Hobbit 09.01.2015 22:30
Grundlæggende information:Fulde navn: Gidion Crane
Kaldet: Gidion
Alder: 35 år
Fødselsdag: 12. August 1980 (opdateret 04.08.15)
Køn: Mand
Tilhørsforhold: Retmæssig God
Tro: Isari
Erhverv: Tømre
Skaber: Hobbit
Info omkring udseende:
Højde: 192
Vægt: 92
Hudfarve: let brunlig, efter at havde arbejdet meget udenfor i sit liv. Arbejder stadig ude engang imellem selvom han har værkstedet.
Hårfarve: Mørkebrunt
Hårstil: Langt, tilbagestrøjet, let krøllet hår. Det er tit rimelig beskidt.
Øjenfarve: Kobberfarve
Kropsbygning: Muskuløs bygget på grund af sit fysiske arbejde, som er hårdt. Det er ikke muskler som kan følge med i kamp og krig, med mindre det er fysisk nævekamp. Det er arbejdsmuskler, men det betyder skam ikke at han ikke er stærk!
Hverdagstøj: For det meste arbejdstøj. Det er groft tøj, meget slidt og let hullet. Dertil er det ikke en god ide at havde nyt tøj på, når man arbejder et sted med mange forskellige værktøjer.
Ar, permanente skader, el.lign.: Har en del små ar hidst og her. Mest i nærheden af sine hænder efter at havde arbejdet som tømre i mange år. Han har dog også andre skader fra slåskampe i en tidlig alder.
Særlige kendetegn: Meget varme og rolige øjne. Ser altid lidt småbeskidt ud pga hans arbejde. Er en generel meget høj mand.
Race: Menneske
Magi:
Magisk evne (1): Fornemmelse for træ. Når han tager et stykke træ kan han mærke træets konsistens, sundhed, art, alder og hvor dens åre sidder. Det hjælper ham til at udvælge det bedste og mest praktiske træ til det arbejde han laver, og derved har en fordel i forhold til andre tømre i hovedstaden.
Magisk evne (2): Passiv healende evne. Han kan ikke bruge den til at heale andre mennesker og Gidion er ikke klar over at han har denne evne. Den beskytter ham mod sygdomme og hjælper ham med at heale sammen hvis han er kommet til skade. Den kan ikke klare større skader, men er behjælpelig til at holde ham healet sammen det meste af tiden.
Dygtighed til at kontrollere sin første evne: 10
Dygtighed til at kontrollere sin anden evne: 0 - da dette er en passiv evne, har han ingen kontrol over den, og er ikke klar over at han har den.
Info omkring personlighed:
Talenter: Træarbejde, Beskytter (et beskyttergen uden lig og mage overfor både familie men endda fremmede), hjælpsom, Rolig, eftertænksom, afslappet, kærlig og varmhjertet, hans fysiske styrke.
Svagheder: Hans familieblod (Det er ikke en egentlig forbandelse, men folk tror det. Gidion er et ganske normalt menneske, udsat for mistro og overtro pga hvad hans forfader gjorde), hans familie, når folk er i problemer (han har umådelig svært ved at holde sig væk når der sker uretfærdigheder. Han er for retfærdig til at lade sådan noget forbi hans næse), lidt for overbeskyttende. Er allergisk overfor honing. Våbenkamp.
Interesser: Træarbejde, Læse bøger, bruge tid med sine nevøer og niecer.
Drømme/ønsker: En svag, næsten udvisket drøm om at starte sin egen familie. Lige nu er han dog i den forstand at det aldrig sker, og hans ønske er derfor at hans familie er ved deres ve og vel. Han er generelt et familiemenneske og det kommer nok aldrig til at ændre sig.
Elsker: Sin familie, Sit arbejde, at lave legetøj til sine nevøer og niecer, Træ, at lære andre at kende, æbler
Hader: Uretfærdighed, unødig vold, Regulus "forbandelsen", honning og mjød (allergisk)
Helhedsindtryk af personlighed:
Gidion er en ganske rolig og afslappet personlighed. Han har sine ar og méner i sjælen efter at være vokset op i en fattig familie og med en familiehemmelighed som alle i hele kvateret naturligvis kender til. Hvor meget det end nager ham og irritere ham at havde den over hovedet, lader han sig ikke slå ned af det. Han fortsætter med at være varmhjertet, venlig og smilende. Han er et af de roligste og varmeste mennesker man kan møde, og ligeledes en god salgsmand. Han elsker sit arbejde og gør det til perfektionist. Hvad Gidion dog får det meste af sin tid til at gå med er at være sammen med sin familie. Han elsker dem og har rollen som den alt for overbeskyttende og humoristiske onkel, samt den som de altid kan gå til hvis de er i problemer. En ting som er let genkendelig ved Gidions personlighed er at han ikke kan undlade at beskytte dem som har behov for det. Han kan ikke se væk fra uretfærdighed og går hellere ind i kamp end stikke af. han er en modig (måske for modig) og retfærdig mand.
