Grundlæggende information:
Fulde navn: Torfinn Pil.
Kaldet: "Skytte" og "Jæger".
Alder: 27 år.
Fødselsdag: 29 oktober.
Køn: Mand.
Tilhørsforhold: Kaotisk ond.
Tro: Ingen. Ateist.
Erhverv: Strejfer der freelancer som skinder, dusørjæger, tyv og lejemorder.
Skaber: Torfinn Pil.

Info omkring udseende:
Højde: 187 cm.
Vægt: 84 kg.
Hudfarve: Solbrun.
Hårfarve: Mørkeblondt.
Hårstil: Karseklippet.
Øjenfarve: Blå-grønne.
Kropsbygning: Bredskuldret og trænet uden at være voldsomt synligt muskuløs.
Hverdagstøj: Torfinn ejer ikke andet end hvad han har på sin person. Derfor er han altid iført sin læderrustning inklusiv hætte med kappe, sine våben og sine værdigenstande.
Ar, permanente skader, el.lign.: Torfinn har mange mindre ar rundt omkring på kroppen, særligt i hovedbunden, der stammer fra en begivenhedsrig opvækst. Dertil har han et bredere, mere synligt ar på sin højre kind. Det strækker sig fra en centimeter fra øret og så skråt ned til hans mund. Derudover, så mangler Torfinn sin ene fortand, ligesom et par tænder i undermunden er gået fløjten.
Særlige kendetegn: Foruden arrene og tænderne; Hans næsten kronisk ugegamle skægstubbe.
Race: Nordkrystalisianer.

Magi:
Magisk evne (1): "Drømmevandring" Torfinn er i stand til at optræde i andres drømme, som han så kan manipulere med alt efter både hvor modtagelig den anden person er for hans tilstedeværelse samt deres mentale styrke og eventuelt magiske formåen. Lader offeret Torfinn få frit lejde, villigt eller ej, så kan drømmens handling have alskens konsekvenser for virkeligheden, efter denne er vågnet op igen. Alt fra at plante en idé, en frygt, en passion eller i alvorlige tilfælde bearbejde offerets psyke, kan ske.
Magisk evne (2): Torfinn har ikke opdaget nogen anden evne endnu.
Dygtighed til at kontrollere sin første evne: 8.
Dygtighed til at kontrollere sin anden evne: -

Info omkring personlighed:
Talenter: Klatring. Løber hurtigt. Eminent bueskytte. Slås godt med både daggerter og kortsværd. Talentfuld lommetyv. God til at snige sig. Sporingsekspert. Udmærket løgner. God til at læse andre. Ekspert til at dirke låse. Opfindsom i et vist omfang. Særdeles uforudsigelig.
Svagheder: Har enormt begrænset eller ikke-eksisterende viden om alt udover hans egne erhverv. Kan hverken læse eller skrive. Har meget få bekendskaber og dertil ingen han rigtigt stoler på. Giver fanden i gode manerer, god skik og ordenligt opførsel. Særdeles begrænset ordforråd. Meget impulsiv. Voldsomt temperamentsfuld. Forstår ikke hentydninger, ironi eller sarkasme. Særdeles uforudsigelig.
Interesser: Torfinn er en mand der umiddelbart har simple mål: Penge, der bliver brugt så hurtigt som de bliver "tjent", samt kvinder. Med det af vejen, så har Torfinn et brændende ønske, helt ind i sjælen, om at vælte etablissementet. Ingen er over ham, aldrig, og han underlægger sig ingen. Han strejfer fra by til by og efterlader altid noget eller nogen, der markerer, at han har været der. Lys og mørke siger ham intet, de er begge lige diktatoriske i hans øjne. Regler eksisterer kun så de kan brydes. Mennesker der skilter med autoritet lever kun indtil han har fundet en måde at gøre en ende på dem på.
Drømme/ønsker: Torfinn har intet mål i livet. Ikke sådan rigtigt. Han sætter sig selv delmål hver eneste dag. Nogle gange lover han sig selv, at han vil stjæle ejendomme af en hvis værdi, andre gange vil han slå en person ihjel. Han ønsker sig et diamanttræ og sit eget personlige harem. Det er ikke umiddelbart i udsigt.
Elsker: At gå andres ønsker imod, om det er regler eller love der brydes, løfter der ikke overholdes eller mennesker der bare skal trodses. Jagt, uanset målet. Kropslige fornøjelser. Fysisk udfoldelse.
Hader: Regler og love. Autoriteter. Adelige og andre med status. Svaghed.
Helhedsindtryk af personlighed: Torfinn er en ru, uvasket, barbarisk person. Han er udadvendt, anmasende, lunefuld og ofte særdeles upassende. Han ligner en simpel mand som så mange andre. Han har ingen empati for andre, er fuldkommen kynisk, pragmatisk og hensynsløs. Han forstår sig slet ikke på samarbejde. Han spytter meget, bander mere og er ikke synderlig venligt anlagt. Han opfordrer til voldelige slutninger i alle sammenhæng og mener ikke, at nogen er tjent med en person over dem. Han er anarkist, hedonist og nihilist.

