Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Sabrina Vuz Quemuri
Kaldet: Vuz Qumuri, Dæmon Sabrina
Køn: Tvekøn
Alder: 38
Fødselsdag: 23/2
Tilhørsforhold: Retmæssig Ond
Tro: Hendes egne næver
Erhverv: Bandeleder
Nuværende levested: Omrejsende - Oaserne - den gamle ork lejer - nu D.H.H. hovedkvater
Race: Blandingsrace - Ork og Dæmon
Uddybende om race: Halv Ork (udseendet og kropsbygning)
Halv Dæmon (lidt på udseendet og blodet)

Udseende

Højde: 227 cm
Vægt: 103 kg
Kropsbygning:
Hendes krop er stor og solid. Hun er godt muskuløs, og har kraftige arme og ben, dog med noget talje for at vise at hun har lidt kvindelig form over sig, ud over hendes naturlig store og fyldige barm, og bagdel som er godt rund og fyldig, dog stadigvæk stærk som en okse.
Hun bærer mange små trænings ar på hele kroppen, men det tydeliste er på venstre side af hendes hoved, som er formet som et stor kryds.
Hendes hår er langt og altid trukket godt til højre side, samt ned af nakken.
Hun har et horn voksende ud af højre side af hendes pande, der er lige i hendes hårgrænse.
Hendes negle er lange og tykke og slebet lettere spidse, både på hænderne og fødderne.

Sabrina's højde er lidt speciel, da hun er langt højere end den gængse ork, og især for en dame. Men man kan sige at Sabrina trak vinder kortet i gen mængden, da Sabrinas mors fars bedstemors fars far, også havde været tårn høj, og højere end den normale ork, og rygter gik lidt på at hans mor havde haft en affære med et andet væsen som så havde ændret lidt i generne til barnet der kom, og nu var det så Sabrinas tur til at få højde genet.

Kropsfarve:
Hendes hud farve er blad grøn, og med en del sorte plamager på hendes krop, delt ud over det hele på kroppen og er især tilstede ved hendes kønsdele og har dækket hele den mandlige del ind i sort.
Hendes hår er rødt, næsten helt flamboyant rødt.
Hendes øjenfarve er en dyb havblå, der forvandles til en blodrød og dunkel sort farve når hun bruger sin evne.
Hendes finger/tånegle er sorte som kuld.

Magi

Magisk evne (1): Dominerende Aura:
En aura med en radius på 23 meter fra Sabrina's krop.
Auraens effekt er afhængig brugerens psyke og fysik som får auraens effekt til at blive stærkere.
Effekten der bliver påført alle inden for auraens radius, er en 'frygt for sit liv' følelse, som er konstant og meget piercende.
Auraen kan styres fra at være over det hele til at kunne blive koncentreret og rettet mod enkle personer som brugeren vælger inden for brugerens radius.
Auraens aktivering gør at brugerens begge hele øjeæbler skifter farve til sort (men i Sabrina's tilfælde sort og rød i et flydende miks på grund af hendes ork blod)
Auraen er dog også som en tikkende bombe, da den ikke stopper med at lade op når Sabrinas chakra er fuldt opladet, og har en risko for at udløse sig selv kraftigere end hvad hun kan bevist, og ramme dem hun holder af hvis hun ikke passer på.

Sabrina's brug af Auraen:
Aura'en kan kun aktiveres 2 gange hver 24 time, da den tager halvdelen af hendes chakra mængde i kroppen, for hver aktivering.
Sabrina har altid en kæmpe hovedpine efter hun har brugt sin evne, da drænet af hendes chakra lager tager stadigvæk lidt for hårdt på hende.
Hun kan stadigvæk ikke så let styre Auraen til at kun ramme en enkel person så den bliver stærkere.
Hun kan selv kun holde auraen tændt i 7 minutter pr aktivering.
(Grunden til hendes aura er så stærk i hendes historie er på grund af omstændighederne og første gangs aktivering. Auraen har været som en ballon som har været pustet op siden hun blev født og manglede kun nålen til at blive sprængt, hvilket skete da hendes mor døde. Og derfor kan hun så ikke bruge evnen lige så godt siden da hun nu kan tage luften af ballonen dagligt så hun ikke ender i et uheld igen, da det godt kan risikere at dræbe hende hvis hun forsøgte det igen.)
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): Ingen magisk evne