Fortid/baggrund:
Barndom: Gidion har haft en blandet barndom. Han er vokset op i en rar og venlig familie, men denne familie havde sine ubehageligheder. Gidions far havde svært ved at holde gang i tømreværkstedet, på grund af folks evige overtro om dårlig blod. Gidion lærte derfor i en tidlig alder, at han nok aldrig ville slippe af med folks dømmende blikke. Mordet mod Julius Furium skete for mere end et årtusind siden, men blodet som flød i Gidions åre kom jo stadig fra en morder, som ville dræbe sin egen bror. Folk opdigtede en forbandelse for så mange år siden og ligemeget hvor venlige og varmhjertede familien var, var der altid nogen, som holdte fast i forbandelsens rødder. Dem som huskede historierne, deres bedreforældre fortalte dem og videre op. Livet var dog ikke kun frygteligt. Det var faktisk en god tilværelse de havde sig, selvom det var lidt forskelligt hvor meget arbejde der var i tømmerforretningen. Det skulle hurtigt vise sig at tømrefaget var det helt rigtige for den unge Gidion som havde en klar fordel. Han vidste hvad der var det rigtige træ. Han var ikke helt sikker hvordan, indtil det gik op for ham at det måtte være hans evne. Dertil så han ud til at havde en fantastisk egenskab til aldrig at blive syg. Men Gidion var overbevist om at det var mere held end noget andet. Gidion blev derfor sin fars lærlig som normen er og udviste stor talent. Han var den evigt beskyttende storebror, som han stadig er til den dag i dag, som altid kunne få et smil frem på deres læber, selv når alt andet syntes at gå imod dem. Dette betød selvfølgelig også at da Gidion blev teenager kom han ud i slåskampe, som drenge gør, men i lidt større et omfang end de andre drenge, da hans søstre ikke skulle lide så længe Gidion kunne blande sig.
Fortid frem til nu: Teenageårerne og senere voksenårerne skulle jo komme. Gidions far, gik hen og blev frygtelig syg, så den unge Gidion måtte overtage forretningen for at familien havde en chance. Den yngste af pigerne var stadig ugift og hjalp i huset med alt hvad deres ældre mor havde svært ved. Alt føltes som at gå i et. Stå op, arbejde, og så videre til næste dag.
I en ung alder af 19 år mødte han en finurlig mand. Han var ikke meget ældre end Gidion selv og virkede anderledes. Manden havde naturligvis hørt de forskellige rygter rundt om i byen omkring familien. Men valgte at være fuldstændig og aldeles ligeglad. Et venskab var formet og hver gang Handark skulle komme i nærheden af hovedstaden, står Gidions dør åben. Han havde endda en svag drøm om selv at tage ud og se krystallandet. Men hans kærlighed for familien tog over og han blev. Dertil kunne han ikke tage fra dem. Han var den der sørgede for den eneste indkomst!
Den brunere hud, de mørke øjne og det sorte hår. Gidion var fuldstændig og aldeles betaget af hende. Et cirkus havde begivet sig til hovedstaden, og denne skønhed, blev kaldt for en ørken safir. Noget som Gidion ikke kunne være andet end enig i. Så det var sådan at det føltes. Det var sådan det var, at være fuldstændig fortabt og forelsket i en anden person. Deres første møde var endda kaotisk og som taget ud af en bog. Men det skulle ikke hindre dem i at fortsættes med at se hinanden, til trods for de mange fordomsfulde blikke. Nok var han ikke vel set, men han var i nogles øjne sunket for dybt ved at vælge en cirkustøs. Hvad skulle hun kunne bidrage med. Gidions glæde kunne selvfølgelig ikke vare ved, og han vidste at det var for godt til at være sandt. Hun skulle videre med cirkuset. Lige meget hvor meget han tikkede og bad kunne hun ikke blive og han kunne ikke tage med hende. Gidion husker mange svære episoder i sit liv, men det her var nok den værste.
Gidions søskende blev begge gift. Ingen giftemål eller efterfølgere blev det til hos GIdion. Noget i ham stoppede ham op. Ikke nok med at han før havde mistet, men forbandelsen nagede ham. Han kunne ikke. Han ønskede ikke at give smerten videre, hvor meget han end elskede børn. Han havde taget mange af angrebende, for at beskytte sine søstre. han var den som folk mente var bære af forbandelsen. Så det var nok godt nok at han ikke førte den videre. Folk kunne være så mærkelige og hadefulde. Gidion gav derfir alt sin faderlige kærlighed til sine nevøer og niecer, som nok er det vigtigste i mandens liv.
Værste minde: Gidion har tydeligt mange minder med at være efterkommer af en jalous morderisk tyran, som forsøgte at myrde sin egen bror. Det er over 1500 år siden at denne mand levede, men ved Regulus førstefødte, begyndte folket hurtigt at opfinde en forbandelse der hvilede over denne slægt. Gidion anses for at havde denne forbandelse og der går ikke mange dage uden at nogen skal minde ham om det. - en anden episode som få kender til, er da han måtte lade fornuften vinde over sit hjerte og mistede sin kæreste.
Bedste minde: Han har mange, men de indeholder alle tider med sin familie. Sine søstre og deres børn. Selvom Gidion ikke har fået børn selv, betyder det ikke at han ikke elsker dem. De er det bedste i hans liv.
Barndomshjem: Hovedstaden
Levested i øjeblikket: Hovedstaden
Familie:
en af de ældste forfædre som Gidion kender til, er Lord Belial Furion. Derefter hans søn, Regulus Tillius Furion, hvilket Gidion familie har lidt under i umådelig mange generationer. Selv i dag kan det komme på tale igen, hvad denne Regulus gjorde for at få magt. Noget som bliver skrønet at være gået i arv. Man mener også at genet hovedsageligt sætter sig på drengebørn.
Far: George Crane (død)
Mor: Delaila Crane (død)
Lillesøster: Mary Ann Violies
Niecer og Nevøer: Jerry (8), George II (6) og Ann Marie (3)
Lillesøster: Jessica Basting
Niecer og Nevøer: Linda (5) og Georgette (2)
Færdigheder:
Fysisk styrke: 10
Våbenfærdigheder: 2
Smidighed: 1
Fysisk udholdenhed: 10
Taktik: 1
Intelligens: 8
Kreativitet: 10
Mental udholdenhed: 3
Chakra: 3
(Tilladelse til playby er givet af Lorgath)

"I don't wanna be the great satan! I wanna be a minor demon"