Licinia SitriLicinia Sitri
Krystalisianer

Retmæssig Ond
Race: Dæmon
Alder: 3000

Status: Aktiv
Godkendt: 18.10.2015
Antal posts: 50
Skaber: Damia

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Licinia Sitri
Kaldet: Lyst ” Ilithyia”
Køn: Kvinde
Alder: 3000
Fødselsdag: 01/01/985 f.kl.t
Tilhørsforhold: Retmæssig Ond
Tro: Zaladin
Erhverv: Tidligere mørkets krigere og nu en af de 3 es’er i Dead Shadows
Race: Dæmon

Udseende

Højde: 190 cm
Vægt: 76 kg
Hudfarve: Fejlfri mælkehvid hud, der glimter som tusinder små, hvide krystaller
Hårfarve: Bølgende hvidt hår, der går hende til lidt over lænden og falder næsten i med hendes glitrende hud
Hårstil: Altid løsthængende og dufter stærkt af den kokosolie, som hun dagligt bader det i
Øjenfarve: Store safirblå øjne omkranset af lange, tykke øjenvipper under smalle, sorte øjenbryn
Kropsbygning: Høj og slank, med let rundede hofter, smal midje og fast barm. Hun er ikke speciel muskuløs og bæger præg af et århundrede års lang liv i ren luksus.
Hverdagstøj: Enkel sort kjole med slids, der går hende helt ned til anklerne. Stropperne er flettede og munder ud i en dyb V-udskæring, hvor kanten er prydet med hvide perler fra havet ved Topalis. Hendes ynglings klæde er dog hendes store hvide, silkebløde pelsfrakke med en bred hætte. Den er foret med kaninskind og når hun har den på, forsvinder hendes slanke skikkelse i den og det kan se lidt voldsomt ud på hende. Hun er lidt generet over hendes lange spidse negle, og pryder dem derfor med metalspidser, som hun også bruger til at påføre andre skader under tortur.
Ar, permanente skader, el.lign.: Hun har ar, men grundet hendes totale kontrol over sin formskift, kan hun ’gemme’ dem bort. De kommer dog frem, når hun antager hendes dæmoniske skikkelse. Det eneste ar, som hun lader vise i sin menneskeskikkelse er brændemærket på hendes håndled af Dead Shadows symbol.
Særlige kendetegn: Selvom hun, udover den glimtende hud, ikke rigtig bærer præg af sin dæmonskikkelse, så har hun dog permanent sorte læber og lange spidse negle. Hele hendes ryg er et stort canvas; her har hun fået ’tatoveret’ et sæt smukke vinger af fjer, sådan som hun ville ønske de så ud i hendes dæmonskikkelse
Dæmonskikkelse: Ligner hun en hvid gargoil med store sorte horn, lang hale med spids og metallisk, flagermus lignende vinger der er rippet for alt hud. Således at det nærmest kun er skelettet der er tilbage. Hun kan af denne grund ikke flyve.

Magi

Magisk evne (1): Telepati gennem berøring
Kan opnå et telepatisk link gennem direkte berøring af vedkommende, eller gennem ejendele som vedkommende har været i besiddelse af. Det betyder, at hun ikke er afhængig af at have personer fysisk til stede for at kunne trænge ind i deres sind. Hvis hun for eksempel har et klæde eller smykke, kan hun skabe kontakt til ejeren af genstanden. Af denne grund er hun også begrænset af kun at være i stand til at læse andres tanker, gennemleve deres minder og fortid, hvis hun er i fysisk kontakt med personen eller rører ved genstande, som tilhører personen. Derudover kan hun ikke manipulere med sindet, men blot kommunikere eller låse folks minder, hemmeligheder og tanker op. Slutteligt, kan hun til en vis grad blokere andre telepatikeres evner fra hendes eget sind og beskytte andre i nærheden af hende fra telepatikere. Telepatiker der overgår hendes egen evne har hun næsten umuligt ved at lukke ude, og mens hun beskytter andres sind, vil hun have meget svært ved at koncentrere sig om at læse andres tanker og hendes eget sind ville være sårbart.

