Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Daerekir Celebduin
Kaldet: Daerekir, Morier
Køn: Mand
Alder: 190
Fødselsdag: 27. Januar
Tilhørsforhold: Neutral God
Tro: Han tilbeder Kile, men ærer stor respekt for Isari. Desuden har han taget druidetroen til sig gennem de seneste år.
Erhverv: Tidligere slave
Nuværende levested: Elverly - I perioder bor han med skovelverne i Elverly, men i høj grad er han omrejsende, da han ikke kan finde ro.
Race: Ørkenelver

Udseende

Højde: 190 cm
Vægt: 65 kg
Som andre elvere er Daerekir høj og slank. Han har langt, mørkebrunt hår, der som regel hænger frit ned langs hans ryg og som har en tendens til at få et let rødligt skær i den rette belysning. Øjnene er mandelformede og gyldne. Ofte synes hans øjne nærmest lystende i kontrast til hans mørke hud.
Hvad der dog får ham til at skille sig yderligere ud fra mængden er tatoveringerne, der dækker hele hans krop. De strækker sig fra hans tæer og op i hans ansigt og foruden hans ører er ikke der ikke en eneste del af ham, der ikke er dækket af de mørke aftegninger.

Magi

Magisk evne (1): Eufori(telepati): Ved intens øjenkontakt eller længerevarende fysisk kontakt kan Daerekir have en eurofoisk effekt, der er langt stærkere end nogen planter eller alkoholiske drikke kan frembringe. Denne eufori breder sig som en blanding af lykke, velvære og opstemthed og har før vist sig at have en effekt til at gøre andre afhængige af hans selskab. Effekten varer som regel et stykke tid efter kontakten er brudt, alt efter hvor længe der har været kontakt undervejs, men sjældent længere end et par timer og selv så længe er kun sket få gange.

Det er ikke en evne Daerekir som sådan er glad for, selvom han er klar over, at den også kan bruges på god vis. Dog har han endnu kun oplevet de dårlige sider af den og han er endnu ikke helt klar over, hvad der gør, at det nogengange lykkes ham at holde den på afstand.
Dygtighed til at kontrollere evne: Lidt trænet

Magisk evne (2): Smertelindring(Heling): Ved fysisk berøring er Daerekir i stand til at lindre smerte, eksempelvist opstået af skader eller sygdom. Han behøver ikke røre stedet det gør ondt, men blot et sted på kroppen, hvor hans håndflade kan røre huden. Brugen af evnen dræner hurtigt hans energi, men effekten er til gengæld længevarende hos den, hvis smerte han forsøger at lindre. Evnen har dog ingen helende effekt som sådan og kan derfor kun bruges til at bringe smerten ned.
Dygtighed til at kontrollere evne: Middel

Personlighed

Daerekirs indre er en kompleks blanding af intelligens, nysgerrighed og sorg. Der foregår altid en masse tanker i hovedet på ham og selvom han som regel udstråler en særlig ro, så er det bestemt ikke en afspejling af hvordan han i virkeligheden føler sig. Han har oplevelser på sjælen, som han ikke ville ønske for sin værste fjende, men det er ikke noget han taler om. Tværtimod har han det bedst med plot at lade som om, at han er lige så afbalanceret som han ønsker at være. Han er god til i stedet at fokusere på andre og er derfor også en god person at have omkring sig, skulle man have brug for at tale, selv om alvorlige emner.

Han har en enorm respekt for livet, men ligeledes er han også af den holdning, at døden skal respekteres mindst lige så meget, hvis ikke endda mere. Døden er ikke en frygt han præges af, men derimod er det værste han kunne forestille sig ske, at han på uærlig vis vil miste livet. I det hele taget betyder ære også meget for ham, hvilket bestemt kommer af, at han i så høj grad føler han har mistet hvad han havde af værdighed som ung og stadig er igang med et genvinde den over for sig selv. Gennem sit liv har han taget flere liv og han har bedt for hvert eneste af dem, selv dem han egentlig synes fortjente at dø.

Respekt er noget han udviser for dem, der har fortjent det og man skal ikke regne med, at han automatisk bærer respekt, blot fordi man besidder en højere status en ham. Dog ønsker han ikke at tiltrække sig uønsket opmærksomhed, så han skal nok bøje hovedet og bruge de rette tiltaleformer, men han finder sig ikke i alt. Han har brugt for mange år på at blive behandlet dårligt og han nægter at lade sig kue af andre. Det sker i ny og næ, at han taler igen og han har flere gange været i problemer for at sætte sig op mod andre. Bag den rolige overflade findes der nemlig også et temperament, og selvom det ikke altid kommer frem, så er det let at vække det, hvis blot man berører de rette emner.

