Tom lagde fuldstændig stille på sin seng. Det så ud som om, at han næsten ikke trak vejret. Måske en del foruroligende, men hvis man lagde en hånd på hans brystkasse, kunne man godt mærke den hæve og sænke sig en smule. Pludselig var det, som om alt liv blev skudt ind i Tom igen, han trak vejret tungt og satte sig op i sengen med øjnene åbne. Få sekunder efter sprang han op ad sengen, fuldt af energi. Han havde optaget en del energi, mens han var bevistløs. " Hvor er jeg? ... Hvem er jeg? " spurgte han, og spørgsmålene blev ved, med at køre rundt i hovedet på ham. Intet i værelset virkede bekendt får ham, heller ikke da han kiggede ud ad vinduet. Han spekulerede et kort øjeblik på om han mon var død. Men han kunne da ikke forestille sig, at de dødes rige så sådan ud. Han var fuldstændig ren, lagde han mærke til. Det føltes som om, at han ikke var det særlig tit. Og af en underlig grund trængte han til rom. Hvor længe havde han mon ligget der? Tom skævede rundt og fik som noget af det første øje på en flaske vin i et glasskab. Han tog nogle skridt mod skabet, og kunne godt mærke, at det var lang tid siden, at han havde brugt sine ben.

En tjenestepige rendte rundt ude på gangen foran Tom's dør, stoppede op da hun synes at kunne høre nogen bevæge sig rundt. Hun lagde et øre til døren, hørte så Tom snakke med sig selv, og det var tydeligt at han var rundforvirret.
Hun bakkede et skridt bagud, så sig kort omkring, inden hun med hastige skridt forsvandt ned af gangen, for at informere Samson, som lovet....

Med hastige skridt nærmede Samson sig Tom's dør. Hans utrolig lyseblå øjne var rettet lige frem, rakte hånden ud mod dørhåndtaget ligeså snart afstanden var til det, og flåede nærmest døren op til værelset og trådte ind.
Samson så først hen på sengen, som tilsyneladende var forladt, lod blikket glide videre hen på Tom, som var kommet på benene. Han hævede let et øjenbryn mens han betragtede ham nærme sig glasskabet med en vinflaske stående. Et lille smil gled over hans læber ved dette syn. Det var typisk ham. Det lignede ham i hvertfald, at starte med det som det første, efter at have været bevidstløs i længere tid.

"Man kan da heller ikke vente?" Brummede Samson med sin let ru og hæse dybe stemme, og lukkede døren efter sig.
Samson var iført sit ledertøj. En sort kappe, med bandesymbolet på ryggen, og med mønter syet ind i kappen. På overkroppen bar han et langt sort slag, som gik ned til lidt over knæene, hvor hans eget personlige tegn var på brystet af ham, og som gik halvt nedover maven, for derudover ikke at forglemme et rødt bælte, og de normale gamle sorte bukser og sine støvler med sporer, samt den genkendelige hat på hovedet. Samsons lange hår lå pænt ned langs ryggen, mens han stod og betragtede Tom.

Tom vende sig hurtigt om. Et eller andet sagde ham, at han mødt personen før, og han var i hvert fald ikke en Tom havde været bange for, så Tom vende sig tilbage mod skabet og tog fat i vin flasken. " Hvem er det nu lige du er? ", spurgte Tom mens han åbnede flasken. Det undrede ham faktisk lidt hvor nemt det var, det føltes som om, at han havde prøvet det en million gange før. Han så nu på Samson, han så ud til at være en af de der personer som man ikke burde irritere, men han var på en underlig måde helt rolig. Og han havde en sær følelse af, at han havde korpuleret med ham. Tom slog tanken fra sig, selv om det lød tiltalene.
Han tog en slurk, mens han ventede på Samsons svar. Toms hår havde vokset sig langt, dog kun skulder langt, det var stadig sort som kul. Han havde det samme tøj på, som han altid havde. Det var dog mere slidt end det nogensinde havde været.

Samson hævede sine øjenbryn en smule. Det så i hvertfald ud som om at den var helt gal, mere end Samson havde regnet med. Langsomt lagde han sine arme over kors, mens han betragtede Tom.

"Det ser ud som om, at det må have været et hårdt slag du har fået i hovedet der, Tom.." Brummede Samson, mens han ikke så meget som fjernede blikket fra Tom, som nu var godt i gang med at tage for sig af flaskens indhold.

"Men jeg er Samson.." Samson smilte kort svagt. Tom havde ligget her længe, og havde ikke fået så meget som en dråbe alkohol i den tid, så det var ikke så sært at det var det første han havde tænkt på, når han vågnede. Dog kunne Samson alligevel ikke lade være med at være en smule på vagt, da Tom havde forandret sig inden slaget gevaldigt, så Samson ikke ville have det store at gøre med ham.
Dette slag havde dog åbenbart gjort noget ved Toms hoved, så han slet ikke kunne huske Samson, så hvor meget mere kunne han ikke huske?

