Sværdene sang i luften omkring ham, som de fægtede mod hinanden. På den gode side, så var det træningssværd og derfor havde han ingen bekymringer omkring de få slag, som hverken hun eller han kunne parrer.
Selvom der længe ikke havde været nogen større grund til at Lyset havde nogen færd i landskabet, eftersom mørket ikke havde vist sit grimme ansigt i en lang periode, så var det vigtigt at holde sine egenskaber og sine færdigheder ved lige. Især hans sværd- og reaktionsevnerne. Det gjaldt selvfølgelig for dem begge to, for det var vigtigt at holde sig i form, på alle paramtere.
"Sidste omgang" Kom det fra ham som han søgte hendes blik og trådte i stilling til at angribe hende. Victoria havde altid været en spændende og interessant person. Hun var smuk, nydelig og altid høflig når han var i hendes nærvær. Det var altid rart at man kunne stole og have tillid til de soldater som var omkring hende.
Nao parrede hendes slag, i hvert fald nogle af dem. Han måtte tage et par hug. Måske var det for længe siden at han havde været i kamp? Det var altid noget andet når man stod i situationen, end når man trænede. Hans reaktioner var slet ikke det samme under træningen.

Aftenen var ved at trække sig på, som deres sidste runde stoppede, de havde sammen trænet længe nu og han kunne næste mærke hvordan sveden drev ned af ham, under hans rustning. Han trængte til at slappe af i et varmt kar, men det måtte han skubbe til han havde muligheden og fritiden til det. "Tak for træningen" Han sendte hende et smil og gik hen til stativerne for at stille træningssværdet på plads.
Han fandt igen frem til hendes ansigt som han kiggede hendes vej, "Hvad siger du til at finde noget at spise?" Det kom selvfølgelig an på hvad resten af hendes aften havde at byde på.

Det var ikke særlig længe siden, Victoria havde født. Hun havde dog holdt graviditeten hemmelig, så der var kun få individer - deriblandt hendes familie - der vidste noget om den. Hun var ikke ligefrem videre stolt over den magt, Fyrsten havde haft over hende og hvordan, hun bare sådan havde bukket under. Men det var heldigvis slut nu. Hun havde stået op for sig selv denne gang, og hun havde ikke tænkt sig at give sig.
Graviditeten havde dog også den sideeffekt, at hun havde taget nogle kilo på på grund af ekstra fedt. Ud over det var hun ude af træning, og det havde hun i sinde at gøre noget ved. Det var blandt andet derfor, hun var søgt over i træningsområdet. Oftest var det rekrutter, der blev trænet her, men Victoria havde været heldig at støde på Nao her. Han var en ganske udmærket fægter, så hun havde rent faktisk haft noget modstand under sin træning. Familien Garreau var kendt for at være særdeles dygtige duelister, og selvom de som sådan ikke deltog i konkurrencer, var det stadig velkendt i Dianthos, at de havde et højt niveau. Et niveau, der lige nu var tydeligt i sparringen, selvom Victoria følte sig både rusten og langsom. Selvom hun fik flere slag ind, end hun selv syntes, hun burde, var hun blevet ramt flere gange på den tykke kofte, end hvad hun brød sig om. Hun havde regnet med, at hendes evner var blevet lidt sløve over de sidste måneder, men hun havde ikke forventet, at det var så meget.

Naos ord fik hende dog til at smile et skævt smil. Selvom de havde været i gang det meste af dagen, og hun selv kunne mærke udmattelsen melde sig, kunne hun ikke dy sig for at drille ham lidt.
"Aww, er du allerede træt, kære Nao?" spurgte hun med tydelig sarkasme i stemmen. Hun gjorde virkelig sit ypperste for, at det skulle være tydeligt, hun blot drillede ham. De var flere gange løbet ind i hinanden - det var vel temmelig svært at undgå, når de begge arbejdede for Lyset - og hun havde generelt altid kunne lide manden. Han var høflig og flink. Ud over det var han pæn. Ikke at det havde noget at sige for hans væremåde, men det var altid rart at have noget at kigge på.

