do you have a moment
to talk about the livegiving Godess
Isari?
Isabella var klædt i sine fine hvide klæder med samtlige mønstre, der symboliserede lysets gudinde. I sin favn bar hun en bog med religiøse fortællinger og viser. Hun var i dag ude for at prædike om Isari, i håb om at kunne hjælpe folk i nød til en lysere fremtid i selskab af en tro på Isari. Isabella så i hvert fald altid håb og godhed i folk, og var overbevist om at enhver kunne hjælpes med den rette velkommende hånd.
Hun havde netop nejet for en familie som boede tæt på det nedre bydistrikt. Hun havde lige fået snakket med dem, og selvom de voksne ikke virkede synderligt begejstrede, virkede det til, at hun havde skabt et håb for børnene i husholdningen. Isabellas egen latter og fantastiske udstråling smittede måske også. Hun var nemlig som sendt fra Isaris rige. Køn, glad og næsten uimodståelig. Hun havde en glød over sig, som nogen ville mene man kun havde hvis Isari havde velsignet en. Isabella elskede ideen om at være udvalgt, men eftersom hun ikke selv havde en direkte kontakt til Isari, turde hun ikke love det til gud og hver mand.
“God eftermiddag, herre,” lød det venligt som hun havde gået kun et lille stykke ned af gaden for at se en herre som var en del ældre end hende. “Har De et øjeblik til at snakke om Livets Moder, Isari?” spurgte hun, og bar det blideste og kærlige ansigt, nogen længe ville have set. Hendes hænder omfavnede den mørke bog hun havde medbragt sig for støtte, hvis hun skulle blive i tvivl om noget fra troen.

Krystallandet

