Bevægelsen var ubesværet da Emori svang benet hen over hestens kryds og lod sig glide ned langs hestens side, til hendes støvler ramte den stenbelagte gade. Solens stråler var forsvindende, men i Dianthos var det som om det blev fremskydet, af den høje bymur som omkredsede byen. Hun havde lige med nød og næppe noget byportende, før de lukkede byen af for natten, til solens atter ville smile over byen ved næste morgengry. Hestens tøjler overrakte hun til en ung, menneske, dreng, han kunne ikke være meget mere end 15 sommer. Hendes ellers neutrale mine lagde sig i mere alvorlige folder som hun sagde ”Sørg for den får godt med hø” hendes stemme var rolig, med en mere syngende accent som oftest var at finde i den sydlige del af landet. Drengen nikkede med et ’javel’ før han trak afsted med det store dyr, til kroens tilstødende staldbygning.

Allerede før hun åbnede trædøren ind til ”Det halve svin” kunne summen af væsners snak indenfor tydeligt høres i gennem, kun for at blive stærkere ved åbningen. Ved Zaladin, hvis ikke der er et værelse ledig..! ekkoede det bag den brune pande, i det ørkenelverkvinden trådte ind på den varme kro.
De gyldne øjne søgte rundt i lokalet, til de fandt hvad hun søgte, - et ledigt bord.
Med en yndefuld, fast gang trådte hun mod det tunge træbord. Hun havde knapt nok taget plads på stolen før en kropige stod overfor hende på den frie bordside, men den unge pige nået aldrig at skille sine læber, før Emori skilte sine som ord gled over de mørke læber ”Rødvin, jo tættere Rubiniens, jo bedre” med en løftet hånd afskar hun kropigen i at tilføje flere ord til hendes egne, som hun høfligt gestikulerende hende væk igen.

Det mørke hår var som altid trukket væk fra det skarpe ansigt i fletninger, som mødtes i baghovedet før de bløde krøller fik lod at hænge frit, blotlagde de spidse guld pyntede elverøre, som ville have været tildækkede, havde hun befundet sig i syden, udenfor Thal’Elor .Et tyndt bånd af guld lå over hendes brune pande, fæstnet i hver tinding, kun for at indramme hendes ansigt med de gyldne øjne, der lå vagtsomt, men diskret mod døren. Aldrig satte hun sig med ryggen til en dør i uvante rammer.

Ahhh det halve svin mange gange havde Jonathan besøgt dette sted, både selv og med påhæng men denne dag havde han loge været ude dræbe et par elver, som han havde fået til opgave at afhøre, afhøringen var ikke gået så godt, det kunne ses på hans meget tætsiddende læder rustning, der smurt ind i blod, og et par folk havde også kiggede efter ham som han var kommet gående igennem byen iført blod på tøjet. 

Som han stoppede op ude foran døren ind til kroen kiggede han ned af sig selv, inden han åbnede døren  ind til kroen, som han åbnede døren kiggede han rundt på de folk der var til sted, og han fik med det samme øje på en kvinde der skilte sig ud i mængden, han forsætte dog stadig op til baren men med blikket direkte på hende, han satte sig på stolen og fjernede blikket fra hende, og kiggede på kro ejeren “ whiskey “ hvor efter han tog en slurk af hans glas, kroejeren kiggede på ham og lagde et stykke stof foran ham, hvor efter Jonathan fjernede det værste af blodet, hvis man kiggede ordentligt efter kunne man se at ingen sad tæt på Jonathan, da folk kende ham og vidste hvem han var og hvad han var i stand til.

Han kalde på ejeren igen og “ hvem er hun “ sagde han roligt og kiggede igen over på hende, men ejerne vidste det ikke så han svarede blot * jeg ved det ikke *.

Han tog en slurk igen og smilede blot, for han kunne godt fornemme at denne kvinde ikke var fra her omkring, og måske var hun ude efter ham, men det vidste man aldrig.

Døren gik op, lod den kølige luft udenfor fylde kroen, bare for en stund, før den lukkede kulden ude og varmen inde. Ind trådte en mand, tilsølet i blod næsten fra top til tå. Det var næsten imponerende at betragte hvordan han ikke selv forsøgte at skjule det faktum, som han valsede op mod baren, mens hans blik åbenlyst var rettet mod hende.
En del af folkene på kroen var blevet tavse, som luften i rummet næsten blev tyk af.. var det frygt?

Uden tøven, havde hun mødt hans blik, holdt det ligeså længe som han og endda længere. Han bestilte noget at drikke i baren, brød øjenkontakten for at bestille noget at drikke.
Kropigen var i mellem tiden kommet tilbage til bordet, hvor ørkenelverkvinden stadig sad alene. Som før gjorde hun tegn til pigen, at hun ikke ønskede en samtale ”Bare stil det på bordet.. Både glas og flaske” først nu slap de gyldne øjne mandens nakke og ryg, som de flyttede sig over på den unge kvinde, der med et nik skyndte at sætte både vinglas og flaske på bordet, men ikke før den røde væske var skænket tilpas op.

