"Forresten Xenix, jeg har noget der helst skal ordnes her i nat, jeg ved godt det er sen udmelding, men jeg har allerede sagen parat. Jeg kan tilbyde dig fire diamanter hvis det bliver klaret i aften!" den kraftige velklædte mand skubbede nogle papirer over mod den sorthårede kvinde. Hurtigt åbnede hun den, og læste igennem de forskellige dokumenter.
"Det ser ud til at være ligetil. Der er ingen hager ved det?" spurgte hun med en blød stemme.
"Nej, det har du mit ord på!"
Xenix var normalt ikke for at begive sig ud på jobs så uforberedt, men betalingen var god og aftenens første job havde været for nemt, og dette virkede også til at være ligetil.
Roligt tog hun den store herregård i betragtning, enkelte lys var til at se i vinduerne men ellers så det stille og fredeligt ud. Hun var iklædt et par store sorte posebukser og en stram langærmet trøje samt et klæde der dækkede underdelen af hendes ansigt, desuden havde hun to slanke daggerter på sig, og et sværd som sad skråt over ryggen, på den måde kunne det umuligt gå galt.
Uden at røre jorden svævede hun stille hen til herregårdens ene dør, men der var låst hvilket fik hende til at øjne et åbent vindue, på den måde ville klikket som låsen med stor sandsynlighed ville give, ikke afsløre hende.
Efter at have kringlet sig ind gennem vinduet landede hun stille på det solide gulv, mens hun trak begge de lange knive, nu skulle hun bare finde denne Lorgath.

Krystallandet