Fortid/baggrund:
Forord: Torfinn blev født i en lille landsby i det nordlige Krystalland, i den syd-østlige del af Issletten. Det var gæve og ærgerrige, men primitive, mennesker der blev fast inventar for ham. Begge forældre var jægere. Landsbyen var en samlet enhed. Sammenhold blev dyrket - ikke fordi det nødvendigvis var noget nogen havde lyst til, men fordi det var påkrævet for overlevelse. Landsbyen på omkring halvtreds mennesker var én og samme klan. De fire ældste i byen, ofte mennesker på omkring treds, dannede råd og besluttede fremtiden. Alle andre havde blot deres funktion i fødekæden, som de måtte opretholde. Landsbyen lå meget afsides, og selvom der var stridigheder med et par naboer, så var klimaet så slemt, at alle satte egen overlevelse over eventuel stolthed og krigeriske instinkter.
Barndom: Torfinn var en af to enæggede tvillinger. Hans tvillingesøster overlevede imidlertidig ikke sin første vinter, så han har aldrig kendt hende. Forældrene behandlede ham godt og han trivedes godt i det lille samfund. Klimaet var hårdt, og vintrene var endnu værre. Hans far sagde altid, at "Hårdt vejr skaber hårde folk", hvad Torfinn endnu dagens idag tror, at den gamle har haft helt ret i. Torfinn fik en miniature bue i hænderne fra han knap kunne gå. Han skulle gå i forældrenes fodspor og blive en af byens bedste jægere. Ligeledes overdrog faderen sin Punktie, Ungi, til sin søn, som hans fader havde gjort før ham. Fuglen og Torfinn knyttede sig hurtigt til hinanden. Det var dog ligegyldigt hvor god en skytte man var, så var det ikke altid, at der overhovedet var noget muligt bytte. Torfinn gik ofte, ligesom resten af landsbyens børn, sulten i seng. Torfinn knyttede sig meget til en pige, Mirjam, der var et år ældre end ham. Han skulle selv være jæger, og hun skulle være skinder og bonde. Torfinn var et naturtalent med buen, hvor Mirjam ligeledes havde hånd for sit erhverv. De to børn slap væk fra den hårde hverdag når de legede. Torfinn lærte Mirjam om buen, og hun med ham hvad hun havde lært. Legene var ofte voldsomme - den eneste stemning, som børnene kendte, men der var aldrig sure miner. Som årene gik, så opstod der en rigtig romance imellem de to. Torfinn havde samtidig sværere og sværere med at se, hvorfor han ikke selv måtte bestemme hvad han kunne, måtte og hvorfor. Allerede inden han var blevet rigtig teenager, så havde han overvejet, at løbe væk hjemmefra. Det var bare Mirjam, som holdt på ham. Han forsøgte, at overbevise hende, men hun ville ikke. Hun trivedes langt bedre end han gjorde. Det stak langt ind i sjælen på ham.
Kropsvarme er ikke altid nem at finde, hvorfor Torfinn og Mirjam ofte søgte hinandens. Ikke for noget særligt samvær, ikke i den alder, men af praktiske årsager. Det var sådan, at Torfinn fandt sin magiske evne. Hans fader kunne manipulere med is og moderen med vand. Mirjam bearbejdede ligeledes is. Torfinn holdt en aften Mirjam tæt ind til sig, da hun faldt i søvn og da som han smilende, på søvnens rand, betragtede hende, forsvandt han ind i hendes drømme.