Hun bed mærke i, hvordan de andre automatisk flyttede sig væk i en passende afstand til manden i baren. Faktisk var hun den som sad tættest på ham i øjeblikket. Afslappet løftede hun glasset op til de mørke læber og lod lidt af den vinen ramme tunge og svæld, mens hendes øjne igen lå låst på manden henover glassets kant.

Rummet var nærmest nu delt op på en måde, Jonathan sad nærmest lidt for sig selv og hun i midten og resten af folkene i den anden ende, der var faktisk et par lokale der nærmede sig Jonathan og var meget utilfreds med at han var her, ** vi synes ikke du høre til her mere, du skræmmer kunderne **  sagde en af de tre mænd der stod oppe ved Jonathan, han tog en slurk af sit glas og løftede det lidt op i vejret, imens han kiggede på det ** i ved udemærket godt i skal lade ham være når han er her, ** sagde kro ejeren til de tre mænd, og så nærmest skræmt ud i ansigtet.

Jonathan selv sagde intet kiggede blot stadig på glasset og drejede det lidt rundt i hånden, og det provokerede endnu mere de tre mænd, den ene lagde hånden på hans skulder ** hey vi snakker fanme til dig ** hvor efter Jonathan langt om længe åbnede munden “ væske er lidt ligesom jer det forsvinder og går, lidt lige som din hånd, “ sagde han ide hans øjne lyste op, og han meget et hurtigt hug, hev hans kniv frem og skar hans hånd af.

Et skrig uden lige kom fra manden, og han trak nogle par skridt tilbage som blodet løb ud fra hans arm, Jonathan tog endnu en slurk af sin wishkey og smilede kort.

Hun havde kun egentligt at røre en muskel, betragtet hele eskapaden mellem den blodige mand, kroejeren og de tre mænd. Selvom de tre mænd havde opsøgt manden strålede frygten kun stærkere fra dem, jo tættere de var kommet på ham.
Det havde været med samme hastighed som et blink, at den enes hånd var blevet skilt fra resten af manden. For første gang rykkede Emori på sig, ikke fordi hun frygtede noget, men hun havde ikke selv set dét træk komme.
Hun flyttede sig en anelse frem på stolens sæde, satte begge albuer mod bordpladen og sin hage hvilende oven på de sammen flettede slanke fingre.
Ganske imponerende...

Mændene fik i en vis hast mast deres endnu skrigende ven afsted, væk fra manden der sad urørt tilbage, næsten.
I samme glidende  bevægelse hun havde bevæget sig ind i kroen, greb hun fat om flaskens grønne hals med den ene hånd og det klare glas med den anden. Satte kursen op til baren, kun for at tage pladsen på stolen lige ved siden af manden ”Det er ganske uhøfligt at stirre på folk, når man ankommer” stemmen var melodisk, næsten syngende, men på ingen måde varm.
Hun sad med siden til ham, endnu havde hun ikke drejet hovedet så hun så på ham.

Jonathan sad stadig roligt som en ny person henvendte sig til ham, men denne gang var tonen anderledes, og mere feminin end de andre havde været, han tog en slurk af glasset igen og åbnede blot munden uden at kigge på hende “ muligvis men det er lige så uhøfligt ikke at kigge på en person når man snakker til en anden,” sagde han og kiggede på hende, både oppe og derefter ned af hende, en trak en lille smule på smile båndet, inden han igen kiggede frem ad og tog en slurk af glasset. 

“ hvad laver en fremmede som dig på dette sted,  så langt væk hjemme fra, for som jeg ser det er du virkelig langt væk hjemme fra, “ sagde han roligt og meget arrogant i sin tone.

En af kroejernes tjenestepiger var begynd at vaske gulvet hvor de sad, efter alt det blod der var havnet på gulvet.
“ nu vare det nok heller ikke længe inden byvagterne dukker op, “ mumlede han for sig selv.

Antydningen til et smil, viste sig i hendes mundvig over hans ord. Da hun endelig så på ham, var det ikke kun med hovedet drejet imod hans skikkelse. Hun havde drejet hele sin krop så hun næsten sad med fronten i hans retning, og derfor også skævt på hendes stol ”Så sandt, men jeg kan vel altid undskylde mig med ikke at være for disse kanter?” denne gang fik et smil lov til at bryde ordentligt frem i hendes mundvige, men de mørke læber forblev i kontakt med hinanden i smilet.

Det mørke hoved gled på sned, mens hun lød lidt af den røde væske i hendes glas ramme først læberne og derefter tunge og svælg. Den lyserøde tunge gled over underlæben, som et lille klink lød ved glassets møde med bordet ”Hvad jeg laver her, er i grunden ligegyldig. Jeg kunne måske være på udkig efter en bestemt person, men jeg kunne også være en kvinde der søgte en seng for natten?”.
Denne gang blev de gyldne øjne mere intense i deres blik ”Og hvad så, hugger De så mere end bare hænder af?” hvis man lyttede godt efter var det lige før, at ordene blev sagt med en moret tone, men den var så svag at det med lethed ville glide uhørt forbi de fleste.
Hun rakte den ene af de slanke brune hænder frem mod ham i et håndtryk ”Emori, og dem?”.

//Lukker tråden da den har ligget længe ubesvaret, - hvis den ønskes genoptaget så hiv fat i mig 8)