Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Dino
Kaldet: Dino, Beskytter
Køn: Mand
Alder: 227
Fødselsdag: 5. januar, 1793
Tilhørsforhold: Kaotisk Neutral
Tro: Aladrios
Erhverv: Beskytter (se racebeskrivelse), tyv
Nuværende levested: Tusmørkedalen - Han har en hjemmebygget hytte oppe i et træ et øde sted i den nordlige del af Tusmørkedalen, men rejser også en del rundt
Race: Speciel race
Uddybende om race: Beskyttere

Levealder: 0-? – Man bliver skabt som beskytter og man ældes ikke
Levested: Overalt i Krystallandet
Religion: Beskyttere tilbeder Aladrios, som anses for at være deres skaber
Almindelig vægt og højde: Svarer til den race de var, før de døde
Tilladelse: For øjeblikket skal der ikke søges tilladelse til denne race
Blandingsmuligheder: En beskytter kan ikke blandes med andre racer, da de ikke kan få børn

Fordele ved racen, som ikke kræver magiske evner:
- Er meget hårdføre/ikke så lette at slå ihjel
- Ældes ikke
- Tidligere liv: Herudover har du fordelene, fra den race, karakteren er ud over at være engel

En beskytter er et væsen, der efter sin død, bliver udvalgt til at skulle passe på andre væsner, de udvalgte. Det har ikke nogen betydning, hvilken race eller hvilket tilhørsforhold væsnet havde før sin død, så længe det har nogle evner til at beskytte. Om det er at kunne slås, magiske evner eller andet brugbart. Altså kan man godt støde på en lille satyr med tilhørsforhold i det onde, der er blevet sat til at passe på en udvalgt, så længe den har evnerne til det.

En beskytter er udvalgt af Aladrios til at opretholde en form for balance. Det behøver ikke at være åbenlyst, hvorfor deres udvalgte skal beskyttes mod fare, men en beskytter vil gøre alt, hvad den kan for at sørge for, at der ikke sker noget med deres udvalgte. Det er ligegyldigt tilhørsforhold, det er en indbygget livsregel for alle beskyttere – hold den udvalgte i live lige meget hvad.

En beskytter skabes som den var før sin død. Kroppen er den samme, de samme ar og få grå hår. Deres evner er også det samme. Den eneste ændring der er, er at alle beskyttere har, hvad der ligner et fint, tyndt ar som en cirkel på størrelse med en tokrone på indersiden af venstre håndled.

Fælles for alle beskyttere er, at de ikke kan huske deres liv før de blev beskyttere. Deres første erindring er deres første øjeblik i live som beskytter. De har dog ikke glemt, alt hvad de kan. Var de store krigere, gode i køkkenet eller kunne alle sangene til messe, ja, så kan de stadig det i deres nye liv. Så man kan måske spore sig ind på ting fra det gamle liv, f.eks. hvis beskytteren ved alt om at sejle, så var den nok sømand i sit tidligere liv.

Beskyttere har ikke samme behov for mad og søvn som andre væsner. Faktisk behøves de slet ikke at spise, selvom de godt kan. De behøver teknisk set heller ikke sove, men det er bedst, hvis de vælger at få et par timer her og der, så deres hjerner får en pause.
Samtidigt er en beskytters krop mere holdbar end de fleste andre væsners. En beskytter kan kun dø ved at miste hovedet eller ved at deres hjerte går i stå, lidt lige som en vampyr. De kan komme til skade og føle smerte som alle andre, men heler i løbet af et halvt døgns tid. Jo mere de kommer til skade og jo mere blod de mister, jo svagere bliver de, men de dør ikke af det.

Som sagt er det lige meget, hvilket tilhørsforhold beskytteren har, den vil altid gøre alt hvad den kan for at beskytte sin udvalgte. Det er ikke et spørgsmål om at ville, det gør de bare.
En beskytter er ikke nødvendigvis sat på en udvalgt så snart de kommer tilbage til livet. Der kan gå tage, uger eller måneder før de møder den, de skal passe på. Når en beskytter møder sin udvalgte, vil de ikke være i tvivl. De kan mærke en form for forbindelse. Denne forbindelse vil først og fremmest være trangen til at beskytte. Derefter er som at få rettet sit kompas efter den person. En beskytter ved altid præcis, hvor deres udvalgte er, inden for en radius af ti meter. Og slutteligt ved en beskytter altid, når deres udvalgte er i fare, endda op til flere minutter før, der reelt er en fare.