Han lader sig let slå ud af rodet i hans indre, selvom han kæmper for ikke at vise det og ofte bliver hans dømmekraft svækket netop af dét. Det betyder også, at han tit er kommet til at tage forkerte valg, som han senere har fortrudt. Samtidigt tynges han også meget af sin fortid, hvilket på dårlige dage kan gøre ham helt ude af stand til at samle sig selv op. Han mister til tider troen på livet, men kommer som regel i tanke om, hvor meget det betyder for ham ikke at tage det for givet.

Livet som slave har også formet ham til hvem han er, til trods for at han virkelig ikke ønsker at det skal være sandheden. Han er rædselsslagen for skarpe våben og har det heller ikke godt med mørke rum. Lige så god som han er til at klare et mentalt pres, lige så dårlig kan hans krop håndtere et fysisk et af slagsen. Han er ingen kriger og bliver det heller aldrig, hvilket til dels er fordi han ikke har temperamentet til at kunne slås, men også fordi han er let modtagelig over for mærker og sår.

Han har det svært med intimitet, hvilket dog også har at gøre med evnen han besidder. Selvom det ikke kun er dårligt, bryder han sig ikke om at have den virkning på folk som han kan have og derfor har han en tendens til at undgå øjenkontakt og han er heller ikke glad for direkte kropslig kontakt. Tit får det ham til at virke mere usikker end han er, hvilket egentlig frustrere ham, da han helst vil fremstå som havende overskud i alle situationer. Den konstante opretholden af facader har det også med at slå ham ud i ny og næ, hvor han så til gengæld har svært ved overhovedet at stå med rank rynk og lytte til andre mennesker.

Baggrundshistorie

Det var kun den tidlige barndom Daerekir tilbragte under jorden i ørkenelvernes by Thal'Elor. Hans far var rejst før hans fødsel, men moren gav ham stadig faderens navn Celebduin som efternavn. Navnet betyder Sølvflod og stammede fra hans farfars familie, der var skovelvere. Det er dog begrænset hvad Darekir nogensinde fik fortalt og han fik aldrig muligheden for selv at spørge ind til det.

Han var stadig et barn, da han var med sin mor og sine søskende oppe på overfladen, for at se ørkenen. Med en pludselighed han nærmest kun husker som et lynnedslag, blev de omringet af fremmede ansigter. I lænker blev de fragtet til Sarghos, hvor en handelsmand opkøbte dem med intentionen om at sælge dem videre som slaver. Da de ankom til byen forsøgte hans mor flere gange at vriste sig fri og efter adskillige flugtforsøg, samt forsøg på at sætte børnene fri, beordrede handelsmanden hende henrettet. Imidlertid blev Daerekir og hans bror solgt videre med det samme, mens handelsmanden valgte at beholde hans søster. Han så hende ikke siden han og broren blev taget med til Balzera.

Daerekir var altid den foretrukne af de to. I starten tænkte han blot, at det var fordi han var den ældste og derfor den, der hurtigst ville kunne bruges til noget praktisk, men efterhånden som han blev ældre fandt han ud af, at det var noget særligt han havde. Noget han kunne, som han ikke vidste hvor kom fra, men som hurtigt viste sig ikke at være bedre end nogen forbandelse. En rigmandssøn ønskede at købe ham som en personlig slave, men da han nægtede at forlade sin bror bad han inderligt om i det mindste at få ham med. I hvad han troede var en gavmild handling, blev de begge opkøbt, men hurtigt viste det sig, at det blot var for hurtigt at få handlen overstået.

I flere år blev broren hovedsaligt blot brugt som en afpresning, hver gang den unge Daerekir modsatte sig sin nye herre. Han så sin bror blive mishandlet hver gang, der var en ordre han ikke kunne udføre. Hver aften tiggede broren Daerekir om at få det til at stoppe og naturligvis fik det ham til at finde sig i langt mere end hans værdighed ville ham. Han blev knækket, fandt sig i alt der blev gjort ved ham ligegyldigt hvor ondt det gjorde, eller hvor ækelt det føltes. Flere år gik og sjældnere og sjældnere skete det, at han sagde andre imod. Han så sin herre blive gift, få børn og ældes og blev blot overtaget af arvingerne til palæet, da tiden kom. Cyklussen nåede også at gentage sig og Daerekir syntes at blive mere og mere passiv for hver ny person han skulle tage stilling til.

En dag kammede det hele alligevel over. Han fik samlet et mod til at bede som sin brors frisættelse og da han blev bedt om ikke at nævne det igen hævede han stemmen. Det resulterede i, at han så sin egen bror blive kvalt foran ham, hvad der først syntes endelig at knække ham helt. Der gik dog ikke længe inden vreden fik hobet sig op og en flugtplan blev igangsat.