Som deres sidste runde stoppede, tog Victoria nogle dybe indåndinger for at få styr på sin vejrtrækning og pulse. Hun var da virkelig ude af træning. Hun kunne jo mærke, hvordan den ellers tynde heldragt klæbede sig til kroppen under koften.
"Selv tak. Jeg håber, vi kan sparre igen på et tidspunkt" svarede hun med et nyt smil, men hans næste ord fik hende til at smile skævt, da hun igen var klar med en kæk kommentar.
"Oh? Kun middag?" spurgte hun med tydelig falsk skuffelse i stemmen, selvom hun var ret sikker på, han næppe ville overse hentydningen.

Nao kunne ikke lade være med at komme med et grin, over hendes ord. De havde været i gang det meste af dagen, så det at holde her, inden hun drev alle kræfter ud af ham, virkede som en fornuftig plan for ham. "Med mindre du har tænkt dig at tømme mig for alle kræfter, herude?" Han kiggede over på hende med et slesk smil, som han satte sværdet på plads. Han vidste udmærket at hun lavede sjov, og blot jokede med ham. Men det samme gjorde han med hende. Hun havde altid været en kvinde efter hans smag, både når det kom til humor, men ikke mindst også efter udseendet. Hun var attraktiv, ja.
Det var ikke ofte at han fik fornøjelsen af at have hende som modstander under hans træning, men han klagede bestemt ikke. Hun var en fænomonal fægter og duelist, så han havde fået kamp til stregen, det meste af dagen. 
"Det virker næsten til, at der er dig selv der er ved at være træt?" Drillede han kækt og kiggede over på hende, som hun prøvede at få styr på hendes åndedræt. Han kunne godt forstå hende, de var måske begge ude af den træning, som det ellers krævede af dem. 

"Du ved jeg altid vil sparre med dig, Kære Vic" Det var bedre træning end så mange andre og når de havde sådan et forhold tilhinanden, hvor de stolede og havde tillid til hinanden, så var der ingen tvivl om at han ville elske at sparre med hende igen. Det gjorde de alt for få gange. 
Et smil bredte sig atter engang på hans læber, som han næsten kunne høre skuffelsen over hans forslag i hendes ord. Hentydningen var ikke svær at tage fejl af, men måske kom det som en lille overraskelse for ham, efter som at det ikke var noget de havde begivet sig ud i før, men efter dagens træning havde de uden tvivl haft flere hentydninger mellem hinanden, så Nao havde ingen problemer med at det gik den vej.
"Kan du holde til mere?" Grinede han drillende, som han fangede hendes blik i mens han gik over mod hende, "Jeg troede næsten lige at jeg havde udkørt dig" Han blinkede kækt til hende, måske ville det komme senere.

Victoria sendte Nao et lidt for sigende smil ved hans ord, efterfulgt af et blink. Hun burde vel nok ikke udkøre ham fuldstændig, inden aftenen var helt omme. Han kunne jo stadig bruges til... andre ting.
"Det kan der selvfølgelig være noget om, du skulle jo gerne kunne holde til senere" svarede hun med et flabet smil, selvom hentydningen stadig var ganske tydelig. Hun hev stadig en smule efter vejret, men hun havde fået væsentligt bedre styr over den. Hans ord fik hende til at grine, og hun sendte ham et skævt smil.
"Jeg har da lidt energi endnu" svarede hun med et smil.