Personlighed

Styrker:
-stor fysisk styrke og kraft
-stor passion og lidenskab for hendes arbejde
-retfærdig og en god leder

Svagheder:
-har let ved impulsiv vrede
-drager tit forhastede konklusioner
-reserveret

Sabrina har kun en drøm hun snakker højt om, og det er at gøre hendes klan til den største og mest frygtede i hele verden, og alle skulle skælve under hendes navn.
Men hun har også en anden drøm som hun ikke deler med nogen, da den ikke er passende i hendes kredse. For den hemmelige drøm er at finde en som kan sparke benene væk under hende og tage hende væk fra alt. Men det er en drøm som er gemt rigtig langt væk.

Baggrundshistorie

Start:
Sabrinas mor, som hed Thusa, kom fra en storslået ork lejer, hun var succesfuld og smuk og hun var en ung ork sild, der havde en ret så klar fremtid i ork lejeren. Men en stjerne fuld nat, var det ikke kun ork-mændene der havde haft et øje efter hende, men en dæmon som havde kommet forbi lejeren og havde også set denne smukke ork kvinde. Og i løbet af nattens timer, blev Thusa hjem flyttet fra ork lejeren og til en hule, mange meter væk fra lejeren, skjult af stærk magi fra det blotte øje.
Her var Thusa hængt op i lænker og lejet med af dæmonens syge tankegang, og skønt Thusa havde lyst til at skrige, var hun blevet forhekset til at ikke kunne få en lyd ud af munden. Dæmonen vidste at hele lejeren var røget på krigsstien og jagede bjerge og dale, for at finde Thusa, men skønt de gjorde deres bedste var dæmonens magi for stærk og Thusa forblev gemt. Derfor fik dæmonen aldrig et dråbe af sved på panden, og skønt lejeren var blot få meter fra Thusa og hun kunne se ud fra barrieren på de andre orker, kunne de hverken se eller høre hendes råben efter hjælp. Thusa synkede dybere og dybere i et sort hul, og nåede så dybt at dæmonen ikke engang behøvede at lænke hende, da hun alligevel gjorde alt hvad han sagde. Og alt gik efter dæmonens tvistede hoved, indtil den dag at Thusa opdagede at hun faktisk var blevet gravid fra dæmonens uendelige mange overgreb på hende, og langsomt begyndte Thusa at genvinde sin mentale stabilitet, dog udenfor dæmonens viden, og et gyldent øjeblik hvor dæmonen havde forladt hulen for at skaffe proviant, tog den yderst gravide Thusa, benene på nakken og sprintede alt hvad hendes ork gener kunne holde til, og direkte mod ork lejeren som hun altid havde i baggrunden af sine tanker. Stedet hvor hun altid havde blevet behandlet så godt, og hvor alle havde været så søde og rare mod hende. Og som hendes minder gjorde hende godt, blev hun også modtaget med åbne arme og tåre fra hendes gamle venner som havde troet at hun var blevet dræbt og spist af hvad end der var i naturen som kunne se en ork som en snack.
Thusa fødte en uge efter hun var kommet tilbage til ork lejeren, hvor den nye halv ork egenligt blev taget rigtig godt imod i starten, især fordi Thusa ikke tog sine øjne fra hende et eneste minut af dagen, og sov altid ved siden af Sabrina når natten kom for at dæmonen ikke skulle komme og tage hende fra Thusa. Grunden til at de havde taget så godt imod Sabrina i starten, var fordi at da hun blev født, havde hun fuldt ud udseendet som en fuldblods ork, med den grønne hud, ørerne og alt, men som årerne gik kunne det mere og mere ses at hun var mere end en ork, meget mere.. for dæmonens gener begyndte at skyde frem omkring hendes 9 års alder, da hendes hud begyndte at få nogle sorte plamager, og et horn der begyndte at gro ud af hovedet på hende, og hendes negle var langt tykkere og stærkere end de normale negle som en ork havde. Og en ting mere som først viste sig da hendes dæmon gener sprang ud, Sabrina var tvekønnet, hun havde en kvindes overkrop, men både mand og kvinde under navlen, hvilket ændrede alles syn på Sabrina og siden de dage, var hun ikke rigtig anerkendt som en rigtig ork af sine tidligere venner på hendes alder, og de andre voksende orker som ikke var ven af Thusa, og Sabrinas dage var vendt fra en lykkelig barndom, til et helvede i lejeren.

