Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Ekko Skvalder
Kaldet: Ekko
Køn: Mand
Alder: 16
Fødselsdag: 17. juni
Tilhørsforhold: Sand Neutral
Tro: Svagt troende Kile-tilhænger. Han overholder kun ritualerne, når han selv mener at han har tid
Erhverv:
Nuværende levested: Omrejsende - Han er lige rejst hjemmefra for at opleve verden.
Race: Alf

Udseende

Højde: 37 cm
Vægt: 3 kg
Hudfarve: Ekko har fra naturens side en lys hudfarve, men når han er så meget udendørs har han en solid lysebrun kulør. I det rigtige lys kan hans hud tilmed have et grågrønt skær.
Hårfarve: Hans hår er sortbrunt, men får lyse striber om sommeren
Hårstil: Hans hår når, i våd tilstand, til skuldrene, men som regel stritter det til alle sider, med en irriterende tot der altid falder ned i øjnene. Hans frisure er sjældent særlig gennemtænkt, for han klipper sig selv, med hvad der nu lige ligger for.
Øjenfarve: Nøddebrune, med grønne undertoner.
Kropsbygning: Meget spinkel! Men i forhold til andre alfer, ville man måske kalde ham muskuløs (det vil han i hvert fald selv!)
Hverdagstøj: Han har en hvid skjorte (okay, engang var den hvid) inden under en grøn kjortel. Han har et par kraftige bukser på, og langskaftede bukser, og en kraftig lædervams til når det bliver koldt, eller når han flyver (se længere nede). Han har et bælte omkring livet, hvor han har sine vigtigste ting, deriblandt sin kniv og sine flyve/solbriller (som han selv har opfundet og er UMÅDELIGT stolt over – så lad vær med at fornærme dem!)
Ar, permanente skader, el.lign.: Ekko har ingen skader, udover et koppe-ar på kinden, fra han var lille. Han var heldig at overleve det.
Særlige kendetegn: Særligt hans højde er et let kendetegn. Men hvis der er flere alfer i nærheden, er et godt råd også at kigge på hans hår, som stritter til alle sider. Han har ’store’ armbevægelser (hvis man da kan kalde dem store) når han vil forklare noget, og bliver let højrøstet, når han bliver ivrig.

Magi

Magisk evne (1): Kan kommunikere med dyr. Jo længer tid han har været sammen med et dyr, des mere uddybende kan deres samtaler dog gå. Noget med at blive mere opmærksom på dyrenes sind, og lære de forskellige dyr at kende. De færreste dyr har også et ønske om at skade ham, da de instinktiv føler sig forbundet til ham. Uheldigvis kan meget territorielle dyr også føle at han er rival – så kræver det at man kan snakke hurtigt, og få overbevist dem om, at man er sød nok. En alf har det ikke særlige sjovt over for en gal hund.
Han taler for det meste med dyrene via sindet (selvom han mener at det er hyggeligt at tale højt) og jo bedre han er, des større afstand kan han ’tale’ med dem på. Den evne bliver gradvist opbygget, jo mere han øver sig, og er ikke noget han arbejder bevidst på.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): an vende folks opmærksomhed bort, så de ikke lægger mærke til ham (ikke det samme som at være usynlig!). Evnen virker ikke på dyr. Antallet af mennesker betyder ikke noget, da han ikke direkte påvirker andre mennesker, men i stedet ’ændrer’ på sig selv. Til gengæld kan det være sværere at holde over længere tid.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Personlighed

