Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Samael Moti
Kaldet: Samael, Moti, Døden, Sjælehøsteren
Køn: Mand
Alder: 1678
Fødselsdag: 9. december 341
Tilhørsforhold: Sand Neutral
Tro: Tror på, at guderne er skabt af andre væsner for at finde noget mening i en meningsløs verden
Erhverv: En af de fire ryttere, Døden, men fungerer mest som en sjælehøster. Spørger man ham, er han gøgler og han udfører gerne et par magiske tricks, men optræder aldrig og ingen tror på ham alligevel
Nuværende levested: Omrejsende - Omrejsende, hvor døden fører ham hen
Race: Speciel race
Uddybende om race: De fire ryttere: De fire ryttere var engang symbol på verdens undergang, men de har nu eksisteret i mange, mange år, uden at der har været set eller hørt fra dem, og de er efterhånden gået over i glemslen. De fire ryttere har evner efter deres område.

Det menes, at rytterne kommer fra en form for krydsdimension, der skulle fungere som fængsel, hvori disse også blev skabt, og denne blev forseglet med syv segl, så rytterne først slap ud, når tid var.

Når en rytter "dør" bliver dennes sjæl/livskraft sendt tilbage til krydsdimensionen, hvor den må vente på at få en ny krop. Det kan tage alt fra et par dage til flere måneder. Jo længere tid, rytteren har været ude, desto længere tid tager det at genskabe kroppen. Jo flere gange, rytteren er vendt tilbage, desto sværere bliver det også at komme ud. En rytter får altid den samme krop, og de vender altid tilbage med fuld hukommelse om deres tidligere liv (omstændighederne omkring deres død kan dog godt være lidt tåget).

Rytterne kender til hinanden, og de ser hinanden som søskende. De kan dog ikke på nogen måde føle hinandens tilstedeværelse, så de har ikke altid styr på, hvor hinanden er.

En rytter kan indtage føde, men de har som sådan ikke behov for det.

En rytter har ikke en maksimal levealder, men de er knyttet til krydsdimensionen. Dvs. at hvis dimensionen på en eller anden måde ødelægges, dør rytterne også permanent.

Rytterne kan som base tale krystalliansk, men de kan, som alle andre, lære nye sprog, hvis de ønsker det.

En rytter ligner som udgangspunkt mennesker. Hvorfor ved de ikke selv, men nogle kan have evner til at skifte udseende.

Som udgangspunkt har rytterne ikke en specifik gud, de tilbeder, men det er op til dem selv, om de finder en at tro på.

Selvom rytterne er skabt på samme tid, og de nærer respekt for hinanden, er de stadig selvstændige individer. De kan blive påvirkede af andres synspunkter på lige fod med alle andre racer. Om de skaber deres egen kultur, eller om de indfinder sig under andres, er op til den enkelte rytter.

En rytter kan sagtens have en dobbeltgænger i verden (i form af udseende).

- Tekst er lånt fra Karanu -

Samael er ikke Døden, den titel tilfalder et andet væsen, men han er tæt nok på til, at verden anerkender hans eksistens som værende netop det. Hans funktion er mere som sjælehøster.

Udseende

Højde: 178 cm
Vægt: 70 kg
Det er ikke ligefrem fordi Samael lever op til hypen omkring døden. Han er høj, men ikke så høj. Og hans kropsbygning virker næsten svageligt bygget, spinkel og uden fedt. Og dog er han bredskuldret nok, der er bare ikke mange muskler på ham.

Hans ansigt har høje kindben og let indsunkne kinder. Han ser aldrende ud med vejrbidte rynker, et skæg, der er ved at blive gråt, og nogle dybere rynker der går fra den korte, lidt kraftige næse, der ser ud som om, at den var været brækket uden at være blevet sat på plads, ned til munden. Han har høje tindinger og det lidt rødblonde, halvlange hår er altid tilbagestrøget over issen.
Hans blå øjne ligger dybt og hele hans ansigt fremviser hans kranie ret tydeligt.

Hans krop besidder ikke så mange kendetegn, et enkelt ar uden betydning her og der.

Han går mest i sort tøj, om sommeren en sort, tætsiddende skjorte og bukser og et par slanke støvler, om vinteren passende vintertøj i form af en tyk jakke og et par forede bukser, sammen med et par robuste, varme støvler. Ofte ser man ham med en lang sort kappe, der lige netop ikke rører jorden, når han står op.

Han ejer et sværd, men det er ofte spændt fast til hans oppakning og ikke i hans bælte. Dog har han en kniv i bæltet sammen med sin pung og en lille pose, der indeholder nogle små figurer af dyr og en enkelt lille dukke.

