Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Argon Dracoran
Kaldet: Argon(venner)/ Lord Argon Dracoran(Alle andre)
Køn: Mand
Alder: 47
Fødselsdag: 7. april
Tilhørsforhold: Kaotisk Ond
Tro: Mest ateistisk, men kender meget til troen på Kile
Erhverv:
Nuværende levested: Omrejsende - Han flakker hvileløst omkring i Krystallandet og har efterladt både fødested, klanens hovedkvarter og sit gamle hjem i grotterne.
Race: Halvelver

Udseende

Højde: 193 cm
Vægt: 90 kg
Hudfarve: Svagt solbrun
Hårfarve: Meget mørkebrun, grænsende til det sorte
Hårstil: Kort, halvtykt strithår, der som regel sidder som vinden sætter det. Det er længere omkring pandehåret og nakkehåret. Han er ved at anlægge sig et fuldskæg.
Øjenfarve: Blå normalt, glødende rød når han er kontrolleret af J'gathron.
Kropsbygning: Muskuløs, bredskuldret.
Hverdagstøj: Sort, ærmeløs skindtrøje og sorte skindbukser. Ud over dette bærer han ofte en komplet stålpladerustning, som dækker hele hans krop, på nær halsen og opefter. På rustningen er albuer, knæ, fingerspidser, hæle og støvlesnuder skarpe, og snørklede mønstre er indgraveret i rustningens overflade. Over skuldrene bærer han en flænget sort kappe, som er mørkegrå på indersiden. Hans højre hånd er dækket af en handske af sort bjergkrystal, hvilken er en del af J'gathrons hjerte. Denne taler til ham og kontrollerer ham det meste af tiden.

Ar, permanente skader, el.lign.: To ar efter kløer på højre kind. Hans højre hånd er permanent gennemboret af en pig fra handsken, hvilket gør ham ude af stand til at tage den af.
Særlige kendetegn: De glødende røde øjne, som der altid er mørke rande omkring, og selvfølgelig krystalhandsken.
Race: Halvelver (halvt mørkelver, halvt krystalisianer)

Magi

Magisk evne (1): Kontrol af krystalhandsken (J'gathrons hjerte). Den kan ændre form og forøge/formindske sin egen størrelse. Oftest bruger han den som våben, når han lader en meterlang krystalklinge glide ud fra håndryggen, eller bare lader den forstørres til en kæmpenæve, så han kan banke huller i mure eller lignende. Den kan, i visse tilfælde, 'skyde' små splinter af mod fjenderne. Handsken kan dog ikke dække mere af kroppen end hans højre hånd. (Spørgsmålet er her, om han kontrollerer den, eller omvendt)
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): Nekromanci, dog kun på lavt niveau. Argon har ikke trænet evnen så ofte, eftersom han oftest klarer sig fint med sin handske. Han kan på nuværende tidspunkt kun genoplive små ting, som egern og dyr på samme størrelse. De er ikke altid lige loyale mod ham, og han bliver ofte angrebet af sine egne 'kreationer'. Han benytter splinter fra J'gathrons hjerte til at kontrollere dem. Adlyder de ikke, dør de.
Dygtighed til at kontrollere evne: Lidt trænet

Personlighed

Talenter: At slås, at ødelægge ting på fantasifulde måder, at skaffe sig venner/fjender (enten kan folk godt lide ham, eller også hader de ham. Folk er sjældent midt imellem), kontrol af svagere 'kreationer', såsom egern og lignende. Han plejer at være en god leder, der ved hvad han laver. Han besidder også gode overtalelsesevner, kampgejst, og er god til at opildne andre til kamp. Han er en god taler. Desuden er han trænet til at udholde fysisk smerte i en voldsom grad.
Svagheder: Han er elendig til nekromanci på nuværende tidspunkt. Magi har aldrig været hans stærke side. Derudover er han blevet mentalt ustabil efter kontakt med sin handske, efter konfrontationen med necromanceren og mordet på sin familie. Han har mistet meget af sin selvkontrol i den omgang, så han har kun sine manerer intakt, når handsken ikke kontrollerer ham komplet. Han nægter konsekvent at adlyde autoriteter.
Han er efter J'gathrons tankekontrol blevet mere eller mindre skizofren, eftersom han er den eneste, der hører stemmen, og han er tvunget til at adlyde. Kun to personer i verden er i gruppen af mennesker, som Argon kan beskytte mod handskens magt, og det er Into og Iorwen.
Interesser: Udforskning af eksotiske steder, skattejagt, og jagten på uovervindelighed. Frihed er ham meget kært, og hvis folk forsøger at tage denne fra ham, skyr han ingen midler for at få den tilbage.
Drømme/ønsker: Hans oprigtige ønske er at bringe ære til sin slægt, men efter J'gathron fik kontrol over ham, er det rettere blevet at få hævn over alle dem, som står i vejen for ham og hans kumpaner i forsøget på at overtage landet.
Elsker: Iorwen og Into, magt, at være overlegen, frihed, at være leder.
Hader: Han nærer et indestængt had til folk, der bestemmer over ham, uretfærdige regler (for ham) og følelsen af afmagt. Han hader Inkvisitionen, har svoret hævn over Alexander Schwartz og bærer stadig nag overfor Lysets Krigere.
Andet omkring personlighed: Han bryder sig ikke om at se sine venner lide eller dø, men nyder dog i store drag at se andre folk have det ad helvede til, specielt hvis han selv er årsagen til deres lidelser. Han nyder at indgyde frygt. Derudover er han meget opsat på loyalitet. Er man ikke loyal, skal man straffes, ligesom hvis man lyver for ham. (Dette forhindrer dog ikke ham i at lyve selv, hvis han finder det yderst nødvendigt...)
En anden vigtig ting er, at han går meget op i ære. Hvis han og hans folk er i overtal, lader han nogle af sine folk sidde over, og går selv i kamp. Han kan allerbedst lide en fair én-mod-én-kamp.
J'gathrons hjerte har dog gjort ham meget manisk på det sidste og har givet ham en voldsom lyst til at dræbe uden grund. Han holder det dog nede normalt. Eller, han forsøger.

