Krystallandet
Xenix 29.06.2015 20:59
[musik]http://files.podsnack.com/iframe/embed.html?hash=a1j5ol85&t=1435581837[/musik]Grundlæggende information:
Fulde navn: Rak’sai Mylthâr Quôrtek
Kaldet: Rak’sai
Alder: 3491 år
Fødselsdag: 23/12. 1476 f.ea.
Køn: Kvinde
Tilhørsforhold: Kaotisk ond
Tro: -
Erhverv:Rak’sai har aldrig tjent et menneskeligt hverv
Skaber: Xenix
Info omkring udseende:
Højde: 172 cm
Vægt: 68 kg
Hudfarve: Bleg, grænsende til hvid
Hårfarve:Sort, med et kastenjebrunt skær, hvis dette ses i lyset
Hårstil: Kraftigt langt og ofte løst.
Øjenfarve: Varierende efter sult, hovedsageligt er de dog isblå. Fortærer hun bliver de typisk hvide og tomme.
Kropsbygning: Normal af bygning, timeglasformet
Hverdagstøj: Meget varierende, Rak’sai ser ikke påklædning som noget nødvendigt, det sker dog at hun iklæder sig løse rober eller noget der falder hende først for, idét hun ofte befinder sig i sin åndeform, der for hende er mest komfortabel. Desværre kan hun ikke indtage føde i denne form og er derfor oftest tvunget til at finde en vært.
Ar, permanente skader, el.lign.: -
Særlige kendetegn: Rak’sai
Race: Dæmon
Magi:
Magisk evne (1): Manipulation af sandsynlighed/usandsynlighed samt held/uheld.
Rak’sai lever af at binde kontrakter til væsener med en sjæl, hun sælger deres ønsker til dem, til gengæld for at de ved dødens indtræden overtager ejerskab af dennes sjæl. Herved kan hun opfylde en kontrakt ved manipulere vedkommendes sandsynlighed eller held til at aftalen i kontrakten overholdes. Eksempevis at en. Bonde får held med høsten i 20 år, eller sandsynligheden for et forestående ægteskab bliver ødelagt etc. Rak’sai kan kun manipulere sandsynligheder og held på andres vegne.
Magisk evne (2): Manipulation af struktur.
Rak’sai kan vha. berøring omstrukturere et elements molekyleopbygning og dermed dets form og konsistens, herunder også levende ting. Alt efter omfanget af ændringen vil berøringen variere alt fra minutter til flere timer. Biologiske ting som træer og væsener er svære at manipulere, af samme årsag vil denne evne ikke være specielt brugbar i kamp.
Ydermere tærer evnen meget på Rak'sai, efter lang tids brug bliver hun udmattet og træt, til tider så slemt, at hun bliver nødt til at forlade sin meneskelige vært midlertidigt.
Dygtighed til at kontrollere sin første evne: 10
Dygtighed til at kontrollere sin anden evne: 10
Info omkring personlighed:
Talenter:
- Overtalelse
- Løgn og bedrag
- Overlevelse
- Kreativitet
- At være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt
- Altid at finde en vej udenom
Svagheder:
- Sin stolthed
- Hovmod
- Grådighed
- Evig sult
- Utrolig svaghed under indtagelse af næring, dette kan tage op til dage at fortærer og fordøje en sjæl
Interesser:
- Konkurrencer
- Kontrakter
- Kunst og kreativitet på et mere morbidt plan end menneskenes
Drømme/ønsker: Rak’sai ønsker at opleve Kzar Mora på en mere åben basis, men derudover ønsker hun bare at leve et liv med dominerende kontrol og magt. Rak’sai ønsker altid at være den sidste der står.
Elsker: At fortære, skabe kunst i hendes billede, jagten på en ny sjæl
Hader: Empati, folk som står i hendes vej, en mistet kontrakt, alt hvad hun ikke kan få
Helhedsindtryk af personlighed: Rak’sai kan forekomme så livsglad og sprudlende som dyster og ondskabsfuld. Det er de færreste der ved hvor de har Rak’sai, hun er yderst besidderrisk og magtsyg men ligeledes kan dette for hende virke som noget af det mest ligegyldige. Hun er impulsiv og styret af sine behov som hun har nu og her, det er sjældent hun lader bekymringer komme over hende.