En beskytter knyttes ikke nødvendigvis til en udvalgt hele den udvalgtes liv fra fødsel til død, det kan sagtens være for mindre perioder, hvorefter de må vente på den næste udvalgte. Der er ingen straf, hvis en beskytter fejler og mister sin udvalgte, men Aladrios kan beslutte sig for at kalde beskytteren tilbage fra det givne liv.
Alle beskyttere har en følelse af, at guden har talt til dem, men ingen kan huske det.

Det siges, at en beskytters hjerte har magiske værdier, fordi det er rørt af en gud, og beskyttere er derfor ofte eftertragtede for dusørjægere og andre, der ønsker at få fat i magi eller krystaller. Nogle ønsker også at møde en beskytter i håb om at de er en udvalgt.

Udseende

Højde: 167 cm
Vægt: 59 kg
Det er nok de færreste, der vil gætte på, at Dinos oprindelige race var dæmon. Med det hvide hår, de lange ører og den blege hud ligner han en elver. Lige indtil man får øje på hans hale, og han vrikker lidt med tæerne.

Dino er ikke specielt stor, hverken i højden eller i bredden. Han er meget spinkelt bygget og ligner lidt en teenager, der ikke får helt nok at spise. Men man kan se musklerne under huden, slanke muskler, der alligevel besidder en del styrke, og man skal ikke undervurdere ham, bare fordi han er lille og ikke vejer så meget.

Han ligner som sagt en elver, bortset fra tre ting. Han har en lang, tynd hale, der er omkring lige så lang, som han er høj. Den er meget bøjelig, og han kan styre den lige så præcist som resten af sin krop. Den har samme blege hudfarve som resten af ham, og på spidsen er en dusk hår i samme farve som hans hårfarve. Så snart han er i nærheden af andre, gemmer han halen under sin bluse op af ryggen, så man ikke kan se, at han er andet end en lille elver.
Den anden ting, der ikke er specielt elveragtigt er hans fødder. Han har et ekstra led på sine tæer og især lilletåen og den ved siden af, kan skubbes godt ud til siden. Hver tå har en kort, men kraftig, klo i stedet for en normal negl. Fødderne er specielt designet til at gribe og hænge ved med. Han kan have sko på, så længe de er bløde og lange nok, så det ser altid ud som om, at han går i for store sko.
Til sidst er der hans tænder, som er kraftige og spidse. Han kan give et godt bid, skulle det være.

Hans hår er lidt langt og går ham ca. til kanten af kæben. Det er hvidt, men ikke helt hvidt, så det ser altid lidt beskidt ud. Hans kraftige øjenbryn har næsten samme farve, men virker dog lidt mørkere.
Ørerne er lange og spidse som en elvers, og han har pyntet dem i begge sider med øreringe i guld.
Hans ansigt er meget spidst, hvilket også får ham til at se ung ud. Hans næse er smal og lige, og læberne er svagt fyldige. Et tykt lag fregner breder sig hen over hans kindben, hen over næsen og på langs øjnene. Øjnene er gule og hans øjenvipper er meget sorte. Han ser kronisk træt ud, som huden rundt om øjnene er i en mørk farve. Han har tydeligvis været ude for noget, som hans overlæbe er en smule skæv på grund af et gammelt ar. Arret er ikke alene, som han også har et hen over næsen og et fra øjet og ned langs næsen også.
Han ville være rimeligt køn, hvis han ikke altid havde et evigt teenage-utilfredst udtryk på ansigtet.

På brystkassen, ca. ud for hvor hjertet sidder, har hans et fint tyndt ar, der ikke er ret tydeligt i mod hans blege hud. Selvom han ikke kan huske, hvordan han døde, antager han, at han blev stukket ned med et sværd og at det er arret efter det.

Af tøj går Dino i det, han lige får listet sig til, når hans gamle går i stykker.
Om livet har han et bælte med et kortsværd, der tydeligvis er elverlavet. Et han har nakket direkte fra Elverly. Han har også en kniv og en pung. Man ser han sjældent med flere ejendele end det.

