"Og lad os håbe de bliver ved med det!" Svarede Moana hende med følelse. Der var ingen tvivl om at Moana ikke så det store i madlavning. Hun kunne lave ganske spiselige retter, men det sagde hende ikke det store, så det var mest blevet til at hun lavede mad når ingen andre ville. På nogen ture havde det desværre betydet hun havde lavet al mad, da hendes var spiseligt.
Så sluttede hun sig til Glorias latter, før hun blinkede til den anden.
"Der findes amuletter til den slags. Bærerne virker ikke altid lige overbevist om deres egen mentale sundhed, men de virker og gør besøg fra overfladen mulige." Det var måden diplomatiet virkede. Nervøsiteten fra udsendingene fra overfladen gjorde dog at havfolket storsindet havde accepteret at de fleste forhandlinger foregik på landjorden. Hvilket faktisk passede de ældste glimrende for så havde de ikke udenforstående til at komme og stille spørgsmål ved hvordan tingene altid havde været.
"Og her troede jeg at jeg endelig havde fundet en der ville sympatisere og ikke blot le af mig. Skuffende!" Hun forsøgte at se skuffet på Gloria, men latteren var lidt for synlig i hendes turkise øjne. Hvor frustreret hun end havde været over damerne i øjeblikket, så havde det været en historie at grine af sidenhen.
Moana havde stadig hånden på koppen med chokolade som hun lyttede til Glorias svar. Hendes blik vandrede dog til den tykke væske som opførte sig ganske forunderligt. Som den kølede af var det som om den fik skind! Med en forsigtigt fingerspids brød hun overfladen og løftede det med utilsløret forundring lidt op, før hun smagte på det og derefter så over på Gloria. Nu måtte resten gerne køle ned så hun kunne smage på det rigtige!
Glorias svar fik hende dog til at le dæmpet sammen med den anden.
"Så din tvilling er også lysets kriger?" Det var rart at høre nogen adelige forældre var så forstående for hvad der var deres børns interesse og ikke låst i gamle normer.
Glorias modspørgsmål var så naturligt som noget, men fik alligevel Moana til at stoppe op og hendes smil til at falme. Alvoren gled ind over hende, som den dårligt havde været siden hun havde mødt den lyshårede kriger.
"Mørket er begyndt at jage havfolket med deres drager. Det var dråben der overbeviste De Ældste om at vi måtte blande os i kampen på overfladen og jeg var en af de få egnede til at komme op. Så jeg meldte mig." Hun fandt lidt af sit smil frem igen.
"Her er dog en del at vænne sig til." Hun løftede koppen med chokolade til læberne og smagte forsigtigt på væsken. Smagen overraskede hende og fik hende til at se på Gloria med et høvet øjenbryn. Det var godt det der!