Igennem hendes lange levetid og oplæring hos Mørkets Krigere, har hun lært at beherske denne evne i en meget høj grad. Hun ønsker dog stadig at kunne lære at manipulere sindet, men er stadig under træning.
Dygtighed til at kontrollere evne: 8

Magisk evne (2): Formskifter
Besidder evnen til at antage en hvilken som helst fysisk, levende form. Det betyder, at hun kan forvandle sig til alle slags dyr og endda manipulere og mikse forskellige arters træk, som et slags mytologisk dyr. Evnen er dog kun begrænset til den fysiske form. Hun vil ikke kunne besidde deres egenskaber, men blot imitere deres form og størrelse. Derudover har hun gennem sin intensive træning også udviklet evnen til at imitere menneskeskikkelser, helt ned til det punkt, at hun kan efterligne bestemte personer og deres stemmer, uanset køn. Helt unikt ved hende, vil alle de formskift hun antager have safirblå øjne og en glitrende hud.
Dygtighed til at kontrollere evne: 10

Personlighed

Talenter: Hun er stærkere end de fleste grundet hendes dæmoniske kræfter, men helligere sig mere til knive, når det kommer til våben. Takket være hendes lange og ekstremt hårde træning hos Mørkets Krigere er hun meget ferm til knivkast eller kamp med kniv. Derudover er hun er forførende furie og mænd er som smør i hendes hænder. God til at adlyde ordre, selvom hendes temperament kan være en hæmsko for hende.
Svagheder:Hun er bange for ikke at være tiltrækkelig nok; tilstrækkelig dygtig, tilstrækkelig magtfuld, tilstrækkelig i kontrol af sig selv. Hele hendes tilværelse hos Mørkets Krigere var én endeløs kamp om at udmærke sig, og opnå Mørkets General eller Mørkets Lords gunst. Hendes dæmonvinger, som hun hader og ødelægger hendes perfektion. Derfor har hun tatoveret et sæt ’engle’ vinger på sin ryg. Hendes iltre temperament, der kan spinde helt ud af kontrol.
Interesser: At forkæle sig selv på alle mulige jordisk tænkende måder. Øve sig på sine magiske kræfter og tage rundt i krystallandet i forskellige former.
Drømme/ønsker: At Kzar Moras porte atter vil åbne og en ny verden vil gry i skyggen af dæmonskrig.
Elsker:Luksus; smykker og klæder af den überste kvalitet. Lange, varme bade med rosenblade og æteriske olier. Varmen, der minder hende om hendes tid omslugt af flammer og smerte i sine spæde år. Farven rød og det første blod spildt. Dyb trommende musik, der minder hende om de dæmoniske rytmer i Kzar Mora.
Hader: Samtaler der ikke bliver fattet i korthed, da hun synes det er spild af hendes værdifulde tid. At blive afbrudt, der er næsten intet værre… Bare lad være! At blive undertrykt og holdt tilbage. Afvisninger er hun ekstremt dårlig til at tage pænt, så ser hun rødt
Helhedsindtryk af personlighed: Licinia besidder mange bedrageriske træk. Hun er en koket og udspekuleret sjæl, med en yderst indladende attitude, pakket ind i en sexet emballage og forklædt som uskylden selv. Hun gør meget væsen ud af sin fremtoning og deri ses hendes forfængelighed, der næsten grænser sig til en besættelse af sig selv. Hun er én stor kontrast; det hvide ydre og hendes fanden-i-voldskhed og handling-på-mine-præmisser. Derudover får hun et kick af andres smerte, og nyder den magt det giver hende. Derfor er hun ikke bly for at få beskidte hænder. På trods af hendes selvoptagethed og temperamentsfulde handlingskraft, er hun ikke dumnaiv om sin opførsel og kan overraskende nok være meget autoritetstro, for dem som er mægtigere og stærkere end hende. Noget der har hængt ved, lige siden hendes tid hos mørkets krigere. I forlængelse af dette tager hun også stor ære i hendes loyalitet over for dem som hun oprigtig respektere og spejler sig i. Alt i alt, en dødsensfarlig, forførende furie.

Baggrundshistorie

Barndom: I hendes spæde år herskede der udelukkende kaos. De dæmoniske sjæle, ikke bundet til jordiske legemer, for rundt i skrigende pink flammer. Larmen var uudholdelig skøn, ren bitter og forvrængende symfoni. Licinia nød det pulserende, omskiftelige virvar. Fryden. Lysten. Smerten. De fantastisk overdøvende følelser smøg sig rundt blandt nerverne i hendes sind, de legede med dem, kildede dem, pinte dem. Hun mærkede lysten og begæret boble op i sig, higende efter liv. Med det samme indså hun sin fulde potentiale og frydede sig sindsforstyrret over hendes egen mægtighed. Datter af Lyst og Begær. Kræfterne suser op i hende og pludselig blev hun overgrebet af tusind af hurtigt skiftende nuancer, før det hele smelter væk til ugenkendelig og endelig bliver alt sort og stille. Alt for stille.

