Det var med bestemt skridt hun gik igennem Tusmørkely, som hun snart kom til den ende af byen hvor hendes lille juveler butik var. Hun havde noget med guld og sølv med dig fra hendes anden butik, som lagde tættere på Dianthos. Men hun havde andre til at tage sig af det, hun gjorde det sidste nede i hendes juveler butik. Her sørgede hun for finde det perfekte design, til ringe, armbånd eller hvad der ellers var. Mørket lagde næsten tungt over byen, men så sent var det alligevel ikke. Hun havde nok opgaver at lave, men alligevel søgte de blodrøde øjne rundt, som hun nærmede sig den lille butik. Den var simpel og til hendes behov, når det bare var hende som var der. Hun var den som satte gang i det sidste håndværk, som gjorde det unikt og perfekt. Hun slikkede sig om læberne, så blodet forsvandt fra dem. Hun havde haft et måltid på vejen, men hvem ville det undre, hun var vel en vampyr trods alt.

"My lady," lød det, som en åbnede døren indtil juveleren. Hun stoppede dog op i døren, imens hun lod hendes tjener forblive ved den åbne dør. Hun havde opfanget noget, så hendes blik hvilede på det sted hun mindes at se en skikkelse, hendes hoved var vippet let på skrå. Hendes ene mundvig blev trukket lidt op i et smil, for nogle kunne se måske se rimelig lusket eller skummelt ud om man ville, men det var sådan hun så ud, når hun fornemmede nogle i nærheden uden hun vidste hvor. Hun vidste så meget det ikke var et menneske, det eneste menneske heromkring var hendes tjener, som ingen kunne se halsen af. Hun havde tjeneste folk hun fik blod fra, hvor de også var mere end villig til at give hende blod, for de fik en god løn ud af også give hende blod. Det lød nærmest som en svag spinden fra hende, inden hun vente rundt igen, for at gå ind i butikken. Tydeligt hendes tjener også vente utålmodig, selvom han ikke sagde en lyd til hende, for det vidste han ikke ville ende godt. De kendte hendes temperament, så de vidste når de kunne stille spørgsmål eller ej.

Da hun hørte en råbe, vendte hun sig omkring i døren. Hun vippede hovedet let på skrå, som hun så på et væsen hun kun havde hørt om men aldrig set før. Hera var jo så gammel, at hun nu havde hørt om de fleste væsener, aldrig set dem alle men hørt om dem. Hendes blik hvilede på væsenet der kom tæt på, den blege blålilla hud havde nogle enkelte grønne mærker. Øjnene er store og hvidgule, hvor Hera havde helt blodrøde øjne, men man kunne se hendes pupiller. Hun nikker til manden, for at sige det er okay. Selvom han er et simpelt menneske, havde han alligevel respekt for Hera, men af flere grunde, samt den familie havde arbejdet for hende i mange år efter hånden. Et job der uden tvivl var et som nærmest gik i arv til en søn af familien, men det havde hun intet i mod. Hun havde redet deres familie fra at være slave forsat, så det var deres tak.

"Hej, kom endelig med ind og fortæl hvad du gerne vil vide," siger hun med et smil. Hun kunne altid være venlig, men så igen hun kunne vende rundt på hendes humør på ingen tid, så det var aldrig til at sige helt præcist hvordan hun havde det. Hun forsatte ind i butikken, hvor hun hængte sin kappe op. Hun tog de forskellige kæder og ringe ud, som hun skulle sætte nogle juveler på. Hun lægger det på bordet, imens hun ser rundt, tydeligt der er en masse juveler som bare ligger, men også nogle halskæder og lignende som faktisk har fået nogle juveler på. Der var alt fra det helt unikke, til det mest simple. Hun havde lavet smykker til flere adelige, hvilket kunne ses ved nogle af de mere unikke. Hun tog en lang kæde frem, hvor der sad små juveler imellem hvert led som der var i kæden. Hun havde blevet færdig med den natte før, nu skulle den bare pakkes, så en af hendes ansatte kunne tage den med imorgen til dem som havde bestilt denne mere specielle lange kæde.

Hun giver hende et venligt smil, imens hun sætter nogle juveler på en ring. "Mit navn er Hera, det jeg laver er at sætte juveler på en ring. Dagligt laver jeg mange forskellige smykker, som du kan se er rundt omkring i butikken, enten færdig eller tæt på færdig," siger hun. Hun finder nogle smaragder i forskellige størrelser til ringen, da den skal dækkes ind i smaragder, mest små også en større. Det skulle være en vielses ring, så den skulle være absolut perfekt. Som hun for sat de sidste på, lægger hun den i en æske. "Hvad laver du heromkring?" Spørger hun roligt, imens hun pakker smaragderne væk. Det var ikke så tit hun oplevede nye væsener heromkring, så det var lidt af en overraskelse for hende, men af den gode slags, for hun kunne godt li at møde nye væsener, som hun kun havde hørt om igennem årene. Hun gik rundt et øjeblik for at få de fleste juveler på deres plads, så de var til at finde igen, engang imellem var hun lidt af et rodehoved, når hun havde gang i flere smykker på en gang. 