"Det vil jeg se frem til" svarede hun ærligt. Det var altid rart at have en modstander, der kunne byde ind med noget i stedet for bare at blive tævet synder og sammen. Jovist fandtes der dygtige soldater i hæren, men der var nu noget over Nao og hans humor. De fleste andre var så forstokkede med deres formaliteter, at det ret hurtigt blev kedeligt. Det her var i det mindste interessant, og han kunne rent faktisk give igen på hendes kommentarer. Hendes nysgerrighed var tydeligt vækket.
"Åh, jeg kan altid holde til mere, når der er mandfolk til stede" svarede hun kækt, som hun igen blinkede til hende. Det var overhovedet ikke unormalt for Victoria at komme med hentydninger. Ofte røg de dog bare over hovedet på folk, selv når de var så tydelige som nu, så det gjorde hende bestemt ikke noget, at Nao rent faktisk opfattede dem. Som han gik over mod hende, gik hun selv ham i møde. Ved hans ord sendte hun ham et smil og lod fingeren glide ned over hans brystplade.
"Altså, jeg ville da bestemt ikke have noget imod, hvis du forsøgte at udkøre mig helt" svarede hun i en alt alt for sigende tone. Så trak hun sig dog væk, som hun begyndte at åbne slagkoften. Det var en, hun havde lånt, og hun kunne derfor ikke tage den med hjem. Selvom hun havde taget på, var hun stadig slank, og der var ikke nogle unaturlige buler i heldragten, der dog ikke gjorde meget for at skærme for fantasien - hvilket var helt overlagt. Ofte var det en god distrahering, at folk var fokuseret på hendes attributter frem for hendes bevægelser. Lige her brugte hun det dog til at drille Nao, som hun vrikkede lidt ekstra med hofterne i sin gang.
"Men før vi begynder på mere... motion, var der noget med, at du havde tilbudt mad?" sagde hun og sendte ham et smil over skulderen.

"Men det kræver selvfølgelig at vi begge er i byen på samme tid" Når der var patruljer eller opgaver som skulle løses, så kunne de godt være væk fra byen i måneder, og derfor så var det måske sjældent at de ville ses i gården til træning. Men han ønskede det, "Men jeg vil se frem til at stå overfor dig igen, Vic!" Kom det rosende fra hende, for han havde nydt træningen. Vic var også bare en hel anden person at stå overfor, og man havde altid præferencer når det kom til træningen af øvelser. 
Stemningen i mellem dem havde uden tvivl ændret sig i den helt rigtige retning. Fra at have været seriøs omkring deres træning og deres øvelser, var det nu tydeligt hvor aftenen ville ende - og han så allerede frem til at have hende under sig. 
Der var ingen hentydninger som strøg over hovedet på Nao, ikke når de var så direkte som hendes var, men det var bare overraskende og nyt for ham, for det var længe siden at han havde oplevet at nogen ville ham, så meget som det virkede til at hun ville. "Det vil jeg selvfølgelig se frem til" Hendes ord kunne ikke andet end allerede at påvirke ham og lysten til hende, men vi lå stadigvæk på et lavt niveau, men det skulle nok ændre sig. Han sendte hende et sulten smil, som hun nu var kommet hen til ham og lod fingeren glide ned over hans brystplade. 
Nao lod en finger glide op mod hendes ansigt og løftede hendes hage med en finger og kiggede hende i øjnene, "Jeg skal gøre mit bedste for at tvinge kræfterne ud af dig, kære Vic" Han fulgte hende med øjnene, som hun efterfølgende trak sig væk fra ham. Han kiggede på hende som hun tog sin slagkofte af og så hvordan den tynde dragt hun havde på inden under, klæbede sig til hendes krop. Hendes krop var desuden attraktiv og nydelig, og hendes former kunne ikke sidde meget bedre end de gjorde. 
Han fulgte efter hende i hans tunge rustning og gik over mod stativerne, hvor han fik løsnet brystpladen og fik hevet den af og derefter de tunge metal bukser. Han var mindst lige så svedig som hende. 
"Det kommer an på.. " Lød det drillende fra ham som han igen kom hen til hende, ".. Om jeg skal følge dig direkte til mine gemakker?" Heldigvis så skulle de ikke så langt, for alle tilhængere af lyset kunne have et rum på beboelsesfløjlen inde på Paladset. Og det havde han.

Victoria sendte Nao et smil ved hans ord. Det var ellers noget af en kompliment.
"Altså, jeg er i byen de næste par måneder i al fald? Men jeg er virkelig glad for, at du har det sådan, og jeg glæder mig også til at tæve dig lidt mere" sagde hun, inden hun drillende rakte tunge af ham for at understrege vittigheden. Hun var på ingen måde den hoverende type, og hun havde aldeles ikke holdt styr på, hvem der havde fået flest slag ind, det havde udelukkende været for at drille ham.

