NicodemusNicodemus
Adelsmand

Kaotisk God
Race: Menneske
Alder: 17

Status: Aktiv
Godkendt: 26.11.2018
Antal posts: 107
Skaber: Krystal

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Nicodemus Césaire af Isenwald
Kaldet: Nico, Unge Herre
Køn: Mand
Alder: 17
Fødselsdag: 19.08.2002
Tilhørsforhold: Kaotisk God
Tro: Officielt Isari og Azur, men beder oftest til Chance.
Erhverv: Adelsmand
Race: Menneske

Udseende

Højde: 178 cm
Vægt: 63 kg
Nicodemus har et ganske kønt, men drenget ansigt indrammet af mørkt, silkeglat hår, der er klippet til lige over ørerne. Hans øjne er mørke, næsten sorte og læberne fintformede ofte bærende et lille, skævt smil.
Skægvæksten lader vente på sig og de glatte kinder bidrager til det ungdommelige udseende. Han er slankt bygget med lange hænder og fødder, og bærer som regel fine klæder, som det passer sig for en ung herre af hans stand. Disse er naturligvis komplimenteret af et udvalg af smykker - særligt ringe. En lille ring glimter også fra hver øreflip.

Under tøjet har han et langt ar fra over- til underarm efter den har været brækket. Det er heller ikke usædvanligt at se et blåt mærke eller to. I nakken har han et hjerteformet modermærke.

Magi

Magisk evne (1): Usynlighed: En ofte brugt evne lige siden det i en tidlig alder gik op for den unge knægt, at man kunne bruge magien til at lave narrestreger med. Hele kroppen inklusive alt, hvad han bærer, bliver usynligt, og han er i stand til uden besvær at holde effekten i omkring en time. Han kan naturligvis stadig høres, lugtes og føles.
Dygtighed til at kontrollere evne: 7

Magisk evne (2): Den usynlige tjener: Nicodemus er i stand til at fremkalde en usynlig skikkelse, som kun kan anes som en svag flimren i luften. Den er ikke i stand til at tale, men Nicodemous har døbt den Emilio.
Emilio er i stand til at foretage sig alle gøremål, en almindelig tjener ville kunne - inklusive madlavning og påklædning af den unge herre. Rører man ved ham, vil han føles nærmest som køligt vand. Han adlyder alle almindelige ordrer, men han nægter at udføre kamphandlinger. (Nicodemus har prøvet at få ham til det - uden succes.)
Når Emilio har været fremkaldt i omkring en time, forsvinder han ud i den blå luft. Der går derefter et par timer, før Nicodemus er i stand til at fremkalde ham igen.
Bruger Nicodemus denne evne samtidig med den første, toner Emilios skikkelse frem som en rigtig mand i stedet for en usynlig flimren i luften. Skikkelsen har glat, sort hår og et varmt smil, men dens øjne skifter altid farve.
Dygtighed til at kontrollere evne: 6

Personlighed

Nicodemus er en ganske kløgtig knægt, som er opdraget med al den viden og dannelse, som er passende for en adelssøn. Desværre har det ikke bidt sig nær så godt fat i livsholdningerne hos den unge mand, som familien ville have foretrukket, og det unge sind er stadig tiltrukket af alt det, der anses som forbudt territorium.

Når det er nødvendigt finder Nicodemus alt korrektheden frem, men det føles som en form for maske, man sætter over ansigtet på den sprudlende, drilske dreng og gør ham til en alvorlig, ung herre. Der går da heller ikke længe før kedsomheden sætter ind og masken begynder at krakelere.

Men Nicodemus har også ting, han frygter. Hans familienavn og formue har altid stået ham i ryggen som en solid, sikker mur, han altid har kunne falde tilbage på. Angsten for at miste dette har alligevel så meget fat i ham, at han nok skal hoppe og danse efter familiens bud - i hvert fald så godt, han nu engang kan uden at miste sig selv.

Styrker:
Dannelse og viden. Nicodemus er oplært i takt og tone, matematik og flere af de krystalisianske sprog, og han ved, hvornår han skal bruge disse færdigheder.
Nicodemus er en ganske ferm fægter - dog mest i formelle sammenhænge. Han har dog også inden for de seneste år lært en del om, hvordan man bruger en kniv i rigtig kamp.
Nicodemus er også i stand til at vise et meget charmerende ydre, der blandet med hans drengede uskyldighed og ærefulde slægtsnavn hurtigt kan få ham ud af mange vanskeligheder.

Svagheder:
Fristelser. Nicodemus er en eventyrlig sjæl som elsker udfordringer, og man kan få ham ud i alverdens problemer med ordene "ikke for at lokke, men du tør ikke.."
Det anstrengte forhold med familien er i øjeblikket den største svaghed for Nicodemus, som er nervøs for, at deres årvågne blik følger ham overalt.
Selv om Nicodemus har lært et par tricks hist og her er han også stadig en lille, spinkel knægt, og han vil nemt kunne overmandes af en større og stærkere person.

Baggrundshistorie

John Arthur af Isenwald og hans kone er ejere af en velholdt, men fredelig gård i det sydlige Medanien, hvor familiens børn er vokset op. Ægteskabet mellem Nicodemus' forældre var, som det ofte gælder blandt adelsslægter, et af nødvendighed frem for kærlighed. Som ung gik det aldrig op for Nicodemus, at hans fader i virkeligheden foretrak mænd, men han begyndte at høre rygter om det, da han først ankom til Dianthos, hvor sladderen gik blandt hoffolkene.