Baggrundshistorie

Barndom: Han voksede op hos sin onkel i en bjælkehytte i Tusmørkedalen. Ligesom så mange andre var han forældreløs. Hans forældre døde, da han var spæd, så han har ikke kendt dem. Hans onkel nægtede partout at fortælle om hans forældre, og generelt bare at fortælle Argon om sig selv. Onklen var meget tyrannisk, og i en alder af 15 år pakkede Argon sine ting og stak af.

Fortid frem til nu:

Argon drog ind til byen for at blive udlært som ridder, og kæmpede i ti år i Lysets tjeneste. Han blev trænet til at blive en dygtig kriger og til at kunne modstå fysisk smerte, hvilket gjorde ham til en urokkelig klippe af muskelkraft. Han blev dog knækket psykisk, da han, i følgeskab med ti riddere, engang blev sendt af sted for at dræbe en necromancer, der over mange år havde skabt en hær af zombier. Dette skyldtes, at necromanceren viste sig at være Argons egen onkel, der under kampen tilstod mordet på Argons forældre og de fleste andre af de rejsende, der i sin tid havde forvildet sig forbi deres hytte. Argon havde undret sig over, hvorfor de aldrig kom tilbage, men indså nu, at det var hans onkels værk. Hans onkel tilstod oven i købet, at han slet ikke var beslægtet med Argon, men at han bare havde taget ham til sig for at kunne skabe en efterfølger. En dræber.
Argon sendte de andre riddere væk og kæmpede egenhændigt zombierne ned, fyldt af raseri mod necromanceren, som i sit dødsøjeblik brugte sine sidste kræfter på jævne hytten med jorden.
Ridderne kunne ikke finde Argon eller hans lig, så de drog tilbage med nyheden om de to dødsfald til deres overordnede.

Argon overlevede, men hans sind var arret og han selv var knækket og såret. Han tog de forkullede rester af sin onkels necromancibog, da han i første omgang ville sørge for, at andre ikke fik fingrene i den. Ved et tilfælde fik han kigget i den, og blev straks fascineret af de mørke magter, hvilke lovede ham magt og hævn over dem, som efterlod ham. Han fulgte bogens anvisninger, hvilke ledte ham til en grotte i det nordlige Krystalland. Han var 26, da han ankom hertil.
I grotten mødte han vogteren af den magiske genstand, som senere skulle vist sig at blive hans livs store kærlighed – dæmonkvinden Manai. Hun tilbad Kile og havde opstillet sit eget alter til ære for hende i en afsidesliggende grotte i det Nordlige Krystalland. De to turtelduer blev forelskede, da Manai hurtigt forstod Argons smerte. Hun overdrog genstanden til ham; det var en magisk krystalhandske, der efter sigende var blevet skænket hende af Kile, for at fremskynde døden på dem, der forsøgte at undslippe den. ”Man kan ikke undgå døden,” sagde hun altid, ”kun udsætte den”. Hun havde aldrig selv brugt handsken, men hun vidste at Argon ville være i stand til at føre den. I løbet af de følgende fem år fik de fire børn, der alle voksede op i grotterne for at blive Kiles vogtere.
Argon tog i en alder af 45 år afsted derfra igen, da han var sikker på at de kunne klare sig. Manai samlede en klan af Kile-tilbedere i grotten, mens han var væk.

Da Argon vendte tilbage til hovedstaden, som var overtaget af Mørket, kom han dog på andre tanker. Han ville lave en klan, som skulle være for alle de, som ikke ville bukke sig for Mørket. Desværre begyndte handsken, J'gathron, at tale til ham, inden han nåede langt med sit projekt, og overtog hans hjerne, som stadig var abnormt sårbar. Klanen blev opløst, og han vendte tilbage til grotten allerede et år efter sin afgang. Her overtog handsken hans sind igen, og tvang ham til at slagte hele Manais menighed, med undtagelse af nogle få medlemmer, der undslap. Han beskyldte hende for at have forvandlet ham til et monster, smadrede Kiles alter og dræbte både hende og børnene.

Nu vandrer han bare rundt i Krystallandet. Søgende efter noget eller nogen.

Værste minde: Da han massakrerede sin familie.
Bedste minde: Snakken med Iorwen, som ændrede hans livsanskuelse.
Barndomshjem: En hytte i Tusmørkedalen.

Familie: Manai (kone) og fire børn. Hele hans nuværende familie og hans forældre er døde. Kernefamilien dræbte han selv, og han nåede aldrig at lære forældrene at kende. Han ved dog at den ene af dem var krystalisianer og den anden var mørkelver.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Fantastisk
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Fantastisk
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Elendig
Mental Udholdenhed: Under middel
Chakra: Under middel