Drillende hævede Victoria et bryn ved Naos ord, og et skævt smil trådte frem på hendes læber.
"Oh? Du skal da være velkommen, men jeg må advare dig: jeg er meget udholdende" svarede hun. Hendes hentydning var kun blevet tydeligere, som deres samtale havde fortsat, og den hang nu så tykt, at man nærmest kunne skære den ud i luften. Det var nok ikke nogen hemmelighed længere, hvor hun ville hen, hun var bare glad for, at han ikke afviste hende. Hun havde ikke været helt sikker på, hvordan han ville reagere, men hun var da blevet glædeligt overrasket.

Naos ord fik Victoria til at le. Så kunne han da vist ikke sige det tydeligere. Hun sendte ham et forførende smil, som hun mærkede, det begyndte at blusse en smule i kinderne.
"Så direkte. Det kan jeg da aldeles ikke sige nej til" svarede hun, som smilet voksede. Hun lavede dog en gestus med armen for at lade ham gå forrest.
"Før an, hr. soldat" drillede hun med et glimt i øjet.

Nao kunne ikke lade være med at sende hende et seriøst blik, oven på den kommentar. "Vær nu varsom med dine ord. Jeg ønsker ikke at tæve dig mere end nødvendigt" Grinede han så efterfølgende, hvem der havde vundet var svær at sige, efter øvelserne ikke lagde op til en vinder. Men det kunne de måske komme til? "Jeg har heller ingen planer, om at drage ud igen i det næste stykke tid, så jeg tror bestemt at vi kan få glæde af hinanden, flere gange" Det ville han selvfølgelig være glad for, for hendes niveau var på samme stadie som hans, så det kunne ikke være meget bedre. 

Der kunne ikke herske nogen tvivl om, hvad der blev lagt op til mellem dem, selvom at han virkelig ikke havde regnet med at hun ville lade deres møde og deres samtale, drive denne vej som den gjorde. De havde aldrig haft det sådan før i mellem hinanden. Godt nok havde Nao haft øjne på hende flere gange, man aldrig gjort nogen tilnærmelser på det, men nu var der ingen grund til at holde igen. "Jeg siger ikke nej til en god udfordring, Vic!" Om han kunne køre hende tør for kræfter, måtte han jo finde ud af på den allerbedste måde, han kunne tænke sig frem til, "Det gør jo også kun det hele mere behageligt, jo mere udholden du er" Hvis det endelig kom dertil, som snakken mellem linjerne gik på, så ville han da heller end gerne have at de begge holdt så længe som muligt. 

"Vil du hellere have at jeg pakker det ind?" Grinede han små drillende, "Jeg vil blot pointere at det var Dem, som startede med denne snak og lagde op til dette" Det betød intet hvem der havde startet, lige nu drillede han hende blot. Hvis de allerede begge var indforstået med dette, så hvorfor så pakke det ind? 
"Så gerne" Heldigvis skulle de ikke langt, for beboerfløjen lå ikke langt fra indgangen, selvom man skulle igennem nogle få gange. 
Det havde ikke været anstændigt at tage, det som han følte at hun ville give ham ude på gangen. Så derfor skubbede han hende op ad væggen, som de kom ind på hans værelse, lukkede døren bag dem og lod derpå deres læber mødes, som han holdt hende op imod den hvide væg.

Victoria sendte Nao et udfordrende smil ved hans ord.
"Oh? Er det en udfordring?" spurgte hun drillende. Det var normalt ikke noget, hun sådan gik op i under træning, men hun sagde som udgangspunkt aldrig nej til en udfordring, og selvom hun udmærket godt vidste, at Nao havde den styrkelige fordel på sin side, var det ikke ensbetydende med, at hun bare sådan ville lade sig tæve.
"Det ville slet ikke gøre mig noget" svarede hun med et glimt i øjet. Det var ganske tydeligt, at hun mente det på mere end en måde.

Victoria havde aldrig været typen, der sådan pakkede tingene ind, når hun ville have noget, og hun havde jo trods alt gået en del måneder uden at være sammen med en mand efterhånden, hun var jo ved at gå ud af sit gode skind indvendigt! Heldigvis så det ud til, at Nao forstod hendes hentydninger, og han afviste hende i al fald ikke.
"Det gør det bestemt! Jeg håber bare, du selv kan holde hele vejen" drillede hun stadig med et glimt i øjet. Det var helt tydeligt, at hun havde tænkt sig at se, hvor meget han kunne holde til. Hun håbede lidt, at hun ikke ville bukke under selv først.

