Foran en lille bod med dampende varme brygge var der særlig trængsel: folk masede og puffede til hinanden og skabte problemer for de mennesker, der ville forbi. Et sted udviklede der sig lige frem en højlydt diskussion, idet en ung knægt kom til at skubbe til en mand, der er bar en kurv med æbler. Frugterne trillede ud over hele pladsen og manden bandede højlydt og tog fat i øret på knægten.
Han greb ud efter det nærmest æble på jorden, men brød så igen ud i en større mængde skældsord, da frugten med et splat blev trådt på af en støvleklædt fod.
Kijara stampede et par gange i jorden for at få snasket af sin støvle og gik videre uden at sige undskyld. Det lange, lettere filtrede mørke hår bølgede let bag hende i en kølig brise, og hun trak rejsekappen en smule sammen om sig.
På trods af den ranke holdning kunne man stadig spore en vis halten, da hun gik.
Ansigtsudtrykket var særdeles gnavent, og hun puffede sig da også utålmodigt igennem menneskemængden.
Som om det ikke var nok, at skulle belemres med dæmoner og drager! Nu skulle hun også betale for den skade, de havde udrettet. Kijara nærmest sydede af raseri ved tanken om den lille kroejer, der stod med et anklagende blik og pejede mod de lettere smadrede staldbygninger.
"Det betaler De for, unge frøken!" havde han sagt.
Som om hun lige kunne trække tilstrækkeligt mange krystaller op til at betale for dén omgang .. og nu truede han endda med at pudse byvagten på hende, hvis hun ikke snart hostede op!
En fattig kone, der ikke kom tilstrækkelig hurtigt af vejen, fik et skub af Kijara, idet hun endelig lagde en vis afstand til menneskemængden.
En gruppe træer stod og klyngede sig til hinanden i dette hjørne af pladsen, der for øjeblikket ikke blev brugt. Her stod en forfalden vogn, der tydeligvis ikke har været brugt længe, samt de sørgelige rester af noget, der på et tidspunkt havde været en markedsbod.
Kijara støttede sig op ad vognens side for at få pusten: hendes ben smertede hende stadig, og hun var en anelse træt efter at have vandret igennem den større menneskemængde.
Her var i der imidlertid ganske roligt, og larmen fra pladsen var lidt på afstand.
Kijara sukkede let og ser op imod himlen, der var dækket af et tæt lag skyer.