Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Sheno Conoran
Kaldet: Sheno
Køn: Mand
Alder: 29
Fødselsdag: 12. august 1990
Tilhørsforhold: Kaotisk God
Tro: Thatos
Erhverv: Kan hyres til lidt af hvert, så længe arbejdet ligger inden for hans eget moralske kodeks, men ses oftest som vagt eller andet med en forventning om våbentræning
Nuværende levested: Omrejsende - Hvor hans poter bærer ham hen
Race: Halvdyr
Uddybende om race: Halvløve. Racens krop minder mest om en løves, bortset fra, at de går på to ben og deres overkrop har mere udformning som et menneske. Deres fødder er løvepoter og benene minder mest i opbygning som en løves. Hænderne minder mest om et menneskes, men har klo-lignende negle og lidt bar hud, der mest minder om trædepuder. Hoved er fuldstændigt som en løves, komplet med knurhår, løvetænder og den brede kattetunge. De mandlige individer har en kæmpe manke. Hele kroppen er dækket i pels, der både beskytter mod ørkenens sol, men også beskytter i de isnende nætter.
Racen er et stort halvdyr, der stikker op over hovederne på de fleste.
Visse fysiske goder følger med, som forbedret lugtesans, god hørelse og et skarpt nattesyn. Racen er udholdende og mere fysisk stærk end et menneske og løber ganske hurtigt, trods at det er på to ben.

Udseende

Højde: 216 cm
Vægt: 120 kg
Sheno er en stor mand, der meget hurtigt tiltrækker sig opmærksomhed. Både på grund af hans størrelse, men også på grund af hans race. Den kraftige manke lægger endnu mere til hans højde og det er sjældent, at han ikke skal se ned på dem, han snakker med.
Det er ikke bare højden, der gør ham stor, han er godt bred over skuldrende og meget muskuløs, hvilket får ham til at fremstå meget solid. Det er sjældent, at han har tøj på overkroppen, da han har pels til at holde sig varm. Dog vil man altid se ham i enten bukser eller lændeklæde.

Hans hoved er som en løves med runde ører placeret højt, et firkantet ansigt med en bred snude. Øjnene er brunorange med pupiller som en kats, der udvider sig i mørke og trækker sig sammen i lys (rundt, ikke ovalt). Hans snude er sort i kanterne, men rødlig i midten og er, som en kats, fugtig.
Åbner han munden vil man se et gab fyldt med kraftige rovdyrstænder. Med en lille forskel, at de bagerste kindtænder mere er som et menneskes, så han kan spise varieret kost. Men man ønsker ikke at få de store hjørnetænder ned i sit kød! Tungen er også en løves, bred og tynd.

Manen dækker hans hoved og går ned over hans bryst og nakke, den er tyk og i en mørkebrun farve. Det sker, at han pynter sig en smule med metalrør eller perler.
Musklerne er meget tydelige på hans krop, da han altid er i bevægelse og bruger sig selv meget. Har han en stille dag, træner han, bare for at holde sig i gang. Derfor er hans mavemuskler meget fremtrædende og hans overarme meget tykke. Han er meget stærk og kan uden problemer løfte et normalt menneske.
Pelsen der dækker hans krop er beige, undtagen visse steder som fronten af hans brystkasse, indersiden af hans arme, hans fødder og hænder, hvor den er hvid.
Han har en løvehale, han både bruger til balance, men også til at vise humør.

Som sagt ser man næsten aldrig Sheno med tøj på overkroppen, men altid i bukser eller en form for lændeklæde. På benene bærer han noget pladerustning specielt designet til hans fysik og ellers har han et kraftigt bælte med et stykke metal foran. Han har altid sit store sværd på ryggen, et sværd de fleste vil have svært ved at svinge, spændt fast i en sele, der igen er lavet specielt til ham. En bred rem går over hans venstre skulder og under hans højre arm, en lidt mindre rem sidder under hans venstre arm for at holde sværdret på plads. Et stort metalemblem pynter ved samlingen af de to remme foran på hans brystkasse.

På sin rejse bærer han en skuldertaske med de nødvendige ejendele og han har også fået sig en kniv, der sidder i bæltet.

Magi

Magisk evne (1): Ingen magisk evne

Magisk evne (2): Ingen magisk evne

Personlighed

Sheno er lidt af en blandet personlighed. Han er opdraget til at følge ordrer, men samtidigt leve efter sit eget moralske kodeks. Så under en arbejdsgiver vil han følge ordrer, så længe han selv kan stå inde for dem. En tyv kan sagtens få hugget en hånd af, men resten af hans familie skal ikke lide under hans fejl. Han er meget retfærdig, men igen så længe det følger hans egne regler og syn på verden. Ser han noget, han finder uretfærdigt, vil han uden tvivl forsøge at stoppe eller rette den uretfærdighed, også selvom det bringer hans eget liv i fare.
Man kunne måske tro, at han ville passe fint ind i en organisation som Lyset, men det ville ikke være helt sandt. Han anser ikke landets love for værende den eneste sandhed, igen tæller hans egen retfærdighedssans meget mere.