Ork-lejeren:
Thusa havde fået et fint arbejde i lejeren for at vaske og fikse tøj i vaskehuset og begyndt at få nogle bejler fra nogle af de single ork mænd som havde øje efter Thusa's sexede ork krop. Men Thusa lod ikke til at ville noget som helst med mændene, især ikke så længe hun havde Sabrina og derfor var Sabrina et stort offer for både mobning og trusler og vold. Selvom hun kun var blevet 11 havde hun fået mere end 100 forskellige trusler om at hun skulle bare dø og brænde sin urene krop. For Sabrina var det hele bare mærkeligt og hun forstod ikke hvad det var de mente, og derfor lod sit sunde glade sind, overvinde alt hvad der kom mod hende, og især når hendes mor kom hjem, var alle trusler glemt. Det var ikke før at hun fylde 16, og hendes kvindelig former var begyndt at udvikle lidt på sig, at hun for første gang kom til at kende til, hvad en mands lyster og had kunne drive dem til, og imens hendes mor var på arbejde, havde 3 fuldvoksende orker med deres 3 unge drenge børn, trængt ind i huset, overfaldet Sabrina og efterladt hende gul og blå på kroppen, og med deres væsker og blod over det hele. Hun var helt igennem ødelagt over overfaldet, og da Thusa kom hjem og fandt hendes datter liggende der stadigvæk, med scenen der var sat af de 6 personer, viste Thusa for første gang hvor frygtelig en ork mor egenligt kunne være. Thusa var i blodrus, og sparkede hoved døren op inde fra. Hun var på jagt, for skønt Sabrina havde været næsten helt væk, var hendes ord tydelige og især med navnene på dem som havde overfaldet hende. I løbet af natten var 2 ud af 3 af mændene hakket i små stykker og deres hoveder sat på spyd udenfor deres hytter, og den sidste var på vej til at møde moderens blodrus. Men i løbet af de to drab, havde resten af lejeren fået nys om den sidste også var på vej til at få hovedet til at blive placeret på et spyd, og kom til hans redning. Så da Thusa brød igennem døren til den sidste hytte, stod der allerede 10 orker med spyd, og piercede Thusa igennem kroppen med alle 10 spyd på en gang.. men som spydende gennemborede Thusa gik der et hjerteskærende skrig igennem hele lejeren. Sabrina som ellers havde været hjemme ved de to første drab, havde også hørt ordet sprede, og nåede først lige at komme til huset da Thusa blev dræbt og Sabrinas verden gik helt i spåner.. for Thusa var den eneste som havde holdt hendes liv sammen, og givet det mening.. men nu fik hun en helt anden mening med livet.. og hun kunne mærke to slags vrede stige op i hende.. der var orkenes blodige og krigslystige vrede der boblede i hendes åre, men også en sadistisk og langt farligere vrede der boblede i hendes åre, og fik hendes vejrtrækning til at gå dybt og krigerisk lavt, imens hendes øjne gik fra at blive blod røde af blodrus, til en miks af blod rød, og uendelig opslugende sort farve. Men hun kunne også mærke noget andet som boblede op i hende, noget som hun kun havde haft et lille og meget svagt hint af, men nu brød frem som en ild der ikke kunne slukkes. Hun spændte sine næver hårdt og som en puls der slog et slag, kom en chokbølge fra hende og alle orkerne i et areal på 30 meter fra hende, røg ned på knæ, og kunne ikke røre en muskel. Sabrina gik langsomt op til huset, hvor flere og flere orker falde ned på knæ, og fik et frygt fyldt blik i deres øjne som de kunne mærke Sabrinas hadefulde og morderiske magi, og de svageste af orkerne gik, efter et par sekunders under hendes effekt, gik ud som et lys. Det var kun de stærkeste som fik hele nattens slutning at se. Eller retter, så meget som de fik lov til at se, før at Sabrina gav dem et kort blik, og selv de stærke orker gik ud som et lys. Det var kun høvdingen af lejeren som fik lov til at være vågen igennem det hele, og fik set hvad der skete helt til enden.
Da orkerne igen vågnede op, var både Sabrina og Thusa væk, og den sidste ork af de voksende, som havde pågrebet sig på Sabrina, manglede hovedet på kroppen, og kunne ses på et spyd, udenfor huset. Og både Sabrina og Thusa blev aldrig set mere i eller i nærheden af ork lejeren. Og kun høvdingens rystende fortælling om hvad han havde set den nat, var det eneste de havde, til at dele videre til de andre ork lejer, og dernæst til resten af verden... at en ork dæmon der havde kræfter mægtigere end de fleste, var stadigvæk ude i naturen, og fået en kæmpe dusør på sig, død eller levende.