Da Samson sagde hans navn og sit eget, knipsede han og pegede på Samson mens han stadig drak. Først da han havde tømt halvdelen af flaskens indhold stoppede han. " Det var det, det var ", sagde han og kom med en fornøjet lyd. Han pegede først på sig selv: " Tom ", sagde han og bagefter pegede han på Samson og sagde hans navn. Han tog en lille slurk, og hans blik hvilede på Samson, han begyndte at huske nu, man kunne også se det på ham, hans smil voksede lidt for hvergang han kom i tanke om noget. Han smilede stort, men pludselig så det ud, som om han havde set et spøgelse. " Det var dig med tyren... Den satans tyr ", sagde Tom vredt. Han kastede lynhurtigt flasken efter Samson. " Hvad har du gjort ved mig, siden jeg ikke kan huske noget?! ", brølede Tom. Han kunne huske lidt, men det meste af det i en forkert rækkefølge.

Samson dukkede dig hurtigt, mens der lød et rabalder mod væggen, for derefter at høre klirren af glaskår falde ned til gulvet. Samson rettede sig op igen, stod og betragtede Tom med et faktisk rimelig overraskende roligt blik. Han hævede dog det ene øjenbryn, over Toms pludselige indskydelse omkring Brutus.

"Jeg ved udemærket at du aldrig har været glad for Brutus... Men så må du bare lade være med at rende ind i ham igen. Jeg fandt dig kort efter dit og Brutus' sammenstød. Jeg kunne mærke, at han havde fundet sig et offer her ved borgen, så jeg måtte tjekke det. Men jeg vil nu våge at påstå, at jeg intet har med det at gøre" Brummede Samson, uden at hidse sig den mindste smule op indtil videre.
Tom var forvirret, og en mand der var forvirret var jo selvfølgelig også desperat efter at få nogen ting at vide, forbande alt og alle hvis der var nogen forskel at føle.

" HA, det ville jeg sgu også sige, du pudsede den tyr på mig ", spruttede Tom. Han var hidsig nu, og en havde fået en stor hovedpine af at tænker over det. Og den eneste løsning han kunne komme på, var at drikke noget mere, så han sig efter en ny flaske i skabet. Han så vredt på Samson, men var dog stadig ikke bange, og tog en flaske. Der stod 75% på flaskens etikette. Han trak på skulderen og tog en kæmpe slurk. Det var som om det beroligede ham lidt, måske fordi han ikke havde drukket i lang tid, eller så var det fordi flaskens indhold var for gammelt. Han søgte efter en stol, og dumpede ned i en lænestol. " Hvor er jeg forresten? ", spurgte han nu mere roligt, dog stadig med kold stemme.

Samson betragtede Tom med et køligt blik. Han overvejede kort om han virkelig skulle fjerne flasken fra ham, men dog ville Samson ikke blande sig i dette. Han havde vel alligevel en lille kamp inde i sit eget hoved, til at få vendt alt den rigtige vej, i stedet for at have vendt alt på hovedet.
Samson tog nogle små skridt hen til væggen som stod en smule bag ham, og lænede sig op af den. Han lagde det ene ben krydsende over det andet, og stod med korslagte arme og betragtede Tom nu siddende i lænestolen.
Samson kunne ikke lade være med at smile over hans lille spørgsmål.

"På min hjemmebane, Tom.." Brummede Samson og et tilfredst glimt kunne skæmtes i hans øjne.

"Du befinder dig på min borg... Rutilus Taurus banden opholder sig her, og jeg er deres leder.." Han rettede på sin hat som sad på hovedet, men uden at flytte blikket fra Tom, mest for at betragte hvordan hans væremåde var nu, og hans reaktioner over for alting.

Tom vendte atter blikket mod vinduet. Han nikkede til det Samson sagde. " Det kan jeg vel ikke benægte ", mumlede han irriteret. Flere spørgsmål banede sig vej, flere tanker og flere minder. Pludselig strøg billederne af en lang række piger forbi hans blik, de så alle ud til at være kede af det, de så alle ud til at være frastødt af ham eller have meget smerte. Og af en ikke særlig underlig grund, fik han til til at voldtage. Men han bevægede sig ikke, han sad sammensunket i stolen, og falde hen i sine egne tanker. Der gik nogle minutter, hvor Tom intet sagde, men bare sad og tænkte. " Okay, lad os bare antage at jeg hedder Tom, og jeg drikker foruroligende meget, og voldtager piger, men tager jeg fejl, hvis jeg siger at vi har haft ... sex? ", spørger han ud af luften, og ikke ret meget omtåget.