Han ventede til roen igen havde lagt sig i palæet og til at den nuværende herre ikke ville ane uråd. Efter at have tilbragt flere timer i herrens selskab så han en dag sit snit til at udnytte opstemtheden, skabt af hans evne, til at komme væk. Som den eneste gang i livet brugte han aktivt sin evne til at komme forbi de vagter, der forsøgte at stoppe ham, selvom det fik ham til at føle sig ussel. Det lykkedes ham også at komme ud af palæet og væk fra Balzeras bymidte. Her faldt han om af udmattethed i en baggård og blev først vækket adskillige timer efter af et menneske, der heldigvis ville ham det godt.

Under dække som menneskets slave blev han bragt ud af byen og gennem ørkenen. Først da de nåede til hvor græsset begyndte at gro, gik det op for ham, at han ikke kunne finde hjem. Han bad mennesket stoppe sin rejse, men fik forklaret, at det ville være farligt for ham at begive sig ud i ørkenen alene. I stedet blev han ladt til sig selv langt inde i landet, hvor han længe vandrede hvileløst rundt. Endelig tog han beslutningen om at søge mod skovelvernes rige, med det svage minde hans ukendte fars oprindelse. Med adkillige fremmedes hjælp fandt han vejen og kunne endelig træde ind i lindeskoven. Her blev han hurtigt fundet af patruljerende skovelvere, der valgte at tage ham med til skovfortet. Her fortalte han sin historie og forklarede sit navn og efter nøje overvejelse blev det besluttet, at han godt kunne blive blandt skovelverne, men at de ville holde øje med ham.

Det er mange år siden nu og han tog hurtigt kulturen skovelverne førte til sig. I starten for at passe ind, men siden er det blevet en stor del af ham. Med tiden fik han dog også svært ved for alvor at føle sig tilpas med at blive ét sted, da han aldrig rigtigt følte han hørte til og begyndte således også et liv som en omstrejfende mand. Han vender dog ofte tilbage til Elverly, da det er det eneste sted han føler han kan føle sig tryg, selvom han godt er klar over, at det ikke er alle skovelverne, der synes lige godt om accepten af ham.

Familie:
Mor: Sarya Celebduin, død
Far: Ukendt, alt Daerekir ved om ham er, at han var halvt skovelver
Ældre søster: Naevys, forsvundet
Yngre bror: Taeklan, død

Andet

Tidslinje:
0 år: Daerekir bliver født i Thal'Elor.
15 år: Ved et besøg i ørkenen bliver Daerekir og hans familie fanget af slavehandlere og fragtet til Sarghos.
19 år: Efter morens henrettelse bliver Daerekir og hans bror fragtet til Balzera. Daerekir mister kontakten til sin søster.
23 år: Daerekir bliver opkøbt af en handelsmands søn og tigger om at få sin bror med, hvilket han får.
56 år: Den oprindelige herrer i palæet dør og alle ejendele(slaver indluderet) overtages af hans børn. Siden oplever Daerekir endnu et generationsskift.
129 år: Daerekir kammer over og forlanger at hans bror bliver sat fri. I et forsøg på at sætte ham bliver plads, bliver broren slået ihjel for hans øjne.
131 år: Endelig samler Daerekir modet til at flygte og kommer væk fra palæet. Han bliver hjulpet af et menneske til at komme ud af Balzera og væk fra Rubinien.
147 år: Efter mange års vandring på må og få finder Daerekir frem til Elverly, hvor han får lov at slutte sig til skovelverne. De kalder ham "Morier" på grund af hans mørke hud.
178 år: For første gang siden sin ankomst til Elverly, forlader Daerekir elverriget fordi han ikke føler han hører til, han kommer dog tilbage igen og har siden skiftet lidt mellem at bo blandt skovelverne, og vandre rundt alene i landet.

Evner
Den smertelindrende evne han besidder har han arvet fra sin mor, der også har arvet den fra hendes familie. Han nåede aldrig at blive lært i den, men har forsøgt selv at lære den at kende.
Den telepatiske eurofi han kan skabe er en evne han først for alvor opdagede han var i besiddelse af mens han var slave i palæet, da han begyndte at kunne mærke sin effekt på andre. Han ved dog ikke hvad han skal stille op med den og hader den indtil videre stadig.

Tatoveringer
Da han blev solgt som slave var hans hud fuldstændigt uden tatoveringer. Disse var nogle han blev tvunget til at få af sin herre i palæet, da herren ikke syntes han lignede en ørkenelver nok uden. I løbet af de mange år han var slave i palæet fik han flere og flere tatoveringer, indtil der ikke længere var plads på hans krop.

(Credit til billederne går til Mavrosh)

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Under middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Over middel