Vejret havde dog været med hende, men nu hvor hun stod på toppen af en af de mange sandbanker løb de koldt ned ad ryggen på hende. For ikke så langt fra hende kunne hun ænse en sandstorm, og ikke bare en vind blæst men noget der kunne havde seriøse konsekvenser hvis den nåede hende.
Kench vendte hurtigt rundt på foden i det bløde sand som hurtigt åd hendes fod i finde hende istedet til at snuble og falde ned ad bakken som hun havde besteget. Det tog hende heller ikke lang tid før hun var på benene igen og løb så meget hendes fysik nu kunne lade hende.
Efter et par minutters løb kunne hun fornemme vinden der tog til. Hun kikkede panisk rundt. Der. midt i ingenting formede noget sig der mindede om en by. Hun brød sig ikke om det var noget hun forestillede sig, hun løb bare i retningen af det som skulle vise sig være en forladt ruin.
Krystallandet