Sheno er et godt væsen, han vil generelt verden og dens beboere det godt, han ønsker ikke at påføre andre smerte eller ondskab. Men han er en kriger og han lever af at slås, men forsøger altid at lave så lidt skade som muligt. Dog hvis hans eller andres liv er i fare, går han så langt, han skal, for at beskytte.
Man skal dog være en smule opmærksom, for han har et ret voldsomt temperament, der meget hurtigt leder til vrede. Det falder dog også ret hurtigt til ro igen og han tyr normalt ikke til vold, i hvert fald ikke mod levende væsner.
Som han har let til vrede, har han også let til latter, selvom han ikke er den mest smilende person. Han tager sit liv alvorligt og især de sidste par år har sat en dæmper på hans naturlige glæde.

Han er meget stærk psykisk og har han først sat sig noget for, skal der meget til at få ham ud af det igen. Grundet sin opvækst, er han meget hårdfør over for smerte og fysisk ubehag og der skal meget til at knække ham, også psykisk.

Det er dog gået galt et par gange for ham. Da hans arbejdsgivers datter blev myrdet og efterladt foran boligen, efter hun var blevet kidnappet under Shenos opsyn, knækkede hans psyke og han tyede til druk, fordi skammen var for meget at bære.
Anden gang var, da hans sjæl blev flået fra ham, der gav han op på livet for et par uger, men stædigheden og livsviljen kom tilbage.

Det store spørgsmål er, om han har ændret sig, efter han har mistet sin sjæl. Han føler sig tom indeni, han mangler noget af sig selv, men hvad det betyder for hans opførsel er stadig ukendt for ham selv.

Han har aldrig været ude for Rubiniens grænser og har meget at lære om resten af landet og dets væsner. Han kan ikke læse eller skrive, men taler rubinsk, krystalliansk og halvløvernes eget sprog.

Styrker:
- Sin fysiske styrke og størrelse
- Sine evner inden for kamp
- Sine forstærkede sanser
- Den mentale styrke

Svagheder:
- Sin manglende sjæl
- Retfærdighedsfølelsen
- Ensomheden
- Mangel på viden om verden uden for Rubinien

Baggrundshistorie

Shenos liv har altid handlet om én ting. Kamp. Træning. Han er født ind i en flok halvløver, mest bestående af kvinder og nogle få voksne hanner. Han har altid vidst, at han en dag skulle rejse, sådan var deres samfund opbygget, de unge mænd og nogle af kvinderne rejste ud i verden, måske for at finde sig en anden flok, men de fleste ville finde arbejde og leve for sig selv. Ikke at halvløverne var vidt udbredt, så sandsynligeden for det sidste var størst.
Der er ikke meget at sige, om hans barndom. Han havde en kærlig familie og selvom han blev trænet til at udholde lidt af hvert, var der også godhed og varme. Han blev hård, men han blev god.
Dagen oprandt, hvor det var på tide, at han drog ud i verden. En af hans kuldsøstre havde valgt at tage med ham, men de skiltes også en dag.

Årene gik, Sheno fandt arbejde, hvor der var brug for ham. En dag fik han hyre som livvagt for en sultans datter. Og han svigtede. Han og to andre vagter blev overmandet og datteren kidnappet. Hendes lig blev nogle dage efter afleveret på sultanens dørtrin.
Aldrig havde Sheno oplevet noget så forfærdeligt og hans tro på sig selv forsvandt som dug for solen. Snart forsøgte han at finde trøst i bunden af flasker med ørkenfolkets stærke sprut. Og det viste sig hurtigt, at han ikke kunne komme op igen.

En dag, han fordrukken var på vej igennem Sarghos gader, blev alt sort. Han så det slet ikke komme, alt for marineret i sprutten. Han huskede ikke meget fra rejsen, men han blev transporteret fra Sarghos til Balzera, hvor han blev smidt i et bur. En høj mand i pænt tøj og med iltert sort hår, en slavehandler, stirrede lidt på ham, vurderende, inden han satte en hånd på brystet af ham og han måtte gispe efter vejret. Hans sjæl. Manden ville have hans sjæl, men han kunne åbenbart ikke selv tage den. Han skulle handle sig til den, men Sheno afviste hans forsøg. Nej, han ville ikke sælge sin sjæl!

En ubehagelig periode kom. Først skulle han igennem abstinenserne. Han måtte have noget at drikke, han kunne ikke nøjes med vand, nej, han ville have sprutten. Men han fik ikke noget og et par uger gik, hvor han rystede, havde kvalme og endda så syner. Endeligt gik det over og han følte sig træt, men mere som sig selv. Han fik det bedre.
Men det fik han ikke lov til særligt længe. Slavehandleren ville have hans sjæl, koste hvad det ville. Han blev tortureret. Ydmyget. Forsøgt ødelagt. Men hans barndoms træning kom ham til gode og han sagde nej. Blev ved med at sige nej, selv når hans stemme svigtede ham.

