Black Phoenix 15.08.2018 22:10
Problemet var lidt at hun allerede havde brugt en del af sin magi til at skjule sine skader. Det var ikke en svær opgave, når man var dækket af blod, men det krævede stadig en vis koncentration for at forhindre at sårene gik op, når hun bevægede sig. Desuden så var Yotul ikke overbevist om at dyret ville lade hende komme tæt nok på til at angribe for alvor. Kun hvis hun lod sig selv blive ramt først. Det var normalt den taktik hun ville bruge overfor modstandere, som var langt større end hende selv, men hun var jo allerede såret, så det ville ikke være en fair kamp. Yotul var dog mest nervøs for dyrets kløer, som det ikke rigtig passede hende at blive flænset på den måde og hun var overbevist om at skaderne, som de kløer kunne forvolde, ikke ville være små. Det irriterede hende, men mest af alt fordi hun sagtens ville kunne komme tæt nok på, hvis bare hun havde sit sværd. Desværre for hende, så valgte han at vogte over det, som den køter han var. Yotul udstødte et irriteret støn, som hun overvejede sine muligheder. I stedet ende vidste hun, at hun måtte tættere på, enten for at få sværdet eller for at slå til.. og helst hårdt.
Dyret lød til at være kommet til den samme konklusion, som mændene hun næsten lige havde kæmpet imod. Hans fnys sagde det hele og det var måske hvad der irriterede hende mest. Det var ikke nødvendigt for ham at pointere det, hun vidste godt, hvad han hentydede til. Hendes størrelse, måske endda hendes race. Det var ikke fordi hun havde forsøgte at skjule de spidse ører, men de var nok svære at få øje på, når hele hendes krop var smurt ind i blod. Håret var endda begyndt at klistre til hendes ansigt og blive stift. Det generede hende en anelse, men hun havde ikke tid til at bekymre sig om det. Dyret følte allerede at han havde vundet, men Yotul havde endnu ikke vist, hvad hun kunne gøre ved ham, hvis han ikke passede på, hvilket også var grunden til at hun tog chancen og farede imod ham, da han virkede distraheret. Blodet generede hende ikke, også selvom det kravlede længere op af hendes ben, som hun løb igennem græsset. Det var svært at få ordentligt fodfæste, men det var nyttigt, som det også ramte ham. Yotul var overbevist om at hun skulle ud af hans synsvinkel for at kunne lande et angreb mod ham, dog var hun forbavset over at hun havde ramt. Egentlig havde hun satses på, at han ville undvige, så hun kunne gribe sværdet i farten.
Yotul landede på benene igen, som hun fik placeret den ene fod ovenpå sværdet. Hendes blik dalede kort mod sværdet, før at hun hørte ham nærme sig. Hun vrissede irriteret, mest af alt af hans ord. Ikke tale om, at hun skulle blive et måltid for ham. Det ville hun ikke tillade og hun skulle nok bevise det overfor ham. At dyret var rasende bekymrede hende ikke, for det betød én ting, han mistede fokus lettere på den måde. Et smil gled over hendes læber, som han gik til angreb mod hende. Yotul bukkede sig ned og flyttede foden bagud for at få adgang til skaffet, da han lige pludselig satte hænderne mod jorden. Blodet sprang op i ansigtet på hende, som hun strammede grebet om sværdet og svang det rundt, skaffet var placeret mod hendes mave for at give det noget modstand. For mon ikke dyret var tykhudet? Det ville kræve nogle kræfter at bryde huden.. Som hun fik vendte sig rundt, så hun kløerne med kurs direkte mod hendes skulder og bryst. Et vrid i kroppen forhindrede hendes skulder i at blive ramt, som kløerne dog rev ned over hendes bryst. Hun udstødte et smertefuldt skrig, som hun trak sværdet til sig og sprang tilbage.
Yotul gjorde afstanden større, som hun løb i den modsatte retning, væk fra ham.
”Dit bæst!” skreg hun irriteret, sværdet holdt ud fra kroppen, som den anden hånd dækkede hendes bryst. Tøjet var blevet forrevet og holdt ikke længere sammen ordentligt. Men hendes fokus hvilede på flænger han havde lavet. Hun satte fødderne mod jorden for at glide rundt og vende sig mod ham igen. Flængerne var langsomt begyndt at lukke sig. Mange var tidligere blevet snydt af det og troede blot hun havde mulighed for at heale sig selv, men det var langt mere kompliceret end det. At hendes bryst ikke længere var helt dækket, lod dog ikke til at bekymre hende.
”Hvis du er ude efter et måltid, så ty til mændene..” vrissede hun irriteret, hun strøg håndryggen over sin mundvig for at fjerne blodet. Hun gjorde et nik mod de livløse kroppe et stykke fra dem. Ikke at hun havde i sinde at lade ham spise i fred, efter det stunt.
Pain, without love
Pain, I can't get enough
Pain, I like it rough
'Cause I'd rather feel pain than nothing at all