Den unge kvinde lå på maven i græsset og øvede sig i at lave forskellige dyr. Kappen havde hun smidt fra sig for foden af et af træerne et par meter fra hvor hun lå. Det var rimeligt varmt, på trods af at det var en tidlig forårsdag. Opslugt af sine egne tanker, som hun så ofte var, ville hun ikke havet opdaget hvis der havde været nogen mennesker forbi alligevel. Ikke med mindre de havde talt eller larmet, i hvert fald.
Solen varmede hendes hud, selv igennem den smule tøj hun havde på, og hun følte sig bedre tilpas end hun havde i lang tid. Hun så på sin hånd der burde have haft et grimt af nu, men der var ingenting at se. Det fik hende til at smile ved tanken om englen der havde helet det betændte og giftfyldte sår.