Det næste hun erindrer er, at hun åbner øjnene og ser den hvide måne, der hænger på den store ibenholtsorte himmel. Natten føles kold imod hendes bare hud og der er ubehageligt stille. Hun kan mærke hårde småsten under sig gnide mod sin bare hud. Ganske forsigtig og varsom sætter hun sig op og orientere sig. Strækker sine arme ud foran sig, mens hun vender og drejer hendes hænder i mørket. Hun knytter dem hårdt og savner allerede pinslerne. Der er for stille og for tomt i denne verden, hvis bare hun kunne vende tilbage… Pludselig vender lysten og begæret tilbage til hende med fornyet kraft, og et lumsk smil breder sig på hendes læber. Hun rejser sig fra jorden i hendes dæmoniske skikkelse. Hornene er tunge men majestætiske, mens vingerne er nøgne og forkrøblede. Dæmonen sætter den ene fod foran den anden og begiver sig videre…

Fortid frem til nu: Lige siden portene til Kzar Mora blev forseglet med magt og sten, dømt til evig fangenskab, vandrede Licinia i forskellige skikkelser i årtusinder år rundt i hver afkrog af Krystallandet. Drevet af en ubeskrivelig trang og lyst, som hendes jordiske krop knap nok kunne rumme, har hun søgt at udfordre sig selv på alle tænkelige måder. Hun har kontinuerligt opbygget magt, rigdom og ny identitet, for så at opgive det gang på gang, når det ikke morede hende længere. Forvænt med den luksus rigdom giver, har hun altid formået at skabe sig en overdådig tilværelse, og sjældent søgt at gemme sig fra søgelyset som mange andre dæmoner. I årtusinder har hun været tiltrukket af magtfigurer, som en møl mod en flamme, og fundet sin styrke gennem dem. Hun ville ofte tage sig en magtfuld elsker i form af en troldmand, kriger eller mægtigere dæmon, som ville lære hende at kontrollere hendes magi, og give hende den tilbedning hun tørster efter. Ens for dem alle vidste hun det blot var et spørgsmål om tid, før at de ville falde, som alle magtfulde mænd gør, eller hun ville blive træt af dem og hendes gunst ville vende mod nye horisonter. Det var først i mødet med den hidtil mægtigste dæmon hun nogensinde har truffet, som bandt hendes hjerte mod en større sag: Mørket. I mødet med Mørkets General fandt Licinia en mening med denne umættelige tørst efter lyst og begær, der drev hende ud i en endeløs søgen. Endelig fandt hun noget at hellige sig til, og blev under træning af Mørkets General, til en af Mørkets aspirerende krigere. Igen kunne hun mærke varmen og pinslerne omsvøbe hendes krop og hendes kræfter udfolde sig i deres fulde potentiale. Samtidig voksede skinssygen. For hver ny kriger, der opnåede Mørkets Lords og hans Generals gunst, blev hendes sjæl grebet af forfærdelig skinssyge. Snart kunne hendes blik ikke se andet end konkurrence og ikke allierede. Hver træning, blev pludselig en indædt kamp efter at være bedst, stærkest, hurtigst og mægtigst. Hvert år, hver nat frygtede hun hendes egen utilstrækkelighed og hungrede efter mere. En aften kulminerede det hele i en blodrus, hvor Licinia sneg sig rundt i Mørkets gemakker og myrdede et dusin af Mørkets tilhængere i en jalousirus. Hun blev opdaget og stoppet af Mørkets General, hvor hun bekendtgjorde hendes træng efter at få deres totale gunst. Det var dog utilgiveligt og Mørkets General afviste hende og ville sende hende til fordømmelse hos Mørkets Lord. Forfærdet over denne afvisning lykkedes det hende med nød og næppe at flygte fra Mørkets hær. Hårdt såret og ydmyget, søgte hun ly blandt klipperne i hendes hjemland ved den forseglede indgang til Kzar Mora.
Nogle år efter stødte Licinia på Ra's al ghul

Værste minde:Afvisningen fra Mørket
Bedste minde:Varmen fra flammerne
Barndomshjem: Dæmonerne verden og Kzar Mora

Familie: -
Nuværende levested: Krystalbjergene

Færdighedspoints

Fysisk styrke: 4
Kampteknik: 10
Smidighed: 5
Fysisk udholdenhed: 6
Kløgt: 2
Intelligens: 6
Kreativitet: 2
Mental Udholdenhed: 6
Chakra: 9

Chatboks

Gæst
[smilies]

IC-Chat