Solen havde nået bunden af sin bane over himlen og var ved at forsvinde helt ned under træernes kroner, som Daeralda forlod underskovens skygger. Hendes blik gled søgende ud over de nærmeste varme kilder, før hun varsomt fulgte kanten af området rundt. De store bassiner var centrum af det kildesystem som undergrunden sendte varm vand op til overfladen gennem, men rundt om dem var mindre bassiner. Nogle med varmere eller køligere vand, nogen tæt op af de store og andre trukket lidt ud for sig selv i mindre afskærmede kroge.
Perfekte for to eller - som i aften - for en der ønskede at nyde varmen i vandet sammen med skovens sang.
Daeralda lod den sartgrønne kåbe falde florlet til græsset, før hun trådte over den lave stenkant og ned i kilden. Det varme vand sluttede sig om hende i en velkommende omfavnelse, som hun lod sig synke helt ned at sidde med nakken hvilende på kanten. og øjnene lukkede. Lige hvad hun havde brug for.

De første toner af en blid melodi gled så naturligt ind i skovens aftensang at hun dårligt bemærkede dem. Solen var dog på vej ned tagende lyset med sig og ændrende sangen. I aften anderledes end ellers. Daeralda rynkede brynene let og lod så øjnene åbne op på klem. Lyset havde ganske rigtig ændret sig, men det var ikke ved at glide til mørke. Ikke hvor hun sad. Hele vejen rundt om kilden var glødende blomster vokset frem. Hver farve i regnbuen var til stede og hver blomst spredte en dæmpet glød, der til sammen havde en slående effekt.
Hvad foregik der lige?
Hun rettede sig op, lagde en arm op over kanten og mærkede fingerspidserne på den højre hånd ramme glas. Et blik til siden afslørede et glas med elvervin på et lille hvidt klæde stillet frem sammen med en lille bunke af druer og jordbær. Noget der bestemt heller ikke havde været der, da hun satte sig!

"Oh hør min sang i denne nat,
om hvad i Lindeskoven ungersvenden fandt.
Et lys i kildernes varme vand.
Der tændte ilden i mere end tankerne hans."

Daeralda rejste sig fra vandet, mens hendes blik forsøgte at finde den påtrængende skjald. Hun havde en nogenlunde ide om hvor sangen og musikken var kommet fra, men det var påfaldende nok også det eneste sted, hvor der ikke var sat lys-blomster op. Noget hun kunne ændre på. Rynkende brynene kastede de nærmeste blomster frø, der med det samme skød op til nu blomster og badede... en alf i deres lys. Nu ville skoven da ikke mere. Daeralda så bare på den og rakte så ud efter sin kåbe.
"Ej, kom nu! Det tog timer at sætte det her op og du har kun hørt første vers!" Hun fortsatte med at stige op af vandet, mens alfen talte. "Er det fordi du hellere vil høre den hjemme? Vi kan sagtens tage den der!"
Daeralda trak i kåben og forlod de varme kilder med en klar fornemmelse af forfølgende musik.