Pre-Dæmon Sabrina:
Efter hele hændelsen i ork lejeren havde sendt Sabrina ud i en flugt fra alt og alle som ville hende ondt, og egenligt bare gerne ville have fred så hun på et tidspunkt kunne begrave sin døde mor som hun havde i en stor taske som hun bar på ryggen. Lugten var næsten blevet det værste, da hendes mor var begyndt at gå i forrådnelse og Sabrina havde nogle freelance jæger efter sig, så det var umuligt at for hende rigtig at slappe af. Sabrina blev mere og mere stresset, og mere og mere vild og farlig, hen af al den tid hun bliver jaget, og især da der kom flere jæger på og virkelig fik hende stresset ud til næsten grænsepunktet af hvad hun kunne klarer. Sabrina spiste kun hvis der var mad på vejen i hendes flugt, hvilket som regel bare var bær og døde dyr, og meget sjældent kom forbi rejsende som hun kunne stjæle fra, også stikke af fra dem også. Dette foregik over et par måneder som var i sommer månederne, så da det gik hen og blev vinter, blev det kun letter at følge Sabrina der ikke blot var træt og udmattet nu, men også kold og uden noget mad i sigte.. Sabrina endte i en tidligere bjørnegrotte, med sin taske, der nu blot indholdte sin mors skillet da alt andet var rådnet væk, og Sabrina lignede også en som skulle havde været død for længe siden med hendes tynde krop, som dog havde vokset en del i højde i forhold til den gang hun havde forladt ork lejeren. Hendes øjne og krops sprog var vild som naturen selv, imens hendes arme og ben havde lagt sig rundt om tasken med hendes mors rester, og havde tasken i et jerngreb. Derfor gik der heller ikke lang tid før at jægerne endeligt fandt hende og prøvede at indsamle hende så de kunne få dusøren på hendes hoved. I starten ville de se om de kunne tage hende med i live, men efter som de blev slået ned flere gange, med sin evne, og fik faktisk hold dem så godt tilbage at de derefter besluttede sig for bare at dræbe hende og dernæst tage hendes hoved med tilbage. Dem der havde skydevåben havde taget sigte mod Sabrina og var helt klar til at pløkke hende ned og dernæst kappe hendes hoved af. Men som de skulle til at gennemhulle hende skete der noget som ville sætte hendes liv på rette vej igen, og lærer hende omkring livet på en hel anden måde end det hun vidste nu.
Hun kunne se at mændene skulle til at affyre deres våben og lukkede sine øjne hårdt i.. men ingen skud kom mod hende og da hun åbnede øjnene var mændene væk og i stedet for stod en stor muskuløs kvinde, af halv ork race, som roligt kom ind og trak Sabrina ud, skønt hun var lidt imod det, så kunne hun mærke at denne kvinde ikke var her for at gøre hende ondt, men derimod at hjælpe hende. De første par dage, blev brugt på at fodre Sabrina med voldsomt meget mad, så Sabrina næsten var ved at sprænges, indtil at hun begyndte at tage lidt på igen med muskler og fedt. Dernæst tog halv orken, som først nu et par dage efter gav sig selv navnet 'Kuv' for at gøre det simpelt og ubetydeligt, Sabrina under sin vinge og trænede hende op i normal ork krigsførelse og kamp stil, men også lidt af hvad hun selv havde fundet meget brugbart at kunne gøre, da den normale kamp stil for orker ikke havde synderlig mange blokerings fagter, og derfor egenligt var ret åbent til at blive angrebet. Men Sabrina fik også lov til at træne sin evne, hvilket var utroligt svært, for Kuv var så stærk og mægtig at hun knap nok kunne mærke Sabrinas evne til at starte med, og når Sabrina var ved at skubbe sine evner for langt for hendes egen krop, slog Kuv hende bare ud med en lussing i fjæset så hele siden af ansigtet var hævet næste dag. Kuv afslørede aldrig helt hvad hendes anden race var, selvom det lidt lignede at hun bare var halv menneske.. men det kunne Sabrina ikke få til at passe, for Kuv var overdrevet stærk i Sabrinas øjne til at kunne have noget som helst menneske i sig. Som tiden gik blev Sabrina mere selvsikker i sig selv og sine evner og kampstil, plus at hun også voksede rigtig godt i muskelvægt, og måtte lave nyt tøj til sig selv da hendes gamle kun kunne sno sig om hendes liv da hun var nogenlunde færdig med træning. I hvert fald færdig i Sabrinas øjne, men Kuv kunne godt se at Sabrina manglede det vigtigste af det hele... Erfaring.. Og derfor tog Kuv, Sabrina med til en trolde hule, for var der noget trolde var gode til, så var det at angribe i flok og virkelig være koldblodet. Der på fik Sabrina strenge instrukser om at aldrig aktivere sin evne og aldrig se sig tilbage før hun havde nået enden af trolde hulen. Og instrukserne skulle Sabrina nok følge, selvom det var rigtig svært for hende at ikke aktivere sin evne, og især da hun kunne se troldene komme flyvende mod hende fra alle sider mulige, med løftede sværd og dolke og køller, klar til at sætte dem alle i Sabrinas kød. Hvis hendes træning ikke havde været hård før, så var den bestemt nu, for hun havde kun sine hænder og sin krop til at angribe og forsvare sig med, og troldene syntes at komme i uendelige mængder, og næsten hurtigere og hurtigere ud af hulen, så da hun endeligt nåede indgangen, lå der en bunke som var på højde med døren, bag Sabrina af døde trolde. Dernæst kom alle dem som var inde i hulen... 3 timer senere kom Sabrina ud, faste skridt, stålfast blik, og næsten badet i blod fra top til tå... Trolde blod.. Hun så lidt rundt, og kunne ikke se Kuv nogle steder. I stedet var der sat en seddel op på det nærmeste træ med en lille besked til Sabrina, som bare sagde *træn, spis, lev, så må vi se om du kan være min lige kvinde når vi mødes igen* og efterlod Sabrina med et brændende ønske om at møde Kuv igen så de kunne slås igen, og måske på mere lige fod end alle de andre 100 gange hvor Sabrina blev ført rundt som en kludedukke i Kuvs kamp kunst og styrke.

