Rosalind drejede ned til de smalle gader dette var blot en smutvej, ikke den bedste for dette kvarter var farligt især for lystpiger, mange voldtægter blev begået. Det var en af grundende til hun var på vagt, hver en eneste lyd fik blikket til at flakke rundt, før hun igen så frem for sig, overvejede om hun burde have valgt en bedre vej, det var dog lidt for sent nu men der var en sidegade her nær der kunne fører hende imod beboelseskvarteret. Som hun drejede ned ad en anden gade, kunne hun længere fremme se en herre med stok, ham tog hun sig dog ikke meget af, for i det samme kom en høj bred mand frem fra skyggerne og kom meget tæt på. Rosa vendte blikket imod ham, prøvede at forholde sig roligt men som hun mærkede mandens hånd, imod sin talje vrissede hun af ham og puffede let til ham, hvilket åbenbart pissede ham af " forbandet skøge, de burde bare tage imod" ord hun så mange gange før havde hørt, at de ikke kunne ramme længere...
Han skulle til at tage fat i hende igen, men denne gang tænkte hun hurtigt " kan de ikke se jeg er på vej til min ægtemand? " hun pegede imod manden med stokken og måtte blot håbe det bedste. Dog virkede den fremmede ikke helt så sikker, derfor blev hun nød til at gå op til ham med stokken, forhåbentligt havde han hørt snakken. Et smil gled over hendes læbe som hendes arm gled om livet på ham, de grønne øjne rette sig bedende imod ham " spiller de min mand? så lover jeg dem at de får noget få det efter?" hviskede hun, før hun lænede sig frem for at placere et kys imod hans kind " åh sir jeg har savnet dem, de må ikke sådan løbe fra mig" denne gang sagt så højt så den fremmede kunne hører med.
Krystallandet