Hun lagde nogle af de ufærdige smykker ned i deres æsker, hvor der stod navn på hvem de var til, så hun vidste hvilke der var vigtige at tage først, og hvilke der nemt kunne vente lidt ekstra tid. Hera satte sig ned igen, imens hun så lidt på Proxima, nysgerrig hvad hun gerne ville vide, siden hun kom med ind i butikken så hurtigt. 

Hun kan alligevel ikke stoppe med at smile, som hun ikke kan udtale det rigtigt, men det er også helt okay. Hera finder nogle af hendes små bokse frem, som indeholder de forskellige juveler der er. "Juveler, mange kalder det også ædelsten. Det her er de typiske jeg har," siger hun, som hun har sat dem op på en række. "Diamant, Rubin, Safir og Smaragd," siger hun, imens hun tager ved hver boks, med hvilke der er i dem. Hun tager en af de kæder der ikke er færdig på bordet, som hun ved skal have en rubin. Hun sætter en rubin i vedhænget på kæden, inden hun viser den til Proxima. "Folk kan godt li at have ædelsten på deres smykker," siger hun, inden hun lægger kæden ned igen.

Selvom Hera det meste af tiden var ond, så havde hun vel også nogle bløde øjeblikke. De få gange hun havde det, vidste hun også ingen ville tro på det hvis det blev sagt videre, så hun havde ikke så meget at frygte, ved at være venlig. "Du kigger bare alt det du vil, alt som er fremme er noget folk tit kommer og kigger på når butikken er åben," siger hun, imens hun går rundt og roder lidt rundt for at tjekke hun har de ting hun skal have for at kunne gå igang med nogle smykker senere. "Du er i byen Tusmørkely, som lægger i Tusmørkedalen. Her bor flest mennesker, men oppe i bjergene er der både orker og vampyrer. Der er dog også lidt af hvert inde i byen af væsner, men det er primært mennesker. Men de stiller aldrig spørgsmål til folks gøren og laden, så det også en by hvor der er rimelig mange, mindre venlige væsner," siger hun med et svagt smil. Hun var en af dem man betragtede som mindre venlig, især når hun var i dårligt humør. Dem der kendte hende godt vidste godt der var lidt af en hård fin grænse mellem hendes humør, men de vidste også at bad de hende om at gøre noget som slavehandel eller lignende, ville hun alligevel gøre det hvis prisen var god. Men hun følte Proxima ikke kendte meget til verdnen omkring hende, så ingen grund til at skræmme hende fra vid og sans som den første, som måske snakkede med hende i længere tid, det kunne komme på et andet tidspunkt.

Hun nikker som Proxima selv kom frem til det, at folk bare går med det fordi de er pæne. "Velbekomme, jeg kan godt li at vise mine kreationer frem." Kommer det ærligt fra hende, hvilket også er grunden til butikken ofte er åben i mange timer. Hendes øjne følger hende rundt i butikken, imens hun lytter til alt hun nu har at spørge om. Hun overvejer endnu engang hvad hun skal sige til stjerneæderen, som hun spørger hende om hun er venlig. Hun vipper hovedet lidt på skrå, med et mere skummelt smil et øjeblik, inden hun falder tilbage til hendes mere venlige side. "Det kommer an på hvem du spørger, ikke alle falder i min smag," siger hun, som hun kommer med et stort smil der viser hendes hugtænder. Dog ryster hun lidt på hovedet bagefter, "de fleste her ville alligevel ikke tro dig hvis du sagde jeg er venlig, medmindre du snakker med nogle jeg har forvandlet eller nogle jeg har kendt i årtier," kom det mere normale svar fra hende, som hun trækker på skulderne.

"Den du har fat i der er en sort agat, men det kunne også have være en onyx. Begge sorte, men begge slags kan også komme i andre farver, onyx er dog mere begrænset til grå, sort og hvid. Imens en agat kan være alle regnbuens farver næsten," kommer det fra hende, som hun finder en onyx frem fra hendes skuffe, hvor alle tre farver ligger. Inden hun finder et armbånd frem, "den her har agat også, de kaldes blot blonde agat." Forklarer hun, som man kan se de hvide/blålige nuancer af agaten.