim, der alene stod tilbage som arving, og overtog hele familiens rigdom og faderens harem. For at sikre sin ret, var Kasims første gerning som familiens overhoved, at sende alle sin tilbageværende bror, Karim, i eksil, og halshugge hele sin faders harem. Han overlod ikke noget til Chance!
Gudinden havde dog en tendens til ikke at lade sig nægte, og i sin iver på at stramme grebet om sin nyfundne magt, fandt han det ikke nok blot at fjerne sine resterende brødre og de mødre i haremmet der måske stadig var deres afkom, eller hans fader tro, men også alle dyrene. Sine brødres kæledyr, faderens løver, ja selv Karims imponerende samling af eksotiske fugle!
Denne gerning var hvad der endelig fik Karim til at se sin broders ondskab. Derfra krævede det ikke meget overtalelse at få Kasims egen, trofaste kæleabe, Benjamin, til at forråde ham. Den lille fyr havde været utilfreds med sin herre længe, så det var med en hvis tilfredshed det lille kræ stak en kniv i halsen på sin sovende herre.

At sige Karim var forberedt på det ville være en overdrivelse, og han behøvede ikke foregive overraskelse da han blev kaldt tilbage fra sin eksil, for at tage sin plads som overhoved for Al-Kazimi familien. Karim havde aldrig forventet Benjamin faktisk ville klarer det! Han var, trods alt, bare en abe.

Men alt familien ejede var nu Karims, og selvom alt hans nære familie var omkommet eller blevet myrdet i kampen om arven, så havde Karim trods alt stadig sine fugle. Benjamen blev kastet for løverne for at have dræbt en Al-Kazimi. Retfærdigheden måtte jo ske fyldest!

Karims nye position kom dog med meget ansvar, ansvar Karim aldrig havde haft nogen lyst til at løfte. Han fandt sig i stedet tre koner, der hver higede efter magt, og satte dem til at administrere hver sin tredjedel af familiens rigdom. Hver higede de efter den magt de ikke havde, og hver holdt de hinanden i skak, mens Karim kunne læne sig tilbage, og nyde livet. Og sine fugle. Hans tre koners evige skænderier blev dog hurtigt trættende, så oftere end ikke, dog Karim ud og besøgte fjernere slægtninge, andre adelsfamilier eller blot større handelsmænd, og strakte deres gæstfrihed så langt han kunne.

Karims liv udfoldede sig mest i Rubiniens varme sande, men som Karim blev gammel, indså han at der var så meget mere af verden at opleve! Så han efterlod sine koner til at styrer familien, og drog ud, for at se så meget han kunne nå med de år han havde tilbage. Og det var på en af disse rejser han fandt en fin lille æske i ørkenens sand, og mødte æskens beboer, Djinnen Saïd.

Djinnen tilbød Karim et ønske opfyldt, hvis han bragt Saïds æske til et særligt sted i Rubinien. Karim var ikke dum, og havde hørt mange historier om de ulykker der befaldt folk der ønskede fra en djinn, men viste også, at den der besidder en djinns hjem, kontrollere den. Karim var dog også en gammel mand, og hans lyst efter eventyr høj!

Så Karim tog imod tilbuddet, men holdt sit ønske, og sin vished om djinnens hemmelighed, skjult mens de rejste. Flere gange forsøgte Saïd at få Karims ønske ud af ham, men hver gang afværgede Karim forsøgene.
Det var først da de nåde frem til deres destination, en lille, ensom oase udenfor de normale handlesruters veje, at Karim indså Saïds plan.
Djinnen havde aldrig forventet at nå deres destination, men havde forventet at kunne kvæle Karim i hans ønske, uden at Karim indså han blot kunne tvinge Saïd til at gøre sit bud. Det var fristende at holde et sådan væsen trælbundet, men Karim så flere fare end fordele. Desuden havde Saïd været en fremragende rejsefælde, og havde tilmed ledt ham til den skønne lille oase, hvis lige Karim sjældent havde set!

Så den gamle man satte Saïds æske fra sig, på en stor, flad sten ved oasens bred, og satte sig selv i sandet. Skulle dette blive hans sidste time, var det ikke det værste.
De to mænd sad længe ved oasens kant, mens solen gik ned. Karim afslørede at han ikke havde i sinde at bruge sit ønske, men havde han, ville han have ønsket sig, en mindeværdig død.

Hvad der mere skete den aften, lå siden i tågerne, men Karim vågnede op, hjemme i sin egen seng, og hans møde og eventyr med Saïd, virkede som blot en drøm.

Familie: Fader: Kazim Al-Kazimi Bassem (død)
Moder: En af kvinderne i faderens harem (død)
Relevante søskende:
Den fjerde søn: Kasim (død)

Første Kone: Ayda
Anden Kone: Batul
Tredje Kone: Lamia

Karims egne børn:
Datter: Yidit
Datter: Maha
Datter: Shantae
Søn: Yusef
Søn: Kazim
"Datter": Jabari (Jabari er ikke en ægtefødt datter af Karims, men en kvinde han i sin senile tilstand antog for sin datter).

Karim har derudover børnebørn fra flere af sine børn.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Over middel