Talenter: Ekko er meget intelligent, og har et andet syn på ting. Derfor er han meget god til at opfinde ting, hvilket også er nyttigt som alf, da ting af alfestørrelse i menneskeverden er sjældne. Og han nægter at gå i dukketøj! Han er heller ikke helt nem at narre, men har dog den svaghed, at han mener at små mennesker som udgangspunkt må være til at stole på. Han lider også lidt af kleptomani, og har opøvet denne evne til at kunne stjæle snart sagt alt – så længe han kan bære det. Og så har han et utrolig stort talent for at rode sig ind i problemer, selvom han kæmper for at holde sig ude af dem! Han har et utroligt godt sigteøje, og har en lille bue han bruger til at jage mus med, de gange han bliver for træt af vegetarføde. Pilene er på størrelse med nåle, så de kan ikke gøre megen skade på mennesker, med mindre han rammer utrolig godt. Han er meget lattermild, og bliver hurtigt glad – ja, på mange måder minder han om et lille barn, men han kan også sagtens blive alvorlig!
Svagheder: Hans størrelse er en af hans største svagheder. Det er svært at fange en persons opmærksomhed når du ikke når dem til knæene, og det bliver også let farligt. Og som udgangspunkt stoler han på alle folk af lav højde. Han har ikke megen erfaring med verden omkring ham, og kommer let til at opfatte det hele som et eventyr. Han kan også (hold a grudge – hvad hedder det på dansk) mod folk utrolig længe, når først han har mistet sympati for dem. Han er en lille smule nervøs for ild, pga en oplevelse i barndommen.
Interesser: Ekko interesserer sig utrolig meget for verden. At opleve nye ting, at rejse rundt, at snakke med nye personligheder. Derudover er han også rigtig glad for at opfinde ting, og prøve nye ting af.
Drømme/ønsker: Lige siden han var lille, har han haft en usynlig drøm om at blive ligesom de seje, rå røvere i de historier han fik fortalt. Men han har indset, at det er umuligt at blive rå og sej med 37 cm. Hans livsdrøm – som han selv ser det – er at opleve hele verden, men sandheden er nok snarere, at han ønsker at finde et sted hvor han føler at han hører til – det vil han dog ikke indrømme for sig selv!
Elsker: Han elsker at flyve højt oppe i himlen, og kunne kigge ned på verden og føle sig stor. Og han holder umådelig meget af sin søster, selvom de ikke ses meget mere.
Hader: Han hader at rydde op! Det er en god ting ved at være flyttet hjemmefra. Han hader også folk, som bryder den tillid han viser dem. Og det tager lang tid, før han kan vise dem nogen form for tillid igen. Han bryder sig ikke om dyrplagere, og for det næsten fysisk dårligt ved synet af indespærrede dyr. Selvfølgelig er der nogle dyr, som han ikke bryder sig om, men som udgangspunkt mener han, at de fortjener deres frihed, eller i hvert fald et ordentligt liv. Og så er han rædselsslagen for edderkopper, i hvert fald de større af slags, med behårede ben og den slags.
Andet omkring personlighed: I korte træk: Intelligent, lattermild, en anelse barnlig, meget nysgerrig, noget naiv (når det drejer sig om lave folk), kleptoman, lider af araknofobi, noget af en drømmer, lidt nervøs for ild.