Han var blevet flyttet over i et større bur, et mere behageligt bur, hvor han faktisk kunne være. Og efterhånden virkede det lidt som om, at manden havde glemt ham. Dagene sneglede sig af sted og han brugte så meget tid som overhovedet muligt på at holde sin krop ved lige. Det var ensformig træning, men han skulle forblive stærk, finde en måde at komme ud. Og hans muskler blev større end før, da han havde glemt sin krop i alkoholens tåger.

En dag kom slavehandleren ned til buret med en kvinde ved sin side. En smuk kvinde, der ikke hørte til et sted som der, men så ud til at være der frivilligt. Mistroen indfandt sig straks og den viste sig at være berettigede. Fire store vagter dukkede op og snart sloges han med dem i et forsøg på at slippe for deres greb, men selvom han var større end dem, var de flere og snart var han holdt ned mod gulvet. Han stoppede ikke med at kæmpe, før han mødte kvindens blik, da hun satte sig på hug ved ham. Hendes hånd gled til hans bryst og så snart han mærkede den velkendte følelse af, at hun rørte ved hans sjæl, begyndte han at slås for sin frihed igen. Og selvom smerten voksede og voksede kæmpede han for sit liv. Sin sjæl. Smerten eksploderede og for et øjeblik blev alt sort. Som han kom til sig selv igen, føltes verden som et dødt sted. Nej, det var ikke rigtigt, han føltes død. Var han død? Slavehandlerens stemme skar igennem. Nej, han var ikke død. Han følte sig bare død.

De efterlod ham i buret og han blev liggende. Natten kom, inden han endeligt begyndte at røre på sig. De havde taget hans sjæl og han havde det dårligt. En forfærdelig tomhed, værre end den han havde følt, da pigen var død, fyldte hans bryst. Alting føltes gråt. Og for første gang siden han var et lille barn, forlod tårer de brunorange øjne. De havde taget hans sjæl.

Dagene gik og han havde givet op. Sad bare i hjørnet og så tomt i jorden. Slaven i buret ved siden af ham, endnu et halvdyr, dette bare en meget specielt blanding mellem et krybdyr, en fugl og et menneske, tog endeligt kontakt til ham. Fik ham revet ud af intetheden. Ikke for nogen specielt dybere snak, men det var nok til at Sheno vågnede lidt op igen. Han var ikke død. Han havde stadig et liv at leve uden sin sjæl. Det var ikke en mulighed at give op, det havde det aldrig været. Men hvordan kunne han ændre noget?

Tankerne holdt ham vågen hele natten og da solen stod op, havde han, hvad han kunne kalde en plan. Hans kraftige stemme brølede ud over pladsen, som han kaldte slavehandlerens navn. Vargas Aziz. Selvom en vagt forsøgte at dæmpe ham, holdt han ikke op, før slavehandleren selv med et morgengnavent udtryk kom ud af døren og gik over det hårdttrampede sand til ham. Han ville handle. Sjælen havde han taget og Sheno gjorde sig ingen forhåbninger om at få den igen, men han ville handle om sin frihed. Ved ordet ”handle” så dæmonen noget mere interesseret ud og lod Sheno fremlægge sit tilbud. Hvis han vandt fem kampe i arenaen for Vargas, fik han sin frihed. Dæmonen lo kort, men var ikke afvisende. Han satte bare antallet til ti. Efter lidt diskuteren frem og tilbage, fandt de en midtervej. Syv kampe skulle Sheno vinde. Og han ville også få sine ejendele med sig igen, dem havde slavehandleren åbenbart gemt.

Endeligt fik Sheno lov til at lave andet end at sidde i et bur. Han trænede. Hårdt. Som han var vant til. Og den første kamp kom, så den næste og den næste. Han blev skadet, men han vandt. Selv når han burde have lagt sig, vandt han. Han havde noget at kæmpe for.
Og endeligt kunne han banke en knyttet næve i jorden ved siden af den sidste modstanders hoved og lade ham overgive sig.
Sheno havde faktisk ikke regnet med, at slavehandleren ville leve op til sit ord, for han vidste, at han var en kampslave, der var meget værd, for han var god. Men dagen efter stod dæmonen ved hans bur med hans taske og en sæk med hans tøj. Han levede op til aftalen og endeligt kunne Sheno gå ud af porten for at bevæge sig ud i ørkenen, en fri mand. En fri mand, der efterlod sin sjæl i kløerne på dæmonen.


Familie: En familieflok, af klanen Dakar, der lever helt ude øst på i Rubinien. En enkelt kuldsøster er rejst ud i verden som han

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Fantastisk
Smidighed: Under middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Under middel
Mental Udholdenhed: Fantastisk
Chakra: Elendig