Fortid frem til nu: Da Torfinn havde rundet de femten år blev det straks langt mere dramatisk. Stridighederne med en nabolandsby var blusset voldsomt op, og som den bedste bueskytte i landsbyen, så var det naturligt, at Torfinn inkluderedes i samlingen som skulle udføre krigsgerninger. Mirjam var gravid og de to var som nyforelskede hver eneste dag. Torfinn var havde ikke rundet seksten før han havde skudt sit første mennesker. Det var en anden følelse, end at skyde et dyr. Det gav ham en berusende følelse af magt, der gav ham mod. Han undlod at tage hånd om sine pligter i byen. Undlod at gøre som det blev ham anvist. Han forklarede sig med, at de jo bare kunne forvise ham, hvis han var så slem. De ældres råd vurderede, at han var for vigtig qua hans evner med buen, men ville samtidig ikke lade ham føre dem rundt i manegen. Han blev forbudt at se Mirjam indtil han indordnede sig. Forældrene havde intet tilovers for ham. Han forstod ikke, at hans mening intet betød for helheden. Torfinn føjede, omend ekstremt modvilligt, kun for Mirjams skyld. Hun betød mere for ham end hele verden - og snart skulle han blive fader selv. Det var en underlig følelse. Han forsøgte at forene sin splittede personlighed og interesse, så han kunne blive bedre for hendes skyld. Der skete bare det der ikke måtte ske. Landsbyens bedste healer blev dræbt i et overraskelsesangreb, hvor størstedelen af landsbyens krigere selv var ude på togt. I sig selv havde det ikke været noget problem, men så skulle Mirjam føde. Det var en kedelig anden-rangs healer der hjalp hende med smerterne og komplikationerne. Torfinn var der slet ikke. Han anede ikke, at i samme øjeblik som han fældede et mål med buen, så omkom både hans elskede samt hans ufødte søn. Han vendte hjem til nyhederne og havde nær slået healeren ihjel, inden han istedet rettede sin vrede imod den anden landsby. En landsby der havde overrasket dem med angreb efter de eller havde været enige om våbenhvile - en våbenhvile der havde været i stand siden inden Torfinn var født. Han fattede sin bue og fyldte sit kogger til randen med pile, fik Ungi på skulderen og drog afsted. Tre dage senere vendte han hjem, med en dyb flænge på den ene kind, et par manglende tænder og et tomt udtryk i øjnene. "Jeg løb tør for pile" havde han sagt. Om og om igen, inden han besvimede.
Der gik blot et par dage, så spredtes rygterne om hvad der var sket. De nåede også den anden landsby som de havde været i stridigheder med. Begge sendte ord om, at de gerne ville indgå en ny våbenhvile uden tidsbegrænsning. De ældres råd mente, at det var en god idé, da der allerede var nok liv spildt. Torfinn var, naturligvis, uenig. Landsbyen der indirekte, i hans øjne, havde dræbt hans elskede, måtte destrueres. De andre var ikke enige. Torfinn forlod sin landsby samme dag, med Ungi, og så sig aldrig tilbage. Tre uger senere blev det kendt, at selv samme landsby der havde brudt våbenhvilen, var blevet dræbt til sidste mand. Deres to dusin krigere og jægere, samt alle mere civile og børnene.