Magi

Magisk evne (1): Teleportering – Dino kan teleportere sig selv og op til lidt over det dobbelte af hans egen vægt fra sted til sted.
Han kan lave op til 15 små hop på op til 10 meter eller lave fire lange hop på omkring 50 km hver.
Når han laver de små hop, er det ikke en begrænsning på grund af, at han løber tør for chakra, men fordi hans krop til sidst ikke kan følge med. Han bliver forpustet, han hjerte banker for hurtigt, han bliver svimmel og mister orienteringen. Anstrenger han sig for meget, begynder det at virke som om, at hans krop ikke hænger sammen, han begynder at ryste og endnu værre at ”blinke”, som om han ikke kan finde ud af at være fast form ét sted. Det tager ham et halvt døgns tid, før han kan gøre det igen.
Ved de lange hop er det chakraen, der begynder at løbe ud. Det tager ham et døgns tid at lade chakra op igen.
Jo mere vægt han har med, jo mere bliver hans evne begrænset. Når han op over det dobbelte af sin egen vægt, kan han ikke komme længere end 20 km og kun lave ét hop. I små hop ikke mere end en tre stykker.
Han skal nødvendigvis ikke have set det sted, hvor han teleporterer sig hen, da han kan fornemme, om han sigter efter et sted, hvor der er en masse i forvejen. Dog foretrækker han at kunne se stedet, hvor han skal hen eller også at have været der før.
Der kommer en svag lyd af luft, der flytter på sig, når han forsvinder og dukker op, men ellers efterlader han sig ingen spor.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): Løgnedetektor – Dino ved, når du lyver. Evnen er passiv, så han hører alle løgne, alle siger. Han kan ikke forklare, hvorfor han ved det, men han ved bare, at det personen siger, ikke er rigtigt.
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Personlighed

Selvom Dino er over 200 år gammel, er han ikke specielt voksen. Det virker lidt som om, at han aldrig rigtig kom videre fra sine teenageår, hverken i udseende eller personlighed. Og selvom han ikke kan huske mere end seks år tilbage, er hans personlighed nogenlunde den samme som den var før han døde. Gnaven, lettere aggressiv og uden den helt store medfølelse for andre. Faktisk er han ret så ligeglad med andre end sig selv, og han undgår helst at hjælpe andre, især hvis det er til besvær for ham selv.
Han er ikke så aggressiv som i sit tidligere liv, han vælger ofte at flygte fra kampe end at tage dem og risikere at komme til skade. Men arrig er han, og han kan sagtens finde på at provokere, bare for at forsvinde i den blå luft. Som sagt, en rigtig teenager.

Dino keder sig ret hurtigt og kan godt lide at lave ballade, så han kan godt bruge sin evne på at hyle andre ud af den, f.eks. ved at teleportere sig op bag folk og tage deres stol med igen. Han synes det er sjovt at skabe kaos, men gør hvad han kan, for ikke at blive fanget. Der er jo ikke noget sjov i at få en røvfuld af en sur skovhugger.

De fleste vil nok forvente, at, nu hvor hans originalrace var dæmon, han er hård og barsk, men selvom han kan holde til en del, er han igen mest som en teenager. Han bliver bange, ked af det, glad og vred på lige fod med mennesker i samme mentale alder. Dog har han, også som mange teenagere, en maske, så det ikke ser ud til, at han har følelserne ude på tøjet.

Én ting man nok vil sige hører med til hans gamle race, er manglen på skyldfølelse over at skade andre. Om det er i sjov eller i kamp. Det er ikke fordi at han slår ihjel til højre og venstre, men han gør det uden at blinke, hvis det er nødvendigt.

Han er i øvrigt træt af dit pis. Han ved hver eneste lille løgn folk lukker ud, og man kan somme tider fange ham med et meget træt udtryk på ansigtet, når han begynder at få nok af at høre på folk. Lige da han var kommet tilbage til livet, påpegede han folks løgne, men lærte ret hurtigt bare at holde sin kæft, medmindre det havde et formål. Men evnen har da reddet ham ud af mange situationer, der kunne være endt grimt.

Alting ændrer sig selvfølgelig, når det kommer til hans udvalgte. Ja, han er stadig en sur teenager, men han vil gøre alt for at redde den udvalgte for fare. Også udsætte sig selv for en fare, han normalt ville gå en meget lang bue udenom.
Faktisk har han næsten angst over at skulle miste sin udvalgte, det har han prøvet før og det skal ikke ske igen. Sådan virker han godt nok ikke i sin daglige opførsel, hvor han virker til, at han ikke synes der er noget, der er mere træls end at skulle holde øje med nogen. Han har da andet at tage sig til end at være babysitter!
Men holde øje, det skal han nok, også selv når den udvalgte ikke regner med det.