Victoria viftede affærdigende med hånden ved Naos spørgsmål, inden hun rystede på hovedet med et smil.
"Overhovedet ikke, det generer mig overhovedet ikke! Tværtimod gør det dig kun mere... interessant" svarede hun med et skævt smil.
Victoria kom med et overrasket gisp, da hun blev skubbet op ad væggen, men overraskelsen fortog sig hurtigt, og hun smilede kort mod hans læber, inden hun gengældte kysset. Hun placerede den ene hånd på hans baghoved, hvor hun lod fingrene glide gennem det mørke hår. Den anden blev placeret på hans ryg, hvor hun lod neglene glide ned over. Samtidig svang hun det ene ben rundt om hans hofte, så hun kunne trykke ham lidt ind mod sig. Hendes vejrtrækning var blevet temmelig tung, som hun pustede ud gennem næsen.

Han kunne ikke lade være med at komme med et lille grin, som han kiggede over imod hende. "Jeg siger aldrig nej, til en lille udfordring" Han smilede hendes vej, som han jokede.
"Nej, det kan jeg næsten forstå" Endnu et lille drillende latter, slap ud mellem hans læber. Selvom det ikke var første gang han trænede med hende, så var det anderledes denne gang. Det havde kun været de to, og igennem hele dagen havde der været små kommentarer imod hinanden og det havde nu kulmineret.

Modsat Victoria, så var Nao af natur en person som ikke var så lige direkte som Victoria var. Han ville nok aldrig have startet med de små kommentarer, men nu hvor hun var begyndt og han kunne læse mellem linjerne, hvad hun måske i bund og grund ønskede fra ham, så havde han ingen grund til at pakke sig selv væk.
"Jeg gør altid mit bedste, uanset hvor det gælder" Svarede han på hendes drillende kommentar. Selvfølgelig var han ikke ung mere, og de havde lige konstateret at han kondi måske ikke var hvad den havde været, men samtidig så havde han ingen problemer med at tilfredsstille en kvinde.

Det var tydeligt at skubbet op mod den hvide væg, ikke var noget hun havde regnet med. Der var ingen grund til at vente med at gå i gang, nu hvor de var trådt ind på hans gemakker. De grådige kys som de lagde ud med, lagde allerede et højt pres på deres aften.
Han kunne ikke andet end at smile, som hun slyngede det ene ben op omkring hans liv, så hun kunne trække ham tættere på.
"Jamen, dog Vic.. Han mærkede allerede lysten til hende stige, som han stod presset op imod hende.

"Så burde jeg jo næsten tage dig på ordet, kære Nao" sagde hun med en seriøs mine, selvom der stadig var morskab i hendes stemme. "Pfft, som om du kan se dig fri for at have det på samme måde" sagde hun og rakte drillende tunge ad ham. Victoria havde bestemt ikke lagt skjul på sine hensigter med sine små kommentarer i løbet af træningen, og det gjorde hende bestemt ikke noget, at Nao havde fanget dem så skarpt.

"Det er jeg slet ikke tvivl om" svarede Victoria med et kort smil. Hun var jo selv oppe i alderen, ville nogle mene, men hun var bestemt ikke gammel. Det krævede dog nok lige en god del træning at komme ordentligt tilbage i form, men hun havde bestemt tænkt sig at gøre noget ved den sag så hurtigt som muligt, og alle former for træning var kærligt velkomne. Specielt når det var i selskab med en så flot mand.

"Man giver, som man modtager" svarede hun bare med et lystent smil, inden hun begyndte at nappe ham i halsen. Samtidig havde hun taget fat i hans skjorte og var nu ved at hive den op ad bukserne, så hun kunne begynde at knappe den op. Som hun fik de øverste knapper løsnet, begyndte hun langsomt at kysse og nappe ham ned ad halsen og ned ad kravebenet. Jo flere knapper, hun fik løsnet, desto længere ned ad hans torso fulgte de små kys fra hendes temmelig varme læber.