På trods af den manglende lidenskab mellem forældrene, manglede børnene aldrig noget. De havde adskillige huslærere til at stå for, at de modtog den korrekte dannelse, og fritiden gik med at lære dicipliner som sværdfægtning, ridning og falkejagt. Kort sagt, alt hvad en ung knægt kunne drømme om.
Hvor Nicodemus' ældre bror altid var den alvorlige, korrekte dreng, var Nicodemus familiens ballademager. Han stak ofte af til nabofamiliernes gårde, gik på æblerov eller tog ned til stranden i håb om at se et skib sejle forbi - med det resultat, at faderens bælte ventede, når han kom hjem. Dette afholdt ham dog aldrig fra at stikke af igen den næste dag.

Da Nicodemus fyldte femten år, blev han sendt af sted til Dianthos for at være ved hoffet der. Tanken var, at lade knægten få nogle attraktive forbindelser til de adelige ved hoffet, som forhåbentlig kunne stille ham positivt over for et godt, ægteskabeligt match, når han blev ældre.
Byen viste sig dog at være for stor en fristelse for den unge mand. Der gik ikke længe, før han var en fast gæst rundt om på byens beværtninger, efterfulgt af flere af de eksotiske horehuse, hvor man ikke havde noget imod at stille en ung drengs nysgerrighed.

Det var også her, han fandt ud af, hvor lidt han egentlig vidste om den virkelige verden. Han mødte drenge, der selv om de ikke kunne lægge to og to sammen, kunne snyde ham så let som ingenting, og han blev hvirvlet ind i en ny verden af narrestreger og bekendtskaber, som hans familie ville være alt andet end stolte af.
Han blev en af dem, der ofte sneg sig ud, da udgangsforbuddet blev langt over byen - let hjulpet af sin usynlighedsmagi. Herefter gik turen til den nærmeste beværtning, hvor hans venner ventede, eller til ét af byens horehuse. Det var også omkring denne tid, at han mødte Sahélia.
Han var netop fyldt seksten år, og hun havde set en del flere somre, men hun lærte ham alt, hvad hun vidste om kærlighed, og han blev en fast besøgende på horehuset, hvor hun arbejdede, altid misundeligt skulende efter de andre gæster, der vovede at lægge en hånd på hende. Han drømte om, at tage hende med til Medanien, hvor de kunne bo sammen.

Men en dag var hun væk. Bordelmutteren sagde, at hun var bortrejst og nægtede at fortælle mere, der kunne lindre den unge mands hjertesorger.
Det var ved hjælp af sine nye venner, at han kom ovenpå igen. "Man kan ikke stole på en skøge." Sagde de til ham, og efter en del vrede ord, lærte han, at de havde ret. De viste ham, at der var andre ting i livet, og han genoptog sin træning med kniv - efter at have lært for første gang i et slagsmål, at hans formelle fægtetræning aldrig ville hjælpe ham på gaden.
Han ville aldrig blive god nok til at kunne måle sig med en ægte røver, men han lærte at stikke, slå eller sparke de rigtige steder, så man kunne nå at komme væk, og det var det vigtigste. Efter noget tid, begyndte han også igen at besøge bordelhusene.

Men en dag forandrede alting i byen sig.

Nicodemus havde hørt hvisken i krogene, og han vidste, at der var flere blandt hans bekendte i byen, der havde meldt sig ind i oprørsgrupper. De udspurgte ham ofte om, hvad der foregik oppe på paladset, men Nicodemus havde ikke meget at fortælle: Den almindelige festlighed ved hoffet var så småt dysset ned, nu hvor store mængde af Kilepræster havde overtaget, og han prøvede at spendere så lidt tid dér, som muligt, når han ikke havde lektioner eller andet, der krævede hans adelige tilstedeværelse.
Kort efter blev det afsløret at der havde væet et stort plot imod tronen. Ypperstepræsten for Kiles Orden blev anholdt og Dronningen og hendes General vendte tilbage. Mange adelsfamilier blev afsløret i at have taget imod bestikkelse fra Ordenen og derved være en del af sammensværgelsen - heriblandt hovedgrenen af Nicodemus egen slægt, Isenwald.
Pludseligt var det umådeligt vigtigt for Nicodemus far og moster at præsentere sig som værdige medlemmer af familien, og det frie liv for den unge adelssøn i hovedstaden blev vendt på hovedet, da resten af familien ankom til hoffet. Det var Nicodemus' egen far, der trak ham ud fra en skøges seng og tvang han på knæ foran Isaris alter. Hans ord rungede i Nicodemus' hoved:

"Nu er det slut med at bringe familien vanære! Fra denne dag opfører du dig som det passer sig for en adelssøn af en af Krystallandets ældste familienavne - og hvis vi nogensinde tager dig i at bringe en skandale ned over hovedet på familien igen, vil vi ikke tøve med at slå hånden af dig.."



Familie: Nicodemus er en del af Isenwald-slægten, som har et stort og indviklet familietræ. Hans nærmeste familie er faderen John Arhur, dennes kone/Nicodemus' mor, samt ældre og yngre søskende.
Nicodemus' moster fungerer mere eller mindre som det nye familieoverhoved, efter at hovedgrenen af slægten er faldet i unåde og frivilligt har opgivet magten.
Nuværende levested: Ved hoffet i Dianthos

Færdighedspoints

Fysisk styrke: 2
Kampteknik: 5
Smidighed: 5
Fysisk udholdenhed: 2
Kløgt: 5
Intelligens: 7
Kreativitet: 5
Mental Udholdenhed: 3
Chakra: 6


Chatboks

Gæst
[smilies]

IC-Chat