På denne kolde efterårsdag, havde der været gang i den som altid. Der havde været en masse at lave, som altid. Men det var altid meget rart når man som mellemleder for en gruppe spioner, specielt godt kunne lige at der skete noget. Udover det, så var Isaac ikke typen der sad stille i alt for lang tid. Lige i øjeblikket holdte den dystre spion sig i Dianthos. Dagen havde hidtil bragt sig en masse spænding, og han havde for nogle minutter siden givet ordre til nogle enkle personer fra spion gruppen, at de skulle videregive nogle informationer fra Isaac videre til spionmesteren. Med vilje havde han valgt, at give en af spionerne et lille dokument med, hvor der var nogle tegninger, og informationer som kunne være nyttige.
Men der manglede noget, hvilket han var nød til at undersøge nærmere. Det var jo nærmest en pligt han havde, og han satte sig derfor ned på huk, holdte rundt om sig selv. Pludselig var han forvandlet til hans ravn form, og kiggede lidt rundt. Skulle til at sprede de sorte vinger ud, før han hørte en stemme. Selvom han ikke kunne kommunikere i denne form, så kunne han måske give et svar på en anden måde
Nej hvorfor skulle jeg dog være skadet tænkte han som de de sorte ravn øjne hvilede sig på hende. Han var sikker på, at han ville have lagt mærke til nogle skader, hvis han var blevet skadet.
For at Isaac overhovedet kunne svare hende i denne form her, rystede han på hovedet, som hans næb pegede til hver sin side, i takt med at han fik givet et tydeligt nej, til at han var skadet.
Med hjem... Det lyder ikke mistænkeligt, og denne kvinde ser venlig ud tænkte han som han pludselig skulle til at sprede vingerne, men kvinden var hurtigere som hun fik gemt ham under kappen
Hvad...i! nåede han at tænke med nærmest store øjne, men gjorde ikke modstand. Der blev kun basket lidt med vingerne, men lod være efter få sekunder imens han vendte sit næb nedad, som hovedet fulgte med.