Dæmon Sabrina Fødes:
Igen alene, uden en sjæl i nærheden ud over dyr og døde trolde, var der kun en ting at gøre. For der var en ting hun Sabrina havde efterladt den gang at Kuv havde taget hende ind til sig og oplært hende, hvilket var Sabrina's mors knogler i hulen, som havde ligget der i al den tid. Det var mærkeligt at skulle finde vej tilbage, for turen fra hulen havde været som intet andet end en drøm, som hun først nu rigtig var vågnet fra. Det var mærkeligt at se hulen se så lille ud i forhold til hvad hun huskede den... ellers så var det bare hende som selvfølgelig var blevet større end før. Men det var et smukt syn som mødte hende da hun kom ind i hulen, for tasken og knoglerne var komplet omringet af smukke hvide blomster og fik det til at se ud som om at hun var kommet til et smukt og godt sted efter hendes død. Det gav Sabrina en dejlig ro i sindet, og virkelig følte at hun kunne gå videre i sit liv.. Næsten.. Skønt hendes mor havde fundet fred, så var Sabrina's hjerte langt fra tilfredsstillet, og med hendes nye styrke var hun mægtigere end før, meget mægtigere. Hun kunne mærke hvordan hun trådte ud af sit gamle godtroende og svage jeg som hun kom ud af grotten igen, og ud i sin nye form, stor, muskuløs, kraftig og fyldt med styrke i kroppen. Og med den nye kraft, fandt hun tilbage til den ork lejer hvor hun skulle havde været beskyttet og taget af, der hvor hendes mor ikke havde skullet finde Sabrina i sengen, og gået amok på de skyldige, og dernæst blevet dræbt. I Sabrinas hoved var alle i lejeren skyldige, alle i lejeren var skyld i hendes mors død og Sabrinas flugt, de var skyldige i at hun ikke havde kunnet vokse op som en rigtig ork og bare leve livet i lejeren som alle de andre.
Hun startede med at stå udenfor porten, bare glo på den imens ork-vagter råbte af hende, og først da vagterne kom ned fra deres tårne og åbnede porten, tog Sabrina det første skridt til sin hævn. Øjnene på hende svømmede i den sorte og røde farve, imens vagterne røg ned på knæ, og ved at gå over til dem, en og en, brækkede Sabrina halsen på dem imens de ikke havde nogen chance for at gøre modstand. Der næst kom turen til alle indbyggerne i lejeren, dem som havde været mindst lige så skyldige, da de ikke havde prøver at stoppet det der skete. Siden alle gemte sig inden i husene, gik hun blot til hvert hus.. aktivere sin evne.. og kunne høre hvordan de svage orker bag murerne falde om, ikke i besvimelse, men i rent hjertestop, og forsatte til hele lejerens befolkning var reduceret til nul. Til sidst kom høvdingen af lejeren, ham som havde den største magt.. men hvilken høvding havde magt, hvis han ikke havde undersåtter. Så derfor var det eneste hun gjorde, var at gøre det af med vagterne, og taget fat i håret på høvdingen, og trak ham med sig ud, og kastede høvdingen for porten. Hun fik lukket porten bag sig, før hun så greb fat i høvdingen igen, og slæbte ham med et par meter fra lejeren, før hun endeligt stoppede ved et træ, der havde mange lavt hængende grene. Hun greb fat om halsen på høvdingen og lagde hans ryg op imod træets bark, før hun så begyndte, med sin frie hånd, at brække hver arm, hver ben, rundt om et af de lavt hængende grene, så han til sidst lignede en levende kludedukke, med armene og benene bundet umenneskeligt rundt om grenene med knoglerne stikke ud gennem huden, og med en pæl, stikkende igennem munden på høvdingen, som forsætte igennem træets tykke stamme.
Dette var også første gang nogen havde set hende og levet til at fortælle historien... for blot et par meter fra hende, var to unge menneskebørn, gemt i en busk, og så svage og så ufarlige at Sabrina slet ikke havde mærket dem eller opdaget dem det mindste. Efter hun var gået igen havde de unge menneskebørn skaffet deres forældre som også så den opsatte høvding. De startede rygtet og en kvindelig ork der var større og stærkere end de normale orker, og så dæmonisk ud da hun havde horn i panden.