Fortid/baggrund:
Barndom: Rak’sai blev født ind i denne verden gennem ren grådighed og stolthed, et sæt forældre hvis afkom kunne afføde mange forskellige væsener, men i dette tilfælde dannede hovmod i sin mest sultne form. Mange dæmoner kan ikke genkalde fødslen fra underverdenen til Krystallandets plan, dette kunne Rak’sai, en rejse fyldt med smerte og mørke intet andet væsen ville være i stand til at forestille sig. Et mørke så sort at man hvert øjeblik ville forvente at blive opslugt af intetheden og en smerte så gennemtrængende, at man ville regne med at det var et spørgsmål om sekundter inden kroppen gav op og åndede ud en sidste gang. Ikke for Rak’sai, nej, for hende var dette hjem, det var overgangen fra moderens lune abdomen til oververdenens stank og tæthed.
Verdenen Rak’sai blev født ind i var alt andet end hun kendte til, det eneste der drev hende var nu instinkt, heldigvis en drivkraft stærk nok til at lede hende i en korrekt retning, ingen fysisk krop havde hun at besidde, men hun vidste, at dette var første mål. Rak’sais tilstand på jorden var svag, hun måtte have føde, men først finde en fysisk krop. Hvordan bar man sig ad med det, når man endnu ikke besad kræfter til at undertvinge en menneskelig krop med en viljestærk sjæl? Rak’sais slørede skikkelse gled gennem Krystallandets tågebelagte landskaber, til hun fandt et endnu ganske primitivt sygehus, et sted hvor syge og sårede blev plejet, på trods af, at menneskene endnu var uden særlig magi eller teknik. Her ventede hun, sulten groede, hun ville have det de alle besad, hun ville fortære og fordærve det. På femtedagen skete det, en sjæl forlod modvilligt sin krop og efterlod en brugbar skal. Rak’sai var ikke længe om at indtage den og en sørgende familie var ikke længe om at lægge de sørgende tårer til side og omfavne deres far, som på mirakuløs vis havde overlevet sine men fra krigen.
En midaldrende herre bøjede sig over sin datter som hun lå i det friske sengehalm. Det bølgede lyse hår gik næsten i ét med det duftende sengestrøelse. Forsigtigt ramte hans læber hendes pande og et varmt smil bredte sig, dette genkendte pigen der med en hvinen lagde begge hænder omkring den ene solide mandearm. ”Fortæl én til far”, herren hvis hår nu var gråsprængt og tilbageredt rystede på hovedet inden smilet blev drillende ”Du ved hvordan reglerne er Isamin, én historie ad gangen” – ”Men faaaar, kom nu”. Pigen vidste, at hun altid kunne lokke endnu en ud af ham, og denne nat var ikke meget anderledes, og dog. ”Okay, jeg fortæller én mere, men først, kan du holde på en hemmelighed?” Pigen med det gyldne hår og dybgrønne øjne nikkede ivrigt og bed sig i underlæben, hemmeligheder var hun god til at holde på. Langsomt ud fra inderlommen trak hånden et sammenrullet stykke dokument ud og en fjerpen, allerede dyppet i blæk. ”Vi overrasker mor, du skal skrive dit navn på dette papir Isa, så får far lov til at give mor en overraskelse på dine vegne også!” en undrende rynke dannede sig kort over pigens pande, et ansigt, endnu for ungt til at lave denne form for rynker, men kort efter var den væk, som dug fra solen, pigen havde noget andet i tankerne; den næste historie, og hvis det kunne gøre mor glad, hvorfor ikke? Pigen var ikke længe om at lave en ubehjælpsom krusedulle på papiret der endnu hurtigere forsvandt. Få minutter senere havde pigen drukket sin nat-te og var faldet i søvn til en sidste historie, men denne søvn vågnede hun aldrig fra igen, til gengæld vandrede hendes far afsted med den del af pigen der ikke skulle efterlades på det jordlige plan, men gyldne skrifter i faderens inderlomme bandt hende. De færreste ville se dette syn, det var gemt væk fra de flestes blikke, Rak’sai havde fundet føde, nu var det på tide at komme til kræfter. Den brunhårede herrer stoppede op under et træ, her vendte han sig imod sjælen, som nu mere havde en formløs masse. Menneskekæben strakte sig, så langt, at ingen ville tro det var muligt, som en slange, skulle indtage et alt for stort bytte, så gabte den nedover massen, der blev optaget og sunket i krampagtige bevægelser. Rak’sai var mæt, langsomt forlod hun den menneskelige skal, inden hun fandt et sted i skyggerne at fordøje, men følelsen af fuldkommenhed ville ikke vare længe, kun ganske få timer senere blev sulten vækket igen
