Ella's hale gled fraværende hen over gulvet i en rytmisk bane frem og tilbage, som en kats, mens hun lyttede til Cally, med nysgerrige øjne rettet imod hende.
Hun rettede sig en smule op ved nævnelse af evne problemer. Hun havde selv bemærket det, både på andre og sig selv, det bragte en urolig kuldegysning ned af hendes ryg, der fik den hvide pels til at puffe ganske let. "
Jeg har bemærket det, på det sidste.. Jeg er heldigvis selv sluppet let.. " både ved at hun ikke var blevet angrebet, ej heller var hendes evner gået i selvsving. Faktisk vidste Ella slet ikke hvad der ville ske hvis hendes evne lige pludselig begyndte at virke af sig selv. Hun kunne jo ikke tvinge sygdom ud af folks kroppe hvis de ikke var syge? ville hun så tage andet fra dem.
Hun gøs let ved tanken og hoppede op på et bord, hvor der var en fri plet og satte sig. "
Vil du gerne have at jeg går, så du kan få sovet?" Hun havde ikke lyst. der virkede sikre herinde end udenfor, selvom hun naturligvis nok skulle klare sig. Men Cally var træt. Det var ikke retfærdigt at holde en vågen som i forvejen havde haft en hård dag.