Dæmon Sabrina:
Ugerne efter havde rygterne om det brutale mord og om dæmon orken som havde set så uhyggelig og morderisk ud, og at man virkelig skulle tage sig agt for den, spredt sig over mange byer og arealer. Det gjorde det svært for Sabrina at kunne gøre noget som helst nær byer og andre væsner, da de bare stak af og havde tit truet med at få fat i vagter og andre våbenkyndige for at tage Sabrina ned. Selv tidligere kriminelle havde afvist hende og fået hende til at være ret alene i sin færd igennem verden som en vandrende kvinde.
Da hun så nåede de lidt større byer, troede hun dog at der var bedre chance for at de ikke havde hørt rygterne og håbede på at hun kunne komme indenfor og sove i en ordenlig seng, få et godt måltid mad, så ville det være helt fantastisk. Først blev hun godtaget til at komme ind, mest fordi hun havde gemt sit horn under en hætte, og de sorte pletter under en kappe. Men som hun skulle købe noget mad på det nærliggende marked, blev hun genkendt af en farmer som havde set hende for nogle uger siden og smidt hende væk... Derefter eskalerede situationen, for folk fik hurtigt nys om at hun var dæmonen som alle havde snakket om. Vagterne, lejesvende og andre våbenkyndige der var i byen kom stormende, imens alle andre stod med afstand til hende, men tæt nok til at kunne se hvad der skete. Der blev ikke spurgt om hvem hun var, eller hvad hun var, det eneste Sabrina så var løftede sværd og buer og pegende spyd. Men før det hele kolliderede, så Sabrina roligt op fra sin hætte, med sine havblå øjne, der kort så rundt med et tomt blik, før at først kom en klar rød farve frem i øjnene på hende, og dernæst den dæmoniske sorte farve som blandede sig, og fik hendes øjne til at ligne noget fra en anden verden, og fik alle i nærheden til at gispe og skrige i rædsel. Hun tog en dyb indånding før hendes øjne så blev en smule mere intense og vagterne og alle de andre våbenkyndige, sank til jorden på knæ, rystende som skræmte børn. Sabrina havde kunnet mærke på sig selv i noget tid nu, at hun var ganske træt af at været frygtet uden nogen rigtig grund, og derfor tænkte at hun lige så godt kunne tage sit dæmonblod alvorligt...
Da Sabrina forlod byen med en sæk fyldt med proviant, lå der i hvert fald 27 med brækkede nakker og kun de yngste og kvinder som var efterladt levende af dem med våben i hænderne, og Sabrina forsvandt og kom aldrig tilbage.. men hendes navn var nu rigtig godt kendt, og hendes ansigt, af både loven, og af folket... men også nogle hun ikke helt havde regnet med, der havde set med på den dag, for hun begyndte at få beskeder og breve fra andre lovløse og forespørgsel for at blive en del af det kriminelle system.