Fortid frem til nu:
Gennem længere tid voksede Rak’sai sig stærkere, hvor end hun bevægede sig efterlod hun et solidt spor af død og rædsel, flere kontrakter blev bundet end Rak’sai overhovedet havde krafter til at fortære, men som hos alle andre udødelige væsener måtte dagen komme hvor kedsomheden indtræf, efter godt og 1700 år gav den kvindelige dæmon sig til at væde, hverken med mennesker eller andre væsener med begrænset levetid, med dæmoner, naturligvis blev hendes konkurrenter nøje udvalgt, der var absolut ingen grund til at lægge sig ud med dæmoner meget ældre end hende selv. Gennem tiden og gennem mange, mange vundne væddemål, der bandt de tabende dæmoner til at indfange hende sjæle, havde Rak’sai opbygget et mindre følge, nogle af dæmonerne vred og vendte sig, prøvende at slippe ud af hendes magiske tag, men når først en kontrakt var indgået, var der ingen måde at undslippe den på. Nu, hvor en større håndfuld pludseligt terroriserede i flæng, vendte væsener med endnu større magt pludseligt interessen mod Rak’sai og hendes lille følge
Lugten af jern hang tykt i luften, som flere menneskekroppe lå spredt udover den lille landsby, der ikke længere eksisterede, men snarere stod i flammer, mens dæmoner mæskede sig i menneskelige jordiske rester, andre nød panikken og angsten der havde bredt sig hos de dybt sårede men endnu levende. Rak’sai fandt sig selv i et blodbad uden lige, hendes fysiske krop var nøgen, sølet ind i blod og mageligt måtte hun fordøje en vildfaren sjæl, dette krævede energi og tid. Om ikke andet var det på dette sårbare tidspunkt hendes største udfordring dukkede op, som hun havde fundet sig bedst til rette i en forladt lerhytte, liggende op ad intet mindre end en bunke menneskelige rester fik hun øje på Melkor, et møde der skulle vise sig at være alt andet end profitabelt for dæmonen. Hun havde hørt om ham, han var ældre, han havde sat sine fodspor i tidens sand, men Rak’sais stolthed kom hende hurtigt i veje, for naturligvis troede hun på, at hun kunne vinde en udfordring.
”Hvis jeg vinder Melkor, må du samle mig sjæle, menneskets jordiske rester kan du gøre med hvad du vil, men sjælen er min!”
”Naturligvis, men hvis jeg vinder, så skylder du mig en tjeneste.”
Det gik hverken værre eller bedre end at Rak’sai måtte se sig slået af den ældre og før hun vidste af det, befandt hendes dæmoniske substans, fanget, i en krystalflaske. Her måtte hun tilbringe det næste årtusinde mens hendes væsen groede mere og mere sultent og hendes substans mere og mere arrig. Det var kun få øjeblikke dæmonen tilbragt væk fra Melkors bryst, hvor hun hvilede i den lille flakon, til en del af hende ikke længere var tilstedeværende, en dyb trance faldt over dæmonen, kun afbrudt de få gange, hun var i stand til at komme i kontakt med en meget ung Morgoth, blev flakonen efterladt på borgen, fandt Melkors unge tilsyneladende trygt selskab ved den flydende men ganske selskabelige masse.
De mellemliggende år er der ikke meget at sige om. Morgoth slap Rak’sai ud af fangeskab da han spærrede sin far inde i bjerget, efterladt til at dø. Den kvindelige dæmon havde gerne selv gjort arbejdet færdit, hvis det ikke havde været for, at hun var afkræftet til hævn, derudover, var det for let en udvej for Melkor, hendes hævn skulle være mere kreativ end at slagte en døende i sin forladte hule.
Rak’sai har sidenhen samlet kræfter, gennem de omvandrende sjæle, som hun bandt inden sit fangeskab, der vandrede hvileløst rundt, ventende på at blive fortæret.
Værste minde: De mange år, indespærret
Bedste minde: Hendes første sjæl
Barndomshjem: Et andet plan end Krystallandet
Levested i øjeblikket: Tusmørkedalen
Familie: -
FC: Angelina Jolie
Fysisk styrke: 5
Våbenfærdigheder: 7
Smidighed: 3
Fysisk udholdenhed: 5
Taktik: 3
Intelligens: 6
Kreativitet: 6
Mental udholdenhed: 6
Chakra: 9