Man skal i øvrigt nok regne med, at han er en smule sarkastisk.

Styrker:
- Teleportionsevnen og sin dygtighed til at bruge den
- Han er hurtig og smidig
- Er god til at håndtere forskellige situationer

Svagheder:
- Trods sin alder, er han blot en teenager
- Har en tendens til at rode sig ud i problemer
- Er ikke vanvittigt fysisk stærk

Baggrundshistorie

Dino kom til verden bag porten i Kzar Mora. Der er ikke så meget at berette om hans første liv. Han havde en tendens til at komme i problemer på grund af sin attitude, men klarede sig igennem de første 219 år uden at komme i alt for store problemer. Indtil den dag, hvor han døde. Han kom til at provokere tre forkerte dæmoner. Af en eller anden grund kunne han ikke teleportere væk, da en af dæmonerne havde lavet et kraftfelt han ikke kunne komme ud af, så han var tvunget til at slås. Dino havde inkorporeret sin evne i sin kampstil og han forsvandt fra et sted for at dukke op et andet, hvor han kunne slå med sværdet, osv. Men han begyndte at blive træt og miste orienteringen, så da han ville angribe den ene dæmon, dukkede han op det gale sted. Oven i dæmonens sværd, der nu sad fast i brystet af ham.
Og sådan døde Dino.

”Vil du gerne tilbage til livet?” Stemmen buldrede mod Dino i mørket.
”Ja! Jeg er ikke parat til at dø!” Hans egen stemme næsten ikke hørbar.
”Du vil ikke blive fri. Du vil få en opgave.”
”Jeg er ligeglad. Jeg vil tilbage!”
”Så lyt godt efter.”

Solen skinnede ned i ansigtet på Dino, da han missede lidt med øjnene og endeligt slog dem op. Træerne var grønne over ham og græsset hviskede i brisen. Hvad var der sket? Hvor var han? Han satte sig op med et sæt. Hans spørgsmål forsvandt i et stort sort hul, hvor hans erindringer, minder og hukommelse burde være. Hvem var han?
”Vent på sin udvalgte. Beskyt dem med dit liv.”
Stemmen rungede i hans hoved, som han kom på benene og begyndte at gå. Han måtte finde sin udvalgte. Efter nogle meter teleporterede han og efterlod lysningen tom.

Den første udvalgte var et barn. En pige med rødt krøllet hår og en smittende latter. Når hun altså lo. Hun gav ham navnet Dino og kaldte ham sin hemmelige ven. Indtil han fik hende væk fra det forfærdelige sted hun var og afleveret ved en ny familie, der ville tage sig af hende. Hun var sikker, og han brugte lidt over et halvt år på at vente på den næste. Tiden brugte han på at bygge sig et hjem, en lille hytte i et træ et sted, hvor der ikke kom nogen.
Den næste var en mand. Han var glad for bøger og forsøgte at lære Dino at læse, men det hang ikke rigtigt ved. Det virkede ikke som om, at der var nogen fare, og Dino blev sløset. Mente, at han kunne have sit eget liv. Da han reagerede på fornemmelsen af panik, var det for sent og manden var død. Aldrig havde Dino haft det så forfærdeligt. Han kunne næsten ikke være i sit selv af skam og selvhad.
Da han sad på en klippe og så ud over Tusmørkedalen med tanken om, at han ikke fortjente sit givne liv, lød stemmen i hans hoved igen.
”Den næste venter.”
Han forsøgte virkeligt at undgå at finde sin næste udvalgte, han ville ikke. Men selvfølgelig stod den ældre mand der lige pludseligt. En gammel kriger med et hærget udseende. Og en manglende arm. Det var lidt for let for ham at få Dino til at snakke, og da de skiltes, var Dino klar igen. Han ville ikke svigte igen. Han ville aldrig mere miste en udvalgt!

Nu venter han på sin fjerde udvalgte. I mens rejser han lidt rundt, laver lidt ballade og forsøger ikke at kede sig for meget.


Familie: Ingen

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Fantastisk