Han ses altid i følgeskab med en gustengul radmager hest, der ved første øjekast virker på en eller anden måde forkert, og oftest også en ravn. Begge dyrs øjne er helt hvide.


Faceclaim: Richard Brake

Magi

Magisk evne (1): Sjæleguide – Samaels funktion er at guide en sjæl fra denne verden til den næste. Nogle sjæle er enten for forvirret efter for vrede til selv at kunne finde vej videre i eksistensen. Det kan Samael hjælpe dem med. Det gælder også, hvis sjælen nægter at forlade kroppen, hvilket nok er grunden til, at folk anser ham for at værende døden – han hjælper døende med at tage det sidste skridt. Men kun døende væsner, han kan intet gøre ved et væsen, hvis tid ikke er kommet.
Han kan se på en person op til en dag før, at det snart er tiden til, at sjælen skal drage videre. Alle væsner har en udstråling, en aura om man vil, og den bliver langsomt mere fast grå, jo tættere på døden personen er.
Når en sjæl har forladt kroppen, ser han sjælen som en hvid, uformelig dis, han kan have en samtale med. Nogle gange nægter sjælen at tage videre, før noget er gjort i denne verden, hvilket Samael så vil forsøge at hjælpe dem med. Han sætter dog grænsen ved drab og hævndrab, det er ikke hans plads at tage andre væsners liv, hvis det ikke er deres tid. Andre gange kan han bare ikke hjælpe. Så en gang i mellem slipper en sjæl fra ham.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Magisk evne (2): Sjælemanifistering – Samael kan få en sjæl til at få fysisk form efter eget design. Dog skal sjælens oprindelige race være bund for manifestationen (dvs. en hest skal være hestelignende, et menneske som et menneske osv). Det kræver en del chakra at skabe manifestationen, men trækker derefter kun lidt fra ham konstant, så han kan godt have op til tre manifestationer kørende konstant uden at blive træt. Han kan ikke have mere end fem manifestationer på én gang og da kun i kort tid af gangen.
Denne evne kræver at han har en sjæl ved hånden, og evnen indeholder derfor også evnen til at binde en sjæl til et objekt, der er formet som sjælen (igen, hest til hest, menneske til menneske, fisk til fisk). Det er ikke noget, han normalt gør meget i, men han har altid nogle få objekter på sig, især en lille udskåret træhest og en støbt form af en ravn.
Han kan lave manifestationer uden at binde sjælen, men de bliver mere diffuse og sværere at styre, da sjælen ønsker at drage videre uden at have andet end Samaels viljestyrke til at stoppe dem.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Personlighed

Man tænker sikkert, at Døden er ond. Han tager jo liv. Men så ville man tage fejl. Denne død er neutral. Han blander sig ikke i noget, hjælper ikke noget og gør dem ikke ondt. For hvordan kan man vælge side, når ens arbejde er at vise alle sjæle, ligegyldigt baggrund, videre i eksistensen. Han føler ikke, at denne verden har ret meget med ham at gøre, han er sat i den som et stykke værktøj, ikke som en del af den.

Faktisk er Samael ret deprimeret. Hans arbejde er tungt, især fordi han ikke er følelsesløs. At tage et barn fra sin mor gør ham ked af det, at rive elskende fra hinanden gør ondt i hjertet. Han ved godt, at det ikke ændrer noget, det er det, han er skabt til at gøre, men nogle gange ville han ønske, at han kunne lægge ansvaret fra sig. Han ønsker ikke ansvaret. Men han gør det alligevel. Han har forsøgt at lade være, hvilket bare var endnu mere forfærdeligt, at se sjæle svæve hvileløst rundt, lidende og uden formål. Det kan han ikke.

Så måske man kunne tænke, at Døden var god. Men nej, selvom noget af det gør ondt, gør han det. Han skelner ikke mellem et lille barn eller en gammel person, ensomme eller elskede væsner. Ond eller god, alle skal dø og hans job er at sørge for, at det sker. Også selvom han ikke længere føler for det.

Det er derfor sjældent, at man ser ham smile eller le. Dog kan smukke ting trænge igennem det tunge lag af triste tanker og få et ganske kønt smil frem på hans smalle ansigt.
Han elsker ikke nogen, selvom han holder meget af sine søskende, de andre ryttere, og sin hest og ravn. Han er overbevist om, at kærlighed ikke er for ham, da han er det modsatte. Det gør ham også aseksuel, for hvordan kan han svælge i en fysisk nydelse, der i sidste ende er til for at skabe liv?
Samael er ikke vant til at blive rørt ved og har bildt sig selv ind, at han ikke bryder sig om det, bare for at kunne håndtere afsavnet bedre. De fleste er bange for ham, også uden at vide, hvem han er. Derfor er han en meget ensom mand.