D.H.H.:
Selvom hun havde fået rigtig mange henvendelser fra det kriminelle miljø for at blive en del af de allerede eksisterende organisationer så var hun ikke en rigtig kriminel selv i sit hoved. Jo vist havde hun myrdet en hel lejer af orker, og nogle mennesker og væsner der havde angrebet hende, men aldrig gjort noget dissideret ulovligt uden for ork lejeren. Så derfor følte hun heller ikke at hun kunne blive en del af det miljø. Nej i stedet for så havde hun sine egne ideer og planer, hun ville prøve at tage deres miljø, også tage det ødelæggende ud af det, og lave sin egen lille gruppe der kunne få noget profit. Hun var nemlig kommet i den overbevisning at hun ikke havde nogen chance for at få et rigtigt job alligevel, ikke efter alt hvad der var sket indtil videre, hun var helt sikker på at ingen kunne bruge hende på den lovlige måde, så derfor havde hun forladt tanken om et stille arbejde med et stille hjem, nu skulle der smedes imens tankerne var på rette kurs.
Sabrina tog derfor på en rejse, en lang rejse, fra by til by, land til land, samlede dem op, som var havnet i grøften, hjulpet dem som blev uretfærdigt behandlet, og lige så stille blev hendes gruppe større og større, og til sidst drog hun hjem igen, hjem til den gamle ork lejer hun havde været ene-kvinde til at udslette, som nu skulle bygges op igen, op og blive større og bedre.
Efter alle de år var alle ligene for længst blevet til skiletter, og helt udtørrede. Så oprydningen var ret så nem, men da de andre spurgte om hvad der var sket, var hendes eneste svar at 'de vækkede den forkerte dæmon' også ellers vinke spørgsmålet til siden. Men langsomt blev lejeren til noget, og Sabrina fik udvidet deres territorium ud over de nærliggende byer og farme, hvor hun lovede beskyttelse for proviant og penge. De var ikke alle så glade for hende i starten, men som tiden gik, og Sabrina og D.H.H. viste hvor effektivt de kunne beskytte folk fra andre der ville plyndrer så åbnede folket mere op for dem og lod dem komme til.
Men efter som gruppen blev større og større, blev de også mere kendt, og samtidig at Sabrina havde fået dusør på sit hoved, begyndte der også at komme folk til som gerne ville tilmelde sig hendes gruppe. Men Sabrina var ikke typen der lod sig lokke af hverken pral eller penge, og testede de nye så hårdt, at 99% af dem stak af skrigende for at undgå at blive en del af gruppen og gå igennem det helvede der ventede dem. For ikke nok med at de nye blev testet, hun gjorde det også klart at dem som allerede var gruppen, skulle holde sig stærke og fit og effektive med hvad end deres speciale var. Ingen skulle slappe af, men ingen skulle heller ikke overarbejde sig selv og ødelægge deres kroppe.
Så hvis man spurgte medlemmerne om hvad de syntes om Sabrina, sagde hver og en.
"Sabrina er hård men retfærdig, lyttende og forstående, men også med meget faste holdninger og regler... og ingen vil komme på hendes dårlige side.. for den sidste som gjorde det, hænger stadigvæk ude foran muren i en lykke og dingler uden arme og ben"...