De var måske begge oppe i alderen, men Nao følte selv at han havde gjort et godt arbejde, ved hele tiden at holde sig i god træning, eftersom at det var hvad lyset krævede af ham. Men alderen mellem de to, var ikke noget at snakke om. Nao havde intet problem med det. Men at gøre sit bedste, uanset kondition, træning eller alder havde altid været hans mantra. Der var ingen grund til ikke at gøre hvad man kunne, når man stod overfor en udfordring. "Bare vent og se" Udfordrede han næsten hende, med et kækt smil og havde slet ikke tænkt sig at holde tilbage, når de senere lå sammen i sengen og nød hinanden.

"Jeg har jo dårligt nok, givet dig noget endnu" Hans blik var lystent som han mødte hendes, og sendte hende et næsten sultent blik. Han var sulten efter at mærke hende. Selvom det var ham som havde skubbet hende op ad væggen, og hun havde spændt et ben rundt om ham, vidste han godt hvor det bar hen ad, som hun brød deres kys og begyndte at trække hans skjorte op. Han kunne lige så godt overgive sig til hende, hvis hun havde planer som hun gerne ville starte ud med. Han lod et dybt nydelses suk slippe ud mellem hans læber, som han mærkede og så hvordan hendes læber fandt vej til hans hals og derefter hans kraveben, og blot forsatte ned ad ham som skjorten langsomt blev åbent. 
Som den sidste knap blev åbnet, kunne han lade skjorten falde til gulvet og lade hans overkrop være til fuldskue for hendes lyster. Han nød virkelig hvordan hendes læber dansede rundt på hans nøgne hud, og mærkede hvordan en større lyst befandt sig i hans krop.

"Oh? Så det var bare et fatamorgana, at du lige var direkte?" svarede hun drillende fra sin knælende position. Da han lod skjorten dale, rejste hun sig dog op. Blikket, hun sendte ham, var tydeligt lystent, som hun trykkede sig lidt ind mod ham, inden hun igen lod sine læber finde hans. Hun holdt dog kysset noget længere, som hun trykkede sig mere ind mod ham. Hænderne blev placeret mod hans ryg, som hun lod tungen skubbe sig mod hans læber. Samtidig lod hun sit underliv gnubbe sig mod hans. Hendes lyst var steget betydeligt, og hun kunne tydeligt mærke varmen blive ved med at stige i de nedre regioner. Så gav hun Naos ene balle et klem, inden hun blidt puffede ham et skridt væk med et drillende glimt i øjet, inden hun vendte sig rundt for at afsløre en række knapper ned langs ryggen på heldragten.

"Jeg skal nok bruge lidt hjælp" sagde hun indbydende, som hun drillende vrikkede med bagdelen ad ham. Hvis først Nao begyndte at befri hende fra dragten, ville det hurtigt blive synligt, at hun slet intet havde under den.

"Nej, dog ikke" Kom det roligt fra ham, som lysten i ham langsomt steg, "Men jeg har ikke givet dig nok." Drillede han hende, som han fulgte hende, som hun rejste sig fra hendes knælende position. Han gengældte det lystne blik som hun sendte ham, inden hun trykkede sig indtil ham og fandt frem til hans læber endnu engang. Denne gang var kysset grådigere og længere, end det før havde været. Han mærkede hvordan hendes lyst steg, som hun pressede hendes krop mod hans, lod sit underliv gnubbe mod hans. Han kunne mærke hvordan hans underliv reagerede, og hvis han ikke havde været stiv før, så var han det hvert fald nu. 
Det hele var gået så hurtigt i mellem dem, på trods af de små hint i mellem dem, i løbet af dagen. Det var bestemt ikke noget han havde regnet med, at de nu stod presset op mod hinanden og skulle til at nyde hinanden. 