Samson smilte selvtilfredst over hans 'svar'. Det var yderst mærkelig at se Tom i den tilstand som han var i nu. Yderst forvirret, og havde også lidt humørsvingninger? Der med flasken før, og nu så rolig. Men det var nu ikke så mærkeligt alligevel, når man tænker på, hvor meget han skulle få styr på oppe i sit hoved.
Samson lagde sit hoved let på skrå, mens han fortsat så på Tom. Han smilte lidt, da han først sade, at vi bare kunne antage at han hed Tom, og fortsatte med at beskrive sig selv. Dog var Samson næsten ved at falde ud af sin stående position, så han satte lettere kejtet sin fod ned på gulvet, og stillede sig igen nogenlunde tilrette op af væggen.
Samson hævede sine øjenbryn let, og kunne ikke lade være med at grine lettere fornøjet over Toms tankegang som hurtigt begyndte at bane sig vej frem, for at huske det meste.

"Oh, nej, der tager du bestemt ikke fejl.. Det er efterhånden ikke sket for få gange.. Og vi kan ihvertfald sige, at du har fået din største del af din personlighed på plads, efter din lille... rundforvirrelse?" Brummede Samson lettere spørgende, inden han rystede lidt på hovedet.

Tom troede et øjeblik, at han ville blive ganske forfærdet over Samsons svar, men han følte alligevel en tilfredsstillende fornemmelse. Han smilede bare. " Men hvor bor jeg? Har jeg et arbejde? Hvor får jeg alkohol fra? Og har jeg givet ligeså mange tæsk, som jeg har få bank? ", spurgte Tom. Han havde lagt mærke til de adskillige ar, og sår og alt muligt andet. Mens han ventede, tjekkede han sine evner. Jo de var i top form, han pustede sig en smule op, gjorde sine muskler mere markerede og gjorde sig en smule højere. En pige ved navn Freyja dukkede hele tiden op, han prøvede at ryste hende ud af hovedet. " Hvem pokker er Freyja? ", spurgte han, han var rimelig irriteret over, at hun ikke gad at forsvinde.

Samson stod et øjeblik over alle disse spørgsmål på en gang. Han troede egentlig at han kendte Tom ret godt, men når alt kom til alt, havde der jo egentlig bare været druk og sex mellem dem.

"Jeg ved ikke om du har noget hus, men arbejde... æh.. Skulle mene, at du er blevet mørkets kriger? og det sidste.. Der kunne du godt blive bedre i at tæske" Samson kløede sig lidt i nakken, rettede sig op fra væggen, og gik hen og satte sig på kanten af sengen, som stod rimelig tæt på lænestolen som Tom sad i.
Han så kort væk, mens Tom pustede sig op og hvad han nu ellers gjorde med sine evner, men skævede lidt til ham da han nævnte Freyja.

"Hun er det modsatte af dig.. Lysets kriger. Du og jeg har voldtaget hende en hel del gange.." Samson smilte lettere tilfredst og lænte sig en smule bagover, mens han lod sine hænder støtte mod sengen, så han ikke faldt helt bagover, men stadig sad oprejst.

Han fulgte Samson med øjnene og satte sig hen ved siden af ham. Han stirrede bare ham, og havde en underlig lyst til at røre ved hans hår.
" Jamen, hvor skal jeg så bo? hvor skal jeg så få alkohol fra? " spurgte han måbende. Og det sidste gad han slet ikke diskutere, han kunne mærke det ikke var noget at være stolt af.
" Hvorfor kan hun ikke bare ryge ud af hovedet, som en af de andre piger? ", spurgte han irriteret.

Samson fulgte Tom med øjnene, da han satte sig hen ved siden af ham. Han lagde sine fingre op mod hinanden, og lod dem presse sig op mod hinanden. Han sad og så lettere overvejende ud, mens han ganske kort så væk fra Tom og ud i luften.

"Tjo.. Hvis jeg ikke tager fejl, så er der mulighed for at du kan bo på Midnatsborgen... Og sikkert også få alkohol der" Begyndte Samson først. Han overvejede lidt muligheden, hvis Tom boede her på denne borg, hvordan det så ville gå. Han var jo ikke en del af banden, og var ikke nogen ansat i det hele taget.... En tanke slog ham pludseligt, men han ville dog ikke fortælle Tom om denne idé endnu. Han skulle lige vente og se tiden an først. Tom kunne han trods alt ikke stole på før dette sammenstød med tyren. Han rynkede en smule på næsen, inden han svarede:
"Du og Freyja har et meget... mystisk forhold.. Du søger meget tilbage til hende for at voldtage hende, så vidt jeg har forstået?"

Han sukkede tungt, rystede så lidt på hovedet.

"Du bør hvile dig... Jeg kommer tilbage senere og ser til dig..," Brummede Samson og rejste sig atter og gik hen til døren. Han vendte sig om, kiggede kort på Tom inden han gik ud af værelset, lukkede døren efter sig, og forsvandt.

//Out - gad ikke at vente mere..