Og der fra begynder den videre fortælling om Dæmon Sabrina og hendes fortællinger....

Familie: Far(dæmon) - Levende
Mor(ork) - død
Søskende fra mor - ingen
Søskende fra far - ukendt

Andet

Sabrina er bandeleder for gruppen der kalder sig “Djævlens Højre Horn” eller “D.H.H.” for den korte version. De er 79 medlemmer indtil videre, bestående af 53 kvinder og 26 mænd af alle mulige forskellige racer og blandings racer der er 100% loyale over for Sabrina da alle har en personlig historie med hende og hvordan de er blevet befriet af hende til at så kunne komme ind i hendes familie, hendes bande. Bandens indkomst består i beskyttelses penge og våben transport. Men banden er ikke uden dens gode side som består i at fjerne alt der hedder stoffer i hendes område, da hun selv har haft rigtig dårlig oplevelse med det og derfor har komplet banlyst det og myrder enhver som prøver at få det i hendes område. Og hun ved om det er i hendes område, på menuttet, da hun har ud over sine 79 medlemmer, så også øjne over alt som sladre til hende.

Sabrina har dog også et lidt særligt medlem af banden.
Medlemmet hedder Pelsy og skønt hun blot er menneske, har hun den evne der gør at hun kan se ud i fremtiden. Dog er det ikke mere end få billeder og det er kun billeder der vil ske inden for den næste uges tid. Og forholdet mellem hende og Sabrina er at de i en kort tid, havde et meget hedt forhold, og siden det stoppede, halvt, har Pelsy været totalt afhængig af Sabrina, til grænsen af at være besat af Sabrina, og så tit som hun kan, tigger Sabrina om flere hede nætter, skønt Sabrina ikke altid er med på ideen overhovedet, og tit kan blive irriteret på hende. Men Sabrina har brug for Pelsy, da hun har sin fremtids seende evne, som er virkelig brugbar når man er leder for en hel bande. Derfor er Pelsy også den bedst beskyttet bandemedlem overhovedet, for hun har Sabrina som sin personlige bodyguard, og nogle gange kan Sabrina også være lidt overbeskyttende for Pelsy.

Pelsy's krops mål:
90 cm (bryst)
62 cm (Talje)
92 cm (hofter)

Pelsy's højde og vægt:
161 cm (højde)
54,4 kg (vægt)

Pelsy's udseende:

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Fantastisk
Smidighed: Under middel
Fysisk udholdenhed: Fantastisk
Kløgt: Middel
Kreativitet: Under middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Under middel