Han nåede lige at sende hende et smil, inden hun vendte sig om og afslørede knapperne i hendes dragt og nød hendes ord. Han havde intet problem, med nu at skulle trække dragten af hende, for at afsløre hendes krop. Spændt på at se hvad der gemte sig inden bag ved. Han lænede sig ind mod hende, som han stod bag hende og lod sine læber kæle for hendes hals og den følsomme hud. 
Han lod sine glide ned ad ryggen, i mens hans læber legede mod hendes hals og åbnede den ene knap efter den anden og kunne langsomt tage heldragten af hende i mens, for hver knap afslørede han mere af hendes krop, men som han stod bag hende var overraskelsen af hendes front gemt som overraskelsen. 
Nao trak hende ind til sig og lod læberne møde hendes hals endnu en gang og nød hvordan hun gjorde plads til at han kunne nyde hende. Hans hånd gled op ad den nøgne krop og lagde sig omkring hendes ene bryst og masserede det, hvor efter han lod den anden hånd glide ned ad hendes krop, og lod sig nærme hendes underliv. 

"Oh, det lyder lovende..." spandt Victoria sensuelt. Som han begyndte at kæle for både hendes hals og ryg, blev hendes vejrtrækning gevaldigt tungere, og hun kunne ikke undlade at udsende små, lave støn, som han bevægede sig længere og længere ned. Som heldragten forsvandt kunne hun fremvise sin nøgne krop, og hun struttede lidt med bagdelen, så han kunne beskue den.

Som han igen begyndte at kærtegne hende, kunne lyde igen høres fra hende, og som hans hånd nærmede sig hendes underliv, greb hun fat om hans buksekant med begge hænder og trak dem nok ned til, de selv faldt resten af vejen. Så vrikkede hun drillende bagdelen lidt mod hans underliv, inden hun lod hånden gribe om hans manddom og begyndte at kærtegne den i masserende bevægelser.

Victoria blev dog kun ved et kort stykke tid. Hun kunne mærke sin egen lyst være ved at være for overvældende, så hun trådte et skridt frem og lænede sig forover, så hun kunne støtte med hænderne på væggen. Så strittede hun lidt med bagdelen, spredte benene og vrikkede lidt med den med et lystent og hentydende smil over skulderen.

"Det ville ikke være ærgerligt, hvis du ikke får hele oplevelsen" Det kunne også give hende lysten til at komme igen, det var ikke noget som Nao, ville have noget større problem med. Han ville direkte elske det. At stå bag hende og kæle for hende havde tydeligvis en stor indflydelse på hendes lyst og hendes krop. Han nød hvordan hendes vejrtrækning med tungere, som hans læber bevægede sig op ad den nøgne hud på hendes hals. Hans hænder fokuserede på heldragten, som sad tæt omkring hendes krop og lige så snart han ville få denne af, kunne han nyde hendes nøgne krop til fulde. Han kunne ikke lade være med at lade sin hånd gribe hård fat i den ene balle, som hun struttede med den lille og stramme bagdel. 

Han lod hende ikke vente længe, før hans hænder igen var over hendes nu nøgne krop. Hendes bryst føltes fantastisk i hans hule hånd, som han masserede dette hårdt, for at fremtvinge de små nydelses lyde som han lige havde hørt. Nao lod sin hånd bevægede sig langsomt ned ad hendes krop, nærmende hendes underliv. Hans fingre stimulerede hende roligt på hendes mest sensitive spot og hørte hvordan de små lyde nu blev til dybe støn. At høre en kvinde på denne måde, var som sød musik i hans ører. 
Han smilede som hendes hænder greb om buksekante, skubbede dem ned over hans hofter så de kunne falde til jorden. Han trådte ud af bukserne, skubbede dem væk og hen ad gulvet. Hun tog et godt tag i hans manddom, som nu allerede var småt vokset af ren lyst, men voksede det sidste i hendes hånd, som hun begyndte at bevæge denne frem og tilbage, for at stimulere ham. 

Dog varede dette ikke ved længe, til hans ærgrelse, men det der ventede ham nu, var dog bedre og mere indbydende. Han kunne tydeligt mærke igennem hendes underliv, hvor lysten og klar hun var til at møde ham på en hel anden måde. Han smilede som hun trådte frem mod væggen, og lod sine hænder læne op ad denne og spredte sine ben. Nao trådte et skridt frem mod hende, lagde sin hånd på hendes hofte og den anden omkring sin manddom og guidede ham selv ind mellem hendes ben og lod sig glide op i hende, med det dybt suk.