Baggrundshistorie

Barndom/Fortid frem til nu: Ekko voksede op sammen med sin familie i en lidt øde – nej, ikke ligefrem øde, men der var ikke mange andre af hans slægt i nærheden – del af Paradisskoven. Han havde en tre år ældre søster og en to år ældre bror. Han bror var hans bedste ven, da der jo ikke var mange at lege med. Og det kan være hårdt at have sin storebror som bedste ven, for det kan ikke undgås at de benytter sig af, at være ældre og større end én. Alt i alt havde han en meget lykkelig barndom. Hans særlige evne med dyr var også en kilde til megen fornøjelse, og han kunne bruge timer på at betragte en egern-familie skændes om husholdningen.
Da han var syv, fik han og hans bror kopper. Hans søster blev omgående sendt til familie langt borte, så hun blev ikke smittet. Alfer har ikke meget modstandskraft over for kopper, da det er en menneskesygdom, og hans bror blev hurtigt meget svag og døde. Ekko var heldigere, og klarede sig igennem det, dog med et koppear i panden, som irriterede ham voldsomt da han blev ældre. Ikke just noget at imponere pigerne med. Selvfølgelig havde han det hårdt med at have mistet sin bror, men når man er syv ligger den slags ikke så tungt, og han kunne ikke sørge for evigt. Så han kom videre, selvom tabet stadig væk mærkes engang imellem. Anderledes tungt var det for hans forældre, og de besluttede sig for at flytte til et sted med flere folk, og prøve at få minderne på afstand.
Et års tid efter sygdommen skete der det, som Ekko husker som en af de bedste begivenheder i sit liv. Under en opdagelsesrejse (det føltes det som dengang, selvom det nok ikke har været mere end nogle kilometer væk fra landsbyen) opdagede han en sølvdjal-rede i et træ. Neden for træet lå der rester af moderen tilbage, som allerede var blevet snasket i af andre dyr. Hvordan hun var endt der vides ikke, og sandt at sige spekulerede Ekko ikke så meget over det på den tid. I reden var der fire æg, men kun i et af dem fornemmede han en svag livsgnist. Omhyggeligt bar han ægget med hele vejen tilbage til sit hjem, og sørgede for at holde det varmt til det klækkede. Derefter fulgte nogle møjsommelige uger med håndfodring hver time i døgnet, men det lille skravl kom sig. Han kaldte hende Carmen. Med tiden voksen Carmen sig stor, og blev Ekkos bedste ven. De andre drenge i landsbyen betragtede ham som mærkelig, men det gjorde ham ikke specielt meget, da han i forvejen fandt dem kedelige og uinteressante. Han gik og drømte om en mulighed for at rejse ud i den vide verden.
Seks år efter de var rejst til landsbyen blev hans søster forlovet. Det var en lykkelig tid, og alle vimsede rundt for at gøre det bedste muligt for det kommende brudepar. Snart var søsteren gift, og Ekko måtte vænne sig til at være enebarn.
Men så, da han blev femten, var det som om alt begyndte at gå galt (selvfølgelig føles det altid sådan når man begynder at blive teenager). En flok mennesker kom uforvarende til at lade et bål brede sig. Til deres forsvar skal det siges, at de ikke anede at der boede en flok alfer, da bygningerne var godt skjult, men det var alligevel sløseri. Ekkos forældre indebrændte, men han slap selv ud, uden andet end et par brandsår. Andre alfer blev også såret, men det var ikke nær så slemt. Han flyttede hjem til sin søster, men det var en svær omvæltning. Pludselig skulle han vænne sig til at blive voksen.
Det var i den forbindelse, at han kom til at snakke med nogle omrejsende alfer. De troede på Kile, og noget ved hele enkelheden ved det betagede ham, og han begyndte at tænde lys også. Dog holdt det ikke længe, da det både tog tid og kostede penge af brænde lys, og han var altid ængstelig for, at der skulle gå ild i noget. Så nu gør han det kun ved specielle lejligheder, og når han har brug for det.
Nogle måneder senere begyndte han et få et godt øje for en pige. Hun var sød, og han var fuldstændig betaget, men desværre var det ikke gengældt. Efter i flere måneder hårdnakket at ignorere ethvert tegn på, at hun havde en anden, blev hun forlovet, og han gav op. Han besluttede sig for, at landsbyen alligevel ikke var noget for ham, og at alferne der da også bare kunne passe sig selv (meeeeget teenage-agtigt). Samtidig havde de lige fundet ud af, at hans søster var med barn, og det blev for meget for ham at blive hjemme. Så han pakkede sine vigtigste ting, og fløj med Carmen ud for at opleve verden. Det er han så på vej til nu.
Værste minde: Da hans forældre indebrændte.
Bedste minde: Da Carmen blev udklækket.
Barndomshjem: En stille del af Paradisskoven, langt fra alle andre.

Familie: En søster, der er tre år ældre, gift og med barn på vej. En bror, to år ældre, som er død, og forældrene, som også er døde.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Middel