Imidlertid havde de masser af fine varer, og den unge elver havde brugt adskillige timer på markedspladsen, selvom støjen var ved at drive ham til vanvid. Til sidst havde han forladt pladsen med sin fint-vævede kappe slynget hen over skuldrene, og nu befandt han sig på hovedgaden.
Det var ved at blive hen på aftenen, men sommerluften var stadig varm. Renaéls sarte elverfødder var imidlertid begyndt at smerte, og han så sig om efter et sted, hvor man kunne hvile benene og få sig et måltid af en art.
Den nærmeste beværtning var en lille en af slagsen med navnet 'den trehalede krystalkat.' Blandt lokalbefolkningen gik den som regel blot under navnet 'katten', og det var en udmærket beværtning efter menneskestandard.
Der var kun få andre gæster, så elveren havde intet problem med et finde et behageligt lille bord ved vinduet, der gav udsigt til springvandet. Han brugte en rum tid på at betragte udsigten, før han greb ud efter menukortet. Dette var imidlertid håndskrevet af kroejeren, og da Renáel i forvejen havde besvær med at tyde menneskenes 'kragetæer' fandt han sig selv håbløst gloende på kortet foran sig.
På den ene side overvejede han at forlade beværtningen med det samme igen, men på den anden side havde han på ingen måde lyst til at bevæge sig mere rundt i den ildelugtende hovedstad. Desuden var risikoen for at han ville fare vild, ende i en skummel sidegade og blive berøvet sin ejendele lidt for stor - han stolede ikke ét sekund på beboerne her i hovedstaden, hvilket i sig selv egentlig var ganske fornuftigt.

Renaél Runeldth | Skovelver | Healerlærling
Krystallandet