Han ønsker ikke at gøre noget ud af sig selv, og det eneste der afslører hans lidt specielle evner og opgave er hesten og ravnen, der oftest følges med ham. Han introducerer sig aldrig som Døden eller som rytter, og hvis nogen spørger, hvad han laver, kalder han sig selv for omrejsende gøgler, og viser et par magiske tricks med en mønt, han har lært af sin bror. Ikke at folk tror på ham, men det får dem til at stoppe med at stille spørgsmål.

Samael har brugt meget tid på at studere den verden, han er i. Mere præcist de forskellige ritualer, der er omkring døden rundt omkring i landet. Samtidigt har han lært flere sprog mere eller mindre flydende, så han er sikker på at kunne kommunikere med alle, selvom alle sjæle taler samme sprog. Men han vil gerne kunne kommunikere med de døende også. Det eneste sprog, han kun kan et par enkelte ord af, er dæmonisk og troldsk.

Samael har igennem sin levealder skiftet personlighed, da han ikke længere har ungdommens egoisme og forhøjede tanker om sig selv. I dag er han meget mere nede på jorden og har stor respekt for andre væsner. Han har set for meget til ikke at anse alle væsner som ligeværdige. Og alle dør alligevel i sidste ende, selv han selv.

Styrker:
- Sin intelligens
- Sine evner
- Sin selvstændighed

Svagheder:
- Sit store hjerte
- Sit deprimerede jeg
- Manglende fysisk styrke

Baggrundshistorie

I 341 skabte Mørkets herre Zethos en krydsdimension indeholdende fire væsner. Disse fire væsner kaldte sig selv Krig, Hungersnød, Pestilens og Død. Det viste sig ret hurtigt, at han ikke kunne kontrollere dem, så han låste dem inde i dimensionen med syv segl.

Knap 300 år senere slap Krig og Pestilens ud og kom tilbage til vores verden. Et halvt århundrede senere blev de sidste segl brudt og Hungersnød og Død fik også deres frihed.

Årene gik, Zethos døde og rytterne besluttede, at de aldrig ville lade sig styre igen. De gik hver for sig for at få det ud af tilværelsen de ønskede.

Omkring år 1500 lykkedes det Samael at skabe rytternes heste. Det tog hårdt på ham og for en periode hørte man næsten ikke noget til ham og hans krop ældedes mere end den burde. Han så pludseligt mere ud som døden end før.

Siden da har han blot rejst rundt og gjort det, han er skabt til at gøre – sende sjæle fra vores verden videre til den næste. Der er ikke sket særligt meget, han har været en meget ensom mand uden de store hændelser i livet. Ingen kærlighed, ingen had. Bare en evig verden af sjæle i behov for hjælp.


Familie: De andre tre ryttere, Krig, Pestilens og Hungersnød

Andet

Rytternes heste:
Døden har skabt de fire rytteres heste. Hans evne til at skabe fysiske væsner ud af sjæle ligger til grund for kreationerne.
Han eksperimenterede med at binde sjæle til levende væsner og det lykkedes ham at binde de andres hestes sjæle til dem. Men det krævede så meget af ham, at han blev meget svag i lang tid, og han har siden nægtet at forsøge igen, da det ikke er naturligt. Det viste sig samtidigt, at han ikke kunne binde en sjæl til sig selv, så han endte med at bruge en lille udskåret træhest. Den har fulgt ham siden.
De andre rytteres heste er altså bundet til dem som eksistens. Dør en rytter, vil deres hest følge med dem over i den anden dimension. Vil en rytter rejse tilbage til Krystallandet, skal de arbejde for at få hesten med, lige som det er svært for dem selv at krydse grænsen mellem de to verdner. Dør hesten, bliver den sendt tilbage til den anden verden lige som rytteren gør, når de dør.

Hans evne har udviklet sig siden og han kan nu forme den fysiske udgave af sjælen som han vil, dog stadig med sjælens oprindelige race som grundform. Derfor ser hans hest en smule anderledes ude. Blandt andet har den et unaturligt stort gab, fyldt op med spise tænder og en tunge som et reptil, og hvide øjne. På dens ben sidder der en stor klo lidt over hovene. Den er radmager, næsten til et punkt, hvor en saddel er umulig at have på den, og den er i en gustengul unaturlig farve.

Derudover har han en ravn. Dens øjne er, som hestens, hvide, men ellers ligner den en almindelig ravn.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Under middel
Smidighed: Under middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Fantastisk