Torfinn rejste mod syd. Han trængte til forandring. Han var sin egen herre nu. Ingen forældre. Ingen regler. Ingen love. Ikke to måneder inde i sin rejse overfaldt han en gruppe på tre - de havde ikke en chance. De var vist omrejsende lejesoldater, eller sådan noget. Torfinn tog et par daggerter, et kortsværd og værdigenstande. Han overvejede slet ikke, at tage deres rustning. Han var iført den læderrustning som Mirjam havde lavet til ham. Ganske vist havde han allerede flere gange måtte tilpasse den, da han stadig var i voksealderen, men det ændrede ikke.
Årene gik, og Torfinn havde været igennem flere byer, store som små. Han havde prøvet sig selv som lejesoldat, som skinder, jæger - men det var aldrig helt det rigtige. Han var altid underlagt andre eller afhængige af dem som kunder. Han forsøgte sig som tyv, som del af et samfund af tyve. Han fik hjælp til sin kamp med kortsvært og daggerter.
Det eneste der drev ham fremad var en uovervindelig trang til, at ødelægge. En trang til at rive verden ned over de som stod i den. Det startede med en dusør. Han havde ikke dræbt i årevis på det tidspunkt. Ikke siden han var rejst fra landsbyen. En dusør var udlovet på en hærdet morder. Død eller levende, havde den sagt. Han skulle eftersigende være meget farlig - og befinde sig ude i skov. Torfinn fandt spor. Det var legende let. Manden anede slet ikke hvad der var hændt, da han pludselig havde en pil i baghovedet. Det var stimulerende. Ikke at udføre et arbejde eller få penge for at dræbe - men selve akten. Torfinn havde fundet sit kald. Han var bare en tilfældig mand. Han lignede ikke noget særligt, tænkte han. Hans anonymitet ville være hans skjold. En uvasket ignorant som ham kunne ikke udrette noget, ville de tænke.
År er siden gået. Mange mennesker har måttet ladet livet i Torfinns jagt på ultimativ destruktion. Han har nok også en kuld af børn fra diverse kvinder, spredt rundt omkring, der har måtte lægge krop til ham - i et par tilfælde ikke helt villigt.
Værste minde: At han ikke var der, at han ikke kunne hjælpe, at hun døde. Hvor uduelig han følte sig.
Bedste minde: Utallige minder om Mirjam. Mest savner han de nætter hvor de bare holdt om hinanden og nød hinandens selskab.
Barndomshjem: Landsbyen.
Levested i øjeblikket: Strejfer fra by til by. Bor på kroer, lejer sig ind hos private - og under længere rejser sover han under åben himmel.
Familie: Har en fader og moder der stadig lever i samme landsby som de altid har gjort. Han ser dem ikke. Hans enæggede tvillingesøster døde inden han lærte hende at kende.

Færdigheder:
Fysisk styrke: 6
Våbenfærdigheder: 10
Smidighed: 8
Fysisk udholdenhed: 8
Taktik: 6
Intelligens: 1
Kreativitet: 1
Mental udholdenhed: 8
Chakra: 2

Kæledyr:
Torfinn har en punktie ved navn Ungi som kæledyr. Torfinn kender ikke fuglens alder eller historie - blot at hans fader fortalte ham, at den var i hans familie i utallige generationer og altid har hjulpet og guidet dem i deres jagt. Fuglen og Torfinn er uadskillige. Den tager på ture, når han er i byer - nogle gange ser han den ikke i ugevis, men den finder ham altid.
Fuglen er omkring 300 år gammel, omtrent 35 centimer høj, 80 centimer lang og vejer 8 kilo.

Super velskrevet profil - Godkendt, og velkommen til KL!